Et brev til mor og far
HVOR vigtigt er det at have gode forældre? Følgende brev, skrevet af en nu voksen søn til hans forældre, viser hvad gode forældre er værd:
„Kære mor og far!
Det er nu mere end 16 år siden jeg flyttede hjemmefra, så måske er det lidt mærkeligt for jer at I får et brev fra mig som det jeg vil skrive nu. Men efter at have tænkt meget over det, føler jeg at jeg må skrive dette til jer. For år tilbage, da jeg flyttede, tog jeg nogle ting med hjemmefra, selv om jeg ikke havde spurgt jer om lov. Måske har I ikke engang lagt mærke til det. Faktisk fik jeg dem med på en så underfundig måde at der gik nogle år før jeg selv opdagede at jeg havde dem. Her er en liste over det jeg tog med:
Kærlighed til det der er ret: Hvor har det beskyttet mig!
Kærlighed til andre mennesker: Det kommer ikke an på højde, drøjde eller hudfarve — det er det indvendige der tæller.
Ærlighed: Hvad der er mit er mit, men jeg har fået det for at kunne dele med andre. Lad andre have deres ting i fred.
Beslutsomhed: I de vanskelige perioder er det dét der har hjulpet mig videre.
Tålmodighed: I har været søde og kærlige og tålmodige med mig. I gav aldrig op.
Tugt: Aldrig for strenge, aldrig for eftergivende. Men det var jeg ikke klar over dengang. Kan I tilgive mig?
Frihed: Frihed for den smerte som så mange andre børn har måttet vokse op med. Smerte på grund af fysisk, mental eller følelsesmæssig vanrøgt. I tænkte altid på hvad der ville gavne mig, og I beskyttede mig mod at lide overlast. Jeg glemmer aldrig hvad I har gjort for mig.
Kærlighed til det enkle: Bjerge, floder, den blå himmel, vandreture, camping. I gjorde det sjovt at leve. Ingen forældre kunne have gjort det bedre. Og det virkede aldrig som en byrde for jer.
Forsigtighed: Tro ikke straks alt hvad du hører. Men når du har fået vished for at det er rigtigt, så hold fast ved det.
Sandheden fra Guds ord: Det vigtigste af alt. Den er min arv. Ingen penge, både, huse eller andre materielle ting kan sammenlignes med den. Sandheden vil give mig det vigtigste af alt — evigt liv.
De ’ting’ jeg har nævnt her er svære at sætte værdi på. De kan ikke købes for penge. Jeg har brugt dem meget, og vil fortsat gøre brug af dem. Hvis I synes, og hvis ikke I skal have dem tilbage, vil jeg gerne give dem videre til mine egne små drenge. Jeg ved at de vil gavne dem ligesom de har gavnet mig, og jeg vil altid lade drengene vide hvor jeg har fået dem fra — fra farmor og farfar.
Jeres søn“
(Navnet tilbageholdt efter ønske.)