Tæt på landmåling

„DE DER udspænder snore.“ Sådan kaldte ægypterne i oldtiden det lav af mænd som hvert år udstak markskel når Nilen gik over sine bredder. Opmålingerne var en forudsætning for udskrivning af skatter. Disse mænd var forløbere for vore dages landinspektører.

I dag ser man ofte landinspektører langs motorveje eller på byggegrunde. Måske har du spekuleret over hvad deres arbejde helt nøjagtigt går ud på?

Ifølge bogen Science and Technology Illustrated har landmåling to formål: „(1) at opmåle terrængenstande, registrere deres beliggenhed og bruge oplysningerne til at fremstille et kort efter eller som grundlag for en beskrivelse; eller, modsat: (2) at afsætte punkter for at markere skel eller bygninger i henhold til plan og beskrivelse. Ved landmåling bestemmer eller angiver man beliggenheden af punkter på, under eller endda over Jordens overflade.“

Historisk baggrund

Det første stykke land som blev beskrevet geografisk, var tilsyneladende Edens have. Ifølge Bibelen tyder det på at der fandtes landmålere i Israel som fastsatte skel og afgjorde ejendomsret. I Ordsprogene 22:28 siges der: „Flyt ikke et ældgammelt markskel som dine forfædre har sat.“ Romerne havde tilmed en gud ved navn Terminus der vogtede markskellene, og som blev symboliseret ved en sten.

Romernes akvædukter og veje, hvoraf mange stadig eksisterer, vidner om deres store bedrifter inden for landmåling. Med simple instrumenter opnåede oldtidens landmålere imponerende resultater. Omkring år 200 f.v.t. kunne den græske astronom, matematiker og geograf Eratosthenes beregne Jordens omkreds.

Omkring år 62 e.v.t. viste Heron fra Alexandria i sin bog Om Diopteren hvordan man anvender viden om geometri, der bogstaveligt betyder „jordmåling“, til opmåling af land. Og Claudius Ptolemæus var i stand til fra år 140 til år 160 e.v.t. at angive cirka 8000 steder i den dakendte verden ved deres længde- og breddegrader på grundlag af en metode som var udtænkt af Hipparchos.

I det 18. århundrede lykkedes det Cassini-familien at fuldføre den første videnskabelige opmåling af hele Frankrig. I fire generationer havde familien arbejdet med opgaven og fremstillet La Carte de Cassini. Bogen The Shape of the World forklarer at „Frankrig indtog en førerposition inden for kartografi; derefter fulgte Storbritannien, tæt efterfulgt af Østrig og de tyske stater. I de første årtier af det 19. århundrede gik de øvrige stater i gang med at foretage nationale opmålinger.“ Af opmålinger uden for Europa kan nævnes den store trigonometriske opmåling af Indien som blev påbegyndt i 1817. Målet var at kortlægge hele Indien. Denne opmåling blev ledet af George Everest, som har lagt navn til verdens højeste bjerg.

I nogle tilfælde måtte disse første landmålere leve under kummerlige forhold. Som det fremgår af værket Historical Records of the Survey of India (Historiske optegnelser over opmålingen af Indien), der rækker frem til året 1861, blev landmålerne ofte ramt af voldsom feber, og der siges at kun omkring én ud af hver 70 der blev sendt af sted, vendte tilbage til England. Landmålerne blev også angrebet af vilde dyr, eller levede på sultekost. Til trods for sådanne omstændigheder virkede det meget tiltrækkende på mange mænd at arbejde i det fri og mærke følelsen af en vis uafhængighed.

En gruppe indere kendt som panditerne fik en særlig plads i historien for deres bedrift i Nepal og Tibet. Fremmede kunne i henhold til dekreter og traktater ikke få adgang til disse lande. Nogle landmålere forklædte sig derfor som buddhistiske lamaer (præster) for at komme ind. Som forberedelse til deres hemmelige mission var de hver især blevet oplært i at afmåle en engelsk mile (1,6 kilometer) med 2000 skridt. De brugte en bedekrans med 100 perler til at tælle deres skridt og beregne afstanden.

Mange kendte personer har i større eller mindre grad beskæftiget sig med landmåling, for eksempel de amerikanske præsidenter Washington, Jefferson og Lincoln. Nogle siger at Lincolns politiske succes til dels må tilskrives hans arbejde med landmåling, som bragte ham i tæt kontakt med sine landsmænd.

Landmåling i dag

De landmålinger som bliver foretaget i dag, kan inddeles i tre kategorier. Først er der den matrikulære måling, som bruges når der skal fastlægges ejendomsgrænser. Når et stykke land skal udstykkes til boliger, eller når myndighederne ønsker at bestemme placeringen af nye gader, veje eller landeveje, bruger man landinspektører til at opdele området og udarbejde de nødvendige dokumenter.

For det andet er der den topografiske landmåling, som anvendes til at måle og gengive et landområdes terræn, for eksempel et jordstykkes størrelse, form og hældning, eller vise placeringen af veje, hegn, bevoksning, eksisterende bygninger, tekniske installationer og så videre. Først når civilingeniører, arkitekter, bygningsingeniører og andre fagfolk kender de nøjagtige forhold i forbindelse med jordstykket som skal bebygges, kan de fremstille byggetegningerne. I nogle tilfælde indarbejder de nogle af disse forhold i arbejdstegningerne.

Når man er blevet enige om bygningens form, og når godkendelser, tegninger og lignende er klar så opførelsen kan begynde, er det dog stadig et spørgsmål hvor det hele nøjagtig skal placeres. Det er i denne fase at forbipasserende ofte vil se en landinspektør gøre brug af den tredje form for landmåling, nemlig afsætning af alle vigtige punkter, linjer og koter, højdemarkeringer, for byggearbejderne. På denne måde sikrer man sig at alle tekniske installationer, veje og andet bliver placeret lige præcis der hvor det er angivet på tegningerne.

Mindre landmålinger (under 20 kilometer) kaldes planmålinger. Er de større, kræver de en geodætisk opmåling, som tager hensyn til krumningen af Jordens overflade. Normalt er denne krumning indregnet i et lands koordinatsystem, bestående af længde- og breddegrader.a Dette arbejde udføres med meget stor nøjagtighed.

Inden for opmåling er man i dag også begyndt at gøre brug af særlige satellitsystemer, kaldet GPS-systemer. Landinspektører kan nu ved hjælp af bærbare apparater hurtigt bestemme steder på Jordens overflade med stor nøjagtighed. Andre opmålinger som vi ikke normalt bemærker, er fotogrammetriske (hvilket omfatter brugen af fotografier taget med særlige kameraer monteret på satellitter) og oceanografiske, det vil sige målinger som fastlægger kystlinjen og afgør dybder og geologiske forhold i floder, søer, have og andre vandsamlinger.

Målingernes betydning for os

Golden Gate-broen i Californien i USA, som blev taget i brug i 1937, blev opmålt igen i 1991 for at få dens nøjagtige beliggenhed fastslået. Hvis et jordskælv skulle få broen til at bevæge sig, vil man nu kunne beregne påvirkningen og sætte ind på at bevare broens stabilitet og forebygge ulykker. I mere beskedent omfang har et skisportssted i den amerikanske stat Vermont ansat landinspektører til at forbedre sikkerheden på pisterne og skabe skiforhold i verdensklasse.

I Kina vil man desuden overvåge forandringer i jordskorpen ved at anvende data fra satellitopmålinger. Derved håber man at sikre folk bedre mod jordskælv.b Hvad enten det drejer sig om det hus man bor i, den vej man kører på, det kontor man arbejder i, eller den skole man går på, er det alt sammen blevet opført med hjælp fra en landinspektør.

Landinspektørerne berører vort liv på en meget håndgribelig måde. De har brugt alt lige fra snore til satellitter i et forsøg på at få styr på vores komplicerede verden. Og så længe vi fortsætter med at bygge, vil der uden tvivl stadig være brug for landinspektører. Næste gang du ser en landinspektør som arbejder ved vejkanten, ved du lidt mere om deres krævende profession.

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 22]

Præcisionsinstrumenter

Elektrooptisk afstandsmåler — Beregner afstanden ved at udsende en elektronisk stråle eller impuls som sendes tilbage til instrumentet af reflektorer som er placeret på det punkt der skal lokaliseres.

Teodolitter og totalstationer — En teodolit (til venstre) måler vinkler, og instrumentet viser målingerne i en stærkt forstørret form ved hjælp af et mikroskop og et system af linser, indvendige spejle og prismer. På nogle af de mere nøjagtige teodolitter kan man aflæse vinkler så små som et nysekund, der svarer til en firemilliontedel af en cirkel. En totalstation (til højre) kan foretage elektroniske målinger og oplagre de data som er indsamlet i marken, deriblandt vinkler, afstande og beskrivelser af genstande. Bagefter tager man oplysningerne med tilbage til kontoret, hvor de overføres til en computer så de kan beregnes og man kan lave en udtegning af dem.

[Illustration på side 21]

Et ældre nivellerinstrument

[Illustration på side 21]

Ægyptiske landmålere der benytter snor. De var forløbere for vore dages landinspektører

[Kildeangivelse]

Borromeo/Art Resource, NY