Ny Verden-oversættelsen — hele Bibelen nyoversat til dansk

Titel: Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter

Udgivet 1985 af Vagttårnets Bibelselskab

1. oplag: 80.000 eksemplarer

Pris: (stift bind) kr. 30,00. (udgave i skindbind kommer senere)

DET er ikke en hverdagsbegivenhed at hele Bibelen nyoversættes til dansk. I dette århundrede er Bibelens græske skrifter blevet udgivet i otte versioner, hvoraf to har fået autorisation som officiel dansk kirkebibel, nemlig 1907-revisionen af Hans Poulsen Resens oversættelse fra 1607, og Det danske Bibelselskabs oversættelse af 1948. De seks øvrige, såkaldte privatoversættelser, er Sigurd Konstantin-Hansens (1926), Erikke Rosenørn-Lehns (1932), Det ny Testamente gengivet af danske digtere (1944), Peter Schindlers (1953), Anna Sophie og Paul Seidelins (1974), samt Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter (1974).

Bibelens hebraiske skrifter er kun tre gange i dette århundrede blevet oversat i deres helhed, nemlig af Frants Buhl (1910), af Det danske Bibelselskab (1931), samt af Vagttårnets Bibelselskab (1985) i den her foreliggende udgave.

Det er en stor opgave at oversætte hele Bibelen, og bortset fra den autoriserede oversættelse (1931/1948) er Ny Verden-oversættelsen den eneste komplette danske bibel der er udgivet i dette århundrede.

Endvidere er det første gang i den danske bibels historie at hele Bibelen er blevet oversat og udgivet af en kreds der står uden for Folkekirken.

Jehovas Vidners bibelsyn

Det er karakteristisk for det bibelsyn der ligger til grund for Ny Verden-oversættelsen, at den ikke skærer Bibelen over ved at benævne dens indhold som henholdsvis Det gamle og Det nye Testamente.a Jehovas Vidner anerkender nemlig den harmoni og nære sammenhæng der er mellem Bibelens hebraiske, aramaiske og græske skrifter, og betragter Bibelen som en helhed, en samling af hellige skrifter der er blevet til under guddommelig ledelse, således at de fra først til sidst indeholder et fuldstændigt og entydigt budskab fra menneskets Skaber. Fra Første Mosebog til Åbenbaringen fortæller Bibelen den gode nyhed der indgiver troende mennesker håbet om en ny verdensorden, et genoprettet paradis, hvor menneskeheden vil være befriet for synd og lidelse.

Det stemmer godt hermed og med oversættelsens navn at ordene fra Esajas 65:13, 17 er citeret på titelbladet: „Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’. . . Se, jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.’“ At den samme tanke findes i De kristne græske Skrifter, nemlig i Andet Petersbrev 3:13, illustrerer den harmoni der er mellem de hebraiske og græske skrifter med hensyn til budskab og hensigt.

Et internationalt bibelselskab

Når man betænker hvor stor en opgave det er at oversætte og udgive hele Bibelen, er det rimeligt at spørge hvem der står bag udgivelsen af den nye oversættelse.

Jehovas Vidner udfører et stort missionsarbejde i hele verden, og for på den billigste måde at kunne støtte det talte ord med det trykte driver de deres egen udgiver- og trykkerivirksomhed, på filantropisk basis og ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Til dette formål oprettedes allerede i 1884 et selskab som er indregistreret i staten Pennsylvanien i USA under navnet Watch Tower Bible and Tract Society. Dette bibelselskab har i dag underafdelinger i 95 lande, også i Danmark, og det udgiver bibler og bibelstudiemateriale på omkring 190 sprog.

Lige fra begyndelsen har Watch Tower Bible and Tract Society villet medvirke til Bibelens udbredelse, og i tidens løb har man blandt andet trykt og udgivet følgende engelske bibeloversættelser: King James-oversættelsen, American Standard Version, Benjamin Wilsons The Emphatic Diaglott (en interlinear græsk-engelsk udgave) og Steven T. Byingtons The Bible in Living English.

Men så i 1947 begyndte en komité af Jehovas vidner (New World Bible Translation Committee) at udarbejde en ny engelsk oversættelse fra grundsprogene. Målet var en nøjagtig, pålidelig og letforståelig oversættelse, og fra 1950 til 1960 blev denne New World Translation udgivet i seks bind med marginalhenvisninger og fodnoter. Siden er oversættelsen blevet revideret nogle gange og udgivet både i kompakte standardudgaver og i studieudgaver. Den er helt eller delvis blevet oversat til ti andre sprog, og den er blevet trykt i over 40 millioner eksemplarer.

Den danske Ny Verden-oversættelse bygger på den nyeste revision af den engelske. Det har taget et hold oversættere omkring elleve år at udarbejde den. For at den danske oversættelse kunne svare til den engelske med hensyn til ordrethed og konsekvens, er den ord for ord blevet sammenholdt med den hebraiske og græske grundtekst, henholdsvis Biblia Hebraica Stuttgartensia og Westcott og Horts græske tekst.

En ordret og konsekvent oversættelse

Hvordan kan man karakterisere den nye oversættelse? I korthed kan man sige at den søger at opfylde to ønsker, nemlig (1) ønsket om en ordret og konsekvent gengivelse af grundteksten, og (2) ønsket om en letlæselig og letforståelig gengivelse på nutidsdansk. At ordvalget for De hebraiske Skrifters vedkommende virkelig er mere nutidigt og dermed også lettere tilgængeligt end der for eksempel er i 1931-oversættelsen, kan umiddelbart konstateres ved en almindelig gennemlæsning. Men hvad vil det sige at oversættelsen er ordret og konsekvent, og på hvilke måder kommer det til udtryk?

At oversætte ordret vil sige at oversætte ord for ord, idet grundsprogets ordvalg, ordstilling og udtryksform følges ret nøje. Derved gengives ikke blot tankerne men også i vid udstrækning den karakteristiske og nuancerede måde som de udtrykkes på i grundteksten.

Det gælder for eksempel grundsprogenes idiomer, de specielle udtryk som er særegne for det hebraiske og det græske sprog. Når disse bibeholdes giver det læseren lejlighed til at møde den billedrige udtryksform som er karakteristisk for bibelsproget. Kun i enkelte tilfælde er billedet så fremmedartet for os at en omskrivning er foretrukket. Hvor en ordret oversættelse ville virke ufuldstændig eller let kunne misforstås, tilføjer oversættelsen i klammer et eller flere ord for at klargøre tanken.

En ordret oversættelse stiller ganske vist større krav til læseren end en fri oversættelse, men til gengæld er det muligt at få et rigere udbytte af en ordret oversættelse, idet den bringer én på nærmere hold af grundteksten og derved egner sig bedre til egentligt bibelstudium.

At en oversættelse er konsekvent eller konkordant vil sige at den søger at gengive de hebraiske og græske ord således at ét bestemt ord altid er gengivet med det samme danske ord. Der er lagt et stort arbejde i at gennemføre en sådan konsekvens i Ny Verden-oversættelsen, især for visse hovedords vedkommende.

Hvor grundsproget har flere ord med samme eller næsten samme betydning, søger oversættelsen at afspejle denne brug af synonymer. For eksempel er der to græske ord der betyder „at helbrede“, og derfor er der også valgt to synonymer, i dette tilfælde „helbrede“ og „kurere“. I nogle tilfælde er nuanceforskellen mellem synonymerne af iøjnefaldende betydning, i andre tilfælde er forskellen ikke så tydelig, men oversætterne har dog ment at den skulle vises.

Et fremtrædende træk ved Ny Verden-oversættelsen som viser dens trofasthed mod både ånd og bogstav i grundteksten, er at Guds navn ikke omskrives med HERREN, men at det overalt er gengivet med Jehova i overensstemmelse med den masoretiske tekst og dansk sprogbrug. Guds personlige navn er også genindsat 237 gange i oversættelsen af De kristne græske Skrifter, især hvor der citeres fra De hebraiske Skrifter.

Dækker et behov

Mange af Vagttårnets og Vågn op!s danske læsere har i en årrække haft udbytte af at læse Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter. De kan nu se frem til at benytte den nye oversættelse af Bibelens hebraiske skrifter sammen med en ajourført og let revideret version af De kristne græske Skrifter.

Det kan med god ret siges at en ny dansk oversættelse af De hebraiske Skrifter har været tiltrængt længe. Om den autoriserede oversættelse fra 1931 er det blevet sagt at dens sprogbrug, især i de poetiske skrifter, var forældet allerede da den udkom. Desuden afviger den ofte fra den overleverede hebraiske bibeltekst (den masoretiske tekst) og følger i stedet den græske Septuaginta-oversættelse. Med Ny Verden-oversættelsen har vi nu fået en meget trofast oversættelse af den masoretiske tekst til nutidsdansk.

Alle oversættelser yder deres bidrag til at mennesker der søger vejledning og trøst i Guds ord, kan høre og forstå de originale skrifters budskab. Vi tror at denne nye oversættelse, med sit nutidige sprog, sin tiltalende opsætning (se prøvesiderne på side 16 og 17) og sin rimelige pris, vil nå ud til en stor kreds af nye bibellæsere. Vi tror også at den, med sin nøjagtige gengivelse af grundteksten og sin nye måde at sige tingene på, vil stimulere erfarne bibellæsere til fornyet granskning, så de atter må sande ordene i Salme 119:130, 105: „Når der lukkes op for dine ord, giver det lys, giver de uerfarne forstand.“ „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti.“

Denne artikel vil i de næste numre af „Vågn op!“ blive efterfulgt af følgende artikler om den danske bibel i almindelighed og Ny Verden-oversættelsen i særdeleshed:

● Hvordan en ny dansk bibeloversættelse er blevet til

● Den danske bibels historie

● Hvorfor er der behov for nye bibeloversættelser?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

Bortset fra den autoriserede oversættelse (1931/48) er Ny Verden-oversættelsen den eneste komplette danske bibel der er udgivet i dette århundrede

[Tekstcitat på side 12]

Det er første gang i den danske bibels historie at hele Bibelen er blevet oversat og udgivet af en kreds der står uden for Folkekirken

[Tekstcitat på side 12]

Guds navn omskrives ikke med „Herren“, men gengives med Jehova, i overensstemmelse med den masoretiske tekst og dansk sprogbrug

[Tekstcitat på side 14]

En ordret oversættelse stiller større krav til læseren, men giver også rigere udbytte

[Tekstcitat på side 15]

Med sin nøjagtige gengivelse af grundteksten vil denne oversættelse stimulere erfarne bibellæsere til fornyet granskning

[Ramme på side 12]

Indtil nu udgivet på følgende sprog, helt eller delvis:

dansk

engelsk

finsk

fransk

hollandsk

italiensk

japansk

portugisisk

spansk

svensk

tysk

[Ramme på side 14]

Hvad er særligt ved „Ny Verden-oversættelsen“?

Blandt andet:

● Den bruger Guds navn

Overalt hvor Guds navn forekommer i grundteksten, er det gengivet med Jehova, og ikke med det upersonlige „Herren“. I De kristne græske Skrifter er navnet benyttet 237 steder, hvoraf de fleste er steder hvor der citeres fra De hebraiske Skrifter.

● Den fremstiller Bibelen som et hele

Bibelen udgør en helhed af hellige skrifter. I denne oversættelse skelnes der derfor ikke mellem „Det gamle“ og „Det nye Testamente“.

● Den er ordret og konsekvent

Ét bestemt ord på grundsproget er altid søgt gengivet med samme ord på dansk. Dette giver en fornemmelse af den oprindelige stil og fremhæver den mening skribenterne ville have frem.

● Den er letlæselig og letfattelig

Oversætterne har stræbt efter at bruge et nutidsdansk der vil være let at forstå for læsere i dag. De har søgt at undgå forældede udtryk og klicheer hvis betydning vil være uklar for nutidige læsere. „Salige er de fattige i ånden“ er for eksempel gengivet med: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — Mattæus 5:3.

● Hjælpemidler

Som en hjælp til læseren er denne oversættelse forsynet med tillæg der rummer bibelordbog, landkort, udvalg af skriftsteder til besvarelse af bibelske spørgsmål, og andet. — Se side 16, 17.

● Rimelig pris

Da hverken udgiverne eller de der arbejder med fremstillingen af dette værk ønsker nogen fortjeneste af deres indsats, har det været muligt at tilbyde Ny Verden-oversættelsen til en usædvanlig lav pris.

[Ramme på side 16 og 17]

Størrelsen

Som vist her. Velegnet til møde- og rejsebrug samt til brug i den kristne forkyndelse.

Kolumnetitler

Øverst på hver side er der en kortfattet beskrivelse af indholdet på siden. Disse kolumnetitler er især nyttige for den der kender sin bibel godt og nogenlunde ved hvor han skal finde de skriftsteder han søger. De kan også give et hurtigt overblik over indholdet af en bog i Bibelen.

Typografi

For at hjælpe læseren til en hurtig og korrekt forståelse af teksten er prosateksterne ordnet i afsnit, ikke først og fremmest efter versinddelingen, men efter en logisk inddeling af stoffet. (Dog er verstallene fremhævet med en halvfed type så det stadig er let at finde de enkelte skriftsteder.)

Poesitekster er opstillet i verslinjer, så den hebraiske poesis rytme og brug af parallelismer fremhæves, og digte hvis strofer er opbygget efter det hebraiske alfabet fremtræder tydeligt med denne inddeling.

I alle navne, bortset fra de mest gængse, er der anbragt en lille, skråtstillet trykstreg efter den betonede stavelse, hvilket er en hjælp til at man kan udtale navnene korrekt og ensartet.

Bibelordbog

Noget helt enestående ved denne bibeludgave er en ordbog på 116 sider, hvor man ved hjælp af over 5000 opslagsord kan finde frem til 20.000 skriftsteder. Den vil være en glimrende hjælp når man kan huske ordlyden, eller blot lidt af ordlyden, af et skriftsted, men ikke hvor i Bibelen det står. I begrænset omfang vil man også kunne finde ord man kender fra den autoriserede oversættelse, med angivelse af hvordan disse ord er gengivet i den nye oversættelse.

Det udvalg af skriftsteder man finder henvisning til under centrale bibelord som „tro“ og „opstandelse“, gør også ordbogen velegnet som grundlag for personligt studium.

Bibelske samtaleemner

Her gives 108 forslag til besvarelse af spørgsmål vedrørende Bibelens lære. Under hvert emne er et lille udvalg af skriftstedshenvisninger ordnet i en logisk dispositionsform, lige til at slå efter, læse og drøfte.

Tillæg

Som forklaring til selve oversættelsen redegøres her for (1) brugen af Guds navn Jehova i Bibelens hebraiske og græske skrifter; (2) betydningen af det græske ord „Gehenna“; (3) de forskellige betydninger af ordet „sjæl“; og (4) betydningen af det hebraiske ord „Sheol“ og det græske ord „Hades“.

Fortegnelser over Bibelens bøger

På side 6 er der en overskuelig indholdsfortegnelse over alle Bibelens bøger. I øvrigt er bibelbøgernes traditionelle rækkefølge bibeholdt.

På side 1528 og 1529 findes en fortegnelse som oplyser hvem der har skrevet hver enkelt bog, hvor den er skrevet, hvornår den er fuldført, og hvilket tidsrum den omspænder, oplysninger som de færreste kan huske udenad, men som det undertiden kan være nyttigt at have ved hånden når et skriftsted skal placeres i den rigtige tidsmæssige sammenhæng for at blive forstået korrekt.

Landkort

Der er seks landkort med navne der vedrører både den bibelske og den verdslige historie.

[Illustration på side 13]

Titelbladet til Ny Verden-oversættelsen