Det kristne syn på tobaksrygning

NATURLIGVIS nævner Bibelen hverken tobak eller tobaksrygning, for man kendte slet ikke den slags i oldtidens Mellemøsten. Grunden er ganske enkelt at tobaksplanten stammer fra Sydamerika, Mexico og De Vestindiske Øer, og først blev kendt i resten af verden i midten af det 16. århundrede.

Men betyder det at Bibelen ikke siger noget der har relevans til tobaksrygning? Tværtimod! Den indeholder klare, almengyldige principper og retningslinjer for vor adfærd. Lad os se på nogle af disse principper.

Elsk Gud og næsten

Jesus formulerede det grundlæggende princip som enhver sand kristen må følge da han sagde: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind,’ og ’din næste som dig selv’.“ — Lukas 10:27.

Hvordan kan man elske Gud med hele sit hjerte, hele sin sjæl, hele sit sind og hele sin styrke hvis man med vilje ødelægger sig selv ved at give efter for en vane, en last, der medfører sygdomme og alt for tidlig død? Hvordan kan man med rette hævde over for Gud at man værdsætter livets gave hvis man indtager et vanedannende narkotisk stof som nikotin? Gud har givet ’liv og ånde til alle’. (Apostelgerninger 17:24, 25) Kan vi da tillade os at forurene vort gudgivne åndedræt? Set med Guds øjne er tobaksrygning afgjort en last, en „dårlig vane“ eller „skadelig tilbøjelighed“. — Nudansk Ordbog under „last“.

Kan man sige at rygeren viser næstekærlighed når han eller hun med sin ildelugtende ånde og røg forpester luften og tøjet for sin næste? Hvad med rygerens ægtefælle og børn? Er det kærligt at fastholde en vane der kan medføre at de bliver tvunget til at se vedkommende dø en langsom, smertefuld og alt for tidlig død? Kan man sige at rygeren har kristen omsorg for sine medmennesker når vedkommende tvinger dem til at indånde sine giftige uddunstninger og således være passive rygere? Det er bestemt ikke tilfældigt at man i den botaniske have i Blanes i Spanien har placeret tobaksplanten i afdelingen for giftige planter!

Hvordan med rygerens kærlighed til sig selv? Det er kun rimeligt at man elsker sig selv i den forstand at man drager omsorg for sin legemlige, mentale og åndelige sundhed. Som apostelen Paulus sagde: „Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ Er det at pleje sig selv når man giver sig af med en vane der langsomt vil undergrave ens helbred? — Efeserne 5:28, 29.

Jehova har lovet at der vil komme „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) Det vil være en helt ny verden, en verden uden forurening af nogen slags. Til den tid vil det ikke være tilladt at ryge, og ingen vil ønske at gøre det. Hvorfor så ryge nu? Her kommer følgende råd af Paulus logisk ind i billedet: „Derfor, da vi har disse løfter, I elskede, så lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) Nikotin besmitter kødet helt bogstaveligt. Hvis man kalder sig kristen og samtidig er ryger, kan man umuligt fremstille sit legeme for Gud som „et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: [ved sin] fornuftmæssige hellige tjeneste“. (Romerne 12:1) Fornuften siger at tobaksrygning er skadeligt og i modstrid med kristne principper. Dette er den vigtigste bevæggrund til at man bør holde op med at ryge — hvis man ønsker at behage Gud.

Derfor holdt de op med at ryge

Millioner af mennesker i hele verden er holdt op med at ryge. Det kan altså lade sig gøre. Men hvordan? Hvad skal der til? Først og fremmest en stærk motivation. Mange er holdt op af helbredsgrunde, for at bevare selvrespekten eller af kærlighed til familien. Andre har imidlertid også haft religiøse grunde til at holde op — idet de har næret et stærkt ønske om at behage Gud.

Hvad er da grunden til at Ray, Bill, Amy og Harley, som vi omtalte i en foregående artikel, holdt op med at ryge?

Kunstneren Bill, der tidligere var langskægget og langhåret, begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. „Da besluttede jeg mig til at gøre Guds vilje og tjene ham med et rent legeme og et rent sind. Jeg holdt op på én gang. Ikke noget med nedtrapning. Den 1. januar 1975 tog jeg et sug af en cigaret for sidste gang, hvorefter jeg smed resten væk. Siden da er mit helbred blevet bedre. Jeg har stadig en snert af emfysem, men selv min evne til at skelne farvenuancer er blevet bedre efter at jeg er holdt op med at ryge.“

Amy, der var operationssygeplejerske, fortæller hvordan hun holdt op: „Jeg har medvirket ved operationer på åbent hjerte og har set lunger af enhver slags — fra lyserøde og sunde til mørke og forgiftede. Selv om jeg så disse rædselsvækkende syge lunger der så ud som om de var blevet imprægneret med sort peber, holdt jeg ikke op med at ryge. ’Du er ung endnu. Det sker ikke for dig,’ løj jeg for mig selv.

Men i 1982 begyndte jeg at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Jeg følte at jeg måtte have orden på min tilværelse. Selv om jeg boede hos et Vidne i hendes hjem, sneg jeg mig ofte ud for at få en smøg! Jeg kæmpede med mig selv og bad inderligt og længe. Men da jeg først havde truffet afgørelsen var det ikke svært. De to første dage var en prøvelse, men uophørlig bøn hjalp mig.“

Harley, tidligere flådepilot, havde en vanskelig tid mens han prøvede at bryde nikotinens magt. „Jeg prøvede at trappe ned. Det gik ikke! Men da jeg besluttede at jeg ville lade mig døbe som et Jehovas vidne, holdt jeg op omgående. I de følgende to eller tre dage havde jeg det rædselsfuldt. Jeg var nervøs, anspændt og irritabel. Jeg længtes i den grad efter en cigaret! Da hjalp et Jehovas vidne mig med et godt råd. ’Du skal bede til Jehova i det øjeblik du føler trang til at række ud efter en cigaret.’ Det virkede! Noget andet der gjorde indtryk på mig var spørgsmålet: ’Kan du forestille dig Jesus med en cigaret i munden?’ Det var ganske udelukket. Men jeg forstår udmærket at en ryger må have stærke bevæggrunde for at kunne holde op. Jeg plejede at sige til min mor: ’Jeg skader kun mig selv.’ Men i realiteten skadede jeg også hende, på mere end én måde.“

Ray, der tidligere var kvartermester i flåden, havde også svært ved at holde op med at ryge. „Jeg havde forsøgt nogle gange før jeg traf Jehovas Vidner, men det var aldrig lykkedes. Jeg var altid sammen med rygere, og det var svært at sige nej når man blev budt en cigaret. Men da jeg lærte sandheden fra Bibelen at kende, ønskede jeg at tjene Jehova, ligesom Kristus havde gjort. Derfor holdt jeg op fra den ene dag til den anden. Jeg havde det elendigt i to uger. Min krop hungrede efter nikotin. Men hvilken forandring! Pludselig havde jeg igen masser af energi. Jeg var på toppen igen.“

Er det anstrengelserne værd?

Almindelig sund fornuft byder at man holder op med at gøre noget som er skadeligt. Men tobaksrygning er ikke blot skadeligt — det er dødbringende! Tobak er giftigt, og at handle med tobak er at handle med døden. Som Patrick Reynolds, arvingen til formuen i tobaksfirmaet Reynolds, udtalte i sin vidneforklaring til en kongreskomité: „Jeg mener at det at reklamere for cigaretter er at fremme salget af en gift og at det er moralsk rigtigt og godt at afskaffe al reklame for cigaretter.“

For kristne der ønsker at behage Gud er det så sandelig moralsk rigtigt og godt at udelukke ikke blot tobaksreklamer men ethvert tobaksprodukt fra deres liv. Cigaretter — „sikre“ eller ej — cigarer, pibetobak og snus kommer fra den samme giftige, nikotinholdige tobaksplante. Og man behøver ikke den slags for at vise at ’man er nået langt’, som et reklameslogan lød, eller for at kunne nyde livet og være i besiddelse af god smag. Man opnår ikke personlighed eller stil ved at forgifte sig selv, uanset hvad dødens købmænd i øvrigt prøver at bilde en ind!

[Ramme på side 15]

Afhoppere fra tobaksindustrien

I 1875 grundlagde R. J. Reynolds et tobaksfirma i North Carolina. I begyndelsen gjaldt det produktion af skråtobak, men så, i 1913, fremstillede firmaet sin første cigaret — kendt under mærket Camel. Denne virksomhed er gået så godt at firmaet nu er på andenpladsen, næst efter Philip Morris, i de amerikanske cigaretproducenters brancheforening. Patrick Reynolds er oldesøn af tobaksfirmaets grundlægger, og nu i 40’erne. Efter at have røget i 15 år har han kastet en bombe mod tobaksbranchen.

I 1986 gav han møde for et underudvalg under kongressen for at afgive en erklæring mod tobaksrygning! Siden da er han regelmæssigt stået frem i kampen mod brugen af tobak. Hvad er det der har udløst hans modvilje mod det produkt der er selve grundlaget for hans families formue? Patrick erindrer hvordan han som dreng så sin far, der var storryger, dø langsomt af emfysem, og siger: „Jeg husker udelukkende min far som en altid stakåndet mand der spekulerede på hvor lang tid han havde tilbage at leve i.“

Patrick besluttede at gøre noget positivt med sit liv. „Jeg indså at jeg selv kunne gøre en forandring og bruge mit liv bedre.“ Det ville „rent ud sagt være umoralsk“ fortsat at virke til fremme af noget der „bevisligt er dræbende,“ siger han.

„Hvis tobaksindustrien er den hånd der engang gav mig brød på bordet, er det den samme hånd der har dræbt millioner af mennesker og fortsat vil dræbe millioner — medmindre folk får øjnene op for hvor skadelige cigaretter er.“ — The New York Times, 25. oktober 1986.

Fotomodellen David Goerlitz, der er blevet berømt som Winston-manden på Winston-cigaretreklamerne, vil heller ikke længere reklamere for cigaretter. Han er nu blevet talsmand for Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse. Hvad fik ham til at foretage denne forandring? I et fjernsynsinterview den 29. december 1988 sagde han: ’Jeg besøgte min bror på en kræftafdeling, på et hospital i Boston. Dermed stod jeg ansigt til ansigt med virkningerne af mit arbejde — patienter der led af kræft på grund af tobaksrygning. Jeg så de ødelæggende virkninger på tobakkens ofre og på ofrenes ofre, nemlig deres familier. Jeg så mænd i 40-årsalderen der havde mistet alt deres hår og med rør i halsen og maven. Jeg følte mig medskyldig og besluttede mig til at holde op med at reklamere for tobak.’

[Illustration på side 14]

„Jeg har medvirket ved operationer på åbent hjerte og har set lunger af enhver slags“