’Søg dig ikke store ting’

 1, 2. (a) Hvilket problem stod Baruk over for i Jojakims fjerde regeringsår? (b) Hvordan hjalp Jehova Baruk?

BARUK, Jeremias’ trofaste sekretær, følte sig træt og udmattet. Det var omkring 625 f.v.t., i det fjerde år af den onde kong Jojakims regeringstid. Jeremias sagde til sin sekretær at han i en bogrulle skulle skrive de ord som Jehova gennem profeten havde udtalt om Jerusalem og Juda i løbet af de 23 år hans tjeneste havde varet. (Jer. 25:1-3; 36:1, 2) Baruk læste ikke indholdet af bogrullen for jøderne lige med det samme. Det gjorde han først det følgende år. (Jer. 36:9, 10) Men var der noget der tyngede Baruk?

² „Ve mig nu,“ sagde Baruk klagende, „for Jehova har føjet sorg til min lidelse! Jeg er blevet udmattet på grund af min sukken.“ Du har sikkert også fra tid til anden følt dig udmattet og givet udtryk for det, enten over for andre eller blot i dit stille sind. Uanset hvordan Baruks klagen kom til udtryk, hørte Jehova det. Han der ransager hjerter, vidste hvad det var der foruroligede Baruk, og gav ham en kærlig irettesættelse gennem Jeremias. (Læs Jeremias 45:1-5). Men hvorfor følte Baruk sig så udmattet? Skyldtes det den opgave han havde fået, eller måske de forhold hvorunder han skulle udføre den? Nej, årsagen skulle findes i hans hjerte. Baruk ’søgte sig store ting’. Hvad var det for ting? Hvilken forsikring gav Jehova ham hvis han tog imod hans råd og vejledning? Og hvad kan vi lære af det der skete med Baruk?

 3. Hvad var årsagen til Baruks problem?

³ Baruk må have været klar over hvilke „store ting“ der var tale om. Han vidste at ’Guds øjne hviler på menneskets veje, og at han ser alle dets skridt’. (Job 34:21) Når Baruk følte at han ikke havde „et hvilested“ mens han nedskrev Jeremias’ profetiske budskaber, skyldtes det ikke selve opgaven. Det skyldtes det der boede i hans hjerte — det han anså for at være af stor værdi. Baruk var opslugt af at søge sig „store ting“ og mistede derfor de vigtigere ting af syne, det der havde med Guds vilje at gøre. (Fil. 1:10) Det ord i grundteksten der er oversat med „søger“, indeholder tanken om en fortsat handling. Det var altså ikke blot en flygtig, forbigående tanke. Baruk var allerede i gang med at søge sig „store ting“ da Jehova advarede ham og sagde at han skulle holde op med det. Ja, Jeremias’ trofaste sekretær forsøgte at gøre Guds vilje samtidig med at han ’søgte sig store ting’.

 4, 5. Hvorfor kan de „store ting“ som Baruk søgte sig, have indbefattet berømmelse og status, og hvorfor var det på sin plads at Jehova advarede ham?

⁴ Hvad var det Baruk var så optaget af? Måske har han søgt at opnå berømmelse og en høj status. Det er muligt at Baruk ikke kun var sekretær for Jeremias. I Jeremias 36:32 omtales Baruk som „sekretæren“. Arkæologiske fund tyder på at han var en højtstående embedsmand ved hoffet. På hebraisk er det den samme titel der er brugt om Elisjama, som kaldes „statsskriveren“, og som var en af fyrsterne i Juda. Det taler for at Baruk, som en af Elisjamas kolleger, havde adgang til „statsskriverens spiserum“ i „kongens hus“. (Jer. 36:11, 12, 14) Baruk må altså have været en lærd embedsmand ved hoffet. Hans bror, Seraja, var også embedsmand. Han „sørgede for indkvarteringen“ under kong Zedekias og ledsagede kongen på en vigtig rejse til Babylon. (Læs Jeremias 51:59). Som sådan havde Seraja sikkert ansvaret for forsyningerne og for kongens indlogering når han var på rejse — en meget betydningsfuld stilling.

⁵ Man kan let forestille sig at en der havde en fremtrædende stilling, kunne blive udmattet af at skulle nedskrive det ene domsbudskab efter det andet mod Juda. Baruk kunne faktisk have sat sin stilling og karriere på spil ved at støtte Guds profet. Og tænk på de konsekvenser det ville få hvis Jehova rev det ned som han havde opbygget, sådan som vi læser i Jeremias 45:4. Så ville det være forgæves at Baruk havde søgt sig „store ting“ — hvad enten det var det at skabe sig et navn ved hoffet eller opnå materiel velstand. Hvis Baruk ville sikre sig en høj stilling i datidens jødiske ordning, der var viet til undergang, var det med god grund at Gud advarede ham mod sådanne ønsker.

 6, 7. Hvis eksempel fulgte Baruk dersom de „store ting“ han søgte sig, var materielle besiddelser?

⁶ Det er også muligt at de „store ting“ Baruk søgte sig, indbefattede materiel velstand. De nationer der omgav Juda, satte deres lid til deres besiddelser og rigdomme. Der siges om Moab at det ’satte sin lid til sine gerninger og forråd’. Det samme gjorde Ammon. Og Jehova lod Jeremias beskrive Babylon som „rig på forråd“. (Jer. 48:1, 7; 49:1, 4; 51:1, 13) Men Jehova fordømte disse nationer.

⁷ Hvis Baruk derfor var optaget af at søge sig besiddelser og rigdom, kan vi let forstå hvorfor Jehova advarede ham mod det. Når Jehova ’rakte sin hånd ud’ mod jøderne, ville deres huse og marker blive overdraget til deres fjender. (Jer. 6:12; 20:5) Forestil dig at du havde boet i Jerusalem samtidig med Baruk. De fleste af dine landsmænd — heriblandt fyrster, præster og kongen selv — mente at de skulle kæmpe mod de invaderende babyloniere. Men så blev du bekendt med Jeremias’ budskab: „Tjen Babylons konge og bliv i live.“ (Jer. 27:12, 17) Ville det have været let for dig at følge denne opfordring fra Gud hvis du havde haft mange materielle besiddelser i byen? Ville din indstilling til det du ejede, have hjulpet dig til at følge Jeremias’ advarsel, eller ville den have fået dig til at gøre som flertallet? Sagen er at alle de værdifulde ting der var i Juda og Jerusalem, også dem der fandtes i templet, blev taget som bytte og bragt til Babylon. Det ville altså have været nytteløst at stræbe efter materiel velstand. (Jer. 27:21, 22) Mon der er noget vi kan lære af det?

 8, 9. Hvorfor var det ikke nogen lille ting at Baruk fik sin sjæl som bytte?

⁸ Lad os nu se på følgende: Hvad ville Baruk få hvis han adlød Jehova? Han ville få sin sjæl! Den var blevet lovet ham „som bytte“. (Læs Jeremias 45:5). Det var forholdsvis få der overlevede, nemlig dem der adlød Guds befaling om at ’løbe over til’, det vil sige overgive sig til, kaldæerne. (Jer. 21:9; 38:2) Men nogle vil måske sige: ’Var det virkelig alt hvad de fik ud af at være lydige?’

⁹ Forestil dig hvordan forholdene var under babyloniernes belejring af Jerusalem. Byen led frygteligt under den langvarige belejring. I modsætning hertil var Sodoma blevet omstyrtet „på et øjeblik“. I den forstand kan man sige at Jerusalems ødelæggelse var værre end Sodomas. (Klages. 4:6) Baruk havde nedskrevet det profetiske budskab om at indbyggerne i Jerusalem ville dø ved sværd, ved hungersnød og ved pest, og han må have set det gå i opfyldelse. Til sidst slap fødevareforsyningen i Jerusalem op. Hvor må det have været grufuldt at bo i en by hvor „blide kvinder“ kogte og spiste deres egne børn! (Klages. 2:20; 4:10; Jer. 19:9) Men Baruk overlevede. Ja, under sådanne forfærdelige forhold var livet som et „bytte“, som en belønning til sejrherrerne efter et slag. Baruk må altså have fulgt advarselen fra Gud om ikke at søge sig „store ting“. Og Jehova belønnede ham, hvilket fremgår af at han overlevede. — Jer. 43:5-7.

10, 11. Hvad kan vi i dag lære af beretningen om Baruk?

¹⁰ Baruk var travlt optaget af at gøre Guds vilje, men for en tid havde han et stærkt ønske om at skaffe sig „store ting“. Jehova advarede ham mod faren, og han undgik døden og led ikke åndelig skade. Kunne vi, ligesom Baruk, blive fristet og måske overmandet af ønsker vi nærer inderst inde — selv mens vi aktivt tjener Jehova?

¹¹ Det kan have været meget fristende for Baruk at skabe sig et navn. Kan du forestille dig hvordan han måske har tænkt ved sig selv: ’Vil jeg kunne beholde min stilling som „sekretæren“? Kunne jeg måske opnå et endnu højere embede?’ Hvad med os? Spørg dig selv: ’Har jeg ambitioner, som andre måske ikke kender til, om at gøre karriere i verden nu eller i den nærmeste fremtid?’ Og nogle unge kunne måske spørge sig selv: ’Kunne udsigten til at opnå prestige og økonomisk sikkerhed gennem en højere uddannelse friste mig til at søge mig „store ting“?’

12. Hvordan søgte en broder at ære Jehova i stedet for at søge sig „store ting“, og hvad mener du om det valg han traf?

¹² En broder der i dag tjener på hovedkontoret, fik tilbudt et stipendium til universitetet da han var 15 år gammel. Til stor fortrydelse for sine lærere afslog han tilbuddet og foretrak at blive pioner. Men han bevarede ønsket om at lære. Han blev missionær på en fjerntliggende ø, hvor han måtte lære et sprog som kun blev talt af lidt over 10.000. Der fandtes ikke nogen ordbog på det sprog, så han udarbejdede selv en ordliste. Med tiden mestrede han sproget og fik til opgave at oversætte nogle af vores publikationer. Den ordliste han havde udarbejdet, blev senere brugt som grundlag for den første ordbog på det sprog. Ved et områdestævne fortalte han engang en stor tilhørerskare: „Hvis jeg havde taget den universitetsuddannelse, ville det jeg havde udrettet akademisk, kun have været til min egen ære. Men nu har jeg slet ingen verdslig uddannelse. Så det er ikke mig der skal have æren for det jeg har udrettet. Al æren går til Jehova.“ (Ordsp. 25:27) Hvad synes du om det valg han traf som 15-årig? I årenes løb har han fået mange forrettigheder blandt Guds folk. Hvad med dig? Hvordan vil du bruge dine evner og færdigheder? Er du besluttet på at bruge dem til ære for Jehova i stedet for at søge din egen ære?

13. Hvorfor bør forældre tænke over det Baruk kunne have følt sig fristet af?

¹³ Der kunne også være en anden fare: at man prøver at opnå „store ting“ for eller gennem dem man holder af og kan påvirke. Du har sikkert set forældre uden for den kristne menighed gøre alt for at deres børn skal få det bedre end de selv har haft det, eller ’blive til noget’ så de kan prale af dem. Måske har du hørt nogle sige: „Jeg ønsker ikke at mine børn skal arbejde lige så hårdt som jeg har skullet,“ eller: „Jeg vil gerne have at mine børn kommer på universitetet så de får et bedre liv end jeg har haft.“ Sådan kunne kristne forældre måske også tænke. Det kan godt være at man siger at man ikke søger „store ting“ til sig selv. Men kunne man gøre det indirekte, måske gennem en søn eller datter? Ligesom Baruk kunne have følt sig fristet til at opnå prestige og berømmelse gennem sin stilling eller karriere, kunne forældre måske have et ønske om at opnå anseelse gennem det deres børn udretter. Men mon ikke „den der ransager hjerter“, ville være klar over det, ligesom han var i Baruks tilfælde? (Ordsp. 17:3) Vil det ikke være på sin plads at bede Jehova ransage vores inderste tanker, ligesom David gjorde? (Læs Salme 26:2; Jeremias 17:9, 10). Jehova kan på forskellige måder, som for eksempel gennem dette kapitel om Baruk, gøre os opmærksomme på farerne ved at søge sig „store ting“.

14, 15. Hvordan kunne rigdom blive „store ting“ for os?

¹⁴ Lad os antage at de „store ting“ Baruk søgte sig, var materiel rigdom. Hvis Baruk, som tidligere nævnt, havde været nært knyttet til sine besiddelser og ejendele i Juda, ville han sandsynligvis have haft svært ved at adlyde Guds befaling om at overgive sig til kaldæerne. Du har sikkert lagt mærke til at den rige ofte sætter sin lid til sin velstand, men Bibelen siger at den beskyttelse han opnår gennem rigdom, kun eksisterer „i hans fantasi“. (Ordsp. 18:11) Alle der tjener Jehova, kan have gavn af at minde sig selv om det Bibelen siger med hensyn til at have et ligevægtigt syn på det materielle. (Læs Ordsprogene 11:4). Alligevel er der måske nogle der tænker: ’Hvorfor ikke nyde bare en lille smule af det verden kan tilbyde?’

¹⁵ Hvis man som kristen lægger stor vægt på det materielle, kan det føre til at man ønsker sig ting der er en del af en verden som vil forsvinde. Det gjorde hverken Jeremias eller Baruk. Mange år senere kom Jesus med en advarsel til dem der lever „på den dag da Menneskesønnen åbenbares“. Jesus sagde: „Husk på Lots hustru.“ Man kunne også sige: ’Husk på Jeremias og Baruk.’ (Luk. 17:30-33) Hvis vi føler os stærkt knyttet til materielle ting, kunne det være vanskeligt for os at følge Jesu’ ord. Glem ikke at Baruk rettede sig efter den advarsel han fik fra Gud, og derfor overlevede han.

16. Giv et eksempel på hvordan nogle af Guds tjenere har holdt materielle ting på deres rette plads.

¹⁶ Overvej den situation som vores brødre i Rumænien befandt sig i under det kommunistiske styre. Når agenter for regeringen foretog en razzia mod Jehovas Vidners hjem, beslaglagde de somme tider personlige ejendele, især ting der kunne sælges. (Klages. 5:2) Mange brødre og søstre var villige til at miste det de ejede. Nogle måtte efterlade alt hvad de havde, når de blev forflyttet; alligevel forblev de trofaste mod Jehova. Hvis du kommer ud for en sådan prøve, vil du da være så knyttet til materielle ting at det vil hindre dig i at forblive loyal over for Gud? — 2 Tim. 3:11.

17. Hvordan kan nogle af dem der levede samtidig med Jeremias og Baruk, have været en hjælp for dem?

¹⁷ Det er værd at lægge mærke til at Jeremias og Baruk hentede støtte hos nogle af deres samtidige. Zefanias profeterede under Josias’ styre, da Jeremias tjente som profet. Hvad ville Jeremias have ment om de ord vi læser i Zefanias 1:18? (Læs). Man kan ligefrem forestille sig hvordan Jeremias har delt disse inspirerede tanker med Baruk. Så var der også Ezekiel, der i 617 f.v.t. blev ført til Babylon som fange. Noget af det han foretog sig og profeterede om, tog direkte sigte på de jøder som stadig befandt sig i deres hjemland. Jeremias har derfor sikkert kendt til det Ezekiel sagde og gjorde, og omvendt. Det ville indbefatte det der står i Ezekiel 7:19. (Læs). Ligesom Jeremias og Baruk kan vi også have gavn af disse inspirerede ord. Når Jehovas dag kommer, vil folk påkalde deres guder for at blive frelst. Men hverken deres guder eller deres velstand vil kunne frelse dem. — Jer. 2:28.

18. Hvad kan vi få „som bytte“, og hvad kræver det af os?

¹⁸ Vi må huske at det Jehova har lovet os som bytte, er vores „sjæl“. Selvom nogle få af hans tjenere skulle dø under den forfølgelse der kan opstå under „den store trængsel“ når vilddyrets politiske horn vender sig mod religionen, vil de i virkeligheden ikke have mistet livet. De er blevet lovet deres „sjæl“ og vil opnå „det virkelige liv“ i den nye verden. (Åb. 7:14, 15; 1 Tim. 6:19) Vi kan imidlertid være sikre på at de fleste af Guds trofaste tjenere vil komme ud af den store trængsel. Ja, når Gud bringer ulykke over nationerne, vil ingen af dem der tjener ham trofast, være blandt „Jehovas slagne“. — Jer. 25:32, 33.

19. Hvordan har eksemplet med Jeremias og Baruk styrket dig i din beslutning om ikke at søge dig „store ting“?

¹⁹ Nogle kunne finde det skuffende at de måske kun vil overleve med deres „sjæl“ som bytte. Men er det noget at være skuffet over? Husk at da indbyggerne i Jerusalem døde på grund af hungersnøden, bevarede Jehova Jeremias i live. Hvordan gjorde han det? Kong Zedekias satte Jeremias i forvaring i vagtforgården, og „der blev hver dag givet ham et rundt brød fra bagernes gade, indtil alt brød var sluppet op i byen“. (Jer. 37:21) Ja, Jeremias overlevede! Jehova kan vælge at opretholde sit folk på mange forskellige måder. Men uanset hvordan han gør det, står det fast at han vil beskytte sine tjenere, for han har lovet dem evigt liv. Baruk overlevede Jerusalems ødelæggelse ved ikke at ’søge sig store ting’. I lighed hermed kan vi se frem til at overleve Harmagedon og glæde os over at kunne prise Jehova til evig tid fordi vi har fået vores „sjæl som bytte“.