Føler Gud med os?

OM FORMIDDAGEN den 1. november 1755 blev Portugals hovedstad, Lissabon, rystet af et jordskælv. Det forårsagede store brande og en tsunami der ødelagde en stor del af byen og dræbte tusindvis af mennesker.

Efter jordskælvet i Haiti i 2010 kunne man læse følgende i en leder i den canadiske avis National Post: „Alle store tragedier sætter menneskers tro på en højere magt på prøve. Men nogle mere end andre, ligesom denne nutidige gentagelse af [den store tragedie i] Lissabon.“ Artiklen konkluderede: „Det ser ud til at Gud har forladt Haiti.“

Den Almægtige Gud, Jehova, har ubegrænset magt, også til at fjerne lidelser. (Salme 91:1) Desuden kan vi være sikre på at han føler med os. Hvorfor?

Gud har medfølelse med dem der lider. Da israelitterne var trælle i Egypten og blev mishandlet, sagde Gud til Moses: „Jeg har virkelig set nøden hos mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres skrig over deres arbejdsfogeder, for jeg kender jo deres lidelser.“ (2 Mosebog 3:7) Hvad viser dette? At Gud ikke er ufølsom over for menneskers lidelser. Tværtimod. Profeten Esajas skrev mange hundrede år senere om israelitterne: „I al deres kval var det en kval for [Gud].“ — Esajas 63:9.

„Alle hans veje er rette.“ (5 Mosebog 32:4) Gud er retfærdig og upartisk i alt hvad han gør. „Han vogter sine loyales vej“, men han vil også „give dem trængsel til gengæld som volder [de retfærdige] trængsel“. (Ordsprogene 2:8; 2 Thessaloniker 1:6, 7) Der siges om Gud at han „ikke tager parti for stormænd og ikke udmærker rig for fattig, fordi de alle er hans hænders værk“. (Job 34:19, da. aut). Gud ved også hvordan man bedst fjerner menneskers lidelser. Som en kontrast hertil kan menneskers løsninger sammenlignes med det at sætte et plaster på et skudsår. Plasteret skjuler måske såret, men gør ikke noget ved det dybereliggende problem, og det lindrer slet ikke offerets lidelser.

Gud er „barmhjertig og nådig . . . og rig på loyal hengivenhed“. (2 Mosebog 34:6) Den måde ordet „barmhjertighed“ anvendes på i Bibelen, henleder tanken på den inderlige medfølelse og medlidenhed der får mennesker til at hjælpe hinanden. Det hebraiske rodord der gengives med „nådig“, er blevet defineret som „en dybtfølt reaktion hos en person som har noget at give til en anden der har et behov“. Ifølge opslagsværket Theological Dictionary of the Old Testament indeholder det ord der er gengivet med „loyal hengivenhed“, tanken om „indgriben til gavn for en der er ramt af ulykke eller er i nød“. Jehova Gud føler ikke bare med et menneske der lider; hans barmhjertighed, nåde og loyale hengivenhed får ham også til at yde hjælp. Vi kan derfor have tillid til at han vil fjerne lidelser.

I den forrige artikel blev der peget på tre årsager til en stor del af menneskers lidelser, og ingen af dem kan tilskrives Gud. Lad os nu se nærmere på hvad der ligger bag disse årsager.

Til at begynde med lod Adam sig lede af Gud. Men da han fik valget, besluttede han at forkaste Guds vejledning for at se hvad uafhængighed af Gud ville føre til. Han lod hånt om Jehovas advarsel som er nedskrevet i Første Mosebog 2:17: ’Du skal visselig dø.’ Følgen af at Adam nægtede at underlægge sig Guds fuldkomne ledelse, var synd og ufuldkommenhed. Bibelen forklarer: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ (Romerne 5:12) Men Gud vil fjerne syndens virkninger.

Som nævnt ovenfor forkastede Adam Guds vejledning — den selv samme vejledning der ville sikre menneskene mod at lide skade — endog i tilfælde af naturkatastrofer. Man kan sammenligne hans beslutning med at en patient nægter at lade sig behandle af en kompetent og erfaren læge. Hvis patienten lukker øjnene for farer og eventuelle komplikationer som lægen kender til, kan det gå ud over ham selv. Noget lignende gør sig gældende med menneskets misrøgt af jorden — hvilket omfatter uforsvarlige byggemetoder og uvidenhed om naturkræfterne — der ofte er medvirkende faktorer til naturkatastrofer. Gud vil imidlertid ikke tillade at denne situation fortsætter for evigt.

Hvorfor gav Gud Satan lov til at herske over verden efter at Satan havde gjort oprør? „Ethvert nyt regime der kommer til magten, har en kort periode hvor det kan klandre det tidligere styre for de problemer det står over for,“ siger en bog. Hvis Jehova for tidligt i forløbet havde fjernet Satan, „denne verdens hersker“, kunne Satan have klandret den tidligere hersker, Gud, for sin utilstrækkelighed. (Johannes 12:31) Men ved at Gud har ladet noget tid gå hvor Satan fuldt ud har kunnet udøve sit herredømme over jorden, er det blevet bevist at Satan ikke duer som hersker. Hvordan kan vi så være sikre på at lidelserne vil blive fjernet? Det spørgsmål mangler vi endnu at få svar på.