Jehovas Vidner årsag til banebrydende kirurgi uden blod

JEHOVAS VIDNER har i de senere år ofte skabt avisoverskrifter fordi de ikke vil modtage blodtransfusion. Deres holdning er bibelsk begrundet, men det er også almindeligt anerkendt at blodtransfusion er forbundet med mange risici. (1 Mosebog 9:3, 4; 3 Mosebog 17:10-12; Apostelgerninger 15:28, 29) Jehovas vidners standpunkt har medført konfrontationer med læger, hospitaler og domstole. Voksne Jehovas vidner er blevet nægtet kirurgisk behandling fordi de har afslået blodtransfusion, og forældre er blevet frataget forældremyndigheden for at deres børn kunne blive påtvunget blodtransfusion.

Man er imidlertid ved at ændre holdning til blodtransfusion. Mange landes blodforsyninger er inficerede, og der kan overføres sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, via blodtransfusioner. Men også begærlighed spiller ind, eftersom der er mange penge i handel med blod. Læger opfordres til at bruge det rutinemæssigt, hvilket udsætter patienter for en unødvendig risiko ved kirurgiske indgreb.a Af disse og andre grunde har mange som ikke er Jehovas vidner taget deres holdning til rutinemæssige blodtransfusioner op til fornyet overvejelse.

Jehovas vidner har spillet en rolle i alt dette. Tusinder af Jehovas vidner har fået foretaget operationer uden blod og er i mange tilfælde blevet hurtigere raske end de som har modtaget blodtransfusioner. Erfaringerne med Jehovas vidner har vist at kirurger kan udføre operationer med langt mindre blodtab og at man i nogle tilfælde kan tåle at have et meget lavere hæmoglobintal end tidligere antaget. Desuden er der i dag mange lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion som gør operationer billigere og fjerner den risiko transfusioner medfører. Jehovas vidners sejre i retssalene har gengivet patienter deres ret til at nægte eller indvillige i visse former for lægebehandling.

Jehovas Vidner har opnået meget af dette ved at samarbejde med læger og hospitaler. Inden for de seneste år har de oprettet en afdeling på deres hovedkontor kaldet Hospital Information Services (HIS). Repræsentanter for denne afdeling har rejst rundt til mange dele af verden for at holde seminarer for medarbejdere ved Vagttårnets afdelingskontorer og oprette Kontaktudvalg til Hospitaler som henvender sig til hospitaler og læger når der opstår et behov. På større afdelingskontorer har repræsentanterne for HIS oprettet en lokal Hospitalinformation som kunne fortsætte arbejdet efter at de var rejst.

På sådanne seminarer er kontaktudvalgene blevet undervist i at kommunikere med læger og hospitalspersonale og har lært om alternativer til blodtransfusion. De gør blandt andet lægerne opmærksomme på at man, ved at være særlig omhyggelig under en operation, kan reducere blodtabet. Desuden har repræsentanterne for HIS givet de nydannede kontaktudvalg praktisk undervisning ved at tage med dem ud til samtaler med læger og hospitalsdirektører.

Først blev der afholdt 18 seminarer i De Forenede Stater. Derefter blev der afholdt fire i Stillehavsområdet — i Australien, Japan, Filippinerne og på Hawaii, hvor brødre fra otte af Vagttårnets afdelingskontorer i dette område deltog.b I november og december 1990 underviste tre medlemmer af HIS ved yderligere ti seminarer i Europa, Latinamerika og Caraibien. Det følgende er en rapport om resultaterne af disse seminarer.

Der blev afholdt fem seminarer i Europa — i England, Sverigec, Frankrig, Tyskland og Spanien. Ved disse fem seminarer deltog brødre fra 20 af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer. Over 1700 ældste blev undervist i at varetage deres opgave i de respektive Kontaktudvalg til Hospitaler.

En fransk kirurg erkendte at Jehovas vidner, på grund af deres faste standpunkt vedrørende blodtransfusion, har hjulpet lægeverdenen til at gøre fremskridt inden for kirurgi uden blod. Han sagde at intet andet trossamfund har gjort så meget for at støtte dets medlemmer i vanskelige situationer.

Det førende hospital i Madrid i Spanien har tidligere indtaget en ret fjendtlig holdning over for Jehovas vidner på grund af blodspørgsmålet. Et Jehovas vidne som skulle opereres i ryggen blev nægtet behandling fordi hun afslog blodtransfusion. Da hun ikke ville forlade hospitalet tvang de hende ud ved at nægte hende mad og drikke. Repræsentanter for HIS fik imidlertid en aftale i stand med hospitalet og havde et møde på to timer med den lægelige direktør og overkirurgen. Hvad blev resultatet? Man indvilligede i at foretage operationen og telefonerede til patienten og bad hende komme tilbage for at blive opereret.

Nogle af de Jehovas vidner fra Italien som havde overværet seminaret blev umiddelbart efter deres hjemkomst konfronteret med et forsøg på at tvinge blod i et for tidligt født spædbarn. De fortæller: „På grund af de oplysninger vi havde fået ved seminaret var vi i stand til at afdramatisere situationen, og barnet blev behandlet uden blod og kom sig.“

Latinamerika og Caraibien

De næste fem seminarer blev holdt i Mexico, Argentina, Brasilien, Ecuador og Puerto Rico, og her blev i alt 32 af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer betjent.

Lederen af Mexico Citys blodbank sagde at Jehovas Vidner har været årsag til at der er blevet foretaget et pionerarbejde inden for operation uden blod, og at man nu har tilstrækkelig ekspertise på området til at andre kan nyde gavn af disse banebrydende bestræbelser. Efter at have set en fortegnelsed fra HIS over alternative behandlingsmetoder i forbindelse med blødninger, sagde han: ’Jeg vil gerne tage kopier af denne fortegnelse til opslagstavlerne på samtlige hospitaler i Mexico City. Og så vil jeg bede lægerne om at tage en kopi til eget brug. Når de så fremover ringer her til blodbanken efter blod, vil vi bede dem finde denne fortegnelse frem, og så vil vi spørge dem: „Har I prøvet med det og det?“ Først når de har forsøgt med alternativerne vil de få blod fra os!’

Lederen af blodbanken i det nordlige Argentina var også hjælpsom. I dette område har man den politik at enhver som skal indlægges på et statshospital må sørge for at venner eller slægtninge i forvejen donerer mindst to portioner blod, ellers vil vedkommende blive afvist. Dette har Jehovas vidner ikke kunnet gå med til og er derfor blevet nægtet kirurgisk behandling. Men når de nu ved indlæggelsen på et hospital viser deres skriftlige forhåndsdirektiv, vil de blive fritaget for at sørge for blod.

I Ecuador findes der en fremtrædende og indflydelsesrig kirurg som har udført over 2500 kirurgiske indgreb på Jehovas vidner og andre uden at bruge blod. Han har sagt at han på grund af de mange farer patienterne udsættes for ved blodtransfusion, har planer om at iværksætte en kampagne for at opfordre læger dér i landet til at operere uden at bruge blod.

Efter seminaret i Ecuador udtalte en læge ved et møde med Jehovas Vidner: „At disse mennesker er i stand til at foretage en medicinsk forskning af denne kaliber, fortæller noget om deres studium af Bibelen og giver mig en fornemmelse af at deres tro er værd at undersøge.“

I Puerto Rico skete der også en positiv holdningsændring. Voksne Jehovas vidner i dette land er til tider blevet fastspændt og har fået tvunget blod i sig; nogle af dem er senere døde. Repræsentanter for HIS havde et møde med både vicepræsidenten og den juridiske rådgiver for Puerto Ricos Sygehusudvalg, hvoraf sidstnævnte også var hospitalsdirektør. Umiddelbart efter at de havde præsenteret sig for hinanden og før medarbejderne fra HIS begyndte deres præsentation, sagde juristen at han havde noget at sige. Til Vidnernes overraskelse begyndte han at fremlægge en plan der skulle forbedre patienters rettigheder på øens hospitaler, og denne plan dækkede hovedpunkterne i deres præsentation. Han bad også om tilladelse til at kopiere noget af det materiale han modtog, da han ønskede at anvende det i en artikel der var under udarbejdelse til sygehusudvalgets blad.

Resultater fra De Forenede Stater

James J. Riley, der er administrerende overlæge på en kirurgisk afdeling, kom med følgende interessante udtalelse til det lokale kontaktudvalg: „Så vidt jeg kan skønne er I helt i front med de medicinske og juridiske oplysninger om brugen af blod.“

På et stort hospital i Washington, D.C., havde kontaktudvalget et møde med en gruppe bestående af administratorer og lægepersonale som lovede at støtte os og som især gav udtryk for deres påskønnelse af „Vagttårnsselskabets ihærdige bestræbelser for ved hjælp af en sådan støtteordning at hjælpe sine egne når der opstår nødsituationer“.

Lederen af en afdeling for patientomsorg ved et hospital i Wisconsin gav udtryk for hvor misinformeret hun havde været om Jehovas vidner. Hun opfordrede kontaktudvalget til at „gøre en særlig indsats for at få disse oplysninger ud til hospitalspersonale overalt“.

En af de opgaver HIS tager sig af, er at sende oplysninger af medicinsk og juridisk art ud til visse læger, hospitaler, sygehusudvalg og lægeforeninger. En juridisk medarbejder ved et hospital i Baltimore i Maryland skrev i et brev: „Tak for det omfattende materiale jeg har fået tilsendt om blodtransfusion og Jehovas vidner. Disse oplysninger vil være til stor hjælp for vort hospital så vi kan revidere vor politik i behandlingen af Jehovas vidner.“

Alene i De Forenede Stater er der næsten 10.000 på listen over læger der er villige til at udføre operationer på Jehovas vidner uden at bruge blod.

Ved hjælp af de 32 seminarer som til dato er blevet afholdt, er der blevet oprettet kontaktudvalg under 62 afdelingskontorer for at hjælpe Jehovas vidner i forskellige dele af verden. Disse udvalg er nu parate til at tage sig af millioner af Jehovas vidner. Resultaterne viser tydeligt at Jehova velsigner de bestræbelser der gøres i Hospital Information Services.

[Fodnoter]

[Ramme på side 10]

Lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion

 1. Kirurgiske metoder og hjælpemidler:

a. Elektrokoagulation

b. Laser-kirurgi

c. Argonstråle-koagulator

d. Stereotaktisk strålebehandling

 2. Metoder og hjælpemidler til lokalisering og standsning af indre blødninger:

a. Lokalisering af indre blødning ved endoskopi

b. Bøjelig elektrokoagulator med sugefacilitet, som supplement til (a). (Papp, J. P.: JAMA, 1. november 1976, s. 2076-9)

c. Arteriel embolisation (dannelse af ’kunstig blodprop’). (JAMA, 18. november 1974, s. 952-3)

d. Kontrolleret sænkning af blodtrykket (indtil blødningen kan standses)

e. Vævsklæbere (fibrin). (Dr. S. E. Silvas: MWN, 5. september 1977)

 3. Metoder ved operation og anæstesi:

a. Bedøvelse med blodtrykssænkning (hypotension)

b. Sænkning af legemstemperatur (hypothermi)

c. Peroperativ hæmodilution (fortynding af blodet under operationen)

d. Blodopsamling under operationen, f.eks. ved hjælp af en „cell-saver“

e. Omhyggelig operationsteknik; særlig omhu med blødningskontrol

f. Større lægehold under operationen, hvorved operationstiden nedsættes

 4. Overvågning:

a. Transcutan iltmåling

b. Pulsoxymetri. Måling af arterieblodets iltmætning

 5. Plasmaerstatningsmidler:

a. Krystalloider

(1) Ringers laktat (Eichner, E. R.: Surg. Annual, januar 1982, s. 85-99)

(2) Saltvandsopløsning

b. Colloider

(1) Dextran

(2) Gelatine (Howell, P. J.: Anaesthesia, januar 1987, s. 44-8)

(3) Hetastarch (HES, hydroxyetyl-stivelsesopløsning)

 6. Blødningsstandsning med kemiske midler:

a. Avitene d. Surgicel

b. Spongostan e. Stryphnon

c. Oxycel f. Mange andre

 7. Behandling af for lavt hæmoglobintal:

a. Ilt

b. Overtryksiltkammer (Hart, G. B., JAMA, 20. maj 1974, s. 1028-9)

c. Jern-dextran (Dudrick, S. J.: Arch. Surg., juni 1985, s. 721-7)

d. Folinsyre

e. Erytropoietin — stimulerer knoglemarvens dannelse af røde blodlegemer

f. Anabole steroider, f.eks. Deca-Durabolin, syntetisk væksthormon

g. Injektion af vitamin B-12 i muskulaturen

h. Vitamin C

i. Vitamin E (især til nyfødte)

 8. Ekstern behandling:

a. Mod blødning:

(1) Direkte tryk

(2) Isposer

(3) Anbring kroppen i bedste stilling (hold for eksempel den blødende legemsdel højt, så blødningen nedsættes)

b. For shock:

(1) Trykbandager om ben

(2) Trykbandager om underliv

(3) Løft begge patientens ben, så blodtrykket holdes oppe

 9. Lægemidler til patienter med blodproblemer:

a. DDAVP, Desmopressin (Kobrinsky, M. L.; Lancet, 26. maj 1984, s. 1145-8)

b. Vitamin K

c. Bioflavonoider

d. Carbazochrom-salicylat

e. Tranexamsyre (Transfusion Medicine Topic Update, maj 1989)

f. Danazol

10. Andet:

a. En moderat sænkning af blodtrykket til omkring 90-100 mm kviksølv kan medvirke til at der sker naturlig koagulation så blødning fra en arterie standses

b. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at hævdholde 10 gram hæmoglobin pr. 100 milliliter blod som en tærskel hvorunder operative indgreb ikke kan foretages

c. Kirurgiske patienter har overlevet med et hæmoglobintal helt nede på 1,8 (Anaesthesia, 1987, årg. 42, s. 44-8)

d. Et lavere hæmoglobintal giver blodet en lavere viskositet, hvilket reducerer hjertets arbejdsbyrde og giver forbedret vævsgennemstrømning og øget iltning, som kompenserer for den lavere hæmoglobinmængde