Hus-til-hus-forkyndelsen — hvor effektiv er den?

„Interessen for forkyndelse breder sig hastigt i de amerikanske kirker,“ forlyder det i bladet Christianity Today. Men hvilken form for forkyndelse er det der bliver fremmet?

I den senere tid har mange protestantiske kirker talt for „venskabsforkyndelse“, det vil sige at kirkemedlemmer forkynder for deres venner, naboer og familie. Man hævder at denne metode er langt mere effektiv end det at besøge fremmede i deres hjem. En kirkegruppe henviser til en undersøgelse den foretog blandt 14.000 kirkemedlemmer som viser at „mellem 75 og 90 procent siger at deres kristne tro skyldes at en ven eller et familiemedlem har forkyndt for dem“. Hus-til-hus-forkyndelsen anses af de fleste kirker for at være ineffektiv, lyder det i rapporten. Endvidere „vil langt størstedelen af de kristne føle sig ilde berørt ved at udføre denne form for forkyndelse“.

Men kan man virkelig sige at den metode at forkynde fra hus til hus er ineffektiv? Bibelen viser at de første kristne ikke begrænsede deres forkyndelse til at omfatte venner og familie, men opnåede store resultater ved at forkynde fra hus til hus og fra landsby til landsby. — Lukas 8:1; Apostelgerninger 2:41; 4:4; 5:14, 42; 20:20, 21.

Jehovas Vidner bruger de samme apostolske metoder i dag. Den britiske sociolog Bryan Wilson har analyseret Jehovas Vidners vækst i Japan og konkluderer: „De fleste [58,3 procent] af dem der er blevet Jehovas vidner siger at deres interesse blev vakt ved at de fik besøg af en forkynder.“ Hus-til-hus-forkyndelsen er effektiv skønt „langt størstedelen af de kristne“ måske vil „føle sig ilde berørt“ ved den.