Telefax — fjernstyret fotokopiering

FRA New York til København på under ét minut. Så hurtigt virker en telefax. Men hvad foretager den sig? Enkelt sagt: Fotokopiering over lange afstande, eller billedtelegrafi. Alene i USA sælges der over hundrede tusind telefax-maskiner om måneden.

Læger sender journaler, advokater overfører juridiske dokumenter, handlende afgiver bestillinger, og radiostationer modtager lytterønsker via telefax. Mindre end en time efter at en moder i Californien var nedkommet sendte hun sin nyfødtes fodaftryk pr. telefax til bedsteforældrene i en anden stat.

Hvordan fungerer en telefax?

Betjeningen er meget enkel. Man behøver blot en telefon, et netstik og en telefax-maskine. Et dokument lægges i maskinen, hvor en skanner registrerer lysværdierne punkt for punkt, omsætter dem til elektriske impulser og transmitterer dem via telefonen. Modtager-telefaxen udskriver derpå en nøjagtig kopi ved hjælp af impulserne.

Telefaxens historie

I 1843 udviklede og patenterede den skotske urmager og opfinder Alexander Bain telefaxens forløber. Målt efter nutidens norm var skanningen primitiv. En stift på spidsen af et pendul svingede frem og tilbage over bogstaver støbt i metal og sendte elektriske impulser gennem telegraftråde til et andet pendul, der så omsatte hver impuls til et mørkt felt på elektrostatisk papir.

I 1907 havde man udviklet apparater med en fotoelektrisk celle der kunne aflæse almindelig skrift på et ark papir svøbt om en roterende tromle. Men radiosignaltransmission var langsommelig og led ofte under forstyrrelser.

I 1980’erne gjorde fiberoptik, digitaltransmission og signalkodning det muligt at fremstille telefax-maskiner der under særlige forhold kan læse og transmittere en side på blot tre sekunder. Almindeligvis bruger en telefax dog cirka 45 sekunder til at transmittere en side.

Telefaxens anvendelsesmuligheder

Ekspresbreve der traditionelt er blevet sendt med kurer eller post, kan nu være fremme på få minutter. Vigtige dokumenter kan via telefax være modtageren i hænde praktisk taget lige så hurtigt som man kan adressere, frankere og afsende en konvolut.

For kort tid siden fik et canadisk barn konstateret en livstruende sygdom, og lægerne erklærede at der skulle gives blodtransfusion. Som Jehovas vidner fastholdt forældrene deres religiøst begrundede vægring ved brug af blod. De kontaktede nogle der kunne give dem flere oplysninger, og få minutter efter havde disse tilsendt den ansvarshavende læge nogle artikler pr. telefax som hjalp lægeholdet til at vurdere forskellige alternative behandlingsmuligheder. Forældrenes ønske blev respekteret, og behandlingen lykkedes. Det gjorde indtryk på familien at se telefaxens anvendelighed ved udveksling af lægeinformationer mellem hospitalerne.

Også nyhedsmedierne har nydt godt af telefax. Da den kinesiske hær i 1989 undertrykte en studenterrevolte på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, begrænsede myndighederne tv-, radio- og bladdækningen af begivenhederne; men telefonlinjerne blev holdt åbne af hensyn til den internationale handel, og journalisterne kunne derfor sende reportager og billeder pr. telefax til folk i det øvrige Kina og til omverdenen.

Også reklameverdenen har udnyttet telefaxens fordele. En salgschef har sagt at henvendelser på telefax „giver indtryk af noget vigtigt og presserende. De bliver læst straks“. Men set fra modtagerens synspunkt kan det være irriterende at reklamer beslaglægger maskinerne og forstyrrer vigtige transaktioner.

Som man forstår, er det kun fantasien der sætter grænser for brugen af telefax; men ligesom næsten al anden ny teknik kan telefaxen misbruges.

Telefax i fremtiden

En dataingeniør forudser at telefax-maskinerne bliver endnu hurtigere og mere avancerede. Efterhånden som maskinerne bliver mindre pladskrævende og mere udbredte, vil intern telefax fortrænge intern post. Produktudvikling af firfarve-telefax og bærbare telefax-maskiner er undervejs. Et andet fremtidsprojekt er en kombineret kopimaskine, printer og telefax styret af en persondatamat. En storproducent forudsiger endda at der vil fremkomme telefax-maskiner som kun koster få hundrede kroner og som ikke fylder mere end en skriveblok.

Telefonen er stadig velegnet til mundtlig kommunikation, men det talte ord kan misforstås eller fejlciteres. Telefaxen kan derimod på kort tid overbringe en uforvansket besked sort på hvidt. Den indtager nu en vigtig plads i hverdagens kommunikation. Telefaxen er kommet over børnestadiet, og den er her for at blive.