Unge spørger:

Skal jeg få mig et job efter skoletid?

„Vågn op!“: Hvad fik jer til at tage et job efter skoletid?

Eric: Jeg boede hjemme og ville gerne hjælpe mine forældre økonomisk.

Olga: Jeg ville være uafhængig og have mine egne penge.

Michelé: Jeg fik godt nok lommepenge, men jeg ville prøve hvad det vil sige at have et arbejde.

Duane: Jeg arbejdede ikke for pengenes skyld, men for at hjælpe til i min onkels firma, blandt andet med maler- og murerarbejde.

Anthony: Jeg arbejdede fordi jeg gerne ville kunne købe nyt tøj.

„Vågn op!“: Købte din mor ikke tøj til dig?

Anthony: Ikke den slags jeg ville have.

TÆNKER du også på at få dig et job efter skoletid? Måske vil du gerne have lidt flere lommepenge, og mener at den hurtigste måde at skaffe dem på er ved at arbejde.

Der kan være visse fordele ved at have et job.a Det kan lære én at være ansvarsbevidst, give én værdifuld erfaring, og lære én nogle nyttige færdigheder. Men der er ikke kun fordele forbundet med det at arbejde. Før du finder dig et job bør du omhyggeligt beregne omkostningerne. — Jævnfør Lukas 14:28; Første Korintherbrev 10:23.

Hvad skal pengene bruges til?

Mange unge arbejder for at kunne hjælpe deres forældre økonomisk. David L. Manning, der er lærer, siger imidlertid at „den væsentligste årsag til at unge tager deltidsarbejde tilsyneladende er at de vil skaffe sig penge til fornøjelser“. Det lader faktisk til at kun en lille del af det teenagere tjener bliver sat i banken eller brugt til at dække familiens udgifter; størstedelen bruges på luksusvarer, lige fra stereoanlæg og koncertbilletter til dyre kondisko. På langt sigt bliver de penge der tjenes ofte ødslet bort.

„Tja, hvad brugte jeg pengene til?“ sagde Michelé da en Vågn op!-skribent spurgte en gruppe unge hvad de gjorde ved de penge de havde tjent. „Det ved jeg faktisk ikke,“ indrømmer hun. „Jeg investerede dem ikke i noget. Jeg tror jeg brugte dem på at gå i byen. (Jeg gik i biografen hver weekend.) Og på sko. Jeg elsker sko. Jeg har givet op til 250 dollars (1500 kroner) for et par sko.“ Olga gav nogenlunde det samme svar: „Jeg tror jeg brugte alle mine penge. Jo flere man tjener, jo flere bruger man. Men jeg har ikke den fjerneste anelse om hvad de er gået til.“

„Hvilken fordel har et menneske af al den møje som det har under solen?“ spurgte Salomon. (Prædikeren 1:3) Hvis du ikke har en helt bestemt grund til at arbejde, for eksempel at spare op, eller hvis du ikke ved præcis hvad du vil bruge dine penge til, kan dit arbejde også vise sig at være nytteløst.b ’Men hvad galt er der ved at bruge sine penge på det man gerne vil have?’ spørger du måske.

Ét er at arbejde fordi man har nogle forpligtelser, noget andet er at arbejde hårdt og længe for at få opfyldt nogle ligegyldige ønsker. Ja, det sidste kan ligefrem blive en snare. Det kan resultere i en usund længsel efter materielle ejendele. (Jævnfør Første Timoteusbrev 6:8, 9.) Det kan gøre én selvoptaget og fremme en egoistisk ånd der er i modstrid med den gavmilde ånd som bør kendetegne kristne. (Apostelgerninger 20:35) Så inden du finder dig et job, ville det måske være en god idé at finde ud af om du virkelig har behov for at arbejde.

Skole og arbejde

Noget man også bør overveje er hvilken indvirkning et job vil have på ens skolegang. „Ingen kan trælle for to herrer,“ sagde Jesus. (Mattæus 6:24) Dette princip gælder også i forbindelse med de mange skoleelever der føler sig splittede mellem skole og arbejde.

Undersøgelser har vist at unge der arbejder har langt flere fraværsdage fra skolen end de der ikke arbejder. Og når de kommer i skole er de ofte ukoncentrerede. „Jeg fik fri omkring middagstid og passede så mit sekretærarbejde fra klokken et til klokken fem,“ forklarer Olga. Hvad resulterede det i? „Jeg var træt. Skolegang og arbejde tapper en fuldstændig for kræfter.“ Det er derfor ikke så mærkeligt at mange elevers karakterer styrtdykker når de begynder at arbejde. Nogle dumper endda.

Anthony fortæller at han var nødt til at gå på en særlig sommerskole; han var dumpet efter det almindelige skoleår fordi han havde arbejdet på en fabrik efter skoletid. Mens han gik på sommerskolen fortsatte han imidlertid med at arbejde. „Så dumpede jeg også på sommerskolen og måtte gå et år om,“ fortæller Anthony. Ganske vist kan nogle dygtige elever blive ved med at få gode karakterer, selv om de arbejder. Michelé fortæller: „For at bestå behøvede jeg blot at følge med i hvad læreren sagde og få fat i meningen. Jeg lavede aldrig lektier.“ Der er imidlertid himmelvid forskel på blot lige at klare sig i skolen og det at være helt koncentreret om at lære. — Jævnfør Første Timoteusbrev 4:15.

Hvis du går og overvejer om du skal få et job, så spørg dig selv: ’Vil jeg stadig kunne passe mine lektier? Vil jeg stadig kunne få tilstrækkeligt med søvn og hvile?’ (Prædikeren 4:6) Meget afhænger af hvilken type arbejde der er tale om og hvordan arbejdstiderne er. Men hvis et job griber forstyrrende ind i din skolegang, er det så prisen værd?

Arbejde og familie

Noget man også skal være opmærksom på er hvilken indflydelse arbejdet vil have på ens forhold til familien. „Vore egne undersøgelser viser . . . at unge der arbejder, tilbringer mindre tid med familieaktiviteter end de af deres jævnaldrende der ikke arbejder,“ siger forskerne Laurence Steinberg og Ellen Greenberger. For eksempel siger mange unge der arbejder at de „ikke længere spiser så ofte sammen med deres familie (hvorved de går glip af et af de få tidspunkter på dagen hvor forældre og børn kan snakke om hvad de hver især foretager sig)“.

På Bibelens tid var måltiderne en vigtig del af familielivet, og det er de også blandt Guds folk i dag. (Jævnfør Ordsprogene 15:17.) Mange familier der er Jehovas vidner bruger morgen- eller aftensmåltidet til at drøfte åndelige anliggender. Betyder et job uden for skoletiden at du går glip af dette?

Unge der arbejder kan også begynde at føle sig ret uafhængige af deres forældre. Nogle ræsonnerer som så, at eftersom de nu har deres egne penge, er de ikke i samme grad underlagt deres forældres myndighed. Men at man selv tjener penge er ikke ensbetydende med at man ikke længere behøver at følge det bibelske påbud om at ’høre på sin faders tugt’ eller adlyde ’sin moders lov’. (Ordsprogene 1:8) Dine forældre har for eksempel ret til at bestemme hvor mange af dine hårdttjente penge der skal gå til familiens udgifter. Når alt kommer til alt, går jo næsten alle deres penge til dette formål.

Hvis du beslutter dig for at arbejde, hvorfor så ikke vise din modenhed og interesse for familiens velfærd ved at spørge dine forældre hvor meget du kan bidrage med til familiens underhold?

Dit job og din åndelige sundhed

Det du først og fremmest skal overveje er hvilken indvirkning et arbejde vil få på din åndelige sundhed. Steinberg og Greenberger siger at unge på arbejdsmarkedet ofte udviser en ’afvigende adfærd’, såsom at stjæle fra arbejdspladsen eller snyde i skolen. Nogle unge giver endog efter for gruppepres og giver uden tilladelse deres venner rabat eller stjæler måske endda for dem. Arbejdspresset (samt det at man har penge på hånden) driver mange unge ud i et alkohol- eller stofmisbrug.

Når du lader dig lede af kristne principper, vil du naturligvis ikke engang tænke i disse baner. Men et job kan udsætte dig for et særdeles „dårligt selskab“. (1 Korinther 15:33) Er du forberedt på at modstå et sådant pres? Har du i skolen ’vandret i visdom over for dem som er udenfor’ ved at undgå en dårlig omgangskreds? (Kolossenserne 4:5) Hvis du har vist tegn på svaghed i den retning, er du så parat til at modstå det endnu større pres du udsættes for på en arbejdsplads?

En stram tidsplan kan også gøre det svært for dig at få tid til de kristne møder, dit personlige studium af Bibelen og deltagelse i den kristne tjeneste. „Jeg sprang nogle møder over fordi jeg var for træt efter en dag i skolen og på arbejdet,“ fortæller Michelé.

Det er derfor en alvorlig beslutning når man skal vælge om man vil have et arbejde efter skoletid. Man må omhyggeligt overveje alle faktorer. Drøft det med dine forældre eller med en moden kristen. Hvis det er nødvendigt for dig at arbejde, så gør et ihærdigt forsøg på at bevare den rette balance. Lav en timeplan der både tager hensyn til din skolegang og din åndelige fremgang. Hvis du opdager at du ikke har tid nok, så overvej om der er andre måder at tjene penge på. Måske vil dine forældre betale dig for at udføre nogle større arbejdsopgaver i hjemmet. Nogle unge har tjent penge ved at slå græs for andre eller passe børn.

Men hvad med unge i fattige lande som ikke har andet valg end at arbejde? Deres situation vil blive behandlet i en kommende artikel.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 16]

„Den væsentligste årsag til at unge tager deltidsarbejde, er tilsyneladende at de vil skaffe sig penge til fornøjelser“

[Illustration på side 15]

Arbejder du for at kunne betale nogle reelle udgifter eller blot for at få tilfredsstillet et ønske om materielle goder?