Kæbeledsproblemer — en lumsk lidelse

LARRY troede at han var ved at miste forstanden. I syv måneder havde han hørt høje ringelyde og summetoner for sit indre øre. Han opsøgte en ørespecialist og en specialist i medicinske sygdomme. Men ingen af dem kunne hjælpe ham.

Robert ofrede over 18.000 kroner på at komme af med sin dundrende hovedpine. „Jeg konsulterede alle specialister og hospitaler i omegnen . . . og var igennem alle deres prøver,“ beretter han. Lægerne ordinerede smertestillende og muskelafslappende medicin, men hovedpinen varede ved.

Pauline led i årevis af en nagende tandpine. Hendes tandlæge fandt hendes tænder i fin stand og henviste hende til en læge. Lægen sendte hende tilbage til tandlægen, som så trak en tand ud. Da tandlægen holdt tanden op mod lyset med en tang, sagde han: „Tanden er sund og rask.“ Da bedøvelsen fortog sig, vendte smerterne tilbage.

Selv om disse tre personers sygdomssymptomer var forskellige, led de alle af samme skavank — og det gør andre over ti millioner mennesker alene i De Forenede Stater. De fleste patienter med denne skavank ved ikke at de har den, for den ytrer sig ved de samme symptomer som en række andre sygdomme. Kun de færreste har hørt om den.

Lidelsen kaldes populært for „kæbeledssyndromet“.a Ud over de nævnte problemer kan „kæbeledssyndromet“ også give ømme kæbemuskler, ansigtssmerter, hals- og skuldersmerter, smerter i øjne og bihuler, samt svimmelhed og nedsat hørelse. Da symptomerne varierer bliver „kæbeledssyndromet“ ofte fejldiagnosticeret. Mange søger derfor den ene læge eller specialist efter den anden, uden at finde årsagen til deres problem. I fortvivlelse opsøger nogle en psykiater, mens andre tyr til smertestillende medicin. Det er imidlertid langt klogere at bestille tid hos en erfaren tandlæge. Han kan måske skaffe lindring — for bestandig og uden at det gør ondt.

Ubalance i kæbeleddene

Hvad går „kæbeledssyndromet“ ud på? Kæbeleddene (hvoraf vi har to) forbinder underkæben, mandiblen, med kraniet. Ved hjælp af disse led kan vi åbne og lukke munden, skyde underkæben frem og tilbage og endda bevæge den sidelæns. Leddene er i bevægelse når vi taler, tygger, gaber, synker eller smiler. Deres funktion indgår i et sindrigt og indviklet system af ledbånd, knogler, brusk, muskler, nerver og blodkar. Hos de fleste arbejder hele dette maskineri harmonisk sammen uden at volde problemer.

Men hvis kæben er mere eller mindre af led kan det give ulidelige smerter. Det er blevet sammenlignet med at man tvinger en 180 centimeter høj mand til at stå oprejst i et værelse hvor der kun er 175 centimeter til loftet. Måske kan han uden vanskeligheder stå sammenkrummet i et stykke tid, men efterhånden begynder smerterne at melde sig. På samme måde må underkæben hele tiden understøttes af musklerne hvis ikke den sidder rigtigt. Dette giver forfærdelige smerter.

The American Equilibration Society oplyser at kæbeledsforskydning medfører „et voldsomt fysisk stress eftersom kæben umuligt kan finde hvile“. I modsætning til et kvæstet lem, som kan anbringes i et aflastende leje, er kæbeleddene og de dermed forbundne muskler ustandselig belastede — døgnet rundt.

Om følgerne af dette konstante pres på bestemte led og muskler, skriver tandlægen Harold Gelb, der er en autoritet på området: „Overbelastningen giver krampe i de i forvejen spændte muskler i hoved, hals og skuldre. Blodcirkulationen i disse muskler bliver derfor nedsat, og hvor blodforsyningen er ringest, vil affaldsstofferne hobe sig op og danne infiltrationer i vævet. Infiltrationer kan fremkalde smerter andre steder i kroppen; en skulderinfiltration kan give svære, migrænelignende smerter i den ene side af hovedet. . . . Eftersom det stress ubalancen i kæberne forårsager, især rammer hoved-, hals- og skuldervævet, optræder de fleste symptomer dér.“

Hvordan opstår problemet?

Hvorfor forskyder kæbeleddene sig? Somme tider som følge af et slag mod hoved, hals eller kæbe. Årsagen kan også være forkerte tygge- eller synkebevægelser. I de fleste tilfælde er årsagen dog bidfunktionsproblemer på grund af malokklusion, hvilket vil sige at overkæbe- og underkæbetænder ikke slutter rigtigt til hinanden når man bider sammen.

Ofte forværres problemet af dårlige vaner som at skære tænder, bide i piben eller tygge på blyanter og kuglepenne. Eller kæbeleddene bliver yderligere forrykket som følge af en forkert siddestilling, for eksempel hvis man har for vane at hænge ind over bordet eller støtte kinden mod hånden.

Den Amerikanske Tandlægeforening forklarer at det ofte vil give muskelkramper hvis kæbemuskler og -led ikke arbejder rigtigt sammen. Resultatet bliver smerte, ømhed og vævsskader. Når muskler og led beskadiges, fungerer de endnu dårligere, hvilket igen forværrer kramperne, smerterne og vævsskaderne.

Hvad du selv kan gøre

Hvordan kan man blive smerterne kvit? Nogle gange kan det hjælpe at tage ansigtsbade. I visse tilfælde kan smertestillende medicin lindre smerten, men det er en kortsigtet løsning. En varig helbredelse opnås almindeligvis kun ved at ændre på de dårlige vaner som belaster kæbeleddene og de dermed forbundne ledbånd, muskler, nerver og så videre. Måske skal kæberne endda sættes på plads.

Noget af det mest belastende er at skære tænder. Normalt er ens tænder let adskilte når man ikke lige tygger eller synker. Men 40 procent af alle der lider af „kæbeledssyndromet“ skærer tænder, især i søvne. Oftest skyldes dette en kombination af psykisk stress og malokklusion.

Hvordan kan man holde op med at skære tænder? Nogle er blevet vanen kvit ved at lære at stresse af. Andre har søgt hjælp hos deres tandlæge og har fået en bideskinne. Bideskinnen, der er fremstillet af plastic og almindeligvis anvendes om natten, skal forhindre forkert sammenbid. Ofte indtræder der omgående en bedring ved brug af bideskinne.

Der er også andet man kan gøre for at beskytte kæberne. Undgå at støtte hånden mod kinden. Lad være at hænge ind over bordpladen, og hold ikke telefonrøret mellem skulder og kind. Prøv at udvikle afslappede og kontrollerede kæbebevægelser. Og lad være at tygge på blyant eller kuglepen.

Hvad tandlægen kan gøre

Hvis du lider af „kæbeledssyndromet“ skal du muligvis i behandling hos en tandlæge. Dit normale sammenbid er afgørende for underkæbens stilling i kæbeleddet. Er den forkert beslutter tandlægen måske at ændre lidt på dit bid. Det kan han gøre ved at slibe lidt af nogle af tænderne og måske opbygge andre, hvorved han skaber det man kalder balanceret okklusion (sammenbid) og artikulation (bevægelse af kæben fra side til side). På den måde giver han dig et korrekt og ideelt bid. Det kræver megen tid og stor dygtighed fra tandlægens side at foretage dette indgreb, men det er almindeligvis smertefrit for patienten.

Resultaterne er ofte forbløffende. Robert, der er omtalt i indledningen, fik sit bid korrigeret på ovennævnte måde. „Pludselig følte jeg det som om jeg havde en masse nye tænder i munden,“ siger han. „Og det skønneste var at hovedpinen var væk.“ En anden siger glædestrålende: „Det er som om jeg har fået en helt ny mund!“

Trods de positive behandlingsresultater forstår man endnu ikke „kæbeledssyndromet“ fuldt ud. Hvad er den egentlige årsag til symptomerne? Hvorfor er nogle ikke generet af at de har store kæbeskævheder, mens andre med en ubetydelig ubalance i kæbepartiet lider af voldsomme smerter? Har det noget med personlighed at gøre? Hvordan kan smerterne overføres til helt andre steder i kroppen?

Disse og andre spørgsmål bliver intenst udforsket og debatteret af odontologer. Der er imidlertid en som forstår kroppens sindrigheder og mekanismer i alle detaljer — nemlig Gud. Han har lovet at fjerne alle de skavanker som påfører menneskene smerte og lidelse. — Åbenbaringen 21:4.

Hvis du har mistanke om at du lider af „kæbeledssyndromet“ skulle du kontakte din tandlæge. Måske kan han eller hun hjælpe dig.

[Fodnote]

[Ramme på side 22]

Er dine kæber forskudt for hinanden?

Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, er de det muligvis.

1. Anbring dine fingre på siden af hovedet lige foran hvert øre, så du kan mærke kæbeleddene. Luk munden op og i et par gange. Kan du fornemme at der er noget der „knækker“ eller smælder i kæberne?

2. Placér derefter blidt fingerspidserne af dine to lillefingre i hvert øre, og pres dem fremad. Luk igen munden op og i. Kan du føle kæbebenets bevægelser? Kan du tydeligere mærke kæben i den ene side end i den anden? Gør det ondt?

3. Har du nogle gange svært ved at åbne munden, eller gør det ondt når du gaber helt op?

4. Er du nogle gange øm eller har du ondt i kæben og ansigtet eller omkring ørerne?

5. Gør det ondt når du tygger eller gaber?

6. Skærer du tænder i søvne? (Hvis du er øm eller træt i kæberne når du vågner, kunne det tyde på at du gør det.)

7. Går dine kæber nu og da „i baglås“ så du hverken kan åbne eller lukke munden?