Hvorfor flyder der tårer?

HVORNÅR har du sidst givet tårerne frit løb? Var det af glæde eller af sorg? Var det over en personlig sejr eller et knusende nederlag? Græd du af befrielse eller af håbløshed? Var anledningen et barns fødsel eller en ægtefælles død, mindet om en glædelig begivenhed eller tanken om en smertefuld oplevelse? Var det et velkommen til en god ven eller et vemodigt farvel? Selv om disse situationer er vidt forskellige, kommer følelserne ofte til udtryk på samme måde, nemlig gennem tårer.

Men hvorfor reagerer vi på stærke følelser med gråd? Har tårerne en funktion, eller kunne vi klare os uden?

Hvorfor græder vi?

Det er man ikke helt klar over. Mennesker og dyr danner to slags tårevæske: Den der konstant holder øjet fugtigt, og den der refleksmæssigt dannes når øjet bliver irriteret af et fremmedlegeme. Men gråd som en følelsesmæssig reaktion forekommer tilsyneladende kun hos mennesket. Og dette fænomen ved man ikke ret meget om.

Forskeren William Frey mener at kroppen ved hjælp af gråden skiller sig af med skadelige affaldsstoffer, sådan som den også gør det gennem nyrerne, tyktarmen, lungerne og huden. I bogen Crying — The Mystery of Tears beskriver Frey en undersøgelse hvor han søgte at afdække forskellen mellem tårer der skyldes et stof som skaber irritation (i dette tilfælde løg) og tårer der skyldes en følelsesmæssig reaktion (ved at se en sørgelig film). Den tårevæske der dannedes under følelsesmæssig påvirkning havde omkring 24 procent større indhold af proteiner. Årsagen er endnu ikke klarlagt, men der er åbenbart forskel på tårevæsken, alt efter om den dannes som en reaktion på følelser eller på irritation.

Nogle siger at kvinder græder oftere end mænd. Er det rigtigt? Ja, statistisk set græder kvinder cirka fire gange så ofte som mænd (5,3 gange om måneden mod 1,4 gange). Men ifølge William Frey græder drengebørn og pigebørn lige meget, skønt der kan gå flere dage eller uger efter fødselen før et barns tårer kan sættes i forbindelse med følelser. Forskellen begynder først at vise sig i teenageårene. Årsagen til dette kan, foruden påvirkning fra omgivelserne, muligvis være hormonet prolactin (der stimulerer dannelsen af modermælk), som også findes i tårevæsken. Indtil teenageårene er koncentrationen af dette hormon lige stor hos begge køn. Men på et tidspunkt mellem det 13. og det 16. år stiger koncentrationen af prolactin hos pigerne.

Mængden af prolactin i kroppen forøges under stress. Derfor kan hormonet i stressede situationer forekomme i langt større koncentration hos kvinder end hos mænd. Kan det være forklaringen på at kvinder græder oftere og har lettere til tårer end mænd? Doktor Frey mener at gråd i forbindelse med følelsesmæssig belastning er kroppens forsøg på at genoprette den kemiske balance. Hormonerne kan måske endda fremkalde gråd. Doktor Frey mener at det er forklaringen på at vi ofte er bedre tilpas når vi har fået grædt ud.

En anden undersøgelse, foretaget af psykoterapeuten Margaret Crepeau, har påvist en forbindelse mellem det at holde gråden tilbage og „en betydelig stigning i stressforbundne indvortes sygdomme som mavesår og tyktarmsbetændelse“. (Bladet Seventeen, maj 1990) Andre forskere har imidlertid fundet vidnesbyrd der peger i modsat retning. Bladet Health skriver at lægerne Susan Labott og Randall Martin har undersøgt både personer der græder ofte og personer der græder sjældent. Deres undersøgelse har vist at gråd ikke mindsker stressfølelsen og at de der græd ofte „var mere udsat for at blive ramt af angst og depression“. Lægerne konkluderer at gråd ikke gavner når den „blot afleder opmærksomheden fra det egentlige problem“. Gråd kan imidlertid have stor betydning hvis man har behov for at bearbejde en traumatisk oplevelse, som for eksempel en nær vens død.

Ikke desto mindre har man stadig ikke klarlagt årsagen til og hensigten med gråd som er fremkaldt af følelser.

Andre former for tårer

Om den tårevæske vi hele tiden har i øjnene, derimod, ved man langt mere. Den har mange flere opgaver end at fugte øjnene. Lad os se hvordan denne væske dannes, fordeles og udskilles gennem tårekanalerne.

I hver øjenhule, lige over den yderste øjenkrog, sidder en stor tårekirtel. Denne svampede kirtel sørger sammen med 60 andre kirtler for at der dannes en tynd film som består af tre lag — slim, vand og fedtstof.

Det inderste lag — slimlaget — gør overfladen glat, så øjenlåget kan glide uhindret over øjeæblet. Vandlaget er det tykkeste af de tre lag. Det indeholder mange stoffer som har stor betydning for hornhinden — deriblandt ilt. Desuden findes der 12 enzymer i væsken, deriblandt lysozym som er et enestående antiseptisk stof. På denne måde kan øjet holdes rent og klart.

Det sidste lag i tårefilmen kommer fra 30 Meibomske kirtler. De kan ses som en række små gule prikker bag øjenvipperne, langs kanten af begge øjenlåg. Disse kirtler afsondrer et lag fedtet sekret der er så tyndt at det ikke forvrænger synsbilledet. Dette sekret bevirker at tårevæsken ikke fordamper mellem hvert blink, og forhindrer derved at der opstår generende tørre pletter på hornhinden. Hos nogle personer fordamper tårevæsken hurtigere end normalt fordi dette sekret ikke afsondres i tilstrækkelig mængde.

Når vi blinker med øjet

Pludselig, i en brøkdel af et sekund, bevæger det øverste øjenlåg sig ned og op. I dette øjeblik fordeles stofferne over øjets overflade, i det rigtige blandingsforhold, i tre lag. Øjenlågene lukker helt sammen, så hele overfladen på den synlige del af øjet bliver badet i den plejende væske.

Hvad sker der med tårevæsken bagefter? Hvis man ser nærmere på øjet vil man opdage en lille prik i den inderste øjenkrog. Det er åbningen til tårekanalen som er forbundet med tåresækken. Derfra løber tårevæsken ned i næsehulen og halsen, hvor den optages af slimhinden. Når man blinker virker tåresækken som en pumpe der presser tårevæsken gennem kanalen og videre.

Når man begynder at græde blinker man refleksmæssigt hurtigere, og pumper dermed hurtigere den overskydende tårevæske bort. Hvis tårestrømmen bliver meget kraftig, bliver pumpen overfyldt. Så løber tåresækken i næsehulen over og næsen begynder at løbe. Og så kan man lige så godt få fat i et lommetørklæde, for resten af tårevæsken vil blot løbe ud over de underste øjenlåg og ned ad kinderne.

Så uanset hvad der fremkalder tårerne — en hjertevarmende kompliment eller en svidende fornærmelse, et anfald af latter eller en depression, en lykkelig begivenhed eller en dyb skuffelse — er der altid en rigelig forsyning af tårevæske der kan vise ens følelser.

[Ramme på side 26]

Hjælp mod røde øjne

Måske hører du til dem der ofte lider af sviende øjne, som om der er grus i dem. Hvad skyldes det? Når man får røde øjne er det fordi blodkarrene udvider sig i den hinde der dækker det hvide i øjet.

Det kan også skyldes mangel på tårevæske. Folk der arbejder mange timer ved en skærmterminal eller med trykt tekst, blinker ikke ofte nok. Normalt blinker man omkring 15 gange i minuttet. Når man læser, kører bil eller på anden måde koncentrerer sig, kan antallet af blink falde til mellem tre og seks i minuttet. Det betyder at øjet tørrer ud og bliver irriteret. Læger anbefaler at man holder såkaldte blinkepauser og plejer øjnene med øjendråber.

Hvis øjnene er røde når man vågner skyldes det at afsondringen af tårevæske aftager stærkt i mørke og under søvn.

Visse former for medicin kan hæmme tårekirtlernes virksomhed. Det samme gør aldringsprocessen. Infektion i eller hævelse af øjenlågene på grund af allergi, ekstreme klimaforhold eller forurening kan også give røde øjne.

Medfødte eller senere opståede misdannelser eller blokeringer af øjenlåget eller kirtlerne, kan bevirke at øjet ikke bliver dækket fuldstændigt af tårevæsken eller at der er ubalance i forholdet mellem væskens bestanddele.

Desuden lider mange af øjensygdomme som for eksempel Sjögrens syndrom. Dette er en autoimmun sygdom som angriber kirtlerne, også dem der afgiver tårevæske, spyt og fedtstof. Og symptomerne er udtørring af øjne, mund og hud.

Hvad kan man gøre ved kronisk øjentørhed? Mange steder kan man få syntetisk tårevæske i form af dråber eller piller. Der findes endvidere særlige briller som forhindrer fordampning idet de slutter lufttæt omkring øjnene. Selv om disse lidelser er ubehagelige fører de dog ikke til blindhed. Men hvis kronisk tørhed i øjnene ikke bliver behandlet kan der opstå skader på hornhinden. Derfor er det vigtigt at man søger læge.

[Ramme på side 27]

„Kom mine tårer i din læderflaske“

Sådan skrev salmisten David, idet han bønfaldt Gud om at se til ham i hans trængsler. (Salme 56:8) Ja, selv trofaste tjenere for Gud har oplevet kvalfulde situationer der har fået tårerne frem.

Tænk på kong David da han grådkvalt sørgede over tabet af sine sønner Amnon og Absalom, og af hans loyale ven Jonatan, foruden kong Saul. (2 Samuel 1:11, 12; 13:29, 36; 18:33) Da amalekitterne plyndrede byen Ziklag og kidnappede Davids og hans mægtige mænds hustruer og børn, „løftede [de] derfor deres røst og græd indtil de ikke havde kræfter til at græde mere“. — 1 Samuel 30:4.

Der må også have været stor sorg da Jakob og Moses døde, for hele folket græd i flere dage. (1 Mosebog 50:3; 5 Mosebog 34:8) Jehova har mange gange lagt øre til nødråb på grund af trældom og lidelse. (Job 3:24; Salme 137:1; Prædikeren 4:1) Klagesangene i Bibelen, der fra først til sidst udtrykker dyb sorg, er skrevet af den sørgende Jeremias. — Klagesangene 1:16; 2:11, 18; se fodnoten til 1:1 i studieudgaven af New World Translation.

Vi ser altså at gråd langtfra er et tegn på svaghed men et naturligt udtryk for stærke følelser. Selv den fuldkomne Jesus blev bevæget til tårer. Han græd over byen Jerusalem, og også da han mødte familie og venner til den afdøde Lazarus. (Lukas 19:41; Johannes 11:33-35) I forbindelse med Lazarus’ familie og venner blev sorgens tårer dog snart vendt til glædestårer, da Jesus kaldte sin elskede ven ud fra graven. — Johannes 11:41-44.