Kapitel fem
Den frihed Jehovas tilbedere nyder
1, 2. (a) Hvilken frihed gav Gud det første menneskepar? (b) Nævn nogle af de love Adam og Eva var underlagt.
DA JEHOVA skabte de første mennesker, havde de langt større frihed end noget menneske har i dag. Deres hjem var et paradis, den smukke Edens have. Ingen sygdomme kastede mørke skygger over deres tilværelse, for de var fuldkomne på sind og legeme. Døden ventede dem ikke, sådan som den har ventet alle siden da. De var ikke robotter, men havde fået en vidunderlig gave i form af en fri vilje, evnen til at træffe egne afgørelser. Men for at de fortsat kunne nyde denne enestående frihed, måtte de vise respekt for Guds love.
2 Tænk for eksempel på de fysiske love Gud har fastsat. De var måske ikke blevet udtrykt i ord, men Adam og Eva var skabt sådan at det var naturligt for dem at adlyde disse love. Når de blev sultne, vidste de at de måtte spise; når de blev tørstige, vidste de at de måtte drikke, og når solen gik ned, vidste de at det var tid at sove. Jehova gav dem også et arbejde at udføre. Denne arbejdstildeling var i virkeligheden også en lov, for den indeholdt de retningslinjer de skulle følge. De skulle sætte børn i verden, udøve herredømme over jordens mange livsformer og udvide Paradiset indtil det dækkede hele jorden. (1 Mosebog 1:28; 2:15) Hvilken kærlig og gavnlig lov! Den gav dem et tilfredsstillende arbejde og gjorde det muligt for dem at bruge deres evner fuldt ud, på en opbyggende måde. De havde desuden stor frihed til selv at afgøre hvordan de ville udføre deres opgave. Hvad mere kunne de ønske sig?
3. Hvordan kunne Adam og Eva lære at bruge deres frihed til at træffe afgørelser der ville være til gavn for dem?
3 At Adam og Eva fik mulighed for selv at træffe afgørelser, betød naturligvis ikke at en hvilken som helst afgørelse de traf, ville føre til noget godt. Deres frihed til at træffe afgørelser skulle udøves inden for de grænser som Guds love og principper satte. Hvordan kunne de lære dem at kende? Ved at lytte til Skaberen og iagttage hans gerninger. Gud havde givet Adam og Eva evner og forstand så de kunne omsætte det de lærte, i praksis. Eftersom de var skabt fuldkomne, havde de en naturlig tilbøjelighed til at genspejle Guds egenskaber når de traf afgørelser. Og hvis de værdsatte det Gud havde gjort for dem, og ønskede at glæde ham, ville de gøre alt hvad de kunne, for at efterligne hans egenskaber. — 1 Mosebog 1:26, 27; Johannes 8:29.
4. (a) Gik forbuddet mod at spise af frugten på et bestemt træ ud over Adam og Evas frihed? (b) Hvorfor var det et rimeligt krav?
4 Gud valgte derfor med rette at sætte dem på en prøve, sådan at de kunne vise hvor stor hengivenhed de havde for ham som deres Livgiver, og hvor villige de var til at holde sig inden for de grænser han havde fastsat. Jehova gav Adam denne befaling: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Efter at Eva var blevet skabt, blev hun også underrettet om denne lov. (1 Mosebog 3:2, 3) Betød denne begrænsning at de mistede deres frihed? Nej, slet ikke. De havde rigeligt af al slags velsmagende mad til rådighed uden at spise af frugten på dette ene træ. (1 Mosebog 2:8, 9) Det var kun rimeligt at de anerkendte at jorden tilhører Gud, eftersom det er ham der har skabt den. Han har derfor ret til at fastsætte love der tjener hans hensigt, og som er til gavn for menneskene. — Salme 24:1, 10.
5. (a) Hvordan mistede Adam og Eva deres frihed? (b) Hvad trådte i stedet for den frihed Adam og Eva havde haft, og hvordan har det berørt os?
5 Men hvad skete der? En engel der var drevet af selvisk ærgerrighed, misbrugte sin frie vilje og blev til Satan, der betyder „Modstander“. Han bedrog Eva ved at overbevise hende om noget der var i modstrid med Guds vilje. (1 Mosebog 3:4, 5) Også Adam overtrådte Guds lov. Ved at række ud efter noget der ikke tilhørte dem, mistede de deres herlige frihed. Synden blev herre over dem, og efter nogen tid døde de, som Gud havde sagt. Den arv de gav videre til deres efterkommere, var synden — som giver sig udslag i en medfødt tilbøjelighed til at gøre det forkerte. Synden medførte også svagheder der resulterede i sygdom, alderdom og død. Tilbøjeligheden til at gøre det forkerte, et træk der er blevet forstærket af påvirkningen fra Satan, har frembragt et samfund som op gennem historien har været præget af had, kriminalitet, undertrykkelse og krige der har berøvet millioner af mennesker livet. Hvilken kontrast til den frihed Gud gav menneskene i begyndelsen! — 5 Mosebog 32:4, 5; Job 14:1, 2; Romerne 5:12; Åbenbaringen 12:9.
Hvor der findes frihed
6. (a) Hvor kan man finde sand frihed? (b) Hvilken form for frihed talte Jesus om?
6 I betragtning af de dårlige forhold der råder alle vegne i dag, er det ikke overraskende at folk længes efter større frihed. Men hvor kan man finde sand frihed? Jesus sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:31, 32) Det er ikke den form for frihed som folk håber at opnå når de forkaster én hersker eller styreform til fordel for en anden. Nej, det er en frihed der har med selve kernen i menneskenes problemer at gøre. Det Jesus talte om, var frihed fra trældom under synden. (Johannes 8:24, 34-36) Når man bliver en sand discipel af Jesus Kristus, medfører det altså en mærkbar forandring i ens liv — en udfrielse.
7. (a) I hvilken forstand kan vi blive udfriet fra synden nu? (b) Hvad må vi gøre for at opnå denne frihed?
7 Det betyder ikke at sande kristne i dag ikke længere mærker virkningerne af den medfødte tilbøjelighed til at synde. Eftersom de har arvet synden, må de stadig kæmpe mod den. (Romerne 7:21-25) Men den der virkelig lever i harmoni med det Jesus lærte, er ikke længere syndens træl. Synden er ikke længere som en diktator der giver ham ordrer som han blindt må adlyde. Han lever ikke længere et liv der mangler mål og mening, og som giver ham dårlig samvittighed. Han har en ren samvittighed over for Gud fordi han har fået sine tidligere synder tilgivet på grundlag af sin tro på Kristi offer. Syndige tilbøjeligheder vil måske forsøge at gøre sig gældende, men når han nægter at følge dem fordi han husker på Kristi rene lære, viser han at synden ikke længere er herre over ham. — Romerne 6:12-17.
8. (a) Hvilken slags frihed giver den sande kristendom os? (b) Hvilken indstilling bør vi have til de jordiske myndigheder?
8 Tænk på den frihed vi nyder som kristne. Vi er blevet udfriet fra virkningerne af falske læresætninger, fra trældom under overtro og fra trældom under synden. Sandheden om de dødes tilstand og om opstandelsen har befriet os for en urimelig frygt for døden. Vi ved at de ufuldkomne jordiske regeringer snart vil blive erstattet af Guds retfærdige rige, og derfor føler vi ikke længere at situationen er håbløs. (Daniel 2:44; Mattæus 6:10) Men denne frihed giver os ikke ret til at vise mangel på respekt for myndighederne og deres love. — Titus 3:1, 2; 1 Peter 2:16, 17.
9. (a) Hvordan hjælper Jehova os kærligt til at opnå størst mulig frihed nu? (b) Hvordan kan vi træffe kloge afgørelser?
9 Jehova har ikke overladt det til os selv, ad erfaringens bitre vej, at finde ud af hvad der er den bedste måde at leve på. Han ved hvordan vi er skabt, hvad der giver os ægte tilfredshed, og hvad der er til evig gavn for os. Han er klar over hvilke tanker og hvilken adfærd der kan ødelægge vort forhold til ham og til vore medmennesker, ja, måske endda hindre os i at komme ind i den nye verden. I sin store kærlighed oplyser Jehova os om alt dette gennem Bibelen og sin synlige organisation. (Markus 13:10; Galaterne 5:19-23; 1 Timoteus 1:12, 13) Derefter er det op til os selv at bruge vores gudgivne frie vilje og afgøre hvordan vi vil reagere. Hvis vi har taget ved lære af det Bibelen fortæller os, vil vi ikke gøre som Adam, men træffe kloge afgørelser. Vi vil vise at det der betyder mest for os, er at have et godt forhold til Jehova.
Ønsket om en anden form for frihed
10. Hvilken form for frihed har nogle blandt Jehovas Vidner følt trang til?
10 Blandt Jehovas Vidner hænder det at nogle — både unge og knap så unge — føler trang til en anden form for frihed. Verden virker måske tillokkende på dem, og jo mere de tænker på det, jo større lyst får de til at gøre de ukristne ting som er almindelige i verden. De planlægger måske ikke direkte at tage stoffer, drikke for meget eller begå utugt. Men de begynder at komme sammen med nogle der ikke er sande kristne, og ønsker at blive accepteret af dem. Måske begynder de endda at efterligne deres måde at tale og opføre sig på. — 3 Johannes 11.
11. Hvem er det der somme tider lokker andre til at gøre noget forkert?
11 Tilskyndelsen til at gøre noget forkert kan undertiden komme fra nogle der giver sig ud for at tjene Jehova. Det skete blandt de første kristne, og det samme kan ske i dag. De pågældende har lyst til at gøre noget som de tror de vil nyde, men som er i strid med Guds love. De opfordrer andre til at „have det lidt sjovt“. De ’lover frihed, skønt de selv er fordærvelsens trælle’. — 2 Peter 2:19.
12. Hvilke sørgelige følger kan det få at overtræde Guds love og principper?
12 Resultaterne af denne såkaldte frihed er altid dårlige eftersom man overtræder Guds love. Utugt kan for eksempel føre til følelsesmæssige problemer, sygdom, død, uønsket graviditet og måske skilsmisse. (1 Korinther 6:18; 1 Thessaloniker 4:3-8) Stofmisbrug kan forårsage irritabilitet, utydelig tale, synsproblemer, svimmelhed, vejrtrækningsbesvær, hallucinationer og død. Det kan være vanedannende, med det resultat at stofmisbrugeren kommer ud i kriminalitet for at skaffe penge til stofferne. Alkoholmisbrug kan have mange lignende følger. (Ordsprogene 23:29-35) De der begynder at leve på denne måde, tror måske at de er frie, men de opdager for sent at de er blevet syndens trælle. Og synden er en grusom herre! Hvis vi ræsonnerer over tingene nu, kan det beskytte os mod mange bitre erfaringer. — Galaterne 6:7, 8.
Hvordan problemerne begynder
13. (a) Hvordan vækkes det begær der fører til problemer, i mange tilfælde? (b) Hvem kan bedst hjælpe os til at forstå hvad der er „dårligt selskab“? (c) Fremhæv Jehovas syn på tingene når du besvarer spørgsmålene i slutningen af paragraf 13.
13 Det er godt at tænke på hvordan problemerne ofte begynder. Bibelen forklarer: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ (Jakob 1:14, 15) Hvoraf vækkes begæret? Af det man fylder sindet med. Det er ofte et resultat af at omgås mennesker som ikke følger Bibelens principper. Vi ved alle sammen at vi skal undgå „dårligt selskab“. (1 Korinther 15:33) Men hvad er dårligt selskab? Hvordan ser Jehova Gud på det? Hvis vi tænker over de efterfølgende spørgsmål og slår de skriftsteder op der er henvist til, vil det hjælpe os til at drage de rigtige slutninger.
Er det at folk virker pæne og ordentlige, ensbetydende med at de er godt selskab? (1 Mosebog 34:1, 2, 18, 19)
Viser deres tale i almindelighed og det de underholder os med, at de er værd at omgås? (Efeserne 5:3, 4)
Hvordan ser Jehova på det hvis vi vælger at komme sammen med nogle som ikke elsker ham? (2 Krønikebog 19:1, 2)
Hvorfor bør vi være forsigtige, også når det drejer sig om skole- og arbejdskammerater der ikke har den samme tro som vi har? (1 Peter 4:3, 4)
Man kan også være i selskab med andre ved at se fjernsyn og film, bruge internettet og læse bøger, blade og aviser. Hvilken slags programmer og læsestof må vi være på vagt over for? (Ordsprogene 3:31; Esajas 8:19; Efeserne 4:17-19)
Hvad fortæller vores valg af omgangskreds Jehova om hvilken slags mennesker vi er? (Salme 26:1, 4, 5; 97:10)
14. Hvilken storslået frihed venter der dem som trofast følger vejledningen i Guds ord nu?
14 Guds nye verden ligger umiddelbart foran os. Ved hjælp af Guds himmelske riges styre vil menneskene blive befriet for påvirkningen fra Satan og hele hans onde ordning. Lidt efter lidt vil alle syndens virkninger blive fjernet fra dem der ønsker at adlyde Gud, sådan at de får et fuldkomment sind og legeme og kan glæde sig over evigt liv i Paradiset. Til sidst vil hele skabningen nyde en frihed som er i fuld harmoni med „Jehovas ånd“. (2 Korinther 3:17) Vil det være fornuftigt at risikere at gå glip af alt dette ved at ignorere vejledningen i Guds ord nu? Lad os bruge vores kristne frihed klogt, og lad os tydeligt vise at det er vort inderlige ønske at opnå „Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:21.
Repetition
• Hvilken frihed havde det første menneskepar? Hvordan var denne frihed i sammenligning med det menneskene nu oplever?
• Hvilken frihed har sande kristne? Hvordan er dette en modsætning til det verden opfatter som frihed?
• Hvorfor er det så vigtigt at undgå „dårligt selskab“? Hvis målestok for godt og ondt anerkender vi, i modsætning til Adam?
[Billeder på side 46]
Guds ord advarer: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner“