Livets væske
VAND er en gåde. Det er både simpelt og komplekst. Hvert vandmolekyle består af blot tre atomer — to brintatomer og et iltatom. Alligevel forstår forskerne stadig ikke fuldt ud den måde vandmolekyler opfører sig på. Vi ved dog alle at vand er en betingelse for liv. I alt levende udgør vand cirka 80 procent (vægtprocent). Lad os se på blot fem egenskaber ved denne fantastiske væske.
1. Vand kan optage en masse varme uden at dets temperatur stiger væsentligt, og er på den måde med til at regulere klimaet.
2. Vand udvider sig når det fryser til is, med det resultat at isen stiger op til overfladen og danner et isolerende lag. Hvis vand ligesom andre væsker fik en større vægtfylde når det frøs, ville vandet i søer, floder og have fryse nedefra, og alt ville til sidst blive begravet i is!
3. Vand er meget transparent, og det gør at organismer der er afhængige af lys, kan overleve på store dybder.
4. Vand har en overfladespænding som får dets overflade til at virke som en elastisk membran. Det bevirker at insekter kan bevæge sig på vandet i en sø, og at vand kan danne dråber. Det bidrager også til hårrørsvirkningen, som gør at vand kan stige op i selv de højeste træer.
5. Vand er det bedste opløsningsmiddel man kender. Ilt, kuldioxid, salte, mineraler og mange andre vigtige stoffer kan alle opløses i vand.
Nødvendig for Jordens ’klimaanlæg’
Havene dækker cirka 70 procent af jordoverfladen og spiller derfor en fremtrædende rolle i forbindelse med reguleringen af klimaet på Jorden. Der er et tæt samspil mellem havene og atmosfæren idet der sker en konstant udveksling af varme, vand, gasser og bevægelse (mellem vind og bølger). Havene og atmosfæren er også fælles om at transportere varme fra troperne til polerne og på den måde regulere temperaturerne på Jorden. En forudsætning for de fleste organismers overlevelse er at temperaturerne holder sig inden for det område hvor vand stadig er flydende. „Det lader til at Jorden har ramt helt rigtigt,“ siger bogen Rare Earth — Why Complex Life Is Uncommon in the Universe.
Men Jorden er selvfølgelig en virkning, ikke en årsag. Var årsagen ’tilfældet’ eller en vís og kærlig Skaber? Bibelen peger på det sidste. (Apg. 14:15-17) I den følgende artikel vil vi se på yderligere vidnesbyrd der støtter Bibelens synspunkt — nemlig de forbløffende kredsløb der holder vores planet ren og i god stand.
[Ramme på side 7]
BIBELEN ER VIDENSKABELIGT KORREKT
Jorden svæver frit i rummet. „Han udspænder norden over det tomme, hænger jorden på intet.“ — Job 26:7, udtalt cirka år 1613 f.v.t.
Jorden er rund. „Det er Ham der bor over jordens kreds.“ — Esajas 40:22, skrevet cirka år 732 f.v.t.
Vand indgår i et kredsløb. „Alle regnfloderne løber i havet . . . Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ — Prædikeren 1:7, skrevet før år 1000 f.v.t.
Universet er styret af love. „Jeg [Jehova] . . . havde fastsat . . . forskrifterne [eller lovene] for himmelen og jorden.“ — Jeremias 33:25, skrevet før år 580 f.v.t.
[Kildeangivelse på side 7]
Magnetosfæren: NASA/Steele Hill; polarlys: Collection of Dr. Herbert Kroehl, NGDC; rev: Stockbyte/Getty Images