Hvor udbredt er overtro?

DET kan ske hvor som helst — på arbejdet, i skolen, i offentlige transportmidler og på gaden. Man nyser, og forbipasserende, folk man aldrig har mødt før, siger „prosit“, der betyder „gid det må gavne“. I engelsktalende lande siger folk „Bless you“, som betyder „vær velsignet“. I andre sprog findes lignende udtryk. Tyskerne reagerer ved at sige „Gesundheit“. Araberne siger „Yarhamak Allah“, og nogle polynesiere i det sydlige Stillehav siger „Tihei mauri ora“.

I den tro at der ikke ligger mere i denne skik end almindelig høflighed, har du måske ikke tænkt så meget over hvorfor folk siger sådan. Men faktisk udspringer skikken af overtro. Moira Smith, der er bibliotekar på Folklore Institute ved Indianas universitet i Bloomington i USA, siger i den forbindelse: „Skikken er baseret på den opfattelse at ens sjæl forlader én når man nyser.“ At sige „vær velsignet“ er i virkeligheden en bøn til Gud om at han vil give den nysende hans sjæl tilbage.

De fleste mennesker finder det selvfølgelig fornuftstridigt at tro at sjælen forlader kroppen når man nyser. Derfor er det ikke overraskende at et opslagsværk definerer overtro som „en forestilling eller skik der udspringer af uvidenhed, frygten for det ukendte, tiltro til magi eller til skæbnen, eller en fejlagtig opfattelse af årsagssammenhængen“.

Intet under at en læge i det 17. århundrede betegnede datidens overtro som „en udbredt vrangforestilling“ blandt de uvidende. Da menneskene med alle deres videnskabelige bedrifter gik ind i det 20. århundrede, forudsagde 1910-udgaven af Encyclopædia Britannica meget optimistisk at der ville fremstå „en civilisation som [ville være] befriet for overtroens sidste spøgelse“.

Udbredt som aldrig før

Den optimisme man havde for snart 90 år siden, er blevet gjort til skamme, for overtroen trives som aldrig før. Den evne til at overleve der kendetegner overtroen, synes at ligge til grund for det latinske ord for „overtro“, superstitio. Det kommer af super, „over“, og stare, „at stå“. Krigere der overlevede et slag, blev kaldt superstites fordi de overlevede dem der var blevet dræbt, og på denne måde så at sige ’stod over’ dem. I den forbindelse siger bogen Superstitions: „De overtroiske forestillinger der stadig eksisterer i dag, står over (eller har overlevet) de forsøg der i tidens løb er gjort på at udslette dem.“ Her er nogle eksempler på disse forestillingers evne til at overleve:

■ Efter at en guvernør i en større asiatisk by pludselig døde, rådede personalet der var tilknyttet hans embedsbolig, den næste guvernør til at opsøge et særligt medium. Dette medium foreslog at man lavede en række ændringer i og omkring embedsboligen. Personalet mente at forandringerne ville modvirke det dårlige varsel.

■ Direktøren for et milliardforetagende i USA har altid en særlig sten på sig. Siden hendes første vellykkede handelsudstilling går hun ingen steder uden at have den med.

■ Asiatiske forretningsmænd rådspørger ofte sandsigere før de afslutter større forretningstransaktioner.

■ En sportsmand tror, selv om han træner hårdt, at når han vinder, skyldes det en bestemt beklædningsgenstand. Han undlader derfor at vaske den og har den på hver gang han spiller en kamp.

■ En skoleelev bruger en bestemt kuglepen under en eksamen og får en høj karakter. Fra da af tror han at kuglepennen bringer held.

■ På sin bryllupsdag sikrer en brud sig at hun bærer „noget gammelt, noget nyt, noget lånt, noget blåt og noget rødt“.

■ En mand slår op på et tilfældigt sted i Bibelen og tror at de ord som først springer ham i øjnene, er svaret på et aktuelt problem han har.

■ Mens en jumbojet ruller hen ad startbanen, korser nogle af passagererne sig. Andre kærtegner en medaljon med de vejfarendes skytsengel, „Sankt Christopher“.

Selv i vor tid er overtro tydeligvis et udbredt fænomen. Stuart A. Vyse, docent i psykologi ved Connecticut College i USA, skriver i sin bog Believing in Magic — The Psychology of Superstition: „Skønt vi lever i et højteknologisk samfund, er overtroen lige så udbredt som den altid har været.“

Overtroen er i dag så dybt forankret i folks liv at forsøg på at fjerne den er mislykkedes. Hvad er grunden?