Kapitel 28
Et kærligt forhold til andre
1. (a) Hvordan kan du blive en del af Guds organisation? (b) Hvilken befaling må du så adlyde?
EFTERHÅNDEN som du vokser i kundskab om og værdsættelse af Jehova Gud og hans hensigter, vil du få lyst til at komme regelmæssigt sammen med andre der har den samme tro og det samme håb. Derved bliver du en del af Guds synlige organisation, som er et sandt kristent broderskab. „Elsk hele brodersamfundet“ vil da være en befaling som også gælder dig. — 1 Peter 2:17; 5:8, 9.
2. (a) Hvilket nyt bud gav Jesus sine disciple? (b) Hvad fremgår klart af udtrykket „hinanden“? (c) Hvor vigtigt er det at have kærlighed?
2 Jesus Kristus understregede hvor vigtigt det er at hans disciple har kærlighed til hinanden. Han sagde til dem: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden . . . På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Udtrykket „hinanden“ viser at alle sande kristne skulle være samlet i ét samfund eller én organisation. (Romerne 12:5; Efeserne 4:25) Og denne organisation skulle være kendetegnet af medlemmernes indbyrdes kærlighed. Hvis man ikke har kærlighed, er alt andet til ingen nytte. — 1 Korinter 13:1-3.
3. Hvordan understreger Bibelen betydningen af at vise kærlighed til sine medkristne?
3 Derfor fik de første kristne ofte sådanne påmindelser som: ’Vis inderlig hengivenhed for hinanden.’ ’I skal acceptere hinanden.’ „Vær ved kærlighed trælle for hinanden.“ „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende.“ „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ ’Bliv ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden.’ „Hold fred med hinanden.“ „Hav inderlig kærlighed til hinanden.“ — Romerne 12:10; 15:7; Galaterne 5:13; Efeserne 4:32; Kolossenserne 3:13, 14; 1 Tessaloniker 5:11, 13; 1 Peter 4:8; 1 Johannes 3:23; 4:7, 11.
4. (a) Hvoraf fremgår det at de kristne også må elske andre end deres trosfæller? (b) Hvem skal de især vise kærlighed?
4 Det vil dog ikke sige at sande kristne kun skal elske dem der, ligesom de selv, hører til Guds menighed. Deres kærlighed skal også omfatte andre. Bibelen tilskynder dem til at vokse i kærlighed „til hinanden og til alle“. (1 Tessaloniker 3:12; 5:15) Apostelen Paulus viste en ligevægtig holdning da han skrev: „Lad os . . . gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) De kristne skal med andre ord elske alle, også deres fjender, men især deres trosfæller i Guds menighed, deres åndelige brødre og søstre. — Mattæus 5:44.
5. Hvoraf fremgår det at de sande kristne altid har været kendt for deres kærlighed?
5 De første kristne var velkendte for deres indbyrdes kærlighed. Ifølge forfatteren Tertullian, der levede i det andet århundrede, sagde folk om dem: ’Se hvor de elsker hinanden og hvor de er rede til at dø for hinanden!’ Den samme kærlighed ses blandt sande kristne i dag. Men betyder det at der aldrig opstår problemer eller uoverensstemmelser mellem sande kristne?
UFULDKOMMENHEDEN SPILLER IND
6. Hvorfor synder endog sande kristne undertiden mod hinanden?
6 Som du ved fra Bibelen, har vi alle arvet ufuldkommenheden fra vore første forældre, Adam og Eva. (Romerne 5:12) Vi er derfor tilbøjelige til at handle forkert. „Vi fejler alle mange gange,“ siger Bibelen. (Jakob 3:2; Romerne 3:23) Du må derfor være forberedt på at medlemmerne af Guds menighed også er ufuldkomne og undertiden gør noget der ikke er rigtigt. Det kan føre til problemer og vanskeligheder, selv blandt sande kristne.
7. (a) Hvorfor måtte Evodia og Syntyke tilskyndes til at være enige? (b) Hvoraf fremgår det at de, når det kom til stykkket, var gode kristne?
7 Lad os for eksempel betragte forholdet mellem to kvinder, Evodia og Syntyke, i menigheden i Filippi. Apostelen Paulus skrev: „Evodia tilskynder jeg og Syntyke tilskynder jeg til at være enige i Herren.“ Hvorfor tilskyndede Paulus specielt disse to kvinder til at være enige? Der var åbenbart opstået en konflikt imellem dem. Bibelen fortæller ikke hvad det drejede sig om. Måske var de af en eller anden grund blevet skinsyge på hinanden. Men på bunden var de gode kristne. De havde haft troen i lang tid og havde nogle år i forvejen forkyndt budskabet sammen med Paulus. Han skrev derfor til menigheden: „Bliv ved med at hjælpe disse kvinder som har kæmpet skulder ved skulder med mig i forbindelse med den gode nyhed.“ — Filipperne 4:1-3.
8. (a) Hvilken uoverensstemmelse opstod der mellem Paulus og Barnabas? (b) Hvad kunne du have tænkt hvis du havde overværet dette optrin?
8 På et tidspunkt opstod der også en uoverensstemmelse mellem apostelen Paulus og hans rejsefælle Barnabas. Da de skulle af sted på deres anden missionsrejse ville Barnabas gerne tage sin fætter Markus med. Men Paulus ønskede ikke at have Markus med, for han havde forladt dem og var taget hjem under deres første missionsrejse. (Apostelgerninger 13:13) Bibelen siger: „Det kom til et skarpt opgør, så at de skiltes fra hinanden.“ (Apostelgerninger 15:37-40) Hvad ville du have tænkt hvis du havde overværet det? Ville du have ment at Paulus og Barnabas ikke kunne høre til Guds menighed, sådan som de opførte sig?
9. (a) Hvilken synd begik Peter, og hvad var årsagen? (b) Hvad gjorde Paulus da han blev klar over det?
9 Ved en anden lejlighed handlede apostelen Peter forkert. Han holdt op med at komme sammen med hedningekristne af frygt for at blive ringeagtet af nogle jødekristne der med urette så ned på deres ikke-jødiske brødre. (Galaterne 2:11-14) Da apostelen Paulus så hvad Peter gjorde, fordømte han Peters urette adfærd i alle påhør. Hvordan ville du have følt det hvis du var Peter? — Hebræerne 12:11.
UOVERENSSTEMMELSER BILÆGGES I KÆRLIGHED
10. (a) Hvordan reagerede Peter da han blev irettesat? (b) Hvad kan vi lære af Peters eksempel?
10 Peter kunne være blevet vred på Paulus. Han kunne være blevet fornærmet over at Paulus irettesatte ham for alles øjne. Men det blev han ikke. (Prædikeren 7:9) Peter var ydmyg. Han tog imod irettesættelsen, og han lod den ikke kølne hans kærlighed til Paulus. (1 Peter 3:8, 9) Læg mærke til hvordan Peter senere omtalte Paulus i et opmuntrende brev til sine medkristne: „Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse, ligesom også vor elskede broder Paulus ifølge den visdom der er givet ham, har skrevet til jer.“ (2 Peter 3:15) Ja, Peter lod kærligheden dække over problemet, der i dette tilfælde skyldtes hans egen urette adfærd. — Ordsprogene 10:12.
11. (a) Hvordan viste Paulus og Barnabas, på trods af deres skarpe opgør, at de var sande kristne? (b) Hvad kan vi lære af deres eksempel?
11 Hvordan så med striden mellem Paulus og Barnabas? Den blev også bilagt i kærlighed. Da Paulus senere skrev til menigheden i Korint, omtalte han Barnabas som en nær medarbejder. (1 Korinter 9:5, 6) Og selv om Paulus måske havde grund til at betvivle værdien af Markus som rejseledsager, voksede denne unge mand efterhånden til modenhed, så Paulus senere kunne skrive til Timoteus: „Tag Markus og bring ham med dig, for han er nyttig for mig og kan gøre tjeneste.“ (2 Timoteus 4:11) Vi kan tage ved lære af dette eksempel på bilæggelse af uoverensstemmelser.
12. (a) Hvorfor kan vi antage at Evodia og Syntyke fik bragt deres mellemværende i orden? (b) Hvorfor er det, ifølge Galaterbrevet 5:13-15, vigtigt at kristne løser deres uoverensstemmelser i kærlighed?
12 Hvordan gik det så med Evodia og Syntyke? Fik de også bilagt deres uoverensstemmelse, idet de lod kærligheden dække over de synder de måske havde begået mod hinanden? Bibelen fortæller ikke hvordan det gik. Men eftersom de var gode kristne der havde kæmpet skulder ved skulder med Paulus i hans tjeneste, kan vi sikkert antage at de ydmygt tog imod den vejledning han gav dem. Da Paulus’ brev var kommet, kan vi forestille os at de er gået hen til hinanden og har bragt deres mellemværende i orden i kærlighedens ånd. — Galaterne 5:13-15.
13. Hvilket eksempel har Jehova Gud sat med hensyn til at vise kærlighed?
13 Der vil måske også være nogle i menigheden som du har svært ved at komme ud af det med. Men selv om der måske er nogle som endnu har meget at lære med hensyn til at udvikle sande kristne egenskaber, så tænk over dette: Venter Jehova Gud indtil vi har aflagt alle vore dårlige egenskaber og vaner før han viser os kærlighed? Nej, Bibelen siger: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Romerne 5:8) Vi må følge Guds eksempel og elske selv dem der handler forkert og tåbeligt. — Efeserne 5:1, 2; 1 Johannes 4:9-11; Salme 103:10.
14. Hvilken vejledning gav Jesus om ikke at være kritisk over for andre?
14 Eftersom vi alle er ufuldkomne, lærte Jesus at vi ikke skulle være kritiske over for hinanden. Andre har naturligvis deres fejl, men det har vi også. „Hvorfor ser du da strået i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje?“ spurgte Jesus. (Mattæus 7:1-5) Når vi tænker på dette, hjælpes vi til at komme godt ud af det med vore brødre og søstre.
15. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi tilgiver andre, selv om vi har en grund til klage imod dem? (b) Hvordan viste Jesus med lignelsen i Mattæus, kapitel 18, at vi må være tilgivende?
15 Det er absolut nødvendigt at vi er barmhjertige og tilgivende. Det er muligt at du virkelig har noget at udsætte på en broder eller en søster. Men husk den bibelske vejledning: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ Hvorfor skulle du tilgive andre, hvis du har en gyldig grund til klage imod dem? Fordi ’Jehova frit har tilgivet dig’, lyder Bibelens svar. (Kolossenserne 3:13) Og hvis vi skal opnå hans tilgivelse, sagde Jesus, må vi nødvendigvis tilgive andre. (Mattæus 6:9-12, 14, 15) Ligesom kongen i en af Jesu lignelser har Jehova tilgivet os tusinder af gange. Kan vi da ikke tilgive vore brødre nogle få gange? — Mattæus 18:21-35 Ordsprogene 19:11.
16. (a) Hvordan er kærligheden til Gud forbundet med kærligheden til vore medkristne, ifølge Første Johannesbrev 4:20, 21? (b) Hvad må du gøre hvis din broder har noget imod dig?
16 Vi kan simpelt hen ikke sige at vi praktiserer sandheden hvis vi samtidig behandler vore brødre og søstre ukærligt og nægter at tilgive dem. (1 Johannes 4:20, 21; 3:14-16) Så hvis du nogen sinde får noget imod en medkristen, må du ikke holde op med at tale med ham. Bliv ikke krænket, bær ikke nag, men få sagen ud af verden i kærlighedens ånd. Og hvis du har syndet mod din broder, så vær parat til at sige undskyld og bede om tilgivelse. — Mattæus 5:23, 24.
17. Hvordan bør du optræde hvis nogen foruretter dig?
17 Men hvad nu hvis én direkte fornærmer dig eller foruretter dig? Bibelen giver dette råd: „Sig ikke: ’Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig.’“ (Ordsprogene 24:29; Romerne 12:17, 18) Jesus Kristus sagde: „Uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til.“ (Mattæus 5:39) En lussing gives ikke i første række for at gøre én fysisk skade, men for at fornærme én, ægge én til strid. Jesus lærte altså sine disciple at de skulle undgå at lade sig inddrage i en strid eller et skænderi. Fremfor at ’gengælde skade med skade eller skældsord med skældsord’ bør du „søge fred og jage efter den“. — 1 Peter 3:9, 11; Romerne 12:14.
18. Hvad kan vi lære af det eksempel Gud sætter ved at vise kærlighed til alle mennesker?
18 Husk at vi må ’elske hele brodersamfundet’. (1 Peter 2:17) Jehova Gud har sat eksemplet. Han viser ingen personsanseelse. Han regner alle racer for lige. (Apostelgerninger 10:34, 35; 17:26) De der bliver beskyttet under den kommende „store trængsel“ bliver udtaget fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:9, 14-17) Vi må derfor ikke elske nogen mindre fordi de har en anden hudfarve, nationalitet eller social stilling end vi selv.
19. (a) Hvordan bør vi betragte og behandle vore medkristne? (b) Hvilken forret kan vi få?
19 Lær alle i din menighed godt at kende, og du vil komme til at elske dem og sætte pris på dem. Behandl de ældre som fædre og mødre, og de yngre som brødre og søstre. (1 Timoteus 5:1, 2) Det er i sandhed en forret at høre med til Guds synlige organisation, der er som en stor familie hvori der råder indbyrdes kærlighed. Tænk på hvor dejligt det vil være at leve evigt i det jordiske paradis sammen med denne kærlige familie? — 1 Korinter 13:4-8.
[Illustration på side 233]
Hvad kan vi lære af tilfældet med Evodia og Syntyke?
[Illustration på side 235]
Betød striden mellem Paulus og Barnabas at de ikke hørte til Guds organisation?
[Illustration på side 236]
Sande kristne lader kærligheden dække over uoverensstemmelser
[Illustration på side 237]
I Guds organisation behandler alle i kærlighed hinanden som ligestillede