Ørnenes foretrukne spisested

DE FESTKLÆDTE middagsgæster kommer flyvende i tusindtal fra alle dele af Alaska, fra British Columbia og endda helt fra staten Washington. De er betagende at se på og lette at kende på deres hvide hoved og flotte hvide halefjer, som de breder ud når de lægger an til landing. Den øvrige del af deres fjerdragt er mørkebrun. Hannerne vejer gennemsnitlig 6 kilo og hunnerne en lille smule mere. De har et vingefang på 1,8 til 2,4 meter og kan flyve med en hastighed af 50 kilometer i timen, men hvis de med deres skarpe blik skulle øjne en fisk på halvanden kilometers afstand, kan de styrtdykke og fange den med en hastighed af 160 kilometer i timen!

Den slags luftakrobatik behøver ørnene dog ikke at opvise når de kommer til middag ved Chilkat-floden. Lakseanretningen bliver nemlig hvor den er. Floden er fyldt med fisk som blot venter på at blive fortæret. Dette festmåltid afholdes af Alaska Chilkat Bald Eagle Preserve (Alaskas Chilkat-havørnereservat), der blev oprettet af staten Alaska i 1982 „med det formål at beskytte og bevare verdens største koncentration af havørne og deres vigtige levesteder“.

Reservatet dækker 19.000 hektarer flodseng, men omfatter kun de dele af floderne Chilkat, Klehini og Tsirku, som udgør vigtige levesteder for ørne. Det særlige område der tiltrækker i tusindvis af ørne og tilskuere, er en otte kilometer lang strækning af Chilkat-floden der løber langs landevejen mellem byerne Haines og Klukwan.

Staten har udgivet en brochure med titlen Alaska Chilkat Bald Eagle Preserve, som forklarer hvorfor denne otte kilometer lange flodstrækning kan byde på et sådant væld af gydelaks.

„Det naturfænomen der holder otte kilometer af Chilkat-floden isfri i vintermånederne, kaldes et ’alluvialkegle-bassin’. Det er blevet dannet af Tsirku-flodens aflejringer af grus, sten, sand og smeltevandsslagger, dér hvor floderne Tsirku, Klehini og Chilkat løber sammen.“

Normalt vil en flod hvis strømhastighed falder ved sit udløb i en anden flod, aflejre sedimenter der danner et floddelta, ikke et bassin. Men dér hvor Tsirku løber ud i Chilkat er der en forkastning, og derfor har en gletscher udhulet et stort bassin til en dybde af mere end 230 meter under havets overflade. Foruden det nedbrudte materiale som smeltede gletschere har efterladt, har floder tilført sand og grus som efterhånden har dannet et fint og porøst sedimentlag på over 230 meters tykkelse på flodbassinets grundfjeld.

Af brochuren fremgår det at der i den varme tid, fra foråret til det tidlige efterår, strømmer smeltevand fra sne og gletschere ud i alluvialkegle-bassinet. Og eftersom der tilføres mere vand end der kan nå at løbe ud, samler der sig store mængder vand. Brochuren fortsætter: „Når vinteren sætter ind, fryser floderne til is. Men vandet i dette bassin holder en temperatur der er fra 5 til 10 grader celsius over det omgivende vands temperatur. Når dette varmere vand ’siver’ ud i Chilkat-floden, hindrer det den i at fryse til is.

Der er fem forskellige laksearter som gyder i disse og nærliggende floder og bifloder. Laksenes vandring begynder om sommeren og fortsætter til slutningen af efteråret eller begyndelsen af vinteren. Når laksene har gydet, går der ikke lang tid før de dør, og det er disse døde laks der udgør ørnenes overdådige festmåltid.“

Laksegildet begynder i oktober og slutter i februar, hvorefter i tusindvis af ørne hurtigt spredes for alle vinde. Reservatet er dog permanent tilholdssted for mellem 200 og 400 ørne. Foruden de fisk de kan finde, består deres kost af vandfugle, små pattedyr og ådsler.

Opsigtsvækkende parringslege og varige „ægteskaber“

Havørne kan blive op til 40 år gamle og de holder parvis sammen hele livet, selv om de normalt kun ser hinanden i yngletiden. Parringslegen begynder i april og „kan byde på underholdende optrin med ørne der slår saltomortaler og lader sig falde gennem luften mens de griber fat i hinandens kløer,“ fortæller brochuren Eagles — The Alaska Chilkat Bald Eagle Preserve.

Man har talt op til 94 reder i reservatet. Fra slutningen af maj til begyndelsen af juni udklækkes der normalt mellem et og tre æg, efter en rugetid på 34-35 dage. Ungerne forlader reden i september. På det tidspunkt er deres fjerdragt brun- og hvidmeleret. De får først deres dekorative hvide hoved- og halefjer når de er fire-fem år gamle.

Brochuren giver også nogle historiske oplysninger om ørnenes kamp for at overleve, og råd om hvordan gæster kan færdes sikkert i reservatet:

„Havørnereservatet dækker et område på 19.000 hektarer og har til formål at beskytte ørnene. Men sådan har det ikke altid været. De var engang lovligt bytte for dusørjægere. Som følge af forlydender om ørnenes enorme appetit på levende laks og mindre dyr, besluttede Alaska-territoriets Lovgivende Forsamling i 1917 at udsætte en dusør på dem. Veteraner fra Fort William H. Seward i Haines har fortalt om hvordan de kunne supplere deres sparsomme løn i hæren med 1 dollar (senere hævet til 2 dollars) for hvert par ørnekløer de indleverede.

Man fandt senere ud af at ørnenes skader på de springende laks var blevet overdrevet, og jagten blev indstillet i 1953. På det tidspunkt var der blevet skudt over 128.000 ørne. Det skønnes at antallet af ørne i det sydøstlige Alaska i 1940’erne, mens jagten endnu stod på, svarede til halvdelen af ørnebestanden i 1970’erne.

Da Alaska i 1959 blev en stat, blev statens havørne fredet i henhold til havørneloven af 1940. Det er forbudt at dræbe ørne, og det er ligeledes ulovligt at være i besiddelse af levende eller døde ørne eller nogen som helst del af dem (selv fjer!), medmindre særlige forhold gør sig gældende.

I 1972 oprettede Alaskas Lovgivende Forsamling ’Chilkat-flodens vigtige levested’, som forvaltes af Ministeriet for Jagt og Fiskeri, med det formål at beskytte landets største ørnebestand. Men store dele af ørnenes levesteder blev ikke underlagt fredning, hvilket medførte lange og ofte bitre stridigheder mellem miljøforkæmpere og industrifolk om brugen af landområderne i Chilkat-dalen. Efter at dyreværnsforeningen National Audubon og det statsstøttede naturforskningsinstitut for Haines/Klukwan-området havde foretaget en grundig undersøgelse, nåede tømmerfolk, fiskere, miljøforkæmpere, forretningsfolk og lokale politikere endelig frem til en kompromisløsning. I 1982 ophøjede den lovgivende forsamling dette kompromis til lov og oprettede det 19.000 hektarer store havørnereservat.

Det er forbudt at drive skovbrug eller minedrift i reservatet, men man må gerne plukke bær, fiske og gå på jagt. Reservatet passes af Alaskas Administration for Naturparker, med konsulentbistand fra et råd på 12 medlemmer bestående af lokale beboere, embedsmænd og en biolog.

Det er et tilbagevendende spørgsmål hvordan man skal bruge Chilkat-dalens naturrigdomme uden at skade miljøet, og uenigheden om brugen af landområderne kan stadig fremkalde diskussioner i dalen. Men de lokale er stolte af at man har fundet frem til hvordan ørnene kan beskyttes.“

Besøgende kan bedst nyde synet af ørnene langs Haines-landevejen, som går parallelt med Chilkat-floden, og her har man også lavet rastepladser beregnet til formålet.

[Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Chilkat-floden Chilkoot-floden

Klehini-floden KLUKWAN

Udkigsstedet

(alluvialaflejring)

▴

▴

Haines-landevejen

Tsirku-floden ▾ Chilkoot-søen

Chilkat-søen ▾

Chilkat-floden ▾ Lutak Vig

Takhin-floden ▾

HAINES

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps™ copyright © 1993 Digital Wisdom, Inc.

[Kildeangivelse på side 15]

Havørnene på side 15-18: Alaska Division of Tourism