November
Tirsdag den 1. november
“En der udtaler sig i en sag før han hører alle kendsgerninger, er tåbelig og vil blive ydmyget.” – Ordsp. 18:13.
Ud fra vores begrænsede perspektiv kunne vi nemt dømme Jonas til at være en upålidelig eller endda illoyal person. Han fik en direkte befaling af Jehova om at tage til Nineve og forkynde dom over byen. Men i stedet for at gøre det Jehova havde bedt ham om, gik Jonas ombord på et skib der sejlede i den stik modsatte retning, “væk fra Jehova”. (Jon. 1:1-3) Ville du have givet Jonas en ny chance for at løse opgaven? Det er ikke sikkert. Men Jehova så at der var gode grunde til at gøre det. (Jon. 3:1, 2) I en bøn til Jehova viste Jonas hvilken slags menneske han virkelig var. (Jon. 2:1, 2, 9) Den bøn – som sikkert var en ud af mange han bad – hjælper os til at se Jonas som noget andet og mere end en mand der stak af fra sin opgave. Hans ord fortæller os at han var ydmyg, taknemmelig og fast besluttet på at adlyde Jehova. Det er altså ikke overraskende at Jehova ikke fokuserede på Jonas’ fejl men besvarede hans bøn og blev ved med at bruge ham som profet. Hvor er det vigtigt at en ældste “hører alle kendsgerninger” før han giver en vejledning! w20.04 15 § 4-6
Onsdag den 2. november
Paulus fremførte argumenter ud fra Skrifterne. Han forklarede og beviste ved hjælp af henvisninger. – Ap.G. 17:2, 3.
Disciplene i det første århundrede accepterede de kristne lærepunkter og stolede på at den hellige ånd ville hjælpe dem til at forstå Guds ord. De sikrede sig at det de lærte, stemte med Skrifterne. (Ap.G. 17:11, 12; Hebr. 5:14) De byggede ikke kun deres tro på følelser og stemninger, og de tjente ikke Jehova bare fordi de havde det rart når de var sammen med andre kristne. Nej, deres tro var bygget på “den nøjagtige kundskab om Gud”. (Kol. 1:9, 10) Sandhederne i Guds ord forandrer sig ikke. (Sl. 119:160) For eksempel ændrer de sig ikke hvis en i menigheden gør os kede af det eller begår en alvorlig synd. De ændrer sig heller ikke når vi kommer ud for modgang. Derfor er det vigtigt at vi er godt kendt med Bibelens lære og er overbevist om at den er sand. En stærk tro på de ting vi har lært fra Guds ord, vil holde os fast når vi bliver udsat for prøver, ligesom et anker holder et skib fast under et stormvejr. w20.07 9 § 6-7
Torsdag den 3. november
“Han befalede os at forkynde for folket og aflægge et grundigt vidnesbyrd.” – Ap.G. 10:42.
Alt hvad vi gør for Jesus’ salvede brødre, betragter Jesus som noget vi gør for ham. (Matt. 25:34-40) Vi støtter først og fremmest de salvede ved at være fuldt engageret i arbejdet med at gøre folk til disciple, det arbejde som Jesus satte i gang. (Matt. 28:19, 20) Kun med hjælp fra de “andre får” kan Kristus’ brødre klare at gennemføre den globale forkyndelseskampagne der nu er i gang. (Joh. 10:16) Hvis du hører til de andre får, så viser du ikke bare din kærlighed til de salvede men også til Jesus hver gang du er med i dette arbejde. Vi styrker også vores venskab med Jehova og Jesus når vi bruger nogle af vores økonomiske midler til at støtte det arbejde de leder. (Luk. 16:9) Vi kan for eksempel give bidrag til det globale arbejde, der omfatter nødhjælp i forbindelse med katastrofer. Vi kan også støtte vores egen menighed økonomisk, og vi kan personligt hjælpe dem vi ved der har et særligt behov. – Ordsp. 19:17. w20.04 24 § 12-13
Fredag den 4. november
Han viser ingen respekt for sine forfædres gud. Den han giver ære, er fæstningernes gud. – Dan. 11:37, 38.
Som denne profeti fortæller, viste Nordens konge “ingen respekt for sine forfædres gud”. Hvordan kom det til udtryk? Sovjetunionen satte sig som mål at fjerne al religion og forsøgte derfor at underminere de etablerede religioners magt. For at nå sit mål havde Sovjetregeringen allerede i 1918 vedtaget en bestemmelse som banede vej for at der blev undervist i ateisme i skolerne. Hvordan ærede Nordens konge “fæstningernes gud”? Sovjetunionen brugte enorme summer på at opbygge sin hær og producere atomvåben i tusindvis for at styrke sin magt. Både Nordens konge og Sydens konge havde efterhånden oprustet så meget at de kunne slå milliarder af mennesker ihjel! Nordens konge har samarbejdet med Sydens konge på et væsentligt område, nemlig ved at støtte opstillingen af “afskyeligheden der ødelægger” – det vil sige FN. – Dan. 11:31. w20.05 6-7 § 16-17
Lørdag den 5. november
Din bror var væk og er blevet fundet. – Luk. 15:32.
Hvem kan være med til at lede efter brødre og søstre der er blevet uvirksomme? Alle forkyndere i menigheden kan være med – deriblandt ældste, pionerer og de der har en uvirksom i deres familie. Er der en af dine venner eller en i din familie der er blevet uvirksom? Har du mødt en uvirksom mens du har forkyndt fra hus til hus eller deltaget i offentlig forkyndelse? Forklar den uvirksomme at du gerne vil give hans kontaktoplysninger til de lokale ældste hvis han kunne tænke sig et besøg. En ældstebror der hedder Thomas, siger: “Først spørger jeg vennerne i menigheden om de ved hvor de uvirksomme i vores menighed bor nu. Jeg spørger også forkynderne om de kan huske nogen som helst der ikke længere kommer til møderne. Senere, når jeg besøger de uvirksomme brødre og søstre, spørger jeg hvordan det står til med deres børn og andre i familien. Nogle af de uvirksomme plejede at have deres børn med til møderne, og måske har børnene engang været forkyndere. De kan også hjælpes til at komme tilbage til Jehova.” w20.06 24 § 1; 25 § 6-7
Søndag den 6. november
“Jeg vil huske Jahs gerninger; jeg vil huske de undere du gjorde for længe siden.” – Sl. 77:11.
Menneskene er de eneste skabninger på jorden der har evnen til at drage moralske konklusioner ved at tænke tilbage på tidligere erfaringer og analysere dem. Fordi vi kan gøre det, er vi i stand til at højne vores moralnormer og ændre den måde vi tænker og handler på. (1. Kor. 6:9-11; Kol. 3:9, 10) Ja, faktisk kan vi træne vores samvittighed til at se forskel på rigtigt og forkert. (Hebr. 5:14) Vi kan lære at blive kærlige, medfølende og tilgivende. Og vi kan opdyrke en sund retfærdighedssans. En måde hvorpå vi kan vise at vi sætter pris på vores hukommelse, er ved bevidst at huske på alle de gange Jehova tidligere har hjulpet og trøstet os. Det vil styrke vores tillid til at han også vil hjælpe os i fremtiden. (Sl. 77:12; 78:4, 7). En anden måde er ved at huske det gode andre gør for os, og at være taknemmelige for det. Forskere har fundet ud af at mennesker der er taknemmelige, ofte er mere lykkelige. w20.05 23 § 12-13
Mandag den 7. november
Frygt jeres Guds herlige og ærefrygtindgydende navn, Jehova. – 5. Mos. 28:58.
Tænk på det indtryk det må have gjort på Moses da han sad sammenkrøbet i en klippespalte og så Jehovas herlighed passere forbi. I Indsigt i Den Hellige Skrift står der at oplevelsen sandsynligvis var “den mest ærefrygtindgydende noget menneske før Jesu Kristi komme har haft”. Moses hørte følgende ord, som sikkert blev udtalt af en engel: “Jehova, Jehova, en barmhjertig og medfølende Gud, der ikke hurtigt bliver vred, men er fuld af loyal kærlighed og sandhed, som viser loyal kærlighed mod tusinder, tilgiver fejltrin og overtrædelse og synd.” (2. Mos. 33:17-23; 34:5-7) Måske kom Moses til at tænke på denne episode da han brugte navnet Jehova i den udtalelse vi finder i dagens vers. Når vi bruger navnet Jehova, er det vigtigt at vi mediterer over hvilken person det er der bærer navnet. Vi bør huske på Jehovas egenskaber, for eksempel hans magt og styrke, hans visdom, hans retfærdighed og hans kærlighed. At reflektere over disse og andre af hans egenskaber kan fylde os med ærefrygt for ham. – Sl. 77:11-15. w20.06 8-9 § 3-4
Tirsdag den 8. november
“Hold fast ved det du har lært og er blevet overbevist om.” – 2. Tim. 3:14.
Jesus sagde at man ville kunne kende hans disciple på deres kærlighed til hinanden. (Joh. 13:34, 35) Men hvis vi skal have en stærk tro, er der også noget vi selv må gøre. Vores tro må bygge på mere end den særlige kærlighed der er i den kristne menighed. Hvorfor det? Jo, forestil dig at en bror eller søster – måske endda en ældste eller pioner – begår en alvorlig synd. Eller hvad hvis en i menigheden sårer dig på en eller anden måde? Eller hvis en bliver frafalden og påstår at vi slet ikke har sandheden? Hvis noget af dette sker, kunne det så få dig til at holde op med at tjene Jehova? Pointen er: Hvis du bygger din tro på andre menneskers handlinger i stedet for at have et nært personligt forhold til Jehova, vil din tro ikke være stærk. Du må sørge for at din tro ikke bare er bygget af bløde materialer som følelser og stemninger, men også af stærke argumenter og solide fakta. Du må have en klar forståelse af at Bibelen fortæller sandheden om Jehova. – Rom. 12:2. w20.07 8 § 2-3
Onsdag den 9. november
Hjælp de svage. – Ap.G. 20:35.
Mange erfaringer viser at englene samarbejder med os om at finde de uvirksomme der gerne vil vende tilbage til Jehova. (Åb. 14:6) Tag for eksempel Silvio fra Ecuador, der inderligt bad Jehova om at hjælpe ham tilbage til menigheden. Mens han stadig var ved at bede, ringede det på døren. Udenfor stod to ældste. De var glade for allerede under det besøg at kunne begynde at give ham den hjælp han havde behov for. Det vil give os stor glæde at hjælpe dem der er åndeligt svage, til at komme tilbage til Jehova. Læg mærke til hvad Salvador, en pionerbror der er særligt opmærksom på at hjælpe uvirksomme, siger: “Nogle gange kan jeg næsten ikke holde glædestårerne tilbage. Det gør mig simpelthen så glad at tænke på at Jehova har reddet et af sine dyrebare får ud af Satans verden, og at jeg har haft det privilegium at samarbejde med ham.” Hvis du er holdt op med at komme i menigheden, må du ikke være i tvivl om at Jehova stadig elsker dig. Jehova spejder efter at du skal komme tilbage, og han glæder sig til at byde dig velkommen hjem. w20.06 29 § 16-18
Torsdag den 10. november
“Du vil komme til at se din store Lærer.” – Esa. 30:20.
Jehova, der er vores “store Lærer”, har givet os tankevækkende eksempler i sit ord. (Esa. 30:21) Vi bliver undervist når vi reflekterer over bibelske beretninger om mennesker der viste gode egenskaber. Vi kan også tage ved lære af det der skete med dem der ikke viste sådanne egenskaber. (Sl. 37:37; 1. Kor. 10:11) Tænk over hvad der skete med kong Saul. I begyndelsen var han en beskeden ung mand. Han var bevidst om sine begrænsninger og var ikke meget for at påtage sig et stort ansvar. (1. Sam. 9:21; 10:20-22) Men Saul blev med tiden overmodig. Faktisk begyndte denne dårlige egenskab at dukke op kort efter at han var blevet konge. For eksempel mistede han tålmodigheden da profeten Samuel på et tidspunkt lod vente på sig, og bragte et brændoffer selvom han ikke havde lov til at gøre det. Det endte med at Saul mistede Jehovas godkendelse og blev forkastet som konge. (1. Sam. 13:8-14) Det vil være klogt af os at lære af Sauls advarende eksempel og undgå at blive overmodige. w20.08 10 § 10-11
Fredag den 11. november
Vis respekt for dem der har ledelsen iblandt jer i Herrens arbejde. – 1. Thess. 5:12.
Det er rigtigt at Jehova igennem Jesus har givet “mennesker som gaver” til sin menighed. (Ef. 4:8) Nogle af disse gaver er medlemmerne af Det Styrende Råd og deres hjælpere, medlemmerne af afdelingskontorernes udvalg, kredstilsynsmændene, lærerne ved vores skoler, de ældste og menighedstjenerne. De er alle sammen udnævnt ved hjælp af den hellige ånd til at vise omsorg for Jehovas dyrebare får og betjene menigheden. (1. Pet. 5:2, 3) De brødre der er udnævnt ved hjælp af den hellige ånd, tager sig af forskellige opgaver. Ligesom kroppens forskellige dele, for eksempel hænderne og fødderne, klarer nogle opgaver der er til gavn for hele kroppen, sådan gør de udnævnte brødre en flittig indsats der gavner hele menigheden. De gør det ikke for selv at få noget ud af det, men for at opmuntre og styrke deres brødre og søstre. (1. Thess. 2:6-8) Vi takker Jehova for at vi har den slags uselviske og åndeligt kvalificerede brødre! w20.08 21 § 5-6
Lørdag den 12. november
Gå ud og gør folk til mine disciple. – Matt. 28:19.
En af de ting der motiverer os til at forkynde for andre, er at vi kan se at de er “mishandlede og hjælpeløse” og i den grad har brug for at høre den gode nyhed om Guds rige. (Matt. 9:36) Vi ved desuden at Jehova ønsker at alle slags mennesker skal få nøjagtig kundskab om sandheden og blive frelst. (1. Tim. 2:4) Når vi tænker over hvad vores forkyndelse kan udrette, vil det motivere os til at gå i gang med dette vigtige arbejde. Vi redder folks liv! (Rom. 10:13-15; 1. Tim. 4:16) Vi må have det rigtige udstyr og vide hvordan vi skal bruge det. Jesus forklarede omhyggeligt sine disciple hvordan de skulle udføre deres opgave. Han fortalte dem hvor de skulle forkynde, hvad de skulle sige, og hvad de skulle tage med i forkyndelsen. (Matt. 10:5-7; Luk. 10:1-11) I dag har Jehovas organisation sørget for at vi har effektive redskaber i Forkynderens værktøjskasse, og vi får også undervisning i hvordan vi skal bruge dem. Den oplæring vi får, mindsker vores nervøsitet og gør os til dygtigere forkyndere. – 2. Tim. 2:15. w20.09 4 § 6-7, 10
Søndag den 13. november
“Der er ikke noget der gør mig mere glad end at høre at mine børn bliver ved med at følge sandhedens vej.” – 3. Joh. 4.
Kan du forestille dig hvor glad apostlen Johannes blev, når han hørte at nogle han havde hjulpet til at lære sandheden at kende, blev ved med at tjene Jehova trofast? De stod over for mange problemer, og Johannes gjorde alt hvad han kunne, for at styrke troen hos disse loyale kristne, der var som børn for ham. Sådan er det også for os – det giver os dyb glæde når vores børn, uanset om det er vores bogstavelige eller åndelige børn, indvier sig til Jehova og holder ud i tjenesten for ham. (3. Joh. 3) Omkring år 98 inspirerede Jehova gennem sin hellige ånd Johannes til at skrive tre breve. Formålet med brevene var at motivere loyale kristne til at holde fast ved troen på Jesus og fortsætte med at følge sandhedens vej. Johannes var bekymret fordi falske lærere påvirkede menighederne. (1. Joh. 2:18, 19, 26) Disse frafaldne påstod at de kendte Jehova, men de adlød ikke hans bud. w20.07 20 § 1-3
Mandag den 14. november
“Tro på Gud, og tro på mig.” – Joh. 14:1.
Som kristne tror vi på det budskab vi forkynder, og derfor er vi ivrige efter at så mange som muligt skal høre det. Vi stoler på de løfter vi finder i Guds ord. (Sl. 119:42; Esa. 40:8) Vi har set bibelprofetier blive opfyldt lige for øjnene af os. Vi har været vidne til at Bibelens råd har hjulpet mennesker til at få et bedre liv. Alt dette overbeviser os om at den gode nyhed om Guds rige er et budskab alle har brug for at høre. Vi har også en stærk tro på Jehova, der er kilden til det budskab vi forkynder, og på hans Søn, Jesus, som han har indsat som Konge i sit rige. Ligegyldigt hvad vi kommer ud for, vil Jehova altid være vores tilflugt og styrke. (Sl. 46:1-3) Desuden er vi overbevist om at Jesus leder forkyndelsesarbejdet fra himlen med den magt og myndighed Jehova har givet ham. (Matt. 28:18-20) Når vi har tro, ved vi at Jehova vil velsigne vores indsats. w20.09 12 § 15-17
Tirsdag den 15. november
Hun har gjort en god gerning mod mig. Hun har gjort hvad hun kunne. – Mark. 14:6, 8.
I visse situationer kan søstre have brug for at nogle er parate til at tale deres sag. (Esa. 1:17) For eksempel kan en enke eller en fraskilt søster have brug for nogen der hjælper hende med at klare nogle af de opgaver hendes mand plejede at tage sig af. En ældre søster har måske behov for hjælp i forbindelse med lægesamtaler. Og en pionersøster der også har fået andre teokratiske opgaver, har måske brug for at nogen tager hende i forsvar hvis andre kritiserer hende for ikke at bruge så meget tid i tjenesten som andre pionerer. Vi kan lære noget af Jesus. Han var hurtig til at forsvare sine åndelige søstre når de blev behandlet uretfærdigt. For eksempel tog han Maria i forsvar da Martha kritiserede hende. (Luk. 10:38-42) Og han forsvarede hende igen da nogle blev vrede over at hun havde truffet en beslutning de mente var forkert. (Mark. 14:3-9) Jesus forstod Marias gode motiv og roste hende. Han forudsagde endda at der ville blive talt om hendes venlige gestus “hvor som helst i verden den gode nyhed [ville blive] forkyndt”. w20.09 24 § 15-16
Onsdag den 16. november
“Vær hyrder for Guds hjord, som I har ansvaret for. Tjen som tilsynsmænd, ikke tvungent men villigt, sådan som Gud ønsker.” – 1. Pet. 5:2.
En god hyrde var klar over at et får kunne risikere at komme væk fra flokken. Og når et får kom på afveje, behandlede hyrden det ikke hårdt. Tænk over hvordan Jehova hjalp nogle af sine tjenere der i en periode var kommet væk fra ham. Profeten Jonas flygtede fra sin opgave. Men Jehova opgav ikke bare Jonas. Som den gode hyrde han er, reddede Jehova Jonas og hjalp ham til at få den kraft og styrke han behøvede for at kunne klare sin opgave. (Jon. 2:7; 3:1, 2) Senere brugte Jehova en flaskegræskarplante til at lære Jonas hvor værdifuldt hvert eneste menneskeliv er. (Jon. 4:10, 11) Hvad lærer det os? Ældste må ikke bare opgive dem der er blevet uvirksomme. Tværtimod må de prøve at forstå hvad der har fået et får til at komme væk fra flokken. Og når fåret kommer tilbage til Jehova, må de ældste blive ved med at vise kærlig interesse og omsorg. w20.06 20-21 § 10-12
Torsdag den 17. november
De vil få lidt hjælp. – Dan. 11:34.
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 fik Guds folk i dette enorme område “lidt hjælp” – en periode med frihed. Resultatet var at de kunne forkynde frit, og inden der var gået ret lang tid, var antallet af forkyndere i den tidligere kommunistblok steget til flere hundrede tusind. Men efterhånden manifesterede Rusland og dets allierede sig som Nordens konge. Der er tre betingelser som skal opfyldes for at en regering kan siges at udfylde rollen som enten Nordens eller Sydens konge: Den skal (1) have direkte indflydelse på Guds folk, (2) gennem sine handlinger vise at den er en fjende af Jehova og hans folk, og (3) kæmpe mod den rivaliserende konge. Rusland og dets allierede har haft direkte indflydelse på Guds folk, for de har forbudt forkyndelsesarbejdet og forfulgt hundredtusinder af vores brødre og søstre. Deres handlinger viser at de hader Jehova og hans folk. Og de har haft en magtkamp med Sydens konge, den britisk-amerikanske verdensmagt. w20.05 12 § 3-4
Fredag den 18. november
Vær hele tiden opmærksom på hvordan du underviser. – 1. Tim. 4:16.
Arbejdet med at gøre folk til disciple hænger uløseligt sammen med undervisning, og derfor vil vi gerne være dygtige til det. Jorden over bliver millioner af mennesker undervist i Bibelens budskab. Vi elsker det vi har lært ud fra Guds ord, så vi kan let komme til selv at tale rigtig meget når vi underviser andre. Men uanset om man leder et Vagttårnsstudie, et menighedsbibelstudie eller et bibelkursus, er det ikke meningen at studielederen skal snakke for meget. Han må vise selvbeherskelse og lade Bibelen undervise. For eksempel skal han ikke prøve at forklare alt hvad han ved om et bestemt emne eller en passage i Bibelen. (Joh. 16:12) Tænk på hvad du selv vidste om Bibelen dengang du blev døbt, og hvor meget mere du ved i dag. Dengang havde du sikkert kun lært grundsandhederne at kende. (Hebr. 6:1) Det har taget dig lang tid at få den viden du har nu, så prøv ikke at give det hele videre til din elev på én gang. w20.10 14-15 § 2-4
Lørdag den 19. november
“Er det ikke tømreren, søn af Maria?” – Mark. 6:3.
Jehova valgte nogle virkelig gode forældre til Jesus. (Matt. 1:18-23; Luk. 1:26-38) De dybe og inderlige udtalelser af Maria der er taget med i Bibelen, viser hvor meget hun elskede Jehova og hans ord. (Luk. 1:46-55) Og Josefs villighed til at gøre som Jehova bad ham om, viser at han elskede Gud og ønskede at glæde ham. (Matt. 1:24) Det er interessant at Jehova ikke valgte at Jesus skulle vokse op i en rig familie. Det offer Josef og Maria bragte efter Jesus’ fødsel, viser at de var fattige. (Luk. 2:24) De må have levet et enkelt og beskedent liv, og efterhånden som børneflokken voksede til mindst syv børn, må det have krævet meget at få midlerne til at slå til. (Matt. 13:55, 56) Jehova beskyttede Jesus mod visse farer, men han skærmede ikke sin Søn for alle livets udfordringer. (Matt. 2:13-15) For eksempel måtte Jesus forholde sig til at nogle i hans familie manglede tro og til at begynde med ikke accepterede at han var Messias. (Mark. 3:21; Joh. 7:5) Sandsynligvis mistede Jesus også sin adoptivfar, Josef, i en tidlig alder, og det har uden tvivl været en stor sorg for ham. w20.10 26-27 § 4-6
Søndag den 20. november
“Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.” – Hebr. 13:5.
Har du nogensinde stået i en svær situation og følt at du var helt alene – at du ikke kunne få hjælp fra nogen som helst? Den følelse har mange haft, også nogle af Jehovas trofaste tjenere. (1. Kong. 19:14) Hvis det skulle ske for dig, så husk at Jehova har lovet: “Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.” Ja, vi kan have fuld tillid til ham. Vi kan sige: “Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange.” (Hebr. 13:5, 6) Disse ord blev skrevet af apostlen Paulus omkring år 61, og de var stilet til hans trosfæller i Judæa. De minder meget om de tanker vi finder i Salme 118:5-7. Den der skrev salmen, havde selv erfaret at Jehova var hans hjælper – og det samme havde Paulus. Godt to år før Paulus skrev brevet til hebræerne, havde han for eksempel været i livsfare i et stormvejr på havet. (Ap.G. 27:4, 15, 20) I hele perioden op til denne sørejse, og under selve sejladsen, viste Jehova sig på mange måder at være en hjælper for Paulus. w20.11 12 § 1-2
Mandag den 21. november
“Sig ikke: ‘Hvorfor var alting bedre før i tiden?’” – Præd. 7:10.
Hvorfor er det ikke klogt at man nostalgisk går og tænker at livet var bedre før i tiden? Fordi nostalgi kan være som et filter i hukommelsen. Vi husker måske kun de gode ting fra fortiden. Tænk for eksempel på israelitterne der havde været slaver i Egypten. Efter deres befrielse glemte de hurtigt hvor hårdt deres liv havde været, og tænkte kun på den gode mad de havde fået. De sagde: “Vi kan ikke glemme de fisk vi frit kunne spise i Egypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, løgene og hvidløgene!” (4. Mos. 11:5) Var det rigtigt at de “frit” kunne spise al den mad? Nej. De betalte en høj pris, for de var slaver og arbejdede under meget strenge forhold. (2. Mos. 1:13, 14; 3:6-9) Men de glemte alle trængslerne og begyndte at længes tilbage til fortiden. I stedet for at fokusere på alt det Jehova lige havde gjort for dem, lod de deres tanker kredse om det de nu opfattede som “de gode gamle dage”. Deres holdning skuffede virkelig Jehova. – 4. Mos. 11:10. w20.11 25 § 5-6
Tirsdag den 22. november
“Jehova er nær hos dem der er fortvivlede; han hjælper dem der er modløse.” – Sl. 34:18.
Livet som det er i dag, er meget kort og “fyldt med bekymringer”. (Job 14:1) Så der er ikke noget at sige til at vi i perioder kan være kede af det. Det var der også flere af Jehovas tjenere i fortiden der oplevede – nogle af dem ønskede ligefrem at dø. (1. Kong. 19:2-4; Job 3:1-3, 11; 7:15, 16) Men gang på gang trøstede og styrkede Jehova dem. Og han sørgede for at beretningerne om disse trofaste tjenere er kommet med i hans ord for at vi kan blive styrket af dem og lære af dem. (Rom. 15:4) Tænk på Jakobs søn Josef. Kort sagt gik han fra at have været sin fars yndlingssøn til at være en simpel slave for en afgudsdyrker i Egypten. (1. Mos. 37:3, 4, 21-28; 39:1) Derefter anklagede Potifars hustru falskeligt Josef for voldtægtsforsøg. Uden at undersøge anklagerne fik Potifar smidt Josef i fængsel, hvor han blev lagt i lænker. (1. Mos. 39:14-20; Sl. 105:17, 18) Josef havde al mulig grund til at føle sig knust! w20.12 16 § 1-4
Onsdag den 23. november
“Lad dit navn blive helliget.” – Matt. 6:9.
Det var det punkt Jesus nævnte skulle være det vigtigste når vi beder. Men hvad betyder hans ord? At Guds navn bliver helliget, vil sige at det bliver renset. Nogle tænker måske: ‘Er Jehovas navn ikke allerede helligt og rent?’ For at finde svaret må vi først tænke over hvad et navn egentlig står for. Et navn er mere end nogle bogstaver på en side eller nogle lyde der siges. Læg mærke til hvad Bibelen siger: “Det er bedre at have et godt navn end at være rig.” (Ordsp. 22:1; Præd. 7:1) Hvorfor har et navn så stor betydning? Fordi et navn har at gøre med en persons omdømme, den måde andre betragter vedkommende på. Det der betyder mest, er ikke hvordan et navn ser ud på skrift, eller hvordan det udtales, men hvad andre tænker og føler når de ser eller hører navnet. Når folk fortæller løgne om Jehova, er det et angreb på hans omdømme. Når de angriber hans omdømme, er det et attentat mod hans navn. w20.06 3 § 5-7
Torsdag den 24. november
“Jeg er ude af mig selv, og jeg spørger dig, Jehova: Hvor længe skal det vare?” – Sl. 6:3.
Vi kan blive så opslugt af bekymringer at vi ikke kan tænke på noget som helst andet. Måske bliver vi bange for at vi ikke vil tjene penge nok til at vi kan klare os, eller at vi vil blive syge og miste vores job. Vi tænker måske også på om vi vil give efter hvis vi en dag bliver fristet til at bryde Guds lov. Desuden ved vi at Satan snart vil få alle dem han har magten over, til at angribe Guds folk, og vi er måske bekymret for om vi vil stå fast under angrebet. Det kunne give anledning til spørgsmålet: Er det forkert at føle en vis bekymring over den slags ting? Vi ved at Jesus sagde til sine disciple: “Hold op med at bekymre jer.” (Matt. 6:25) Betyder det at han forventer at vi aldrig vil føle nogen som helst bekymring? Nej, slet ikke! Nogle af Jehovas loyale tjenere i fortiden kæmpede med store bekymringer uden at de mistede Jehovas godkendelse. (1. Kong. 19:4) Det Jesus mente, var at vi aldrig behøvede at blive så tynget af dagliglivets bekymringer at det gik ud over vores tjeneste for Gud. w21.01 3 § 4-5
Fredag den 25. november
“En kvindes hoved er manden.” – 1. Kor. 11:3.
En ægtemand skal stå Jehova og Jesus til ansvar for den måde han behandler sin kone og sine børn på. (1. Pet. 3:7) Som overhoved for sin store familie af både engle og mennesker har Jehova myndighed til at opstille regler og normer for sine børn og magt til at sikre at de bliver fulgt. (Esa. 33:22) Og Jesus, der er hoved for den kristne menighed, har ret til at fastsætte og håndhæve regler for hvordan menigheden skal fungere. (Gal. 6:2; Kol. 1:18-20) Overhovedet i en kristen familie har fået myndighed til at træffe beslutninger på sin families vegne. (Rom. 7:2; Ef. 6:4) Men der er visse grænser for hans myndighed. For eksempel skal de regler han opstiller, stemme overens med principperne i Bibelen. (Ordsp. 3:5, 6) Han har ikke myndighed til at opstille regler for nogle der ikke hører til hans familie. (Rom. 14:4) Og når hans børn bliver voksne og flytter hjemmefra, har han ikke længere myndighed over dem – selvom de selvfølgelig bliver ved med at have respekt for ham. – Matt. 19:5. w21.02 2-3 § 3-5
Lørdag den 26. november
Sørg for dem du har ansvar for. – 1. Tim. 5:8.
En af de vigtige måder et familieoverhoved viser kærlighed til sin familie på, er ved at sørge for familiens materielle behov. Men han må huske at det materielle ikke kan dække familiens åndelige behov. (Matt. 5:3) Mens Jesus hang på pælen og havde frygtelige smerter, sørgede han for at apostlen Johannes fremover kunne tage sig af Maria. (Joh. 19:26, 27) En bror der har ansvar for en familie, kan have mange vigtige opgaver. Han må være en god medarbejder på sit verdslige job så hans måde at være på kan være med til at ære Jehova. (Ef. 6:5, 6; Tit. 2:9, 10) Samtidig er han måske en udnævnt tjener i menigheden, så han må bruge tid på hyrdearbejde, og han må gå foran i forkyndelsen. Men det er vigtigt at han også regelmæssigt studerer Bibelen sammen med sin kone og sine børn. Han har ansvar for at tage sig af dem både materielt, følelsesmæssigt og åndeligt, og de vil værdsætte ham højt for at han gør det. – Ef. 5:28, 29; 6:4. w21.01 12 § 15; 13 § 17
Søndag den 27. november
En dygtig hustru er opmærksom på hvad der sker i hendes husstand. – Ordsp. 31:27.
Bibelen beskriver en dygtig hustru og siger at hun for eksempel førte tilsyn med en husstand, købte og administrerede ejendom og drev forretning. (Ordsp. 31:15, 16, 18) En hustru er ikke en slave der ikke har ret til at give udtryk for sin mening. Hendes mand stoler derimod på hende og lytter til hendes forslag. (Ordsp. 31:11, 26) Når en mand behandler sin hustru med den form for respekt, vil hun med glæde underordne sig ham. Selvom Jesus har udrettet mange store ting, føler han ikke at det er nedværdigende for ham at underordne sig Jehovas ledelse. (1. Kor. 15:28; Flp. 2:5, 6) En dygtig kvinde der følger Jesus’ eksempel, vil heller ikke føle at det er nedværdigende at skulle underordne sig sin mands ledelse. Hun vil trofast støtte sin mand. Det vil hun gøre fordi hun elsker ham, men først og fremmest fordi hun elsker og respekterer Jehova. En kristen hustru vil dog ikke gå med til det hvis hendes mand beder hende om at overtræde Bibelens bud og principper. w21.02 11 § 14-15; 12 § 19
Mandag den 28. november
“Prøvelser fører til udholdenhed.” – Rom. 5:3.
Kærligheden til Jehova har altid hjulpet Guds tjenere til at udholde forfølgelse. Tænk for eksempel på dengang hvor den magtfulde jødiske højesteret forbød apostlene at forkynde. Deres kærlighed til Gud fik dem til at “adlyde Gud som hersker mere end mennesker”. (Ap.G. 5:29; 1. Joh. 5:3) Det er den samme ubrydelige kærlighed der giver vores brødre og søstre i dag styrke til at holde ud når de bliver forfulgt af magtfulde og hensynsløse regeringer. Når verden hader os, mister vi ikke modet. Vi betragter det derimod som en ære at holde ud og på den måde vise vores trofasthed mod Gud. (Ap.G. 5:41; Rom. 5:4, 5) Noget af det der kan være allersværest at håndtere, er modstand fra vores egen familie. Når man begynder at lære sandheden at kende, vil nogle i ens familie måske tro at man er ved at blive narret ind i noget. Andre vil måske ligefrem tænke at man er ved at blive vanvittig. (Se Markus 3:21). Det kan endda føre til voldsom modstand. Sådan en negativ reaktion kommer ikke bag på os, for Jesus sagde: “En mand vil få fjender i sin egen familie.” – Matt. 10:36. w21.03 21 § 6-7
Tirsdag den 29. november
“Enhver skal være hurtig til at lytte, men langsom til at tale.” – Jak. 1:19.
Når du er med på et bibelstudie, så lyt opmærksomt mens læreren og eleven taler sammen. Så vil du kunne bidrage med noget på det rigtige tidspunkt. Det er selvfølgelig vigtigt at bruge dømmekraft. Du skulle helst ikke komme til at snakke for meget, afbryde læreren eller skifte emne. Men med en kort kommentar, en lille illustration eller et spørgsmål kan du måske hjælpe eleven til at forstå det der bliver drøftet. Nogle gange kan du måske føle at du ikke rigtig har noget at bidrage med, men bare det at rose eleven og vise personlig interesse kan gøre en kæmpe forskel. Hvis det er relevant, kunne du kort fortælle eleven hvordan du lærte sandheden at kende, hvordan du tacklede et problem, eller hvordan Jehova har hjulpet dig. (Sl. 78:4, 7) Måske er det lige det eleven har brug for at høre. Det kan styrke hans tro eller opmuntre ham så han får lyst til at gøre fremskridt. w21.03 10 § 9-10
Onsdag den 30. november
“Gør folk fra alle nationer til mine disciple.” – Matt. 28:19.
Når vi har gode resultater i forkyndelsen, hvem har så æren for det? Det svarede Paulus på da han skrev dette om menigheden i Korinth: “Jeg plantede, og Apollos vandede, men det var hele tiden Gud der fik det til at gro. Hverken den der planter, eller den der vander, er altså noget. Det er Gud der er noget, for det er ham der får det til at gro.” (1. Kor. 3:6, 7) Ligesom Paulus må vi altid give Jehova æren når vi har gode resultater i forkyndelsen. Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for det privilegium at arbejde sammen med Gud, Jesus og englene? (2. Kor. 6:1) Det kan vi ved hele tiden at være på udkig efter muligheder for at fortælle andre om den gode nyhed. Vi skal ikke bare ‘plante’ men også ‘vande’. Når en viser interesse, må vi gøre vores bedste for at følge interessen op og prøve at oprette et bibelstudie. Efterhånden som bibelstudiet med en mulig discipel skrider frem, glæder vi os over at se hvordan Jehova arbejder med vedkommendes sind og hjerte. w20.05 30 § 14, 16-18