Hvordan man overvinder indvendinger
Bemærk: Menneskers fremtidige liv afhænger af deres indstilling til Jehova Gud og hans rige ved Kristus Jesus. Budskabet om Guds rige er storslået og viser hen til det eneste pålidelige håb for menneskene. Det er et budskab der forandrer menneskers liv. Vi ønsker at alle skal høre det. Vi forstår at kun et mindretal vil tage imod det, men vi ved at folk i hvert fald må høre det hvis de skal have forudsætninger for at træffe et valg. Dog er det ikke alle der vil lytte, og vi prøver ikke at tvinge dem. Men med lidt skønsomhed er det undertiden muligt at vende en indvending som har til formål at afvise forkynderen, til en mulighed for en samtale. Her er nogle eksempler på hvad erfarne forkyndere har gjort for at finde frem til dem der fortjener at høre budskabet. (Matt. 10:11) Vi anbefaler ikke at man lærer disse svar udenad, men at man får fat i tanken, gengiver den med sine egne ord og udtrykker den på en måde der vidner om ægte interesse for den man taler med. Gør man det, kan man have tillid til at de der af hjertet er modtagelige vil lytte og reagere positivt på det Jehova gør for at drage dem til det frelsesmiddel han i sin kærlighed har tilvejebragt. — Joh. 6:44; Apg. 16:14.
’DET HAR INGEN INTERESSE’
● ’Må jeg have lov at spørge: Er det Bibelen eller er det religion i almindelighed du ikke er interesseret i? Jeg spørger fordi vi møder mange som på et tidspunkt har været religiøse men som ikke går i kirke længere fordi de synes der er så meget hykleri dér (eller: fordi de synes at religion blot er et pengeforetagende; eller: fordi de mener at kirkerne blander sig for meget i politik; osv.). Dette godkendes heller ikke i Bibelen. Derimod giver den os det eneste grundlag for at se fremtiden i møde med tillid.’
● ’Hvis du mener at du ikke er interesseret i bare en anden religion, så forstår jeg det udmærket. Men højst sandsynligt er du interesseret i hvilken fremtid vi kan forvente i betragtning af truslen om en atomkrig (eller: hvordan vi kan beskytte vore børn mod stofmisbrug; eller: hvad der kan gøres ved kriminaliteten så vi ikke behøver at være bange for at gå på gaden; osv.). Kan du se nogen mulighed for en løsning?’
● ’Du har måske allerede en tro? . . . Tror du der kommer en tid da alle mennesker vil være forenede i den samme tro? . . . Hvad er der i vejen, siden mange tror så forskelligt? . . . Hvilket grundlag skal troen hvile på?’
● ’Jeg forstår så udmærket at du siger det. For nogle få år siden sagde jeg det samme. Men jeg læste noget i Bibelen der fik mig til at se anderledes på det. (Vis den besøgte hvad det var.)’
● ’Vil det interessere dig hvis jeg kan vise dig i Bibelen hvordan vi kan få vore afdøde venner og slægtninge at se igen (eller: hvad den egentlige hensigt med livet er; eller: hvordan den kan hjælpe os til at få et bedre familieliv; osv.)?’
● ’Hvis du mener at du ikke er interesseret i at købe noget, så lad mig straks fortælle at jeg ikke kommer for at gøre forretning. Det jeg kommer med, har at gøre med hvordan man kommer til at leve på en jord der er som et paradis, hvor der ikke er sygdom og kriminalitet, og hvor man lever i fred med sine medmennesker. Ville du ikke være interesseret i det?’
● ’Sådan plejer du måske at sige når Jehovas vidner kommer til døren? . . . Har du nogen sinde tænkt på hvorfor vi bliver ved med at komme og hvad det egentlig er vi gerne vil sige? . . . Ganske kort: Jeg er kommet fordi jeg ved noget som du også bør vide. Hvorfor ikke høre hvad det er?’
’JEG ER IKKE INTERESSERET I RELIGION’
● ’Jeg tror jeg ved hvad De mener. Oprigtig talt kan man jo ikke sige at kirkerne gør denne verden til et sikrere sted at leve, vel? . . . Må jeg have lov at spørge om De altid har set sådan på det? . . . Men De tror da på Gud, ikke?’
● ’Der er en masse mennesker der har den samme opfattelse som du. Religion har ikke været til nogen hjælp for dem. Det er netop en af grundene til at vi kommer til døren — fordi kirkerne ikke har fortalt folk sandheden om Gud og hans storslåede hensigt med menneskene.’
● ’Nej, men jeg er da sikker på at du er interesseret i din egen fremtid. Ved du at Bibelen har forudsagt netop de forhold der er i verden i dag? . . . Og den viser også hvad resultatet vil blive.’
● ’Har du altid set sådan på det? . . . Hvad mener du om fremtiden?’
’JEG ER IKKE INTERESSERET I JEHOVAS VIDNER’
● ’Sådan er der mange der siger. Har De nogen sinde tænkt på hvorfor sådan nogen som jeg frivilligt går ud og besøger folk, selv om vi ved at langt de fleste ikke er interesseret? (Gengiv essensen af Mattæus 25:31-33, der viser at der nu foregår en adskillelse af alle mennesker og at deres reaktion på budskabet om Guds rige er af afgørende betydning for hvilken side de stilles på. Eller gengiv essensen af Ezekiel 9:1-11, der viser at alle mennesker i dag ’mærkes i panden’ på grundlag af deres reaktion på budskabet om Guds rige, og at dette betyder at de enten bevares eller ødelægges under den store trængsel.)’
● ’Jeg forstår hvad De mener, for jeg sagde det samme. Men en dag besluttede jeg at give dem en fair chance og høre på en af dem, og så fandt jeg ud af at det jeg havde hørt om dem, ikke var sandt. (Nævn en almindelig falsk anklage og forklar derpå hvad vi tror.)’
● ’For ikke så lang tid siden sagde jeg det samme til et Jehovas vidne der kom til min dør. Men lige før han gik, stillede jeg et spørgsmål som jeg var sikker på han ikke kunne svare på. Vil De gerne vide hvad det var? . . . (Eksempel: Hvor fik Kain sin kone fra?)’ (Kan kun bruges af dem der virkelig har oplevet dette.)
● ’Hvis De allerede er tilsluttet en kirke, forstår jeg hvad De mener. Deres religion betyder uden tvivl meget for Dem. Men jeg tror De vil være enig med mig i at vi begge er interesseret i (nævn et passende emne).’
● ’Du er måske allerede tilsluttet en kirke? Må jeg have lov at spørge hvilken kirke det er? . . . Vi taler med mange der hører til den kirke. Hvad mener du så om (nævn det emne du har tænkt dig at tale om)?’
● ’Det forstår og respekterer jeg. Grunden til at vi — min kone (søn, datter) og jeg — kommer, er at vi gerne vil se folk leve sammen i fred. Vi er trætte af hver dag i fjernsynet og radioen at høre om uenighed og stridigheder. Det er De sikkert også. . . . Men hvordan skal forholdene blive anderledes? . . . Vi har fundet noget positivt i Bibelens løfter.’
● ’Jeg er da glad for at du siger ligeud hvad du mener. Tør jeg spørge hvad det er ved os du ikke synes om? Er det dét vi fortæller fra Bibelen, eller er det dét at vi kommer til din dør?’
’JEG HAR MIN EGEN TRO’
● ’Det respekterer jeg. Men måske jeg må have lov at spørge om du da tror at der kommer en tid da de der er tilhængere af retfærdighed vil komme til at leve på jorden under retfærdige forhold? . . . Det kunne vi godt tænke os, ikke sandt? . . . Der står her i Bibelen at der kommer en sådan tid. (Sl. 37:29; Matt. 5:5; Åb. 21:4)’
● ’Jeg er da helt enig med dig i at vi hver især skal træffe vores egen afgørelse. Men har du tænkt på at det er en bestemt slags mennesker Gud søger? Læg for eksempel mærke til hvad der siges her i Johannes 4:23, 24. Hvad vil det sige at tilbede Gud ’i sandhed’? . . . Hvad har Gud givet os som kan hjælpe os til at vide hvad der er sandt og hvad der ikke er det? . . . (Joh. 17:17) Læg også mærke til hvad det betyder for os personligt. (Joh. 17:3)’
● ’Har du altid haft en tro? . . . Tror du at menneskene nogen sinde vil blive forenede i én tro eller religion? . . . Jeg har tænkt en del over det på grund af det der står her i Åbenbaringen 5:13. . . . Hvad mon der skal til for at vi kommer til at passe ind i det billede?’
● ’Jeg sætter stor pris på at træffe en der interesserer sig for åndelige emner. Det er der så mange der ikke gør i dag. Må jeg have lov at spørge hvad De mener om Bibelens løfte om at Gud vil gøre op med al ondskab og gøre jorden til et sted hvor kun mennesker der elsker retfærdighed kommer til at leve? Synes De ikke at det er dejligt at tænke på?’
● ’Du deltager måske aktivt i kirkens liv? . . . Må jeg have lov at spørge om der kommer mange i kirken nu om stunder? . . . Synes du at de der kommer i kirken også lever efter Guds ord i det daglige? (Eller: Tror du at de der kommer i kirken er enige om hvordan verdens problemer skal løses?) Vi har fundet at personligt bibelstudium i hjemmet er en hjælp.’
● ’Javel. Jeg går ud fra at du er tilfreds med din tro. De fleste mennesker er imidlertid ikke tilfredse med forholdene som de er i verden. Måske du heller ikke er det? . . . Hvad mon det alt sammen vil ende med?’
● ’Er De så glad for at læse i Bibelen? . . . Får De tid til at læse i den regelmæssigt?’
● ’Jeg er glad for at De siger det, og det respekterer jeg, men jeg er sikker på at De vil være enig med mig i at uanset hvad vi tror, så er vi alle interesseret i verdensfred (eller: i hvordan vi kan beskytte vore børn mod dårlig påvirkning; eller: i at bo iblandt mennesker der tager hensyn til hinanden; eller: i at have et godt forhold til andre mennesker).’
● ’Jeg er glad for at høre at du tager religion alvorligt. Det er der mange som ikke gør i dag. Nogle mener oven i købet at der ikke findes nogen Gud. Hvordan ser du på det? . . . Har du lagt mærke til at Bibelen fortæller os hvad Guds personlige navn er? (Uddyb navnets betydning; Guds egenskaber.) (2 Mos. 6:3; Sl. 83:18)’
● ’Da Jesus sendte sine disciple ud for at forkynde, sagde han at de skulle gå ud til jordens fjerneste egne; de ville derfor møde mange mennesker som havde en anden religion end den de selv havde. (Apg. 1:8) Men han sagde også at de der hungrede og tørstede efter retfærdighed ville høre. Ved du at der var et særligt budskab der skulle bringes ud i dag? (Matt. 24:14) Hvad vil det rige betyde for os?’
’VI ER ALLEREDE KRISTNE HER’
● ’Det er jeg glad for at høre. Så ved De uden tvivl at Jesus selv udførte et arbejde med at gå ud og forkynde for folk i deres hjem, og han gav sine disciple til opgave at gøre det samme. Har De tænkt over hvad der var hovedtemaet i deres forkyndelse? . . . Det er dét vi er kommet for at tale om i dag. (Luk. 8:1; Dan. 2:44)’
● ’Så er jeg sikker på at De vil forstå alvoren i det Jesus sagde her i sin bjergprædiken. Han var meget direkte i sin udtalelse, men han sagde det samtidig kærligt: . . . (Matt. 7:21-23) Det spørgsmål vi må stille os selv er da: Hvor godt kender jeg min himmelske Faders vilje? (Joh. 17:3)’
’JEG HAR TRAVLT’
● ’Så skal jeg fatte mig i korthed. Jeg taler i dag med folk om . . . (Giv dit tema i én eller to sætninger) og udveksler nogle få tanker med dem i den forbindelse.’
● ’Det forstås. Så vil jeg være glad for at komme en anden gang når det er mere belejligt. Men før jeg går, vil jeg gerne gøre opmærksom på blot et enkelt sted i Bibelen som kan give stof til eftertanke.’
● ’Det forstår jeg. Som husmoder (eller: familiefader, skoleelev, studerende) har jeg selv en fuldt besat dag. Så jeg skal fatte mig i korthed. Vi befinder os alle sammen i en alvorlig situation. Bibelen viser at vi står lige over for den tid da Gud vil tilintetgøre den nuværende onde verdensorden. Men Bibelen viser også at nogle vil overleve. Spørgsmålet er: Hvad skal vi — De og jeg — gøre for at være blandt dem? Bibelen giver svar på det spørgsmål. (Zef. 2:2, 3)’
● ’Ved du hvad: Det er netop derfor jeg kommer. Vi har alle travlt — så travlt at det der virkelig har betydning undertiden bliver forsømt, er det ikke rigtigt? . . . Jeg skal gøre det meget kort, men jeg er sikker på at du vil være interesseret i at se blot dette ene sted i Bibelen. (Luk. 17:26, 27) Der er ingen af os der ønsker at være i den situation, vel? Vi må derfor tage os tid i vor travle tilværelse til at gøre os bekendt med hvad Bibelen siger. (Fremhold tilbudet kort.)’
● ’Vil det passe bedre hvis vi vender tilbage om cirka en halv time, efter at vi har foretaget nogle andre besøg her i nabolaget?’
● ’Så skal jeg ikke opholde Dem. Måske jeg må ringe på en anden dag. Men før jeg går, vil jeg gerne give Dem lejlighed til at modtage dette særlige tilbud. (Vis månedens tilbud.) Denne bog indeholder et kursus der gør én bekendt med Bibelens svar på sådanne spørgsmål som (nævn et eller to emner).’
● ’Jeg er ked af at jeg er kommet i et ubelejligt øjeblik. Som De måske kan tænke er jeg et af Jehovas vidner. Jeg ville blot udveksle nogle tanker med Dem fra Bibelen. Men da De ikke har tid lige nu, vil jeg gerne give Dem denne folder, der handler om (nævn emnet). Den er hurtigt læst, og jeg er sikker på at De vil finde den interessant.’
● ’Det forstår jeg så godt. Det er næsten som om der ikke er tid nok til at få alting gjort. Men har De nogen sinde tænkt på hvor ganske anderledes tilværelsen ville være hvis vi levede evigt? Jeg ved at det måske lyder mærkeligt. Men lad mig vise Dem blot ét sted i Bibelen der viser at dette er muligt. (Joh. 17:3) Det vi har brug for nu er altså at lære Gud og hans søn at kende. Dertil bruger vi disse bøger og blade.’
’HVORFOR KOMMER I SÅ TIT?’
● ’Fordi vi tror vi lever i „de sidste dage“ som Bibelen taler om. Vi synes det er vigtigt at vi alle tænker på hvad udfaldet af tilstandene i verden som de er nu, vil blive. (Nævn en eller to aktuelle begivenheder eller et kendt forhold.) Spørgsmålet er: Hvad skal vi gøre hvis vi skal overleve den nuværende verdensorden?’
● ’Fordi vi elsker Gud og vor næste (vore medmennesker). Det skulle vi jo alle gøre, ikke sandt?’
’JEG KENDER ALT TIL JERES ARBEJDE’
● ’Det er jeg glad for at høre. Du har måske noget familie eller en bekendt som er et af Jehovas vidner? . . . Må jeg have lov at spørge: Tror du på, som Bibelen siger, at vi lever i „de sidste dage“, at Gud snart vil tilintetgøre alt det onde, og at jorden vil blive et paradis hvor mennesker kan leve evigt i fuldkommen sundhed blandt mennesker der virkelig elsker hinanden?’
’VI HAR INGEN PENGE’
● ’Vi er ikke ude for at indsamle penge. Vi tilbyder gratis bibelstudium. Et af de emner der studeres er (brug en kapiteloverskrift fra en af de seneste publikationer). Må jeg bruge et par minutter til at vise hvordan man går frem? Det koster absolut ikke noget.’
● ’Vi er interesserede i mennesker, ikke i deres penge. (Fortsæt med samtaleemnet. Vis derefter vore blade og forklar hvordan man kan have gavn af dem. Efterlad et par numre hvis den besøgte viser interesse og lover at læse dem. Forklar eventuelt at man kan få bladene leveret fast.)’
NÅR NOGEN SIGER: ’JEG ER BUDDHIST’
● Selv om en siger at han er buddhist, er det ikke sikkert han tror det samme som andre buddhister. Den buddhistiske lære er temmelig udflydende, og den fortolkes forskelligt fra person til person. Den japanske buddhisme er helt anderledes end den der findes i det sydøstlige Asien. Der er også forskelle i opfattelsen fra menneske til menneske. Generelt kan følgende punkter dog være en hjælp: (1) Buddhismen anerkender ikke en personlig Gud, en Skaber som en person, men mange buddhister tilbeder hellige statuer og levninger af Buddha. (2) Siddhartha Gautama, der fik titlen Buddha, blev af sine disciple betragtet som det religiøse ideal, som de måtte efterligne. Han opmuntrede til at man søgte klarhed og oplysning ved at studere menneskene ud fra et menneskeligt synspunkt, at frigøre sig fra alle årsager til lidelse ved at udøve selvkontrol, en beherskelse af sindet så man udelukker alt jordisk begær. Han lærte at man på denne måde kunne nå frem til nirvana, en tilstand hvori man er befriet for den stadige gentagelse af genfødelser. (3) Buddhister tilbeder deres forfædre, fordi de betragter dem som ophav til deres liv.
Forslag til en samtale: (1) Understreg når du taler med buddhister, at du ikke tilhører nogen af kristenhedens kirker. (2) Buddhister har respekt for „hellige bøger“, og derfor respekterer de som regel Bibelen. I stedet for at dvæle ved den buddhistiske filosofi, kan man fremhæve Bibelens budskab. Lad dem vide at Bibelen ikke indeholder menneskers filosofiske anskuelser, men er menneskehedens Skabers, Jehova Guds, autoritative ord. Spørg høfligt om du må vise dem et interessant sted i denne hellige bog, Bibelen. (3) Mange buddhister lægger vægt på at leve i fred med deres medmennesker, at have et godt familieliv og at leve et moralsk rent liv. Man kan ofte få en samtale om et af disse emner. (4) Vis at Bibelen peger frem til en retfærdig himmelsk regering over jorden som den virkelige løsning på menneskehedens vanskeligheder. Den fortæller hvordan jordens fremtid vil blive og at mennesker kan komme til at leve evigt i et jordisk paradis. (5) Du kan fremhæve at Bibelen forklarer hvordan livet er opstået, hvad meningen med livet er, de dødes tilstand og håbet om en opstandelse, samt grunden til ondskabens tilstedeværelse. En venlig fremholdelse af de klare sandheder fra Guds ord vil vinde gehør hos mennesker der er ydmyge af hjertet.
Brochuren Breve fra en far er skrevet specielt til gavn for oprigtige buddhister.
NÅR NOGEN SIGER: ’JEG ER HINDU’
● Man må være opmærksom på at den hinduiske filosofi er uhyre kompliceret og ikke følger hvad vi forstår ved normale logiske slutninger. Det kan være en hjælp at have følgende punkter i tanke: (1) Hinduismen lærer at guden Brahman viser sig i tre skikkelser — Brahma, Skaberen, Vishnu, Opretholderen, og Shiva, Ødelæggeren. Men hinduer tænker sig ikke en personlig gud med en individuel eksistens. (2) Hinduer tror at alt i naturen er besjælet, og at denne sjæl aldrig dør, at sjælen gennemløber en uendelig række af reinkarnationer, at de former hvori den genfødes bestemmes af gerninger (Karma), at frigørelse fra dette „endeløse hjul“ kun er mulig ved at undertrykke ethvert fysisk begær, og at hvis dette lykkes, vil sjælen smelte sammen med den universelle ånd. (3) I almindelighed respekterer hinduer andre religioner. De tror at selv om de forskellige religioner indeholder modstridende lærepunkter, fører de alle til den samme sandhed.
I stedet for at prøve at trænge ind i den hinduiske filosofis mange indviklede begreber, er det bedre at fremholde de enkle og tilfredsstillende sandheder der findes i Bibelen. Jehovas kærlige foranstaltning til liv er for alle slags mennesker, og hans ords klare sandheder vil nå ind til hjertet hos dem der hungrer og tørster efter retfærdighed. Kun Bibelen indeholder et velbegrundet håb for fremtiden; kun Bibelen giver et virkelig tilfredsstillende svar på de vigtige spørgsmål som alle mennesker står over for. Giv dem lejlighed til at høre disse svar. Det er af interesse at den hinduiske Rig-Veda-hymne, 10. 121, bærer titlen „Til den ukendte Gud“. I nogle tilfælde kan det være på sin plads at henvise til dette, på samme måde som apostelen Paulus henviste til alteret „For en ukendt gud“ i Athen. (Apg. 17:22, 23) Interessant nok er navnet på hinduguden Vishnu, uden digamma, Ish-nuh, der på kaldæisk betyder „manden Noa“. Man kan her vise hvad Bibelen siger om betydningen af den verdensomspændende vandflod på Noas tid. De der er nedtrykte ved tanken om en endeløs række reinkarnationer kan måske hjælpes med stoffet på siderne 305, 306, under emnet „Reinkarnation“.
Brochurerne Sandheden fra Gud er vejen til frigørelse og Fra Kurukshetra til Harmagedon — Du kan overleve indeholder oplysninger der kan være til gavn for oprigtige hinduer.
NÅR NOGEN SIGER: ’JEG ER JØDE’
● Bliv først klar over hvordan vedkommende betragter sig selv som jøde. Kun få er religiøse. For mange er det at være jøde blot en etnisk betegnelse.
Her er nogle få punkter som det er godt at have i tanke: (1) Religiøse jøder anser det ikke for tilladt at udtale Guds navn. (2) Mange jøder betragter „Bibelen“ som en kristen bog, men hvis man henviser til „De hebraiske Skrifter“, „Skrifterne“ eller „Toraen“, opstår dette problem ikke. (3) Traditionen eller overleveringen indtager en central plads i troen og betragtes af mange religiøse jøder på lige fod med De hellige Skrifter. (4) Nogle vil måske forbinde Jesus Kristus med den grusomme forfølgelse som jøder har været udsat for fra kristenhedens side i Jesu navn. (5) Det er en gennemgående opfattelse at Gud kræver at jøderne overholder sabbaten, hvilket blandt andet indbefatter at man afholder sig fra at have penge mellem hænderne den dag.
For at kunne mødes på fælles grund kunne man sige: (1) ’Uden tvivl kan vi være enige om at vi alle, uanset vor baggrund, står over for de samme problemer i verden i dag. Tror De at der kan findes en varig løsning på de store problemer som vor generation står ansigt til ansigt med? (Sl. 37:10, 11, 29; Sl. 146:3-5; Dan. 2:44)’ (2) ’Vi hører ikke til nogen af kristenhedens kirker og tror ikke på en treenighed, men vi tilbeder Abrahams Gud. Vi interesserer os især for hvad der er sandhed i religiøs henseende. Tør jeg spørge hvordan De afgør hvad der er sandt, især i betragtning af at der er stor forskel på hvad de enkelte jøder tror? . . . (5 Mos. 4:2; Es. 29:13, 14; Sl. 119:160)’ (3) ’Vi er meget interesseret i Guds løfte til Abraham om at alle jordens folk vil blive velsignet gennem hans sæd eller afkom. (1 Mos. 22:18)’
Hvis den besøgte giver udtryk for at han ikke tror på Gud, så spørg om han altid har haft det sådan. Man kan da bringe spørgsmålet om hvorfor Gud har tilladt ondskab og lidelse, på bane. Den nazistiske masseudryddelse af jøderne har fået mange jøder til at spekulere på dette.
Hvis man vil føre betydningen af at bruge Guds navn, på bane, må man først finde ud af hvordan den besøgte ser på brugen af navnet. Påpeg at Anden Mosebog 20:7 forbyder at man bruger Guds navn på en uværdig eller uærbødig måde, men at det ikke forbyder at man bruger det med respekt. Ræsonnér derefter over skriftsteder som Anden Mosebog 3:15 (eller Salme 135:13); Første Kongebog 8:41-43; Esajas 12:4; Jeremias 10:25; Malakias 3:16.
Når man taler om Messias: (1) Tal først om de fremtidige velsignelser under hans styre, i stedet for om hvem han var. (2) Ræsonnér derefter over skriftsteder der taler om en personlig Messias. (1 Mos. 22:17, 18; Zak. 9:9, 10; Dan. 7:13, 14) (3) Måske vil der være brug for at tale om både Messias’ første og hans andet komme. (Sæt Daniel 7:13, 14 i kontrast til Daniel 9:24-26.) (4) Når man nævner Jesus, bør det gøres i en sammenhæng der understreger Guds hensigters fremadskridende forløb. Nævn at dengang Jesus underviste, var tiden nær da Gud tillod at det andet tempel blev ødelagt for aldrig at blive genopbygget. Jesus understregede imidlertid Lovens og Profeternes opfyldelse og den strålende fremtid disse gav løfte om for troende mennesker.