Gummiaftapning — et arbejde der berører dit liv
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I NIGERIA
KLOKKEN er fem om morgenen, og det er mørkt og køligt i den nigerianske regnskov. I en lerklinet hytte midt inde i skoven vågner John og smutter i tøjet. Derefter går han ud i natten med en lygte, en plasticspand og en kort kniv med et bueformet blad. I de næste fire timer går han fra træ til træ og lægger nogle snit i barken på hvert eneste af dem.
Dette er blot den første af en lang række processer som kan komme til at berøre dit liv. Hvordan det? De træer John lægger snit i, er gummitræer. Gummi (engelsk rubber af rub, gnide, hvilket betegner viskelæderets evne til at udviske blyantstreger) er en af vore mest nyttige og udbredte ressourcer.
Tusinder af produkter
Tænk på den rolle gummiprodukter spiller i dit liv. Dine skosåler og -hæle kan være lavet af gummi. Dine møbler og undersiden af dine tæpper indeholder måske skumgummi. Elastikken i dit tøj er højst sandsynligt også fremstillet af gummi. Når det regner, tager du måske en gummifrakke og et par gummistøvler på. Skal du ud at svømme? Våddragter, dykkerbriller og svømmefødder indeholder gummi. Hvis ikke du har lyst til en svømmetur, kan du også bare ligge og flyde i en gummibåd eller lege med en gummibold på stranden. I dit hjem har du sikkert elastikker, viskelædere og klæbemidler der er fremstillet af gummi. Når du skal i seng i aften, kan det være at du lægger dig på en madras og en pude der indeholder gummiprodukter. Skulle du fryse, kan en varmedunk af gummi måske afhjælpe problemet.
Mange produkter, såsom spændeskiver, drivremme, pakninger, vandslanger, trykvalser og ventiler, ville ikke fungere særlig godt uden gummidele. Gennemsnitsbilen har for eksempel cirka 600 gummidele. Ifølge The World Book Encyclopedia fremstilles der på verdensplan mellem 40.000 og 50.000 forskellige gummiprodukter.
Hvad er det der gør gummi så anvendeligt? Det er slidstærkt, varmeresistent, elastisk, vand- og lufttæt, og stødabsorberende. Tag for eksempel et dæk, enten det er til en cykel, en bil eller en flyvemaskine. Da det er lavet af gummi, bliver det ikke hurtigt slidt selv om det konstant er i berøring med vejen, og det brænder heller ikke op som følge af vedvarende friktion. Når man kører gennem store vandpytter, behøver man ikke at være bekymret for at dækket går i opløsning eller rådner, og det kan heller ikke ruste. Gummi forhindrer vand i at trænge ind i dækket og luften i at sive ud. Mens man kører, vil gummiet i dækket desuden danne stødpude for vejens ujævnheder. Ja, uden gummi ville fabrikanter have meget svært ved at fremstille dæk.
Du vil sikkert være enig med os i at gummiaftappere som John udfører et nyttigt arbejde der berører vort liv på en positiv måde. Ikke alt gummi fås imidlertid fra træer. Kemiskfremstillet syntetisk gummi udgør en stor del af industrien. Der er fordele og ulemper ved begge gummityper. Mange produkter kan fremstilles af både naturgummi og syntetisk gummi, og det er ofte prisen der er bestemmende for hvilken slags gummi man vælger. Til andre produkter bruges der en blanding af de to gummityper. De fleste bildæk indeholder mere syntetisk gummi end naturgummi. Dæk til racerbiler, lastbiler, busser og flyvemaskiner fremstilles imidlertid med et større indhold af naturgummi da det er mindre tilbøjeligt til at udvikle varme.
Træaftapning
Gummitræer vokser bedst i et varmt, fugtigt klima nær ækvator. Naturgummi kommer hovedsagelig fra plantager i Sydøstasien, især Malaysia og Indonesien. Resten kommer fra Sydamerika og Vest- og Centralafrika.
John tapper ikke af et træ før det er omkring seks år gammelt. Træet producerer derefter gummi i de næste 25 til 30 år og når en højde af cirka 20 meter. Når træet standser sin produktion af gummi, kan det fortsætte med at vokse til 40 meters højde og blive op til 100 år gammelt eller mere.
Det aftappede gummi ligner mælk snarere end et bildæk. Denne mælkeagtige væske kaldes latex og indeholder små gummipartikler. Cirka 35 procent af latexen er gummi, resten er hovedsagelig vand.
For at tappe latexen laver John et diagonalt snit i træets bark. Snittet går halvvejs rundt om træet. Han passer på ikke at skære for dybt da det kan skade træet. Latexen begynder at flyde så snart snittet er lagt; den pibler langs den fure snittet har dannet, og løber ned i en bambusskål som John har bundet fast til træet. Latexen løber i to til tre timer, hvorefter den holder op.
Når John en dag eller to senere igen tapper træet, lægger han snittet lidt under det første. Næste gang skærer han under det andet snit. Til sidst fjerner han hele den pågældende sektion af træets bark. John begynder nu at tappe fra en anden del af træet for at give det afbarkede område tid til at hele fuldstændigt, så man senere kan tappe derfra igen.
John arbejder hurtigt når han går gennem den stille skov og snitter i træerne for at få latexen til at løbe. Senere kommer han tilbage til hvert træ og tømmer skålene i sin spand. John hælder derefter myresyre og vand i latexen. Dette gør latexen tykkere og får den til at koagulere, ligesom eddike får mælk til at løbe sammen. Derefter bærer John spanden med mælkesaften på hovedet hen til landevejen, hvor den bliver afhentet af en lastbil fra et nærliggende gummibehandlingsanlæg.
John tager så hjem for at gå i bad, spise og hvile sig. Når han senere på eftermiddagen forlader sit hjem, er han pænt klædt på og har en taske i hånden. Nu skal han ikke gå fra træ til træ, men fra hus til hus. Som pioner, eller heltidsforkynder, har John en fuld andel i at forkynde og gøre disciple.
Mens John leder sit første bibelstudium den dag, vil hans latex være nået hen til behandlingsanlægget. Dér vil vandet blive udskilt fra gummiet, som derefter tørres og presses sammen i baller til forsendelse. Snart vil det være på vej til England, Japan eller USA. Hvert år producerer verdens naturgummiindustri over fem millioner tons gummi. Hvem ved? Måske kommer gummiet i dine skosåler fra et træ som John har tappet!
[Illustration på side 18]
John i gang med at tappe et gummitræ
[Illustration på side 20]
John deltager i den kristne forkyndelse