Er privatlivets fred i fare?

Af Vågn op!-​korrespondent i Japan

EN KENDT japansk komiker og elleve af hans venner brasede ind på et forlag bevæbnede med ildslukkere og paraplyer og sårede fem mennesker. Hvad var årsagen til deres angreb? Komikeren hævdede at forlagets billedblad havde krænket hans privatliv.

I Japan bliver der flere og flere blade som lever af at krænke privatlivets fred. „Unge fotografer tøver ikke med at trampe på andre menneskers privatliv, og redaktionen roser dem for deres ’mod’,“ siger en freelancefotograf.

Datamaternes voksende udbredelse udgør også en trussel mod privatlivets fred. USA’s regeringskontorer har efter sigende oplysninger i 18-20 registre om ’gennemsnitsamerikaneren’, og mange mennesker har lovlig adgang til disse registre. Desuden er det en kendt sag at andre, de såkaldte hackere, ulovligt kan bryde ind i disse registre.

Londonavisen The Times har for eksempel berettet om en 22-årig hacker der brød ind i hertugen af Edinburghs hemmelige dataregistre og efterlod nogle budskaber. Det er også lykkedes for en hacker at trænge ind i et tekstbehandlingsanlæg der tilhører Israels udenrigsminister og krydre et manuskript til en tale med nogle humoristiske indfald.

Det er dog ikke kun de kendte der føler at privatlivets fred er i fare. Da man i 1983 foretog en undersøgelse i De Forenede Stater, gav 77 procent af de adspurgte udtryk for bekymring over truslen mod deres privatliv. Herhjemme står det ikke meget bedre til. Berlingske Tidende skrev den 23. februar sidste år: „Hver anden dansker føler sig utryg eller meget utryg ved den måde, de private og offentlige registre bruges på.“ Og i Japan, hvor retten til privatlivets fred ikke er blevet hævdet med så stor styrke, frygter mange at privatlivet i stigende grad vil blive krænket.

Det amerikanske Videnskabernes Akademi påpeger ganske vist at dataregistreringen af oplysninger om borgerne ikke behøver at gribe ind i den enkeltes rettigheder, men mange frygter et ’Big Brother’-samfund som det der er skildret i George Orwells roman 1984.

Men der er en anden side af emnet end den der drejer sig om dataregistrering og retten til aktindsigt. Dette aspekt beskrives af Masao Matsumura fra Japans administrations- og koordinationskontor som „den traditionelle side af begrebet privatlivets fred, nemlig retten til at være i fred for andre“.

I dag er selv denne „traditionelle side“ i fare. Måske har du selv på et tidspunkt oplevet at nogen har krænket din ret til „at være i fred“. Hvordan ser du på privatlivets fred? Mener du at det er noget man bør våge skinsygt over, selv hvis det bliver på bekostning af så meget andet? Før vi behandler disse spørgsmål kunne vi se på hvad der ligger i udtrykket „privatlivets fred“.

[Illustration på side 3]

Privatlivets fred er blevet mere truet i takt med informationsteknologiens fremmarch