Håb for de døde, trøst til de sørgende

JESS ROMERO, der omtales i den første artikel, har giftet sig igen. Det smerter stadig Agustín og Valentina Caraballoso at tænke på at deres søn Jonathan er død, men de har alligevel opnået en vis ro i sindet. Ramón og María Serrano fra Spanien får stadig tårer i øjnene når de tænker på Paquito, selv nu, 24 år efter hans død. Hvad har været en hjælp til at holde dem alle oppe? De svarer: „Håbet om opstandelsen!“

Men hvad mener vi med ordet „opstandelse“? Hvem vil blive oprejst? Hvornår? Og hvordan kan vi være sikre på det?

Håb for de døde — som Jesus lærte

Jesus oprejste flere mennesker fra de døde under sin tjeneste på jorden. (Markus 5:35-42) Dette var en slags pant på at en omfattende opstandelse vil finde sted når hele jorden igen er underlagt Guds herredømme. Netop dette beder millioner af mennesker om med ordene: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Et eksempel på Guds magt i denne henseende sås da Jesus oprejste sin ven Lazarus. Beretningen herom viser samtidig hvilken tilstand de døde befinder sig i. Jesus sagde til sine disciple: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ Disciplene misforstod ham og svarede: „Herre, hvis han er gået til hvile, vil han blive rask.“ De troede han mente at Lazarus sov, men Jesus forklarede dem utvetydigt hvordan det forholdt sig: „Lazarus er død.“

Læg mærke til at Jesus ikke sagde noget om en udødelig sjæl der levede videre, adskilt fra legemet. Han var ikke påvirket af græsk filosofi, men lod sig lede af Bibelens klare lære som den kommer til udtryk i De Hebraiske Skrifter. Lazarus sov i døden, og da Jesus ankom havde han allerede i fire dage ligget i mindegraven. Hvilket håb var der for ham?

Jesus sagde til Lazarus’ søster Marta: „Din broder skal opstå.“ Hvad svarede hun? Sagde hun at hans sjæl allerede var i himmelen eller et andet sted? Nej. Hun svarede: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ Også hun stolede på Bibelens lære om en opstandelse til liv på jorden, og Jesus bestyrkede hendes tro med ordene: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ For at bevise dette gik han til Lazarus’ grav og råbte med høj røst: „Lazarus, kom ud!“ Hvad skete der så?

Den historiske beretning siger: „Manden som havde været død kom ud med fødderne og hænderne omvundet med tøjstrimler og ansigtet indhyllet i et tørklæde. Jesus sagde til dem: ’Løs ham og lad ham gå.’“ — Johannes 11:1-44.

I denne beretning ligger det håb som har hjulpet mange af dem Vågn op! har interviewet. Det samme håb får dem til at glæde sig til det snarlige tidspunkt hvor jorden igen vil være et paradis og Jesu opmuntrende ord vil blive opfyldt: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ — Johannes 5:28, 29.

„Mit yndlingsskriftsted er . . .“

De forældre og søskende Vågn op! har interviewet, har gang på gang sagt: „Nu skal du høre mit yndlingsskriftsted“ når de er blevet bedt om at forklare hvordan de er kommet igennem sorgen.a Hvis du er tynget af sorg, kan disse skriftsteder måske også hjælpe dig.

Fjortenårige Yunhee fra Seoul i Korea døde i 1985 af leukæmi. Hendes fader, Chun Kwang-kook, har til Vågn op! fortalt hvordan han trøstede Yunhee i de sidste uger af hendes liv: „Jeg fortalte hende om Lazarus. Jesus sagde at Lazarus sov, og ligesom Lazarus opstod da Jesus kaldte, vil hun også vågne af søvnen når Jesus kalder: ’Yunhee! Vågn op!’“

Janet Hercock fra England var 13 år da hun i 1966 døde af kræft, og efterlod sig sine forældre og to brødre, David og Timothy. David har fortalt Vågn op! hvilket skriftsted han har fundet størst trøst ved: „Det er Apostelgerninger 17:31, hvor der står: ’[Gud] har . . . fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.’ Ved begravelsen understregede foredragsholderen at Jesu opstandelse er vor garanti for at der vil blive en opstandelse i fremtiden. Det har været en meget stor hjælp for mig.“

I december 1975 tog George, der kun var 14 år, sin faders riffel og skød sig. Hvad har hjulpet Georges far, Russell, til at komme over sorgen efter sin søns selvmord?b

„Der var nogle bestemte skriftsteder der gav mig styrke; for eksempel ordene i Ordsprogene 3:5: ’Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.’ Jeg havde til en vis grad støttet mig til min egen forstand og forsøgt at forsone mig med det der var sket.“

Familien Morgan fra England var i Sverige da deres søn Darrall pludselig blev syg. Han blev straks opereret i Stockholm og nogen tid efter fløjet tilbage til England, hvor han døde kort før han ville være fyldt 24 år. Hans moder, Nell, siger: „Et skriftsted jeg aldrig glemmer er Mattæus 22:32, hvor Jesus citerer Gud for ordene: ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.’ Derefter siger han: ’Han er ikke dødes men levendes Gud.’ Jeg ved at dette betyder at Gud vil huske Darrall og give ham en opstandelse.“

Håb for de døde — snart en realitet

Bibelens profetier viser at vi nærmer os den tid hvor Gud vil gribe ind for at genoprette freden og skænke alle lydige mennesker evigt liv. Han har lovet: „Jeg forvandler deres sorg til glæde, og jeg trøster dem og får dem til at fryde sig efter deres sorg.“ „’Hold din stemme fra gråd og dine øjne fra tårer, for der er løn for dit virke,’ lyder Jehovas udsagn, ’og de skal vende tilbage fra fjendens [dødens] land.’“ — Jeremias 31:13-17.

Til den tid vil Jehova gradvis oprejse mennesker der er døde op gennem hele menneskehedens historie. Under Guds himmelske regering vil de få mulighed for at vælge evigt liv ved at adlyde Guds bud angående livet i den nye ordning. Ja, i Bibelen finder vi et sandt håb for de døde og trøst til de levende. — Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:12-14; 21:1-4.

[Fodnoter]

[Ramme på side 14]

Diane Krych, der i den anden artikel i denne serie fortæller om sin søn Davids død, gennemgik nogle stærke reaktioner i form af benægtelse og dyb sorg. Dette viste sig ved at hun gennem 13 år skrev breve til David. Først da hendes fader døde efter at hun havde plejet ham til det sidste, holdt hun op med at skrive breve til David. (Vågn op! anbefaler ikke at man søger at mildne sorgen gennem brevskrivning. Vi gengiver det første brev her fordi det udtrykker hendes faste tro på opstandelseshåbet. Det er også dette håb der har holdt hende oppe lige siden.)

Kære David!

Nu har du sovet i 46 dage. Det føles som om det er flere år siden jeg sidst har set dig og givet dig et knus. Heldigvis vil du ikke sove altid. Jeg ville ønske at jeg vidste præcis hvor længe, for så ville jeg tælle hver eneste dag. For os er ventetiden lang og hård og ensom, men for dig vil det virke som om der kun er gået nogle få minutter. Det er jeg taknemmelig for. Vi glæder os sådan til den dag da Jehova vil vække dig af din søvn i den nye ordning. Så skal vi have den største fest du nogen sinde har oplevet. Den skal vare mindst tre dage. Vi inviterer alle dem vi kender. Det skal være en fest for dig. Jeg håber bare ikke at vi skal vente alt for længe. Jeg kan næsten ikke vente til jeg igen kan give dig et knus, David. Vi savner dig alle så forfærdeligt. Huset er tomt uden dig. Intet vil nogen sinde blive det samme før du er hjemme hos os igen.

Min egen søn, vi vil forsøge at være tålmodige og vente på Jehova indtil du vender tilbage, og i mellemtiden vil vi skrive nogle små breve til dig for at fortælle dig hvad der sker mens du sover.

Mange kærlige hilsener,

Mor

[Illustrationer på side 15]

Bibelen lover at de døde, deriblandt børnene Maria og David, vil få en opstandelse