Hvorfor er AIDS så farlig?

HVIS man skal kunne beskytte sig mod AIDS må man vide hvorfor sygdommen er så farlig. Hvad er det der gør AIDS-virus så meget vanskeligere at behandle end andre virus?

Virus er de mindste sygdomsfremkaldende organismer der findes — de er langt mindre end bakterier. Influenza, polio og forkølelse fremkaldes af forskellige virus. Et virus kan trænge ind i en celle og dræbe den straks eller ’hvile’ i den for en tid. Når et menneske er blevet smittet med AIDS-virus kan der gå fem år eller mere før symptomerne viser sig.

Hvorfor så farlig?

Det der gør AIDS-viruset så dødbringende er at det angriber og beskadiger legemets celler, deriblandt de hvide blodlegemer (kaldet T-4-lymfocytter) som er legemets vigtigste forsvar mod sygdom.

Når disse hvide blodlegemer ødelægges af AIDS-virus bryder legemets immunforsvar sammen. Patienten er derfor et let offer for såkaldt opportunistiske infektioner der normalt ikke er livstruende, men som i det øjeblik immunforsvaret er svækket kan rase uhæmmet til patienten er død. Disse infektioner omfatter andre virus, parasitter, bakterier, svampe og forskellige former for kræft.

En AIDS-patient kan have flere infektioner på én gang.

Blandt de første symptomer på AIDS kan nævnes: vedvarende, uforklarlig træthed; kirtler der er hævede i månedsvis; vedvarende feber eller nattesved; langvarig diarré; et uforklarligt vægttab; blivende, misfarvede pletter på hud eller slimhinder; vedvarende, uforklarlig hoste; en tyk, hvidlig belægning på tungen eller i halsen; en tilbøjelighed til blå mærker, og uforklarlige blødninger. Disse tidlige symptomer kaldes ofte „det AIDS-forbundne kompleks“.

Når AIDS er fuldt udviklet, vil patienten blive ramt af dødbringende sygdomme. Blandt de almindeligste er lungeinfektioner der forårsages af en snyltende bakterie (Pneumocystis carinii), og Kaposis sarkom, en form for hudkræft der også angriber de indre organer. Desuden kan AIDS-viruset angribe hjernen og forårsage lammelse, blindhed, sløvsind og til sidst død. Dr. Richard T. Johnson, der er professor i neurologi, har sagt: „HIV [AIDS-virus] har angrebet hjernen hos mindst én million mennesker i USA.“

Fuldt udviklet AIDS ledsages af smerter og et stort vægttab. Patienten bliver svagere og svagere indtil døden indtræder. I de afrikanske lande kaldes AIDS „slankesygen . . . fordi et af symptomerne er, at de syge hurtigt taber sig,“ oplyste Jyllands-Posten den 6. oktober 1986. Der kan gå mindre end et år fra sygdommen bryder ud til patienten dør, men der kan også gå flere år.

Et sejlivet virus

Endnu en faktor gør AIDS–viruset mere dødbringende end andre virus. Det har en indbygget overlevelsesmekanisme der ikke findes hos andre virus.

Et influenzavirus overlever for eksempel normalt kun nogle få dage eller en uge hos et menneske, og legemet danner antistoffer så man ikke bliver smittet endnu en gang med samme virus. Når en epidemi har haft sit forløb, forsvinder den. „Den spanske syge“, influenzaepidemien der hærgede verden i 1918, varede kun det ene år. Gul feber-virus er afhængigt af myg, hvis antal svinger efter årstiden. Kopper kan også hurtigt rase ud hos en modtagelig gruppe, og derefter forsvinde.

Men AIDS-viruset antages at være sejlivet. Hvis det først er trængt ind i legemet forsvinder det ikke af sig selv, men bliver der sandsynligvis til patienten dør. Legemet kan ikke bekæmpe AIDS og kan derfor heller ikke opbygge immunitet mod sygdommen.

Desuden har AIDS-viruset vist betydelig variation i sin genetiske sammensætning, hvilket gør det endnu vanskeligere at udvikle en vaccine. Og virus muterer som regel, det vil sige ændrer karakter. Der findes for eksempel mange forskellige former for influenza- og forkølelsesvirus. Man har allerede konstateret en anden type AIDS-virus i Afrika og andre steder. Måske vil det være nødvendigt at fremstille en vaccine specielt til hver type.

Men hvorfor er AIDS blevet så udbredt? Kan nogle af vore adfærdsmønstre have banet vej for AIDS?

[Ramme på side 7]

FAKTORER DER BANER VEJ FOR AIDS

Ifølge det engelske lægetidsskrift The Lancet er der på verdensplan over 300 millioner årligt der bliver smittet med kønssygdomme som gonorré, syfilis, herpes og chlamydia. Disse sygdomme svækker kroppen og kan måske gøre patienten mere modtagelig for AIDS-virus. Også stofmisbrug kan svække legemets modstandskraft mod AIDS.

Mennesker i udviklingslandene har desuden nedsat modstandskraft mod AIDS på grund af dårlig ernæring der skyldes fattigdom, og et mangelfuldt sundhedsvæsen. Flere hundrede millioner i disse lande har i forvejen et svagt helbred, og er derfor lette ofre for AIDS-viruset.

[Illustration på side 7]

De hvide blodlegemer forsvarer normalt legemet mod indtrængende fjender