Mangler evolutionslæren sit fundament?

HVAD er essensen af Darwins evolutionsteori? „I rent biologisk forstand . . . er evolution en proces hvorved liv er opstået af livløst stof og siden har udviklet sig naturligt.“ Darwins evolutionsteori går ud på at „stort set alt liv, eller i hvert fald alle de mest interessante aspekter ved livet, er en følge af en naturlig udvælgelse af tilfældige variationer“. — Darwin’s Black Box — The Biochemical Challenge to Evolutiona af Michael Behe, docent i biokemi ved Lehighs universitet i Pennsylvanien, USA.

„Den irreduktible kompleksitet“ — evolutionens akilleshæl?

Dengang Darwin udformede sin teori, kendte forskerne kun lidt eller slet intet til den levende celles forbløffende kompleksitet. Moderne biokemi, studiet af livet på det molekylære plan, har givet os større indblik heri. Det har også rejst alvorlige tvivlsspørgsmål vedrørende Darwins teori.

Cellens komponenter består af molekyler. Cellen er enhver levende organismes byggesten. Professor Michael Behe, som er katolik, mener at evolutionsteorien forklarer dyrenes senere udviklingstrin. Men han sætter et stort spørgsmålstegn ved om evolutionsteorien kan forklare cellens eksistens. Han taler billedligt om molekylære maskiner der „transporterer gods fra ét sted i cellen til et andet ad ’motorveje’ der består af andre molekyler . . . Cellerne svømmer ved hjælp af maskiner, kopierer sig selv og indtager føde ved hjælp af maskineri. Højt sofistikerede molekylære maskiner styrer kort sagt hver eneste af cellernes processer. Hver eneste af livets detaljer er således finjusteret, og livsmekanismerne er overordentlig komplekse.“

Hvilket størrelsesforhold taler vi om? En typisk celle er kun 0,03 millimeter i diameter! På dette mikroskopiske plan foregår der komplekse processer der er vigtige for livet. (Se diagrammet på side 8 og 9.) Alt taget i betragtning må man sige at cellen — livets byggesten — er uhyre kompliceret.

Michael Behe gør opmærksom på at cellen kun kan fungere i sin helhed. Den ville altså ikke kunne fungere hvis den skulle dannes ved hjælp af gradvise forandringer over lang tid som følge af en evolution. Han bruger eksemplet med en musefælde. Denne enkle indretning kan kun fungere når alle delene er samlet. De enkelte dele — træpladen, fjederen, holderen, hammeren og lokkemaden — er ikke en musefælde hver for sig og kan ikke fungere som sådan. Alle delene skal være samlet på én gang før man kan tale om en fælde der fungerer. En celle kan også kun fungere som sådan når alle dens bestanddele er samlet. Han anvender denne illustration for at forklare det begreb han kalder „irreduktibel kompleksitet“.b

Dette skaber store problemer hvis man vil prøve at forklare den evolutionsproces man hævder har fundet sted, og som forudsætter at livsformerne gradvis har tilegnet sig flere nyttige egenskaber. Darwin vidste at hans teori om en gradvis udvikling ved naturlig udvælgelse var forbundet med visse vanskeligheder, for han sagde: „Dersom man kunde paapege et eller andet sammensat Organ, som umuligt kunde være bleven dannet ved talrige paa hinanden følgende smaa Modifikationer, vilde dette absolut omstyrte min Teori.“ — Arternes Oprindelse.

Den irreduktible, komplekse celle er en akilleshæl ved Darwins teori. For det første kan evolutionen ikke forklare springet fra livløst til levende stof. For det andet må den første komplekse celle være blevet til med ét slag som et samlet hele, hvilket også er problematisk. Cellen (eller musefælden) må med andre ord være opstået ud af det blå, fuldt færdig og fungerende!

Den irreduktible kompleksitet og blodets koagulationsevne

Et andet eksempel på irreduktibel kompleksitet er en proces som de fleste tager for givet når de skærer sig — blodet størkner, det koagulerer. Hvis der går hul på en beholder med væske, vil væsken normalt fortsætte med at løbe ud indtil beholderen er tom. Men når vi skærer os eller prikker hul i huden, går der ikke ret lang tid før blodet størkner og stopper hullet til. Men som læger véd, er „blodets koagulation en yderst kompliceret og indviklet proces der kræver i snesevis af indbyrdes afhængige proteinstoffer“. Disse aktiverer det der kaldes en koagulationskaskade. Denne fine helingsproces „er i høj grad afhængig af hvornår og med hvilken hastighed de forskellige reaktioner indtræffer“. Hvis ikke de forskellige processer finder sted på det rette tidspunkt og med den rette hastighed, vil det enten resultere i at alt blodet størkner eller at man forbløder.

Biokemisk forskning har vist at blodets koagulationsevne er afhængig af mange faktorer. Ingen af dem kan undværes hvis systemet skal fungere. Michael Behe spørger: „Når først koagulationen er begyndt, hvad afholder den så fra at fortsætte indtil alt blodet . . . er størknet?“ Han forklarer at „dannelsen, afgrænsningen, forstærkningen og fjernelsen af en klump størknet blod“ er en biologisk proces der udgør en helhed. Hvis en del af processen mangler, vil hele processen glippe.

Russell Doolittle, der er evolutionist og professor i biokemi ved University of California, spørger: „Hvordan i alverden har denne komplekse og nøje afstemte proces udviklet sig? . . . Paradokset består i at hvis hvert protein skulle aktiveres af et andet protein, hvordan kunne koagulationsevnen så nogen sinde være opstået? Hvad ville hver enkelt del af processen nytte uden hele dette samspil?“ Russell Doolittle forsøger at forklare processens oprindelse med evolutionære argumenter. Professor Michael Behe påpeger imidlertid at det ville kræve et „utroligt held at de rigtige genstykker fandt hen til de rigtige steder“. Han påviser at Russell Doolittles forklaring og enkle sprogbrug dækker over enorme vanskeligheder.

En af de væsentligste indvendinger mod den evolutionære model er således den uoverstigelige hindring der kaldes irreduktibel kompleksitet. Michael Behe siger: „Jeg vil gerne understrege at naturlig udvælgelse, der er kernen i Darwins evolutionsteori, kun kan lade sig gøre hvis der er noget at udvælge — noget der kan bruges her og nu, ikke engang i fremtiden.“

„En sælsom og total tavshed“

Professor Behe gør opmærksom på at nogle videnskabsfolk har forsket i „matematiske modeller for evolutionen eller nye matematiske metoder til sammenligning og tolkning af sekvensdata“. Han konkluderer imidlertid: „Matematikken antager at den egentlige evolution er en gradvis, tilfældig proces; den har aldrig påvist det, hvilket den heller ikke kan.“ (Sidste del af sætningen er kursiveret af os.) Han skriver: „Hvis man i den videnskabelige litteratur søger under emnet evolution, og hvis man begrænser sig til spørgsmålet om hvordan de molekylære mekanismer — grundlaget for liv — er opstået, finder man en sælsom og total tavshed. Den kompleksitet der kendetegner livets fundament, har lammet videnskabens forsøg på at forklare den; indtil videre udgør de molekylære mekanismer en uoverstigelig hindring for en fuldstændig accept af darwinismen.“

Dette rejser en række spørgsmål som seriøse forskere må overveje: „Hvordan opstod det fotosyntetiske reaktionscenter? Hvordan begyndte den intramolekylære transport? Hvordan begyndte kolesterolets biosyntese? Hvordan blev retinal involveret i synsprocessen? Hvordan opstod fosforproteinernes evne til at videregive signaler?“c Michael Behe tilføjer: „At man ikke engang beskæftiger sig med disse problemer, for slet ikke at tale om at forklare dem, antyder meget kraftigt at darwinismen ikke er tilstrækkelig til at give os indsigt i de komplekse biokemiske processers oprindelse.“

Hvis Darwins teori ikke kan forklare hvordan cellens molekyler er blevet til, hvordan kan den da være en tilfredsstillende forklaring på at der findes millioner af arter på jorden? Evolutionen kan, når alt kommer til alt, ikke engang frembringe nye familier ved at slå bro over den kløft der adskiller de forskellige familier. — 1 Mosebog 1:11, 21, 24.

Vanskelighederne i forbindelse med livets opståen

Uanset hvor plausibel Darwins evolutionsteori måtte forekomme visse forskere, må de på et tidspunkt stille sig selv spørgsmålet: Selv om vi antager at de forskellige livsformer udviklede sig som følge af naturlig udvælgelse, hvordan kom det hele da i gang? Problemet ligger med andre ord ikke i at de bedst egnede skulle overleve, men i hvordan den første af de bedst egnede opstod. Darwins betragtninger om øjets udvikling viser imidlertid at han ikke beskæftigede sig med problemet om livets oprindelse. Han skrev: „Hvordan det gaar til, at en Nerve bliver modtagelig for Lysindtryk, det vedkommer os næppe mere, end hvordan Livet selv først opstod.“

Franskmanden Philippe Chambon, der er videnskabelig skribent, har skrevet: „Darwin spekulerede selv på hvordan naturen udvalgte de livsformer der udviklede sig, før de var fuldt funktionsdygtige. Rækken af evolutionære mysterier er endeløs. Og vore dages biologer må ligesom professor Jean Génermont fra Orsay-universitetet i Paris ydmygt indrømme at ’den konstruerede evolutionsteori ikke uden videre kan forklare hvordan komplicerede organer er blevet til’.“

I betragtning af det usandsynlige held der har skullet til for at frembringe livsformernes uendelige variation og kompleksitet, har du da svært ved at tro at det hele skulle have udviklet sig i den rigtige retning blot ved et tilfælde? Undrer det dig hvordan en skabning har kunnet klare sig i den kamp hvor kun den bedst egnede overlever, mens den var i færd med at udvikle øjne, eller mens den var i færd med at danne primitive fingre på en laverestående krop? Hvordan har cellerne overlevet hvis de har været ufuldstændige og mangelfulde?

Robert Naeye, der er skribent for tidsskriftet Astronomy og evolutionist, har skrevet at livet på jorden er et resultat af „en lang række usandsynlige begivenheder [der] fandt sted på netop den rette måde for at vi kunne blive til. Det kan sammenlignes med at man vandt en milliongevinst en million gange i træk.“ Dette ræsonnement kan sandsynligvis anvendes om hver eneste skabning der i dag findes på jorden. Sandsynligheden for at noget sådant er sket, er urealistisk lille. Ikke desto mindre mener man oven i købet at evolutionen ved en tilfældighed har frembragt et hankønsvæsen og et hunkønsvæsen samtidig sådan at nye arter kunne videreføres. Og som om dette ikke var nok, må man også tro at dette hankønsvæsen og hunkønsvæsen ikke alene udviklede sig samtidig, men også opstod det samme sted! Hvis ikke de mødtes, kunne der ikke ske nogen forplantning!

At man vil have os til at tro at livet i dets millioner af fuldkomne former er et resultat af millioner af lotterispil der alle gav gevinst, er næsten for meget at forlange.

Hvorfor tror flertallet på evolutionsteorien?

Hvorfor er evolutionslæren så populær, og hvorfor anerkender mange denne teori som den eneste forklaring på hvordan livet på jorden er blevet til? Det skyldes blandt andet at det er denne teori der undervises i på skoler og universiteter, og ve den der vover at betvivle den! Michael Behe siger: „Mange elever lærer gennem deres lærebøger at betragte verden ud fra en evolutionistisk synsvinkel. Men de lærer ikke noget om hvordan den darwinistiske evolution kunne frembringe nogle af de højst komplicerede biokemiske systemer som disse tekster beskriver.“ Han tilføjer: „For at forstå hvorfor darwinismen har haft så stor succes som vedtagen lære, og hvorfor den rent videnskabeligt har spillet fallit på det molekylære plan, må vi rette blikket mod de lærebøger der bruges i undervisningen af vordende forskere.“

„Hvis man spurgte alle forskere i verden, ville det store flertal sige at de troede på darwinismen. Men ligesom alle andre mennesker bygger forskere de fleste af deres opfattelser på hvad andre siger. . . . Desuden har den videnskabelige verden desværre alt for ofte afvist enhver kritik af frygt for at give kreationisterne ammunition i hænde. Det er ironisk at man for at beskytte videnskaben har fejet konkret videnskabelig kritik af læren om naturlig udvælgelse af bordet.“d

Hvilket realistisk og pålideligt alternativ findes der til Darwins evolutionsteori? Det bliver behandlet i den sidste artikel i denne serie.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

„Dersom man kunde paapege et eller andet sammensat Organ, som umuligt kunde være bleven dannet ved talrige paa hinanden følgende smaa Modifikationer, vilde dette absolut omstyrte min Teori.“

[Tekstcitat på side 10]

I cellens indre er der „en verden af uforlignelig teknologi og kompleksitet der kan gøre én ganske ør“. — Evolution: A Theory in Crisis

[Tekstcitat på side 10]

Instruktionerne i cellens dna ville, hvis de blev skrevet ned, „fylde 1000 bøger på hver 600 sider“. — National Geographic

[Tekstcitat på side 11]

„Matematikken antager at evolutionen er en gradvis, tilfældig proces; den har aldrig påvist det, hvilket den heller ikke kan.“

[Tekstcitat på side 12]

„Det er ironisk at man for at beskytte videnskaben har fejet konkret videnskabelig kritik af læren om naturlig udvælgelse af bordet.“

[Ramme på side 8]

Molekylet og cellen

Biokemi — „studiet af det som er grundlaget for liv: de molekyler som celler og væv er opbygget af, som katalyserer de kemiske reaktioner i forbindelse med fordøjelse, fotosyntese, immunitet, og så videre“. — Darwin’s Black Box.

Molekyle — „den mindste enhed hvori man kan opdele et grundstof eller en kemisk forbindelse uden at ændre dens kemiske og fysiske egenskaber; en gruppe identiske eller forskellige atomer der holdes sammen af kemiske kræfter“. — The American Heritage Dictionary of the English Language.

Celle — den grundlæggende enhed i alt levende. „Enhver celle er en højt organiseret struktur der bestemmer en organismes form og funktion.“ Hvor mange celler består et voksent menneske af? Et hundrede billioner (100.000.000.000.000)! Der findes omkring 155.000 celler i en kvadratcentimeter hud, og menneskehjernen har fra 10 til 100 milliarder neuroner. „Cellen er nøglen til biologien, for det er på dette plan at en sammenhobning af vand, salte, makromolekyler og membraner danner liv.“ — Biology.

[Ramme på side 9]

Cellens ’uforlignelige kompleksitet’

„For at forstå livet sådan som molekylærbiologien har forklaret det, må vi forstørre en celle et tusind millioner gange indtil den måler tyve kilometer i diameter og ligner et gigantisk luftskib der er stort nok til at dække en storby som London eller New York. Vi vil da se en genstand af uforlignelig kompleksitet og med en utrolig tilpasningsevne. På cellens overflade ser vi millioner af åbninger, svarende til portene i et stort rumskib, der åbner og lukker sig for at lade en stadig strøm af materialer passere ind og ud. Hvis vi kunne begive os ind igennem en af disse åbninger, ville vi befinde os i en højteknologisk og særdeles sindrig verden. Vi ville se utallige endeløse kanaler og gange der på højst organiseret vis forgrener sig i cellen. Nogle fører til en central hukommelse i kernen og andre til montagefabrikker og forarbejdningsanlæg. Selve kernen vil være et enormt, kugleformet rum på over en kilometer i diameter, noget lignende en geodætisk kuppel der indeholder kilometerlange rækker af fint stablede, spiralsnoede dna-molekyler. En ufattelig mængde produkter og råmaterialer bliver på særdeles ordnet vis transporteret ad de mangfoldige gange til og fra alle de forskellige montagefabrikker i cellens yderregioner.

Det vil undre os hvor ordnet, gnidningsløst og harmonisk så mange genstande kan befordres ned ad tilsyneladende endeløse gange. Uanset hvor vi retter blikket hen, ser vi alle mulige robotagtige maskiner. Vi lægger mærke til at selv de simpleste af cellens funktionsdygtige bestanddele, proteinmolekylerne, er forbavsende komplicerede molekylære mekanismer der hver består af omkring tre tusind atomer, ordnet i højt organiserede, tredimensionelle former. Vores forbløffelse bliver ikke mindre når vi betragter disse molekylære mekanismers påfaldende formålsbetonede aktivitet, især ikke når det går op for os at uanset hvilken viden vi har om fysik og kemi, vil det at fremstille en sådan molekylær mekanisme — altså ét eneste funktionsdygtigt proteinmolekyle — være fuldstændig uden for vore muligheder i øjeblikket og sandsynligvis først kunne lade sig gøre i begyndelsen af næste århundrede. Men cellens liv er afhængigt af tusinder, ja, titusinder og muligvis hundredtusinder af forskellige proteinmolekyler.“ — Evolution: A Theory in Crisis.

[Ramme på side 10]

Fup og fakta

„Den der ikke føler sig forpligtet til at begrænse sin søgen til naturlige årsager, må uvilkårligt nå til den konklusion at mange biokemiske processer er bevidst konstrueret. Ikke konstrueret af naturens love, af tilfældigheder eller nødvendighed. Nej, de var planlagte. . . . På det helt fundamentale plan er livet på jorden, hvad angår dets vigtigste bestanddele, et produkt af fornuftbegavet aktivitet.“ — Darwin’s Black Box.

„Efter et århundredes intense bestræbelser står det klart at biologerne ikke i nævneværdig grad har haft held med at underbygge [Darwins udviklingsteori]. Kendsgerningerne viser at naturen ikke er blevet reduceret til det sammenhængende hele som Darwins teori forfægter, og man har heller ikke kunnet sandsynliggøre at livet er blevet til ved et tilfælde.“ — Evolution: A Theory in Crisis.

„Evolutionsteoriens indflydelse på områder der ligger langt fra biologi, er et af historiens mest bemærkelsesværdige eksempler på hvordan en højst spekulativ idé som der ikke findes noget virkelig vandtæt videnskabeligt bevis for, kan forme et helt samfunds tankegang og præge en tidsalders livssyn.“ — Evolution: A Theory in Crisis.

„Enhver videnskabsgren der forsker i fortiden, . . . som på forhånd udelukker muligheden af en hensigt eller en skabelse, ophører med at være en søgen efter sandheden og bliver tjener for (eller slave af) en problematisk filosofisk retning, nemlig naturalismen.“ — Origins Research.

„Det er en myte . . . at Charles Darwin løste problemet med hvordan den biologiske kompleksitet opstod. Det er også en myte at vi har stor eller blot nogenlunde viden om hvordan livet er opstået, og at de rigtige forklaringer udelukkende kan tilskrives såkaldt naturlige årsager. Disse og andre af den filosofiske naturalismes myter nyder ganske vist stor anseelse. Man taler ikke alt for kritisk om dem i det pæne selskab. Men man bør heller ikke ukritisk sluge dem råt.“ — Origins Research.

„Under private samtaler indrømmer mange forskere at videnskaben ikke kan forklare livets begyndelse. . . . Darwin havde ingen anelse om hvilken udsøgt og gennemgribende kompleksitet der findes selv på livets mest grundlæggende plan.“ — Darwin’s Black Box.

„Den molekylære evolution bygger ikke på nogen videnskabelig autoritet. . . . Man antager at en sådan evolution har fundet sted, men der findes absolut ingen støtte herfor i relevante eksperimenter eller beregninger. Da ingen har kendskab til molekylær evolution gennem erfaring, og eftersom der ikke findes nogen autoritet man kan henvise til, kan man i virkeligheden sige at . . . darwinismens påstand om en molekylær evolution blot er ordskvalder.“ — Darwin’s Black Box.

[Ramme på side 12]

Evolutionen

„Et hasardspil“

Evolutionsteorien bygger på forudsætninger der må være enhver spillers drøm, for ifølge evolutionisterne vinder den med selv de mest astronomiske odds imod sig.

Robert Naeye skriver: „Eftersom evolutionen først og fremmest er et hasardspil, kunne enhver tilsyneladende ubetydelig begivenhed i fortiden der havde formet sig en smule anderledes, i realiteten have afbrudt den evolutionære linje før mennesket opstod.“ Men nej. Det forventes at vi tror at hver omgang gav gevinst, millioner af gange. Robert Naeye indrømmer: „De mange flaskehalse der findes, gør det klart at det har været langt vanskeligere for fornuftbegavet liv at opstå end forskerne hidtil har antaget. Der er sandsynligvis endnu flere vanskeligheder som forskerne endnu ikke er stødt på.“

[Diagram på side 8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Forenklet diagram af en celle

Ribosomer

Partikler hvori der dannes proteiner

Cytoplasma

Cellevæsken

Endoplasmatisk reticulum

Et membransystem der oplagrer eller transporterer de proteiner der fremstilles af de ribosomer der er hæftet på det

Kerne

Det kontrolcenter der styrer cellens funktioner

Kernelegeme (nukleolus)

Det sted hvor ribosomerne dannes

Kromosomer

Indeholder dna’et, cellens genetiske arbejdstegning

Vacuole

Oplagrer vand, salte, proteiner og kulhydrater

Lysosomer

Oplagrer fordøjelsesenzymer

Golgi-apparat

En gruppe membraner der pakker og distribuerer de proteiner som cellen fremstiller

Cellemembran

Den hinde der kontrollerer hvad der går ind og ud af cellen

Centriole

Spiller en rolle under celledelingen

Mitokondrie

Produktionscenter for atp, de molekyler der forsyner cellen med energi

[Illustration på side 7]

De forskellige dele af en musefælde er ikke nogen musefælde hver for sig — de skal være samlet før fælden fungerer