Dogmet om „Marias evige jomfruelighed“ — dets virkninger

NOGLE læsere er måske overraskede eller endda chokerede over at se dogmet om „Marias evige jomfruelighed“ behandlet under det generelle tema „Den katolske kirkes syn på kønslivet“. Det er afgjort ikke vor hensigt at krænke katolikker eller at stille Maria i et dårligt lys. Vi har tværtimod den største respekt for hende som en af Kristi trofaste disciple.

Vi mener desuden afgjort at Maria var jomfru da hun fødte Jesus. (Mattæus 1:18-23) Spørgsmålet er bare om hun forblev jomfru gennem hele sit jordiske liv.

Mange katolikker er i tvivl

Katolske opslagsværker viser at flere katolske teologer har tvivlet på at Maria forblev jomfru hele livet. Bibelen taler flere gange om Jesu brødre og søstre. (Mattæus 12:46, 47; 13:55, 56; Markus 6:3; Lukas 8:19, 20; Johannes 2:12; 7:3, 5) Nogle katolikker hævder imidlertid at disse ord betegner „slægtninge“, for eksempel fætre og kusiner. Er det sandt?

I The New Catholic Encyclopedia står der: „De græske ord . . . hvormed slægtskabet mellem Jesus og disse slægtninge betegnes, betød helbroder og helsøster i den græsktalende verden på evangelistens tid og ville naturligvis blive opfattet som sådan af den græske læser.“ Den katolske bibeloversættelse The New American Bible vedgår desuden i en fodnote til Markus 6:1-6, hvor Jesu brødre og søstre nævnes: „Der ville ikke være tvivl om meningen her hvis det ikke var for kirkens tro på Marias evige jomfruelighed.“

Det fremgår klart af Bibelen at Maria havde andre børn end Jesus; den katolske kirkes lære om at hun ikke havde dette, har derfor skabt polemik. En katolsk forfatter ved navn J. Gilles har grundigt gennemgået alt hvad Bibelen siger om emnet, og drager denne konklusion: „Jeg tror at jeg kortfattet og — af loyalitet mod Kirken — med velovervejede ord kan opsummere min undersøgelse som følger. . . . De FIRE KANONISKE EVANGELIER indeholder samstemmende vidnesbyrd om . . . at Jesus havde bogstavelige brødre og søstre i sin familie. . . . Disse logiske beviser taget i betragtning forekommer den [katolske kirkes] traditionelle holdning svag og skrøbelig.“

Men hvis der ikke findes noget bevis for „Marias evige jomfruelighed“ i Bibelen, hvor stammer denne tro da fra?

Dogmets oprindelse

„I flere gamle religioner havde jomfruelighed en sakral værdi,“ oplyser jesuiterpræsten Ignace de la Potterie. „Visse gudinder (Anat, Artemis, Athene) blev kaldt jomfruer.“ Men hvad har dette at gøre med Maria? Den katolske præst Andrew Greeley forklarer: „Mariasymbolet kæder kristendommen direkte sammen med de gamle religioner med deres modergudinder.“

Professor i kirkehistorie Ernst W. Benz har udtalt sig om denne forbindelse til gamle hedenske religioner. I The New Encyclopædia Britannica har han skrevet: „Ærefrygten for Guds moder bredte sig da den kristne kirke blev statskirke under Konstantin og de hedenske masser strømmede ind i kirken. . . . [Folkeslagenes] gudsfrygt og religiøse bevidsthed var i årtusinder blevet formet af dyrkelsen af ’de store modergudinder’ og ’den guddommelige jomfru’, en udvikling der stammede helt fra de gamle folkereligioner i Babylonien og Assyrien . . . Trods det ugunstige grundlag i evangelietraditionen fandt den kultiske dyrkelse af den guddommelige jomfru og moder en ny mulighed for at komme til udtryk gennem Mariadyrkelsen i den kristne kirke.“

Hvad har da fået den katolske kirke til at gå ind for en modereret udgave af tilbedelsen af „den store modergudinde“ og „den guddommelige jomfru“? Det var først og fremmest et ønske hos „de hedenske masser“ der strømmede ind i kirken; de følte sig hjemme i en kirke der tilbad ’en stor, jomfruelig moder’. Professor Benz pointerer at „Maria allerede på et tidligt tidspunkt blev tilbedt i Ægypten under titlen Guds moder (Theotokos)“. Tilbedelsen af „den guddommelige jomfru“ blev altså indført som en indrømmelse til „de hedenske masser“ i kirken.

Det første økumeniske kirkemøde i Nikæa (år 325) fremmede Mariadyrkelsen. Hvordan det? Jo, på dette kirkemøde blev treenighedslæren gjort til et officielt, katolsk dogme idet den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse erklærer at Jesus er Gud. Dette medførte at Maria blev betragtet som „Guds moder“. Og som professor Benz har sagt: „Koncilet i Efesus (431) ophøjede denne betegnelse til et dogme.“ Som det næste skridt blev Maria erklæret for „evig jomfru“; dette skete på den anden synode i Konstantinopel i år 553.

Dogmets konsekvenser

Professor ved Yale-universitetet J. J. Pelikan skriver: „Det asketiske ideals voksende betydning inden for kirken var med til at fremme dette syn på Maria som forbilledet på kvinden der forbliver jomfru hele livet igennem.“ Dette „asketiske ideal“ kom også til udtryk i udviklingen af munkevæsenet og cølibatet i århundrederne efter kirkemødet i Nikæa. Hundredtusinder af katolske præster, munke og nonner har bestræbt sig for at leve i kyskhed — nogle med held, mange uden held — fordi deres kirke lærer at kønslivet er uforeneligt med hellighed.

Det er meget betegnende at den såkaldte kirkefader „sankt“ Augustin „identificerede arvesynden med seksuel brynde“. Sandt nok kan de fleste af nutidens katolske teologer ikke gå ind for denne fortolkning. Men giver læren om Marias evige jomfruelighed og loven om tvungent cølibat for præster ikke det indtryk at kønslivet er noget urent? Og har Vatikanets — ofte understregede — holdning til skilsmisse og prævention ikke øget problemerne for millioner af katolikker?

Det væsentligste spørgsmål lyder imidlertid: Hvilken holdning til kønslivet gives der udtryk for i Bibelen?

[Tekstcitat på side 8]

„DE FIRE KANONISKE EVANGELIER indeholder samstemmende vidnesbyrd om . . . at Jesus havde bogstavelige brødre og søstre.“ — En katolsk forfatter

[Illustration på side 8]

’Mariasymbolet kæder kristendommen sammen med de gamle religioner med deres modergudinder’