Hvad siger Bibelen?
Vil Jorden brænde op?
BRÆNDT af i et kernevåbenragnarok, destrueret af en voksende sol eller sat i brand af en vred gud — forestillingerne om Jordens fremtid kan variere, men mange er overbeviste om at menneskets hjem vil gå sit endeligt i møde i et altopslugende inferno, en kosmisk katastrofe.
Nogle henviser til skriftsteder i Bibelen der varsler en guddommelig verdensbrand som gengældelse for menneskets overgreb på Jorden. Andre støtter det synspunkt som fremsættes af Paul Davies, der er professor ved universitetet i Adelaide i Australien. For ham at se har Jorden taget en uafvendelig kurs mod en flammende ødelæggelse. I sin bog The Last Three Minutes kommer han med følgende teori: „I takt med at Solen vokser, vil den efterhånden helt opsluge . . . Jorden i sin flammende kappe. Vor planet vil blive reduceret til en ubeboelig slagge.“ Hvad er sandheden om Jordens fremtid? Hvordan skal vi forstå de skriftsteder i Bibelen der tilsyneladende forudsiger en tilintetgørelse i ild?
Er Gud interesseret i Jorden?
I Jeremias 10:10-12 siges der: „Jehova er Gud i sandhed. . . . Han er den der frembragte jorden ved sin kraft, den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord, og den der ved sin forstand udspændte himmelen.“ Gud skabte Jorden og grundfæstede den. Med visdom, kærlighed og forstand dannede han omhyggeligt Jorden så den til evig tid kunne være menneskets smukke hjem.
Om skabelsen af mennesket siger Bibelen: „Som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.’“ (1 Mosebog 1:27, 28) Da Gud havde fuldført sit skaberværk, kunne han uden tøven erklære at „det var virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Han ønskede at det skulle forblive på denne måde. Ligesom kommende forældre gør et børneværelse klar til deres barn, plantede Gud en smuk have hvor han satte mennesket Adam. Han fik til opgave at dyrke haven og tage sig af den. — 1 Mosebog 2:15.
Adam valgte at give afkald på sin fuldkommenhed og den forret at tage sig af Jorden. Men opgav Skaberen sin hensigt? Ikke ifølge Esajas 45:18: „Således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han . . . der har dannet jorden . . ., Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“ (Se også Esajas 55:10, 11.) Skønt mennesket forsømte sit ansvar, fortsatte Gud med at gennemføre sin hensigt med Jorden og livet på den. Loven der blev givet til fortidens Israel, indeholdt bestemmelse om en „sabbat med fuldstændig hvile for landet“ hvert syvende år. Den indeholdt kærlige love som også krævede at man viste dyrene et vist hensyn. (3 Mosebog 25:4; 2 Mosebog 23:4, 5; 5 Mosebog 22:1, 2, 6, 7, 10; 25:4; Lukas 14:5) Dette er blot nogle få bibelske eksempler der klart viser at Gud er meget interesseret i mennesket og alt det som han har betroet i menneskets varetægt.
„Den tidligere jord“
Hvad så med de skriftsteder som tilsyneladende siger noget andet om Jordens fremtid? Et af disse er Andet Petersbrev 3:7, som ifølge den danske autoriserede oversættelse lyder: „De nuværende himle og den nuværende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt.“ Et andet skriftsted er Åbenbaringen 21:1, hvor der står: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet.“
Hvis Peters ord skal tages bogstaveligt og Jorden skal fortæres af ild, så må de bogstavelige himle — stjernerne og de andre himmellegemer — også skulle ødelægges af ild. Dette strider imidlertid mod den forsikring vi finder i skriftsteder som Mattæus 6:10: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden,“ og Salme 37:29: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Hvilken virkning ville ild desuden have på den i forvejen umådeligt varme sol og alle stjernerne som til stadighed frembringer kernereaktioner?
Bibelen bruger ofte udtrykket „jorden“ i billedlig betydning. For eksempel siges der i Første Mosebog 11:1: „Nu var det sådan at hele jorden havde ét sprog.“ Her refererer „jorden“ til menneskeheden som et hele, eller menneskesamfundet. (Se også Første Kongebog 2:1, 2; Første Krønikebog 16:31.) Sammenhængen i Andet Petersbrev 3:5, 6 viser at der her er tale om samme billedlige betydning af udtrykket „jorden“. Der henvises til Noas dage hvor et ugudeligt menneskesamfund gik til grunde i Vandfloden, mens Noa og hans familie, såvel som selve Jorden, blev bevaret. (1 Mosebog 9:11) Ligeledes siges der i Andet Petersbrev 3:7 at det er de „ugudelige“ der skal udryddes. Dette stemmer med hvad Bibelen ellers lærer. Det ugudelige samfund der er bestemt til ødelæggelse, er også „den tidligere jord“ i førnævnte vers i Åbenbaringen 21:1.
Ja, ligesom en omsorgsfuld far vil gøre alt for at sikre sit hjem, er Jehova Gud meget interesseret i sit skaberværk. Han har engang fjernet et umoralsk og ugudeligt folk fra den frugtbare Jordandal og forsikret de nye indbyggere i landet, som havde indgået en pagt med ham, om at hvis de overholdt hans forskrifter, ’ville landet ikke udspy dem som følge af at de besmittede det, sådan som det havde udspyet nationerne som var der før’. — 3 Mosebog 18:24-28.
„En ny jord“
I dag har et samfund der er voldeligt, seksuelt afsporet og politisk korrupt, forurenet Jorden. Kun Gud kan redde den. Og det er netop hvad han vil gøre. I Åbenbaringen 11:18 lover han at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Den rensede nye jord vil blive beboet af mennesker som frygter Gud og elsker deres næste. (Hebræerne 2:5; jævnfør Lukas 10:25-28.) De forandringer der vil finde sted under Guds himmelske rige, vil være så gennemgribende at Bibelen taler om „en ny jord“ — et nyt menneskesamfund.
Når vi læser skriftsteder som Salme 37:29 og forstår Jesu udtalelse i Mattæus 6:10, forvisses vi om at hverken naturkræfterne eller mennesket, med al dets ødelæggende magt, vil tilintetgøre vor planet. De vil ikke kunne forpurre Guds hensigt. (Salme 119:90; Esajas 40:15, 26) Den trofaste menneskehed vil komme til at bo på en ufattelig skøn jord hvor der råder stor glæde. Dét er sandheden om Jordens fremtid, for dette er, og har altid været, menneskehedens kærlige Skabers hensigt. — 1 Mosebog 2:7-9, 15; Åbenbaringen 21:1-5.