Jehova var tålmodig med Jonas

Indbyggerne i den assyriske by Nineve var onde. Jehova sagde til sin profet Jonas at han skulle tage til Nineve og advare dem og sige at de skulle forandre sig. Men Jonas flygtede i den modsatte retning. Han gik ombord på et skib der skulle til Tarshish.

Mens skibet var ude på havet, blev det et voldsomt stormvejr, og sømændene var virkelig bange. De bad til deres guder og spurgte: ‘Hvorfor sker det her?’ Til sidst sagde Jonas til dem: ‘Det er min skyld. Jeg flygter fra den opgave Jehova har givet mig. Kast mig i havet, så vil det holde op med at storme.’ Sømændene havde ikke lyst til at kaste Jonas over bord, men Jonas sagde at det skulle de. Da de kastede ham i havet, blev havet roligt igen.

Jonas tænkte at nu var det ude med ham. Mens han sank dybere og dybere ned i vandet, bad han til Jehova. Så sendte Jehova en kæmpestor fisk som slugte Jonas, men der skete ikke noget med ham. Inde fra fisken bad Jonas: ‘Jehova, jeg lover at jeg altid vil adlyde dig.’ Jehova beskyttede Jonas inde i fisken i tre dage og fik den så til at spytte Jonas op på tørt land.

Når nu Jehova havde reddet Jonas og tilgivet ham, betød det så at Jonas ikke behøvede at tage til Nineve? Nej. Jehova sagde igen til Jonas at han skulle tage afsted. Denne gang adlød han. Han tog dertil og sagde til de onde indbyggere: ‘Om 40 dage vil Nineve blive ødelagt.’ Men så skete der noget uventet – ninevitterne lyttede og forandrede sig. Nineves konge sagde til folket: ‘Råb inderligt til Gud, og hold op med at gøre det onde. Så vil han måske lade os leve.’ Da Jehova så at folket angrede, lod han være med at ødelægge Nineve.

Jonas var vred over at byen ikke blev ødelagt. Tænk engang: Jehova havde været tålmodig med Jonas og vist ham barmhjertighed, men Jonas viste ingen barmhjertighed mod indbyggerne i Nineve. I stedet satte han sig uden for byen under en flaskegræskarplante og surmulede. Men planten døde, og så blev Jonas vred over dét. Jehova sagde til ham: ‘Den her plante betyder mere for dig end ninevitterne gør. Jeg viste dem barmhjertighed, og de fik lov at leve.’ Hvad skulle Jonas lære af det? At de mennesker der boede i Nineve, var mere værd end nogen plante.