Regnskoven — Hvem kan redde den?

ENHVER som ønsker at løse de problemer regnskoven er berørt af, må først undersøge årsagerne. Problemerne skyldes ikke udelukkende overbefolkningen. Jordens frugtbare områder kan sagtens ernære verdensbefolkningen — og mere til.

I visse lande er man faktisk ikke så begejstret for overproduktion i landbruget, for det får priserne til at falde. Nogle regeringer tilskynder landmænd til at lægge deres jord ud til fritidsfaciliteter som campingpladser, golfbaner eller dyreparker.

Hvad er så årsagen til at jordens skove forsvinder? Vi må kigge efter dybereliggende årsager end dem vi har nævnt indtil nu.

De egentlige årsager til skovødelæggelse

Længe før den nuværende befolkningseksplosion gjorde mange lande i deres jagt efter magt og rigdom sig skyldige i at drive rovdrift på skove. Det Britiske Imperiums behov for tømmer til skibsbygning førte for eksempel til at Englands egen bestand af egetræ, og derefter teakskovene i Burma (nu Myanmar) og Thailand, blev ødelagt. Det samme verdensrige hærgede Indiens skove for at skaffe brændsel til jernstøberierne. Andre skove blev ryddet for at give plads til gummi-, kaffe- og kakaoplantager.

Efter den anden verdenskrig gjorde kædesave og bulldozere det muligt at rydde skov i et langt større omfang. Flere og flere sårbare skove blev plyndret for deres rigdomme.

Store firmaer opkøbte enorme frugtbare jordområder og drev mekaniseret landbrug for at høste salgsafgrøder. Tusinder af landboere mistede deres arbejde og flyttede til byerne. Andre blev opfordret til at flytte ud til regnskovene. Sådanne områder blev ofte markedsført som „jord uden folk til folk uden jord“. Da det endelig gik op for tilflytterne hvor vanskeligt det var at drive landbrug der, var det ofte for sent — store skovstrækninger var ødelagt.

Også korruption blandt myndighedspersoner har betydet dødsdommen for mange skove. En tilladelse til skovhugst er mange penge værd, og der kendes tilfælde hvor uhæderlige myndighedspersoner mod bestikkelse har givet kortfristede tilladelser til firmaer som hensynsløst plyndrer skoven for tømmer.

Den største trussel mod skovenes dyreliv er dog ikke træfældning, men at skovarealerne omdannes til landbrugsjord. Hvis jorden er frugtbar, kan dette i nogle tilfælde forsvares, men ofte har korrupte eller inkompetente myndighedspersoner helt unødvendigt tilladt træfældning og landbrug i skovområder som aldrig kan genetableres.

Skovene bliver også ødelagt af folk som driver ulovlig skovhugst. De fælder hemmeligt værdifulde træer, endda i nationalparker. Undertiden saver de stammer ud til planker inde i selve skoven — hvilket er en uøkonomisk og ulovlig fremgangsmåde. Nogle af de lokale bliver så betalt for at transportere tømmeret ud på cykel eller endda på ryggen. For at undgå kontrolposterne køres det efter mørkets frembrud væk på lastbiler ad øde bjergveje.

Skovrydning og tab af dyreliv er således ikke den uundgåelige konsekvens af befolkningstilvæksten, men er ofte et resultat af dårlig forvaltning, grådig kommercialisme, kriminalitet og korrupte regeringer. Når det forholder sig sådan, hvilket håb er der så for at bevare den mangfoldighed af livsformer som findes i den tropiske regnskov?

Hvilket håb er der for regnskoven?

„Kun en brøkdel af jordens tropeskov bliver forvaltet godt,“ siger bogen The Cutting Edge: Conserving Wildlife in Logged Tropical Forest. Den tilføjer: „Der er for tiden kun få skove, om overhovedet nogle, som med held forvaltes på en bæredygtig måde.“ En bæredygtig forvaltning er bestemt mulig, men i realiteten ser man på verdensplan at skovene hurtigt ryddes.

En bemærkelsesværdig undtagelse er Bolivia, hvor 25 procent af den tropiske regnskov er certificeret som bæredygtig skovdrift. Men på verdensplan er tallet måske mindre end én procent — en forstemmende lille del. De fleste tropiske skove bliver der drevet rovdrift på. De virkelige drivkræfter bag denne ødelæggelse er egoisme og griskhed. Hvor fornuftigt er det at håbe på at verdens forretningsfolk og politikere vil dæmme op for denne tendens og i stedet begynde at beskytte menneskehedens uerstattelige arv?

Bogen Forests of Hope slutter med at opstille dette ideal for menneskeheden: „At finde og følge en levevis som gavner alle, og som ikke ødelægger jorden og dens ressourcer.“ Det er et tiltalende mål — men er det realistisk?

Hvad var Skaberens hensigt med jorden og mennesket? Han gav følgende befaling til det første menneskepar: „Fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Gud tillader altså menneskeheden at gøre brug af skaberværket. Men befalingen om at ’råde’ over jorden er ikke en tilladelse til at ødelægge den.

Spørgsmålet er så: Kan menneskene virkelig ændre deres levevis så de „ikke ødelægger jorden og dens ressourcer?“ Disse ord forudsætter en næstekærlighed og en respekt for Guds skaberværk som er en sjældenhed i dag. At håbe på at verdenslederne vil følge en sådan levevis og fremme den er ikke realistisk.

Guds ord forudsiger ikke desto mindre at der vil komme en tid hvor jorden vil være fyldt med mennesker som elsker deres næste og deres Skaber. Bibelen siger: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:9; Salme 37:29; Mattæus 5:5) Læg mærke til at Guds folk holder sig fra at „volde skade“ eller „forårsage ødelæggelse“ fordi de har lært Jehova, den store Skaber, at kende og fået kærlighed til ham. Der er ingen tvivl om at sådanne mennesker vil undgå at ødelægge jorden.

Det er ikke blot en drøm. Allerede nu indsamler og underviser Jehova retsindige mennesker. Millioner over hele jorden har ved at studere Bibelen lært om en livsform som er grundlagt på selvopofrende kærlighed til andre. (Johannes 13:34; 1 Johannes 4:21) Dette blad, og dets søsterblad Vagttårnet, udgives for at hjælpe alle, også dig, til at lære denne livsform at kende og følge den. Der findes ikke noget som kunne gavne dig mere.

[Illustration på side 10]

Mennesket vil tage vare på den smukke jord i stedet for at ødelægge den