Calcutta — en pulserende by med mange kontraster

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I INDIEN

FOR den engelske forfatter Rudyard Kipling var det ’en by med skrækkelige nætter’, ’en tætpakket og modbydelig by’. Men for den berømte urdu-digter Mirza Ghalib var det „en meget forfriskende by“, „denne himmelske by“. Forfatteren Dominique Lapierre følte at hvert besøg i byen var „en ny fortryllende oplevelse“, hvorimod Peter T. White i National Geographic citerer andres omtale af byen som „skrækkelig, uhyggelig, afskyelig“, „verdens største slumkvarter“. Der er ingen tvivl om at Calcutta (på bengali: Kalikata) er kontrasternes by.

Byens grundlæggelse

Calcutta, der ligger i Bengalen på Indiens nordøstkyst i delstaten West Bengal, er ikke en oldtidsby. I sammenligning med byer som Delhi og Thanjavur er det en forholdsvis ung by. Mange byer er blevet grundlagt ved en flod, og det gælder også Calcutta, der ligger ved den store Ganges-flod. I nærheden af Den Bengalske Havbugt deler Ganges sig i to og derefter i mange flere, for til sidst at danne verdens største delta. Floden, som tidligere hed Bhagirathi-Ganga, men som senere fik navnet Hooghly, løber i den vestlige del af deltaet mod syd ud i havet.

I det 15. og 16. århundrede sejlede portugisiske, hollandske og engelske handelsfolk op ad Hooghly-floden for, med tilladelse fra lokale herskere, at oprette handelsstationer. Job Charnock, tjenestemand i det britiske East India Company, valgte byen Sutanuti som handelscenter. Efter nogle mislykkede forsøg sejlede han ind til Sutanuti, og ved at inddrage byerne Govindpur og Kalikata grundlagde han ikke kun en handelsstation, men også en britisk koloni. Det var den 24. august 1690. Calcutta var blevet grundlagt.

I 1698 blev lejemålet juridisk anerkendt, og indtil 1757 betalte briterne leje til stormogulerne. Briterne byggede Fort William, som skulle yde den hastigt voksende by militær beskyttelse. Fort William gjorde købmændene trygge og gav dem mod til at bygge store villaer. På det tidspunkt boede der 400.000 i Calcutta og i de omkringliggende småbyer, og som følge af handelen sejlede der hvert år cirka 50 skibe op ad Hooghly-floden.

Calcuttas Sorte Hul

I 1756 blev Calcutta angrebet af en dristig, ung lokal fyrste, Siradj ud Daula fra Bengalen. De fleste af indbyggerne flygtede, men nogle europæere som havde søgt tilflugt i Fort William, overgav sig og blev låst inde i en lille celle i den kvælende junihede. Næste dag var de fleste døde af mangel på ilt. Cellen blev kendt som Calcuttas Sorte Hul.

Denne episode vakte vrede hos det britiske East India Company, og i 1757 stod Robert Clive i spidsen for en hær af britiske soldater der skulle generobre byen. Det siges at sejren i Slaget ved Plassey var begyndelsen til Det Britiske Imperium i Indien. Hvad skete der med Calcutta? I 1773 blev den hovedstad i Britisk Indien, og det var den indtil 1911.

Calcutta får en ’ansigtsløftning’

Efterhånden som pengene strømmede ind i byen, blev der opført prægtige bygningsværker, som gav Calcutta navnet Paladsernes By. Der blev anlagt brede veje og åbnet museer og biblioteker. Der findes stadig mange af disse imponerende bygninger i byen.

Efter 190 år med britisk styre opnåede Indien i 1947 selvstændighed under ledelse af Mohandas Gandhi og Jawaharlal Nehru, og med dét fulgte en deling. Under Muhammad Ali Jinnah blev den muslimske stat Pakistan (Østpakistan og Vestpakistan) dannet. I 1971 løsrev Østpakistan sig, og staten Bangladesh blev dannet. Disse begivenheder gjorde at Calcutta blev oversvømmet af flygtninge; i dag skønner man at der bor over 12.000.000 i dette område.

Den pludselige tilstrømning af folk der ikke havde noget at leve af, gav enorme problemer. Da der var boligmangel, måtte millioner bo i det værste slum, i boliger lavet af pap og jute, uden sanitære installationer, elektricitet eller vand. Tusinder af andre boede på gaden. I 1967 skrev ni internationale byplanlæggere i en rapport om tilstanden i Calcutta at byen snart ville „bryde sammen på grund af økonomien, boligsituationen, sanitetsvæsenet, transportsystemet og mangelen på basale livsfornødenheder“. Fremtiden så dyster ud.

I et forsøg på at skaffe flere boliger, især for lavindkomstgrupper, blev et vidtstrakt saltsumpområde tørlagt. Mudder fra floden blev benyttet som opfyldningsmateriale, og det virkede samtidig befordrende på skibstrafikken.

I begyndelsen af 1990’erne var der mange som på internationalt plan investerede i Indien, og disse investeringer ønskede Calcutta også at få del i. Man påbegyndte derfor en massiv oprydning. Slumkvarterer blev flyttet uden for byen, affald blev brugt til produktion af elektricitet og som gødningsmiddel. Køretøjer der forurenede, og udendørs ovne der afgav røg, blev forbudt. Man udvidede vejene og byggede indkøbscentre. Grupper i befolkningen blev sat til at rydde op, gøre rent og male. Calcutta var blevet reddet i ellevte time og havde fået nyt liv — i et sådant omfang at den tidligere ’døende’ og ’triste’ by blev pulserende igen. I en rapport fra 1997 om landets fortrin og borgernes bekvemmeligheder rangerede Calcutta langt højere end Indiens andre storbyer.

Handelsby

Med flygtninge fra nabolande, immigranter fra andre indiske stater, lokale bengalere samt kinesere og armeniere der i mange år har boet i byen, er Calcutta blevet en smeltedigel af sprog, kultur, religion og kogekunst. Hvad havde fået alle disse millioner til at bosætte sig i Calcutta? Handelen! Skibe fra hele verden lagde til i denne havn, hvor Øst og Vest mødtes. Der eksporteredes blandt andet salpeter, jute, te, sukker, indigo, bomuld og silke. Via vejnettet, jernbanen og havet kom enorme varepartier ind og ud af Calcutta. Efter uafhængigheden blev der opført kæmpestore jernstøberier og stålværker, og der blev udvundet værdifulde mineraler til eget brug og til eksport.

Den blomstrende handel var baseret på havnen. Oprindelig lagde englænderne deres skibe for anker der hvor Hooghly-floden er dybest, og lod mindre både fragte varer op ad floden. I 1758 blev begyndelsen gjort til Calcuttas havn, der senere skulle blive Indiens største. En fortsat modernisering og en øget regulering af vandmængden som følge af opførelsen af en dæmning på Ganges-floden har gavnet Calcuttas skibstrafik fra udland, indland og langs kysten.

Gamle og nye transportmidler

I en by med mere end 12 millioner indbyggere er transport et stort problem. Calcutta har alle de transportmidler der hører hjemme i en moderne by — og mere til. Turister forundres over rickshawerne, som trækkes af adrætte mænd gennem den tætte trafik. Ofte kommer passagererne hurtigere frem end hvis de havde taget en bus eller en taxa. I år 1900 blev rickshawen introduceret som et transportmiddel til vareudbringning, og inden længe blev den brugt til befordring af mennesker; man mener at der er omkring 25.000 rickshawer i byens gader. De sinker ganske vist trafikken, men de giver arbejde til omkring 50.000 og befordrer mange flere.

Hver dag sejler små færger i tusindvis af pendlere mellem Calcuttas hovedbanegård og det centrale forretningskvarter. Kanal- og flodtrafikken er blevet udvidet for at aflaste vejtrafikken, da over 50.000 biler og tusinder af lastbiler hver dag benytter Howrah-broen, den mest trafikerede bro i verden.

Men byens mest yndede transportmiddel er nok de elektriske sporvogne. Et fremragende, forureningsfrit system af energibesparende vogne med stor ydeevne transporterer hver dag hundredtusinder af mennesker rundt i byen, om end det ikke altid er under bekvemmelige forhold. At hænge på siden af en sporvogn fordi den er overfyldt, kræver særlige evner! Der skete imidlertid en markant forbedring da man for nylig blev færdig med at bygge et metrosystem der i komfortable kupéer transporterer over 60.000 passagerer i timen gennem byens centrum.

Calcuttas forskelligartede kultur

De gode uddannelsesmuligheder i Calcutta har fået mange til at studere videnskab og jura, og kunsten trives i det der er blevet subkontinentets kulturelle højborg. Over en kvart million studerer på Calcuttas 140 år gamle universitet, der er et af verdens største.

Mumbai er den indiske filmindustris arne, mens man i Calcutta producerer samtidsrelaterede film af høj kvalitet. Navne som Satyajit Ray og Mrinal Sen er blevet verdensberømte for deres bidrag til filmkunsten. Calcutta kan prale af at have flere digtere end Rom og Paris tilsammen, udgive flere litterære magasiner end New York og London og have et af verdens største markeder med antikvariske bøger på College Street.

Spændende seværdigheder

En af de nationale seværdigheder er Victoria Memorial, der er bygget i marmor i italiensk renæssancestil. Dette store museum for mindeværdige begivenheder under det britiske styre i Indien blev åbnet i 1921. Ud over det store Indian Museum har Calcutta også 30 andre museer. Indiens botaniske haver med det 240 år gamle baniantræ, der har en omkreds på over 400 meter, er også et besøg værd, og det samme er Zoologisk Have. Maidan — et 520 hektarer offentligt område — er kendt som Calcuttas lunger og er Indiens største torveplads. Calcutta kan også prale af Birla-planetariet, der er et af verdens største. Og på Eden Gardens’ kricketstadion kan kricketinteresserede sammen med cirka 100.000 støjende og entusiastiske tilskuere overvære internationale kampe.

En meget smuk bygning er Videnskabens By, der er Asiens største interaktive forskningscenter. Her kan besøgende opleve et simuleret jordskælv, se hvordan en ø overskylles, hvordan en tornado opstår, og få et indblik i nogle fascinerende fakta om miljøet og om mange skabningers vaner. Men for hinduerne er Calcuttas største attraktion Durgafesten — festen for gudinden Durga Puja. I fem dage er byen præget af vilde religiøse festligheder, hvilket får de fleste dagligdags aktiviteter til at gå i stå.

På en indkøbstur i Calcutta kan man praktisk talt købe alt hvad hjertet kan begære. Men man skal være forberedt på at skubbe og mase sig frem i den støjende menneskevrimmel. Man må også huske at lægge mærke til kvinderne i deres smukke mangefarvede sarier. Man kan købe lædervarer til fornuftige priser, deriblandt lædersko af høj kvalitet i de kinesiske butikker. Artikler af rustfrit stål, tekstilvarer, udsøgt lertøj og smarte smykker er kun nogle få af de ting en tålmodig handlende kan finde på de kæmpestore markeder i dette „paradis for de købelystne“.

’Gourmet-mad’

Calcutta er også blevet kaldt gourmetens paradis, og vi kan derfor ikke forlade byen uden først at smage nogle af de lækre retter. Det er blevet sagt at bengalerne næsten ærer maden og bedømmer folk ud fra deres kulinariske evner. I Calcutta er fisk en vigtig del af kosten, og de enorme markeder har et stort udvalg af fisk, kød og grøntsager. Friske krydderier, der omhyggeligt er blandet, giver selv de mest almindelige grøntsager et ekstra pift. Der er også et stort udvalg af kinesisk mad. Kronen på Calcuttas kulinariske herligheder er byens berømte slik. Symbolet på Bengalen er rasagollas, som er kugler af hytteost der er smagt til og lagt i blød i sukkersirup. Og du må endelig ikke gå glip af den populære dessert mishti do i, en herlig, sød yoghurt. Løber dine tænder i vand? Fornemmer du de behagelige dufte fra restauranterne? Ja, Calcutta er en pulserende og fascinerende by med mange kontraster.

[Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

INDIEN

Calcutta

BANGLADESH

SRI LANKA

CALCUTTA

Indiens botaniske haver

Maidan

Zoologisk Have

Birla-planetariet

Victoria Memorial

Indian Museum

Hooghly-floden

Salt Water Lake

Dum-Dum internationale lufthavn

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 15]

Videnskabens By

[Illustration på side 16]

Victoria Memorial

[Illustration på side 16, 17]

En travl markedsplads

[Illustration på side 17]

En frisør på et fortov