IBENHOLT

[hebr.: håvnīmʹ].

Det ibenholt der omtales i Bibelen, menes at stamme fra træet Diospyros ebenum eller lignende arter af denne slægt. Det er et højt træ med spredte blade og klokkeformede blomster. Den ydre del af veddet er hvidt og blødt, mens kerneveddet, der når en maksimumdiameter af ca. 50 cm, er mørkebrunt eller sort, tungt og hårdt og meget holdbart. Det bliver meget glansfuldt ved polering. Disse egenskaber gør det meget eftertragtet til finere møbler, prydgenstande og indlægsarbejder med elfenben. Hedninger har desuden fremstillet gudebilleder af det.

Ibenholt omtales kun én gang i Bibelen, i Ezekiel 27:15, hvor det nævnes som en handelsvare. Dette ibenholt (og elfenben, der omtales i det samme vers) kan være kommet fra Indien eller Sri Lanka og er måske blevet transporteret til Palæstina over Det Arabiske Hav og op gennem Det Røde Hav og derefter over land. En anden mulighed er at det stammede fra Nubien i Nordøstafrika. Ibenholt var højt værdsat af oldtidens ægyptere, og genstande af det er fundet i ægyptiske gravkamre.