„Alle menneskerettigheder til alle“ snart en realitet

EN ERFAREN menneskerettighedsjurist blev engang spurgt: „Hvad er den dybereliggende årsag til brud på menneskerettighederne?“ Hun svarede: „Magtbegær — både politisk og økonomisk.“ Da begær udspringer af sindet, afspejler brud på menneskerettighederne i sidste instans en sindstilstand. En anden årsag er nationalisme. Mit-land-først-mentaliteten giver næring til menneskerettighedskrænkelser. Den hollandske professor i jura og økonomi Jan Berkouwer har sagt at menneskerettigheder kun kan realiseres ’hvis der indføres en verdensregering som er i stand til at gennemtvinge sine mål’.

„Alle menneskerettigheder til alle“ er betinget af to ting — en holdningsændring og en ændring af styreformerne. Er det realistisk at tro at disse ændringer kan gennemføres?

To ting der skal til for at udvirke en ændring

Mens FN’s tiår for uddannelse i menneskerettigheder er ved at gå ind i sit femte år, har der i mange årtier eksisteret et internationalt, ikkestatsligt undervisningsprogram der har fået millioner af mennesker til at ændre indstilling. Resultatet har været at disse nu behandler deres medmennesker med værdighed. Dette undervisningsprogram, som udføres af Jehovas Vidner, fungerer i over 230 lande. Hvordan er det lykkedes for dem?

For det første har dette verdensomspændende bibelundervisningsprogram udvidet folks forståelse af menneskerettighedernes oprindelse. Verdenserklæringen siger at mennesket har rettigheder fordi det er et fornuftvæsen der er udstyret med moralsk sans.

Mennesket må have fået sin samvittighed og sin tænkeevne fra en højere kilde. (Se rammen „Menneskerettighedernes udspring“ på side 13.) At anerkende denne højere guddommelige kilde giver os en stærk motivation til at respektere vore medmennesker. Hvis vi anerkender at det forholder sig sådan, vil vi behandle andre med værdighed, ikke kun af samvittighedsgrunde, men fordi vores respekt for Skaberen og vores kærlighed til ham bevæger os til det. Disse to holdninger er baseret på Jesu Kristi ord: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind,“ og: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:37-39) Den der har dyb respekt for Skaberen, vil aldrig krænke sine medmenneskers rettigheder da de er en arv fra Gud. Enhver der krænker menneskerettighederne, frarøver andre denne arv.

En oplæring der virker

Hvor effektivt har Jehovas Vidners bibelundervisningsprogram vist sig at være i forbindelse med at modvirke brud på menneskerettighederne? Det bedste svar fås ved at se på resultaterne, for som Jesus sagde, er ’visdommen retfærdiggjort af sine gerninger’. — Mattæus 11:19.

En velkendt inskription på en mur ved De Forenede Nationers hovedkvarter i New York lyder: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ Med dette bibelcitat fra Esajas’ Bog, kapitel 2, vers 4, (da. aut. 1931) peger FN på en af de mest effektive måder hvorpå man kan standse de omfattende krænkelser af menneskerettighederne, nemlig ved at standse krig. Når alt kommer til alt, er krig ’det modsatte af menneskerettigheder’, som det udtrykkes i en FN-publikation.

Jehovas Vidners undervisningsprogram fører idéen om at skrive Esajas’ ord på en stenmur et skridt videre — det „skriver“ ordene på menneskehjerter. (Jævnfør Hebræerbrevet 8:10.) Hvordan? Undervisningsprogrammet overvinder racemæssige og etniske skel og nedbryder nationalismens mure ved at lære folk det bibelske syn på menneskeslægten, nemlig at hele menneskeheden udgør én fælles slægt — menneskeslægten. (Apostelgerninger 17:26) De der deltager i dette program, opdyrker et ønske om at ’blive Guds efterlignere’. Om ham siger Bibelen: ’Gud er ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham’. — Efeserne 5:1; Apostelgerninger 10:34, 35.

Denne bibelundervisning har fået millioner af mennesker i dag til at efterleve ordene om ikke at „øve sig i våbenfærd mer“. En forandring af sind og hjerter har fundet sted, og det er en forandring der varer ved. (Se rammen „Oplæring i fred“ på side 14.) I øjeblikket fuldfører gennemsnitlig 1000 mennesker om dagen det bibelstudiekursus som Jehovas Vidner tilbyder, hvorefter de slutter sig til dette verdensomspændende fredsfolk.

Hvor ægte er denne holdningsændring og efterfølgende beslutning om at respektere menneskerettighederne ved at nægte at deltage i krig? Overvej følgende eksempel: Under Anden Verdenskrig, især i Nazityskland, blev Jehovas vidners respekt for menneskerettighederne sat på en hård prøve. Historikeren Brian Dunn skriver: „Jehovas vidner gik ikke i spand med nazismen. Den væsentligste årsag til nazisternes modvilje mod dem var deres politiske neutralitet. Dette var ensbetydende med at ingen troende kunne bære våben.“ (The Churches’ Response to the Holocaust) I bogen A History of Christianity skriver Paul Johnson: „Mange blev dømt til døden fordi de nægtede at gøre militærtjeneste . . ., eller de endte i Dachau eller på sindssygehospitaler.“ Alligevel stod de fast. Sociologen Anna Pawełczyńska har beskrevet disse Jehovas vidner som „en lille ø af urokkelig modstand midt i en undertrykt nation“.

Forestil dig hvor drastisk overtrædelserne af menneskerettighederne ville falde hvis alle i dag tog dette standpunkt og nægtede at „øve sig i våbenfærd mer“.

Er en verdensregering ’utopi’?

’At ændre folks mentalitet er en udfordring, men at danne en verdensregering er utopi,’ har en FN-medarbejder sagt. Nationernes manglende vilje til at afgive deres suverænitet til FN eller andre organisationer synes at underbygge en sådan konklusion. Ifølge professor Berkouwer er de der afviser tanken om en verdensregering, ikke desto mindre „moralsk forpligtede til at pege på andre måder at løse verdens problemer på. Sagen er bare den at der ikke findes nogen alternative løsninger.“ Nej, ikke hvis det står til mennesker. Men der findes en magt som står over mennesker, og som kan løse vore problemer.

Bibelen viser at Skaberen er den der har udstyret mennesket med de evner der gør at de kan opfatte begreber som menneskerettigheder, men den gør os også opmærksom på at Han er ophavsmanden til en verdensregering der kan sikre disse rettigheder. Denne verdensregering er en himmelsk regering, usynlig ganske vist, men virkelig. Millioner har, måske ubevidst, bedt om at denne verdensregering måtte komme til magten, nemlig når de har bedt den bøn der kaldes fadervor: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Mattæus 6:10, da. aut. 1948 ) Gud har sat Fredsfyrsten Jesus Kristus i spidsen for denne regering. — Esajas 9:6.

Guds regering vil skabe en verdensomspændende og varig menneskerettighedskultur, blandt andet ved at fjerne krig for altid. Bibelen forudsiger: „Han [Skaberen] standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ — Salme 46:9.

Hvornår vil dette ske i globalt omfang? Det bibelstudieprogram Jehovas Vidner tilbyder, giver et tilfredsstillende svar på det spørgsmål. Vi vil gerne opfordre dig til at lære dette program at kende.a Hvis du sætter menneskerettigheder højt, vil du ikke blive skuffet.

[Fodnote]

[Ramme på side 13]

Menneskerettighedernes udspring

Artikel 1 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne siger at „alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder“. Menneskerettigheder er altså noget vi får i vuggegave, en fødselsret der føres videre fra forældrene til deres børn ligesom en flod der fører vand ud til dem der bor langs dens bredder. Hvor har denne „menneskerettighedsflod“ sit udspring?

Ifølge verdenserklæringen har alle mennesker rettigheder fordi „de er udstyret med fornuft og samvittighed“. En FN-publikation siger: „Da mennesket er et fornuftvæsen der er udstyret med moralsk sans, adskiller det sig fra andre skabninger på jorden og har derfor krav på visse rettigheder og friheder som andre skabninger ikke har.“ (Kursiveret af os.) At vi er udstyret med fornuft og samvittighed, siges altså at være grundlaget for at vi kan eje menneskerettigheder. Når det er tilfældet, er den der har givet mennesket dets fornuft og samvittighed, den samme som har givet det dets rettigheder.

For de menneskerettighedsaktivister der tror på teorien om den biologiske udvikling, frembyder udtalelsen om at menneskerettighederne er forbundet med fornuft og samvittighed, et problem. Bogen Life Ascending, der går ind for udviklingslæren, indrømmer: „Når vi spørger hvordan en proces [nemlig evolutionen] . . . kan have frembragt sådanne egenskaber som kærlighed til skønhed og sandhed, medfølelse, frihed og, frem for alt, menneskesindets umådelige kapacitet, forbløffes vi.“ Sandt nok. At hævde at menneskets fornuft og samvittighed har sit udspring hos laverestående forfædre uden fornuft og samvittighed, er det samme som at sige at en flod udspringer fra en kilde uden vand.

Eftersom menneskets tænkeevne og samvittighed ikke kan have sit udspring i laverestående livsformer, må disse egenskaber stamme fra en overmenneskelig kilde. Kun mennesket har de egenskaber der er knyttet til menneskerettighederne, nemlig fornuft og samvittighed, da det i modsætning til dyrene er blevet skabt „i Guds billede“, forklarer Bibelen. (1 Mosebog 1:27) Et velbegrundet svar på spørgsmålet om hvorfor menneskene har moralske rettigheder, er som bogen Human Rights — Essays on Justification and Applications siger, at „de har et indre værd, en indre værdighed, eller er . . . Guds børn“.

[Ramme/illustrationer på side 14]

Oplæring i fred

For nogle år siden, mens Balkanlandene blev hærget af krig, tjente Branko som væbnet vagt på et hospital i den kroatiske del af Bosnien.b En af hospitalets læger læste Bibelen sammen med Jehovas Vidner, og en nat fortalte han Branko om det han havde lært gennem dette bibelstudium. Det Branko hørte, fik ham til at nedlægge sine våben. Nogen tid efter, da Branko var flyttet til et andet europæisk land, overværede han et møde i en af Jehovas Vidners rigssale. Her mødte han Slobodan.

Slobodan kom også fra Bosnien. Han havde deltaget i samme krig som Branko — men på den modsatte side. Slobodan havde kæmpet for serberne mod kroaterne. Da de to mødtes, var Slobodan blevet et Jehovas vidne, og han tilbød at læse Bibelen med Branko, en tidligere fjende. Efterhånden som studiet skred frem, voksede Brankos kærlighed til Skaberen, Jehova, og inden længe lod han sig døbe.c

Slobodan var selv blevet et Jehovas vidne med hjælp fra en tidligere fjende. Hvordan? Efter at han havde forladt krigszonen i Bosnien, var han blevet besøgt af Mujo, der også kom fra Bosnien, men var opvokset i en religion der var meget anderledes end Slobodans. Mujo var nu blevet et Jehovas vidne. Skønt de før havde været fjender, tog Slobodan imod Mujos tilbud om at studere Bibelen med ham og lod sig senere døbe som et Jehovas vidne.

Hvad var det der fik disse mænd til at lægge dybt rodfæstet etnisk had bag sig og blive venner skønt de før var fjender? Gennem deres studium af Bibelen fik de kærlighed til Jehova. Derefter var de villige til at blive „oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed“. (1 Thessaloniker 4:9) Om Jehovas vidner i almindelighed har professor Wojciech Modzelewski sagt at „årsagen til deres fredelige indstilling skal findes i tanken om at man allerede nu følger de principper der findes i Bibelen“.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 11]

Vil der nogen sinde ske en holdningsændring og en ændring af styreformerne?

[Kildeangivelse]

U.S. National Archives photo

[Illustrationer på side 12, 13]

Bibelundervisning udvirker en positiv holdningsændring