Toledo — en fascinerende blanding af kulturer fra middelalderen

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SPANIEN

MIDT på Den Iberiske Halvø ligger der et granitbjerg som på tre sider er omgivet af floden Tajo. I århundredernes løb har Tajo gravet en dyb slugt i de klipper som beskytter forbjergets sider. På denne strategisk vigtige klippetop ligger Toledo, en by som er blevet synonym med Spanien og den spanske kultur.

I dag fører det gamle Toledos snævre, krogede gader så at sige den besøgende tilbage til middelalderen. Byens porte, slotte og broer har alle bevaret deres middelalderlige præg og er et tavst vidnesbyrd om den tid da Toledo var en af Europas vigtigste byer.

Dog er Toledo ikke en typisk europæisk by. Selv jernbanestationen har noget orientalsk over sig. Et nærmere blik på Toledos monumenter og kunsthåndværk afslører en by hvor man gennem århundreder har tilegnet sig mange af de færdigheder der var fremherskende i byens forskellige kulturer. I Toledos guldalder, for omkring 700 år siden, blev byen en sand smeltedigel for middelalderkulturerne.

Skiftende kulturer

Før romerne kom til Spanien, havde keltiske og iberiske folkeslag allerede bygget en by på dette strategisk vigtige sted. Romerne gav byen et nyt navn, Toletum (fra latin tollitum, som betyder „hævet til tops“), og gjorde den til provinshovedstad. Den romerske historiker Livius beskriver Toledo som „en lille by, . . . naturligt forskanset ved sin beliggenhed“. Da visigoterne erobrede Spanien efter Romerrigets fald, valgte de Toledo til hovedstad. Det var her kong Reccared i det sjette århundrede forkastede arianismen, et skridt der banede vej for Spanien som center for den ortodokse katolicisme og gjorde Toledo til den mest prominente ærkebiskops hovedsæde.

Den religiøse situation ændrede sig dog da Toledo blev en del af det muslimske kalifat. Den gamle bys snævre gader daterer sig fra denne periode, som varede fra det 8. til det 11. århundrede. Den muslimske tolerance gav dog rum for en fredelig sameksistens mellem kristne, jødiske og mauriske kulturer i Toledo. Men i 1085 erobrede den katolske konge Alfonso VI byen. Trods ændringen i styret fortsatte disse kulturer med at eksistere side om side i flere hundrede år.

Mange af Toledos mest betagende mindesmærker stammer fra middelalderen. Katolske herskere gjorde byen til deres hovedstad, jødiske borgere brugte deres evner på handel og håndværk, og mauriske håndværkere bidrog med deres færdigheder inden for arkitekturen. Lærde fra de tre forskellige trosbekendelser arbejdede sammen i den såkaldte „Oversætterskole i Toledo“. I det 12. og 13. århundrede oversatte de et stort antal oldtidsværker til latin og spansk. En stor mængde videnskabelige værker fra den arabiske kultur blev ligeledes tilgængelig for Vesten, takket være disse oversættere.

Den religiøse tolerance ophørte engang i det 14. århundrede da tusinder af jødiske borgere omkom under religiøse pogromer. Ved den tid hvor Columbus opdagede Amerika, havde den spanske inkvisition oprettet et tribunal i Toledo, og både jøder og muslimer måtte vælge mellem enten at lade sig tvangsomvende eller at blive landsforvist.

Monumenter til minde om fortidens pragt

I dag findes der over hundrede monumenter i Toledos bykerne. Denne historiske rigdom har fået UNESCO til at sætte byen på verdensarvlisten. To af de mest imponerende bygningsværker fra middelalderen er broerne over floden Tajo, hvoraf den ene giver adgang til byen fra øst, og den anden fra vest. Den besøgende vil også have svært ved at overse den massive port Puerta Nueva de Bisagra, som vogter indgangen gennem bymuren.

På afstand er der to monumentale vartegn som dominerer konturerne af Toledo. Fordi Toledo først og fremmest er en religiøs by, domineres bymidten af den store gotiske domkirke. Mod øst ligger et massivt firkantet fort, Alcázar. Op gennem århundrederne har det været romersk prætorium (guvernørbolig), palads for de visigotiske monarker, arabisk fort samt residens for de spanske konger. Det huser nu militærmuseet og et omfattende bibliotek. — Se rammen side 17.

I domkirken og andre af Toledos kirker fremviser man med stolthed malerier af en berømt kunstner som havde slået sig ned i byen. Hans fulde navn var Doménikos Theotokópoulos, bedre kendt som El Greco, „grækeren“. I det område i det gamle jødiske kvarter hvor han engang boede, er der nu et kunstmuseum som indeholder flere af hans malerier.

Måske får man det mest majestætiske indtryk af Toledo når man betragter byen fra højene mod syd. Men vil man rigtig opleve den charmerende by, sker det bedst ved at slentre gennem dens snævre gader. Måske mister man et øjeblik orienteringen, men snart vil man være fuldstændig tryllebundet af de kunstfærdige smågyder, de gamle bygninger, de rigt udsmykkede balkoner og de fristende souvenirbutikker.

Selvom denne gamle by synes tidløs, må turisten dog belave sig på at tage afsked med Toledo. Det bedste sted at gøre det er på sydsiden af Tajofloden. Efterhånden som dagen går på hæld, kaster den nedgående sol et varmt skær over byen, hvis prægtige mindesmærker endnu en gang synes at genspejle dens gyldne tidsalder.

[Ramme/illustrationer på side 17]

TOLEDOS TRE KULTURER

I middelalderen var Toledo delt op i tre forskellige kvarterer hvor henholdsvis katolikker, jøder og muslimer boede og levede i overensstemmelse med deres egne love og skikke. Nogle af deres gamle tilbedelsessteder er nu blevet store turistattraktioner.

➤ En moské fra det tiende århundrede som nu er kendt under navnet San Cristo de la Luz, viser det kunstfærdige murværk der kendetegner den mauriske byggestil. Den er opført i det gamle medinakvarter, hvor byens rige muslimer boede.

➤ Som et vidnesbyrd om Toledos store jødiske samfund, der engang talte en tredjedel af byens befolkning, findes der stadig to middelaldersynagoger, som dog senere er blevet ombygget til katolske kirker. Santa María la Blanca er den ældste, og ligesom i moskéen herover har den mange rigt ornamenterede indvendige søjler. En større synagoge, El Tránsito (i midten til højre), er nu indrettet til et sefardisk museum for jødisk kultur.

➤ Bygningen af Spaniens største gotiske domkirke begyndte i det 13. århundrede, og der gik over 200 år før den stod færdig.

[Box/illustrationer på side 18]

UDSØGTE SVÆRD OG SØD MARCIPAN

I over to hundrede år har byens smede fremstillet sværd, og navnet Toledo er blevet synonymt med første klasses stål. Både Hannibals hære og de romerske legioner benyttede disse sværd, som var fremstillet ved floden Tajo. Da mauriske kunsthåndværkere århundreder senere fik lyst til at forskønne deres sværd og rustninger fra Toledo, begyndte de at forsyne dem med damascerede graveringer. Kopien af et sværd som det der ses til venstre, er et eksempel på dette. (Se Vågn op! for 22. januar 2005, artiklen „Mønstre af guld indlagt i stål“). Nu om dage har de fleste souvenirbutikker en betragtelig samling af sværd foruden den obligatoriske rustning. Sværdene bruges som samlerobjekter og kan kun købes som souvenirs eller måske ses på film.

Endnu en tradition i Toledo er produktionen af marcipan, hvis oprindelse går helt tilbage til arabernes erobring af byen. Spanien havde allerede vidtstrakte lunde med mandeltræer da muslimerne ankom, men sukker, en anden vigtig ingrediens i marcipan, havde de ikke. Mindre end 50 år efter at muslimerne havde overtaget styret, begyndte man i det sydlige Spanien at plante sukkerrør. Omkring det 11. århundrede var marcipan blevet en Toledo-specialitet og har lige siden glædet enhver kender. Der er nu forretninger i Toledo som udelukkende handler med marcipan, der ofte er formet til små statuetter. Intet besøg i Toledo vil være fuldendt hvis ikke man smager disse lækkerier, der simpelt hen får tænderne til at løbe i vand.

[Kildeangivelse]

Agustín Sancho

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

PORTUGAL

SPANIEN

Toledo

Madrid

[Illustration på side 18]

San Martin-broen