Har du tænkt over:

Kan man selv gøre noget for at mindske forureningen?

DE FÆRRESTE ville bryde sig om at bo på en losseplads. Men når man hører om olieudslip, røgtågealarmer, „døde“ søer og radioaktivt nedfald efter uheld med kernereaktorer, eller man ser papir og affald flyde på gaden og i parker, begynder man uvægerlig at spekulere på om vor skønne jord ikke netop er ved at blive til en global losseplads.

Forurening betragtes ofte som en uønsket men uundgåelig bivirkning af „civilisationen“. Det er også rigtigt at de højt udviklede industrilande i særlig grad plages af forurening; det er dog ikke industrien i sig selv der bærer skylden, men snarere den forkerte indstilling hos mange af de ledende mænd inden for industrien. De er undertiden uvillige til at ofre penge på bekæmpelse af forureningen, eller de tøver med at følge fremgangsmåder der holder forureningen nede.

Denne forkerte indstilling — kort sagt uviljen til at efterleve ’næstekærlighedens lov’ — forklarer de efterladenskaber man i nogle lande ser langs gader og veje og på offentlige steder. Har du nogen sinde set et stadion eller en idrætspark efter en sportsbegivenhed? Og tænk så på at det er enkeltpersoner der får det til at se sådan ud!

I virkeligheden er forureningen således den enkeltes problem — et problem i hans sind og hans hjerte. Den er produktet af et sind der er forurenet af forkerte værdinormer og muligvis uvidenhed, og et hjerte der er forurenet af selviskhed, tankeløshed og almindelig ligegyldighed over for andres velbefindende.

Hvad kan vi hver især gøre?

Enhver kan tugte sig selv til kun at smide affald der hvor det hører hjemme. Voksne der sætter pris på orden og skønhed behøver ikke en lov der siger: ’Du må ikke smide affald!’ Forældre der opdrager deres børn til at sætte pris på den samme høje norm gør klogt i at huske det rammende, men noget ligefremme, tyske ordsprog der siger: „Selv en lille gris er dog et svin.“

Ved at bruge bilen mindre og ved at undgå at lade motoren gå unødvendigt længe i tomgang kan man nedsætte luftforureningen. Også ved at lade være med at ryge kan man medvirke til at bevare luften fri for forurening. Den enkeltes bidrag er måske ikke stort, men ved at gøre sin del fremmer man en god samvittighed og bevarer selvrespekten, og hvis alle virkelig gjorde hvad de kunne, og fulgte den gyldne bibelske regel: ’Gør mod andre som du gerne vil have de skal gøre mod dig’, ville det være dejligt at leve på denne skønne jord. (Matt. 7:12) Det ville være som at leve i en smuk, velholdt park.

Mange mennesker tror oprigtigt at Skaberen fra begyndelsen havde i tanke at jorden skulle være et sådant paradis. De tror at han stadig er indstillet på at hidføre denne ideelle tilstand trods vore dages forurening. Denne overbevisning har medført en ændring i deres tilværelse og givet dem en grund til at se med respekt på renhed og skønhed, en grund til ikke at forurene naturen. De forsøger så godt de kan at indpasse sig efter Skaberens opfattelse af en forureningsfri verden. Sandt nok kan de ikke fjerne forureningen, men ved omhyggeligt at værne om deres sans for værdier kan de undgå at bidrage til at gøre forureningen værre. Derved er der dog kun opnået en delvis løsning.

Hvad skal der til for at fjerne forureningen?

Hvis mennesket skal fjerne forureningen må dets sind være fyldt med nøjagtig viden om jordens økologi, og dets hjerte må være opfyldt af ønsket om ikke at forurene jorden.

Videnskabsmænd har skaffet sig en del af denne nødvendige viden ved at undersøge de økosystemer og balancer hvormed jordens miljø opretholdes. Men meget har de måttet lære ved at prøve sig frem og gøre deres fejltagelser. Og der er stadig meget man ikke ved. Skulle man ikke mene at den forstandsprægede opbygning af disse økosystemer beviser at der findes en tænkende Skaber? Han må være den bedste til at forsyne det spørgende menneskesind med den nødvendige viden, så mennesket kan hjælpes til ikke uforvarende at forurene sine omgivelser. Men selv om mennesket fik en sådan viden, kunne man så nå ud fra at det ville anvende den rigtigt? Hvad med dets hjerte?

Vi kunne med rette forvente af mennesket at det af hjertet viste egenskaber som kærlighed, hensyn og uselviskhed. Hvorfor? Fordi, som vi læser i Første Mosebog 1:27, „Gud skabte mennesket i sit billede“, og Gud selv lægger disse egenskaber for dagen. Forkert opdragelse, nedarvet ufuldkommenhed og dårlige omgivelser har hindret mange i at udvikle disse guddommelige egenskaber, men de har stadig mulighed for at gøre det. Den rette undervisning og oplæring kan få disse skjulte egenskaber frem og gøre det af med tilbøjelighederne til at forurene.

Allerede nu giver Gud adgang til en sådan kundskab og oplæring. Mennesker der er villige, hjælpes til at opdyrke de rette værdinormer og den indstilling som er nødvendig hvis de skal leve i en verden der ikke er forurenet. Mennesker som tror at Gud er jordens retmæssige ejer og at mennesket blot skal vogte og passe den, vil med glæde tage imod den kundskab og oplæring Han tilbyder. Andre vil ikke. Hvad så? Vil der nogen sinde komme en løsning på dette problem?

Vil man nogen sinde finde en endegyldig løsning?

Hvis du havde en smuk parklignende have, ville du så tillade at ubetænksomme mennesker gjorde den til en losseplads? Naturligvis ikke. Så forstår du sikkert også hvorfor Skaberen er vred på de mennesker der gør hans jordklode til en losseplads. Åbenbaringen 11:18 viser at Gud vil give sin vrede luft når han finder tiden inde til at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Kun ved at befri jorden for mennesker der med overlæg forurener og som ikke vil holde op med det, kan Gud sikre sig at de forureningsbekæmpende retningslinjer han vil give jordens beboere, bliver fulgt. Ifølge Bibelen sker denne indgriben snart ved Guds rige.

Hvis vi afholder os fra at forurene eller at støtte dem der gør det, kan det give Gud et grundlag for at lade os leve i hans forureningsfri verden der nu er nær. Tiltaler en sådan mulighed dig ikke?