Grækenland — to tusind år efter

I sommeren 1985 samledes store grupper af Jehovas vidner fra hele verden i Grækenland for at overvære en række internationale stævner og for at besøge steder der har særlig interesse i forbindelse med kristendommens historie. Denne artikel, skrevet af en forkynder der siden 1966 har opholdt sig i Japan som missionær, beskriver nogle af de besøgendes oplevelser.

GRÆKENLAND — et land fyldt med historie, og et land med en stærk tiltrækning på kristne! Da vi ankom og skulle rejse rundt i dette bibelske område havde vi et væld af spørgsmål. Ville de to tusind år der er gået siden det første århundrede kunne bortelimineres så vi i fantasien kunne forestille os hvordan det har været dengang? Hvad kunne vi lære om apostelen Paulus, der oprettede de første kristne menigheder i dette land? Lad os fortælle dig hvad vi så i fem byer.

Filippi

Vi så her det sted hvor Paulus påbegyndte den kristne forkyndelse i Europa, hvilket førte til at han blev forfulgt. I ruinerne af en meget stor kirke fra det sjette århundrede blev vi forbløffede over at finde et dåbsbassin der var meget lig dem Jehovas Vidner bygger i dag. Det overraskede os at disse grækere havde foretaget dåb på denne bibelske måde helt frem til dette tidspunkt i historien. Eftersom der ingen by findes i Filippi i dag, findes der heller ingen menighed af vore brødre ved det navn. — Apostelgerninger 16:12-40.

Thessalonika

Det rørte os at møde vore brødre her. Vi så nutidige trofaste søstre forkynde på gaderne og blive omringet af børn der kom med hånende tilråb. Da vi nærmede os råbte forbipasserende vredt efter os og de lokale forkyndere. Nogle gange kom en græsk-ortodoks præst hen til os som en selvbestaltet politibetjent for at undersøge hvad der var på færde.

Vi mindedes den modstand Paulus og Silas kom ud for i Thessalonika i det første århundrede. Jøder, der skulle have kendt Jehova, „blev skinsyge, fik fat i nogle onde mænd af dagdriverne og lavede et opløb“. Hvorfor? „Disse mænd som har vendt op og ned på den beboede jord, er også her.“ — Apostelgerninger 17:5, 6.

Her i det 20. århundrede har den græsk-ortodokse kirke Bibelen og hævder at kende Gud. Men det var især kirkens ledere der var vrede på os. Hvorfor? Jo, selv om der er 42 menigheder af Jehovas vidner i byen hævder de gejstlige hårdnakket at dette blot er et lille lokalt fænomen. Og nu havde dette „lokale fænomen“ så organiseret et internationalt stævne i deres by! Nu protesterede man mod at Jehovas vidner fra hele verden ’også var her’.

Hvor var vi stolte over at bære vore græske reversmærker og vise at vi var Jehovas vidner. Det viste lokalbefolkningen at vi der bor i andre lande massivt støtter vore græske brødre. Vort stævne blev en overvældende succes.

Berøa

Byens jødiske synagoge havde omtrent samme størrelse som mange af vore dages rigssale. Det var betagende at se tetragrammet oven over talerstolen og at tænke sig at apostelen Paulus havde besøgt en synagoge i Berøa. Da vores gruppe kom ud fra synagogen bemærkede en japansk forkynder: „Det må have været nøjagtig sådan her i det første århundrede når møderne var forbi.“

Bibelen fortæller at jøderne i Berøa var „ædeltsindede“ fordi de, efter at have hørt Paulus’ forkyndelse, „tog imod ordet med den største iver og [daglig] undersøgte . . . Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. I dag findes der i denne lille by en kristen menighed som viser den samme ’ædeltsindethed’. — Apostelgerninger 17:10-14.

Athen

Denne by har fået navn efter gudinden Athena. Noget af det første man får øje på er det tempel der blev viet til hende for næsten 2500 år siden, nemlig Parthenontemplet. Da Paulus besøgte byen „oprørtes hans ånd i ham over at se at byen var fuld af afguder“. (Apostelgerninger 17:16) Vi blev lige så oprørte som Paulus når vi hørte de lokale guider tale uafbrudt om gamle mytiske guder. Hvis blot disse bygningsværker kunne have været brugt til den rene tilbedelse!

Når man ser ned fra Akropolis ser man området med den gamle markedsplads og Marshøjen. For cirka 1900 år siden befandt Paulus sig i denne by beboet af hedninger. Men hans kærlighed til Jehova gav ham styrke til frimodigt at tale til dem der samlede sig på markedspladsen. Nu findes der 10.000 Jehovas vidner i Athen der frimodigt ræsonnerer med athenerne nøjagtig som Paulus gjorde. — Apostelgerninger 17:16-34.

Korinth

Blandt de mest interessante oldtidsminder i Grækenland kan nævnes ruinerne i Korinth, da de er relativt velbevarede og derfor giver et ret klart billede af hvordan der har set ud. Vi klatrede op ad trinnene til det sted hvor man mener at det dommersæde Paulus trådte frem for, har befundet sig. (Apostelgerninger 18:12) Vi slentrede over markedspladsen med dens gamle butikker, besøgte teatret og så vandet strømme i de gamle akvædukter. (1 Korinther 10:25) Korinth ligger tæt ved havet og blev derfor påvirket af indflydelse udefra, både i god og dårlig retning. Noget meget iøjnefaldende er syv massive søjler, hvilket er alt hvad der er tilbage af templet for guden Apollon. Men disse søjler er blevet stående i 2500 år til trods for mange jordskælv. Dette og mange andre af templerne i Grækenland er et vidnesbyrd om hvor højt de gamle grækere agtede deres mytiske guder! I dag efterligner to menigheder af Jehovas vidner Paulus’ eksempel og tilskynder nutidens korinthere til i åndelig forstand at bygge endnu mere holdbare bygningsværker. — 1 Korinther 3:10-17.

Varige indtryk

Det smukke Grækenland med dets solrige, azurblå himmel har meget der virker tiltrækkende på turister. Nu da vi ved dette, har vi fået yderligere respekt for Paulus, eftersom han aldrig blot gjorde Grækenland til sit feriemål men arbejdede hårdt og målbevidst dér. Han besøgte hver af disse byer inden for et år (måske i år 50 e.v.t.). I betragtning af at han blev modstået med voldelige midler af mange jøder og at der ikke fandtes kristne menigheder i Grækenland før han havde været der, må man sige at Paulus havde et hårdt distrikt. (Apostelgerninger 16:19 til 18:17) Efter at have opholdt sig kort tid i en by havde Paulus alligevel på en virkningsfuld måde hjulpet så mange til at forstå sandheden at han kunne oprette en menighed og, i forvisning om at Jehova ville tage sig af den, rejse videre. På os der er rejst ud for at virke som pionerer i nye områder kan denne virkningsfulde forkyndelse kun virke tankevækkende.

Vi vil ligesom Paulus i lang tid mindes vore græske brødres og søstres overstrømmende kærlighed. Overalt hvor vi kom hen sled de bogstavelig talt dag og nat for at hjælpe os med oplysninger om de steder vi besøgte. Selv om den modstand de udsættes for, rørte os til tårer, bevægede det os også at se deres tillid til Jehova og deres beslutning om at tjene trofast uanset hvad der måtte komme. Vi blev også glade over at se hvordan den græske regering og politiet beskytter vore brødre så godt de kan.

Vores gruppe overværede stævnet i Athen. Mange af vore minder derfra giver os stadig en klump i halsen. Tit når vi havde problemer med sproget sagde en eller anden pludselig „Jehova!“, og så omfavnede vi hinanden i glæde over det ene ord som vi alle forstod, det navn der forener os som åndelige brødre. I busserne og på stævnepladserne sang grupper fra mange lande i forening Rigets sange. Jeg mindes især da sorte, hvide og orientalere på omtrent 20 sprog istemte ordene i sangen: „Tusinde, tusinde brødre/fast ved min side står,/hver som et trofast vidne;/lovsang Jehova når.“ Da vi tog af sted følte vi det som om vore hjerter skulle briste af taknemmelighed mod Jehova over den kærlighed og enhed vi erfarede.

Jeg tror at vores gruppe fra Japan taler for de tusinder af Jehovas vidner fra Amerika, Europa, Afrika, Oceanien og Asien der rejste til Grækenland i 1985, når vi siger til vore kære græske brødre: „Vi takker altid Gud for jer alle, idet vi nævner jer i vore bønner, for vi husker uophørligt på jeres trofaste arbejde og jeres kærlige slid og jeres udholdenhed.“ — 1 Thessaloniker 1:2, 3.

[Illustration på side 18]

Ruiner ved Filippi

[Illustrationer på side 19]

Synagoge i Berøa

Akropolis i Athen

[Illustration på side 20]

Parthenontemplet i Athen