Vejen til succes

Et foredrag holdt af Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskabs præsident ved afgangshøjtideligheden for eleverne fra Selskabets bibelskole Gilead søndag den 30. juli 1950 kl. 15 i Yankee Stadium, New York, som indledning til Jehovas vidners internationale stævne.

„Da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ — Josua 1:8.

 1. Hvad leder Jehova? Hvad er målestokken for succes?

JEHOVA leder en regeringsskole til opnåelse af succes. Der er ingen mage til den på jorden. Den har bestået i nitten hundrede år, siden den store lærer udgik fra den. Den enestående undervisning, den gennem ham byder på, er en uddannelse til liv i de kommende evigheder. Man vil ikke udgå fra denne skole, førend man har vist sig værdig til evigt liv. At opnå denne rettighed er målestokken for sand succes. Æren derfor går til skolens lærere, og eleven, der består, vil høste evig glæde og velsignelse. Succes er i virkeligheden et spørgsmål om liv og kan ikke måles ud i denne verdens flygtige goder. Den, som har opnået den højeste form for liv, udødelighed i himmelen, sagde: „Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?“ (Mattæus 16:26) Hvilken højere lykke kunne nogen mand eller kvinde opnå end evigt liv i tryghed og med det at tjene den Gud, som skænker denne belønning? Og hvilken skønnere forret kunne vi derpå eje end at hjælpe andre til også at vinde livet? Ingen. Så er spørgsmålet, hvorledes kan man opnå denne lykke, og svaret lyder: Jehovas teokratiske skole viser vej.

 2. Hvordan kan vi få adgang til denne skole? Hvori er verdslige skoler kommet til kort?

² For at få adgang til denne skole må vi indvi os helt og fuldt til skolens store leder, Jehova Gud. Vi må underkaste os hans undervisning og være villige til at lære efter hans metoder. Det vil igen sige, at vi må vælge at tjene Gud og indgå en aftale med ham om at gøre hans vilje og lade hans vilje ske i alle ting. Vi ønsker, at han skal danne os, som han vil, og ikke som denne verden mener, vi burde være. Efter over fire tusinde års eksistens har denne verden vist sig fuldstændig magtesløs og ude af stand til at tilbyde liv i frihed, tryghed og glæde. Alle dens skoler har ikke kunnet undervise eleverne i, hvordan man opnår liv under sådanne forhold. De strålende fremtidsplaner, denne verden udmaler for os efter dens begreber om succes, er dømt til at bringe bitter skuffelse for alle i denne moderne atomalder, nøjagtig som i alle andre tidsaldre. Denne verdens dage er talte, og alle, som lægger vægt på at skabe sig succes i denne verden, vil forgå sammen med den.

 3. Hvad ønsker Jehova for dem, som begynder i hans skole?

³ Jehova Gud derimod ønsker, at hans elever skal finde et blivende sted i den frie nye verden, som han skaber, og som aldrig vil forgå. Det er hans ønske for os, som kommer i skole hos ham. Hans elskede søn Jesus sagde: „Ligeledes er det ikke min Faders ønske, som er i himmelen, at en af disse mindste skal forgå.“ (Mattæus 18:14; NW) Han ønsker, at vi skal opnå evigt liv i den kommende verden, og han ved, hvad der er den rette undervisning, træning og beskæftigelse, for at vi skal se vore bestræbelser kronet med held. Det er derfor absolut nødvendigt, at vi adlyder hans vilje som lærer.

 4. Hvorledes blev denne regel for at opnå lykke særlig understreget i Josuas tilfælde?

⁴ Denne regel, for at lykken skal følge os, fremholdt Gud allerede i fordums tid. Profeten Moses stod lige overfor at skulle stige op på Nebobjerget og tage det forjættede land, landet med mælk og honning, i øjesyn for derefter at dø, men inden han gik bort, førte han israelitterne ind i en troskabspagt med Jehova Gud og sagde: „Tag derfor vare på denne pagts ord og gør efter dem, for at I kan få lykke til al jeres gerning.“ (5 Mosebog 29:1-9) Gennem Moses gav Jehova Gud israelitterne lovbogen. Han udpegede Moses’s trofaste tjener Josua til at være hans efterfølger, der skulle føre israelitterne ind i det forjættede land. Josuas succes som Moses’s efterfølger ville afhænge af hans held til sejrrigt at føre Guds pagtsfolk over Jordanfloden og at underlægge sig og udrydde fjenderne, der dengang havde taget landet i besiddelse. Når Josua kommer tilbage i opstandelsen fra de døde, vil han kunne fortælle jer, dersom I spørger ham om, hvad der bevirkede, at lykken fulgte ham, at det var lydighed mod disse ord fra Jehova Gud: „Vær kun helt frimodig og stærk, så du omhyggeligt handler efter hele den lov, min tjener Moses pålagde dig, vig ikke derfra til højre eller venstre, for at du må have lykken med dig i alt, hvad du tager dig for. Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ — Josua 1:7, 8.

 5. Hvad var det, der ifølge disse ord til Josua bragte ham succes?

⁵ Det afgør spørgsmålet for os: Vejen til sand succes er trofast lydighed imod vor guddommelige lærer, Jehova. For at kunne adlyde må vi sætte os ind i, hvad der er hans vilje. Han har givet os sit skrevne ord, men vi må grunde over det dag og nat for at finde ud af, hvad der er hans vilje med os, og hvilken gerning han vil have, at vi skal udføre. Hans ord må ikke forlade vor mund, men vi må bestandig have det på læberne og drøfte det med andre og forkynde det, for at de kan finde vejen til succes. Vor kærlige lærer er altid rede til at hjælpe os til at lære hans vilje og sandhed at kende. Han vil følge vore bestræbelser for at gøre hans vilje og er villig til at vejlede os. Til forvisning for os siger han: „Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit øje på dig. Vær ikke uden forstand som hest eller muldyr, der tvinges med tømme og bidsel, når de ikke vil komme til dig.“ (Salme 32:8, 9) Dersom vi har mere forstand end en hest og et æsel, så vil vi med glæde komme til vor store lærer, Jehova Gud, og lade os undervise og vejlede af ham og leve i overensstemmelse med det, vi lærer, fordi vi ved, at han følger os med øjnene og lægger mærke til, hvorledes vi bærer os ad, og retleder os, når vi begår fejl. Han bevarer os fra at komme på afveje, der ville føre os i ulykke. Vi kunne ikke have en mere omsorgsfuld lærer end han, en, der så oprigtigt og kærligt er interesseret i sine elevers evige velfærd og opnåelse af endelig lykke.

 6. At efterligne hvis eksempel vil føre til succes? Hvorfor?

⁶ Jehovas elskede søn, Jesus Kristus, var hans største elev, og dersom vi efterligner ham, vil alt lykkes for os, som det gjorde for ham. Jesus overgav sig helt til at gøre sin Faders og Lærers vilje og talte, hvad han lærte ham at sige i denne verden. Fordi han gjorde sin Faders vilje til den yderste grænse, blev han løftet op og naglet til en marterpæl. I verdens øjne så det ikke ud, som om heldet fulgte ham. Men det beviste, at Djævelen var en løgner, når han påstod, at intet menneske kunne forblive fuldstændig trofast over for Gud i denne verden, og det beviste Jesu fuldkomne retskaffenhed og lydighed imod Gud som den Højeste i universet. Derfor sagde Jesus til jøderne: „Når I får menneskesønnen løftet op, så skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg ikke gør noget på eget initiativ, men som Faderen har lært mig, således taler jeg.“ (Johannes 8:28; NW) Jesus bekendte, at han blev oplært af sin Gud og Fader, og skal vi følge i hans fodspor, må vi også have den samme lærer som han. Mennesker i denne verden er stolte af at have gået i en bestemt skole eller i et gymnasium og at have haft kendte navne som lærere. Men vi kunne ikke have nogen bedre eller mere kompetent lærer end Jehova Gud og heller ikke nogen højere skoleuddannelse end den, han giver, for den fører til sand lykke.

 7. Gennem hvem må vi opnå adgang til denne skole, og hvorfor? Hvad må vi gøre, når vi er blevet oplært?

⁷ På grund af Jesu trofasthed sendte Jehova ham ind i denne verden for at oplære os. Derfor må vi blive Jesu disciple eller elever. Vi kan ikke opnå adgang til Jehovas skole til opnåelse af succes undtagen igennem Jesus, thi han siger: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Johannes 14:6) Hele Jehovas skolesystem er blevet organiseret med Jesus Kristus som den store lærer næst efter Jehova Gud selv. Ligesom Jehova har oplært Jesus, for at han skulle lære andre, således må vi efter at være blevet oplært også undervise andre. At Gud lader os gennemgå sin skole, er i et uselvisk øjemed. Det er ikke en skole, hvor der kun bliver undervist i teori, men man får også uddannelse i praksis. Hensigten med vor skolegang er at lære at handle i harmoni med vor skabers vilje og at sætte os i stand til at lære andre, hvordan de kan vinde livet, Guds gave gennem Jesus Kristus.

Hold fast ved denne lærdom

 8. Hvorfor må vi alle og også Gileadeleverne fortsætte i denne skole og vedblive med at studere?

⁸ Denne verden og dens usynlige hersker, Djævelen, er modstandere af Guds vilje. Dog er det midt i denne verden, at vi må leve, men takket være Gud kun „en kort tid“, inden Djævelen og verdensherskerne i dette mørke skal bindes og fjernes. Men i den korte tid, verden endnu består, må vi leve i den, og netop af denne grund må vi fortsætte vort studium og undervisningen i den guddommelige skole. Vi kan ikke tillade os at give op eller at forsømme eller at blive udvist på grund af dårlig opførsel, oprørskhed eller troløshed mod vore lærere. For med held at kunne bestå må vi flittigt fortsætte vort studium af Guds ord og vor undervisning af andre. Nogle af os har måske haft den forret som heltidsforkyndere at være på Vagttaarnets bibelskole Gilead og taget eksamen derfra og fået et diplom. Det har været til stor velsignelse for alle disse elever, og det har givet dem langt dybere indsigt i Guds vilje og bedre evner til at studere hans ord og at undervise andre. Men dermed er disse elevers studium og skolegang ikke forbi. Nej, det er kun begyndelsen til et liv under større ansvar over for Gud. Elever fra Gilead såvel som alle andre må fortsætte i Jehova Guds større skole ved Kristus Jesus, der står åben for os alle. Under denne guddommelige foranstaltning må vi alle vedblive at studere, så længe vi er i denne onde og fjendske verden, for at vi ikke skal blive tilintetgjort med den.

 9. Hvornår vil vi blive kronet med succes ifølge Paulus’s egen udtalelse?

⁹ Vi vil aldrig blive kronet med den succes, der fører til evigt liv, førend vi har fuldendt vort livsværk i denne gamle verden og har opnået guddommelig godkendelse lige indtil det sidste. Det var kun til allersidst, at apostelen Paulus kunne sige om sig selv: „Tiden er nu inde til min frigivelse. Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på hin dag.“ — 2 Timoteus 4:6-8; NW.

10. Hvorfor må Gileadelever, selv om de har fået diplom, stadig fortsætte deres studium? Hvorledes bør vi studere foruden at varetage vort personlige studium?

¹⁰ Derfor må Gileads elever fortsætte deres studium og i praksis anvende det, de så gavmildt har modtaget gennem Jehovas organisation. De må vedblive med deres personlige studium, selv om det ikke mere er under pres af Gileadskolens bestemte pensum eller for at tage eksamen eller opnå så mange points som mulig, for at kunne tage denne lærergerning op, som venter dem, når de forlader skolen. At have gennemgået denne skole eller at have fået diplom er ikke det endelige mål. At det lykkes dig at frelse din egen sjæl og hjælpe andre til at frelse deres, er den egentlige hensigt med hele Jehovas oplæring af os gennem Jesus Kristus. Alt dette er medvirkende til at ophøje Jehova som en fader, der skænker liv til sine lydige børn, der er ham helt hengivne og ham til ære. Til sådanne siger han: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Det er ikke alene gennem vort personlige studium af bibelen og Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskabs publikationer hjemme hos os selv, at vi stadig lærer mere om vor himmelske Faders ord, men også ved ikke „at svigte vor egen forsamling“ for „at opmuntre hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig“. (Hebræerne 10:25; NW) At gå i en almindelig kommune- eller privatskole sammen med andre elever er gavnligt. At samles med vore medkristne til studium, bøn og vejledning i tjenesten er til uvurderlig gavn. Hvis vi er fyldt med vore store læreres kærlige ånd, vil det være os en glæde at komme sammen med andre, der studerer og dygtiggør sig til tjenesten i den samme guddommelige skole.

11. Hvad må vi gøre ind imellem vort regelmæssige studium?

¹¹ Ligesom Gilead-eleverne kan vi ikke pludselig ophøre med vore studier, så snart vi forlader skolen eller klasseværelset. Når vi lukker vore bibler og bibelhåndbøger efter at have studeret i dem hjemme, eller når vi går fra mødestedet og vore medkristne, kan vi ikke glemme de ting, vi har lært. Det ville være spild af tid, penge og hjernearbejde. Vi må overveje dem og anvende det, vi har lært, i det daglige liv og fortælle derom til andre. Vi må bruge den kundskab, vi har tilegnet os, som der er skrevet: „Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv med falske tankeslutninger.“ (Jakob 1:22; NW) Hav altid for øje, hvad der er formålet med vor skolegang og undervisning under Jehova Gud og Kristus Jesus. Hensigten er jo, at vi efter den tid, vi tilbringer med studium, kan udføre Guds gerning til hans ære og frelse for os selv og andre. Dette må vi gøre midt i en fjendtlig verden. Husk, at en stor del af vor uddannelse opnås gennem undervisningen af andre.

Opgiv ikke moderens belæring

12, 13. Hvorfor har vi ligesom Josua brug for mod? Hvis støtte er der blevet lovet os, og under hvilke forhold?

¹² Dengang Josua gik over jordanfloden og ind i et fjendeland, havde han brug for alt sit mod og sin urokkelige hengivenhed over for Jehovas beslutninger. Det har vi også nu. Vi rykker nu frem i det arbejde, som vor store lærer har uddannet os til under Kristus Jesus, og vi gør det i en fjendtlig verden. Vi ved, hvad vi er blevet instrueret til at gøre, men vi kan ikke få det til at lykkes i egen styrke og ud fra vor umiddelbare forståelse af tingene. Vi trænger til vejledning, hjælp og støtte fra ham, som har udsendt os fra sin teokratiske skole. Han sender os ikke ud for så helt at glemme os. Han er levende interesseret i, hvorledes hans elever bruger den dyrebare kundskab, han har skænket dem gennem sin teokratiske organisation under Kristus. Han har lovet at være med dem, dersom de holder hans bud og vandrer i overensstemmelse med det, de har lært. Det siger sig selv, at han ikke vil være med dem, som er ulydige og ikke er hans ords gørere. Fjendens verden søger at få os til at handle og leve i modstrid med den guddommelige belæring, så at hele vor skolegang måtte blive forgæves og Guds godhed spildt. Af den grund bør vi være frygtløse og nøje holde os til, hvad Gud har befalet os og lært os. Han lover os ikke fremgang og succes i tjenesten, hvis vi går vore egne veje.

¹³ Een ting er sikker: Jehova har ikke sendt os ud til en opgave, der vil slå fejl, men han vil give os fremgang og succes, dersom vi holder hans bud og ord, for hans ord vender aldrig tomt tilbage, det fuldbyrder hvervet, han gav det. — Esajas 55:11.

14. Hvorigennem oplærer Gud os? Hvorfor vil organisationen være med os, ligesom Gud er det, og på hvilke betingelser?

¹⁴ For at opnå det evige liv må vi give agt på Guds anvisninger gennem hans teokratiske organisation og holde os nær til den selv under vanskelige forhold. Idet han omtaler sine elever som børn, siger Gud: „Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring.“ Den himmelske fader sammenligner her sin organisation, hvorigennem han oplærer sine børn, med en kvinde, en moder, der helt ofrer sig for sin mand og deres børn. (Ordsprogene 1:8) Den himmelske fader ønsker, at vi skal have respekt for hans organisation som en opdragende faktor, og derfor siger han: „Min søn, tag vare på din faders bud, opgiv ikke din moders belæring, thi budet er en lygte, læren lys, og tugtens revselse livets vej.“ (Ordsprogene 6:20, 23) Dersom vi holder vor faders bud, så vil ikke alene han være med os, men hans „kvinde“, vor „moder“, vil også være med os. Enhver normal kvinde er stærkt knyttet til sine børn. Jehova, der skabte kvinden, sagde: „Glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ej dig.“ (Esajas 49:15) Guds kvinde eller teokratiske organisation ligner ham. Den glemmer aldrig sine børn, som den oplærer og frembringer som vidner og repræsentanter for sin ægtemand, den højeste Gud. Vi bør vise vor kærlighed til den ved ikke at opgive vor moders belæring. Det ville være dåragtigt at opgive hendes belæring og lade hånt om loven. „Viis søn glæder sin fader, tåbe til menneske foragter sin moder.“ — Ordsprogene 15:20.

15. Hvorfor er det menneske en tåbe, som tror, han kan klare sig uden organisationen? Hvilken mangel på agtelse og hvilken synd gør han sig skyldig i?

¹⁵ Et menneske, som tror, at han kan klare sig uden Guds organisation og kan studere bibelen på egen hånd og selvstændigt udføre Guds gerning efter eget forgodtbefindende uden nogen organisation, er en tåbe. Han mangler forståelse af, hvorledes Gud har handlet med sine tjenere ned gennem tiden. Vi må ikke glemme, at Gud vejleder os gennem sin organisation, hans „kvinde“ og vor „moder“. Han respekterer sin kvinde og påskønner det arbejde, hun gør for hans sønner og døtre. Derfor behager det ham ikke, når de, der påstår at være kristne, viser mangel på agtelse for „moder“-organisationen. Uærbødighed for den er ensbetydende med uærbødighed for Jesus Kristus, for Gud har sat sin elskede søn som overhoved for sin organisation. Den, som stjæler den respekt, der med rette tilkommer denne symbolske moder, arbejder på at ødelægge organisationen i stedet for at bygge den op. En sådan synder imod hendes guddommelige ægtemand, Jehova, vor himmelske fader. Hvad du gør imod hende, gør du imod ham. „Stjæle fra forældre og nægte, at det er synd, er at være fælle med hærgende mand [med en ødelægger; KJ].“ Den store ødelægger er Satan, Djævelen. (Ordsprogene 28:24) Lad os derfor ikke stjæle eller ødelægge, men vise vor moder kærlighed og respekt ved aldrig at opgive hendes belæring, således som Djævelen gjorde. Lad os altid være lydige imod hende, som vi er det over for Jehova, hendes ægtemand og hoved.

16. Hvorledes er hun værdig til at være vor moder?

¹⁶ Hun er en duelig hustru. Hun bedriver ikke utugt med Djævelen, og vi er ikke uægte børn, når vi bekender hende som vor moder. På teokratisk vis er hun sin ægtemand, den højeste Gud, underdanig. Vi kan have tillid til, at hun vil føre os ad veje, der behager Jehova, det evige livs giver. Hans børn er genstand for hendes kærlige omsorg, og gennem alle hendes organisatoriske midler sørger hun på bedste måde for deres velfærd. Ordsprogene, det 31. kapitel, sammenligner hende med en dygtig og retskaffen kvinde. Beskrivelsen, der gives af en sådan kvinde, indgyder tillid til organisationen og hjælper os til at elske den og påskønne den.

17. For hvem blev hun beskrevet? Hvad viser dette i store træk?

¹⁷ Skildringen blev givet for kong Lemuel, hvis navn betyder „tilhører Gud“ eller „hellig for Gud“. Den dydige kvinde blev beskrevet for ham af hans egen moder. Som moder til en konge indtager hun stillingen som dronning til sin ægtemand, Jehova, Evighedens Konge, faderen til „jordens konger“. Hun kan derfor opdrage og belære konger, der er hellige for Gud. Gennem sin skildring viser hun, hvad vi bør se efter hos hans teokratiske kvinde eller organisation. „En forstandig hustru er fra Jehova,“ og den teokratiske kvinde eller organisation er hans skaberværk, og den blev dannet til at være vor moder. — Ordsprogene 19:14.

18. Hvad advarer hun dem imod? Og hvorledes sørger hun for føde til sine børn?

¹⁸ I loyalitet mod sin ægtemand advarer hun sine børn mod overdreven nydelse af berusende drikke, der sløver og lammer vore evner og sanser. Hvorfor? For at hendes børn ikke skal overrumples og blive berøvet et sundt sind og glemme Guds lov. (3 Mosebog 10:8-11) Hun giver sine sønner og døtre føde, for at de kan blive store og stærke af vækst. Det gør ikke noget, at hun til tider må hente føden langvejsfra, ligesom skibe, der kommer fra fjerne havne. For at give de børn føde, der opholder sig i afsides distrikter eller fjerne lande, efterligner Vagttaarnets Selskab hende ved at bringe forkyndere langvejsfra til bibelskolen Gilead for atter at sende dem tilbage eller til andre fjerntliggende lande, for at de kan give alle hendes børn åndelig føde. Alle, som tjener hende, hvad enten de direkte er hendes børn eller ej, føder og styrker hun til tjeneste, for der står skrevet at hun giver „sine piger deres tilmålte del“. (Ordsprogene 31:15) Hun står tidligt op, mens det endnu er mørkt, for at have maden færdig i rette tid til hele sin husstand.

19. Hvorledes klæder hun dem?

¹⁹ Foruden at skaffe dem mad sørger hun også for børnenes klæder. Hun tilvirker selv stofferne, hun klæder dem i, der identificerer dem som gudfrygtige kristne, der aldrig behøver at skamme sig. Hun klæder dem, så man kan se, at de er hendes ægtemands, Jehovas, vidner. „Af sne har hun intet at frygte for sit hus,“ for hun ved, at Guds børn er klædt forsvarligt på imod denne verdens kulde og had. Hun har bestandig deres fremtidige ve og vel for øje og imødegår på forhånd deres behov, hvorfor hun kan gå „morgendagen i møde med smil“.

20. Hvordan våger hun over sin husstand?

²⁰ „Hun våger over husets gænge.“ Derfor er det en velordnet, flittig og gudfrygtig husstand, som det er en velsignelse at høre til. For at den kan være det, er det af og til nødvendigt at administrere ris og revselse til et eller alle børnene. At lade os følge vore egne veje ville ikke bringe lykke eller ære hendes organisationsmetoder. Hun ved, at „ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam“. (Ordsprogene 29:15) Hun ønsker ikke at skulle skamme sig over sine børns opdragelse, og hun ønsker ikke at bringe sorg og forsmædelse over Jehova. Samtidig åbner hun „munden med visdom, med mild vejledning på tungen“. (Ordsprogene 31:26) Gennem irettesættelse og mild vejledning giver hun vise råd og overholder Guds lov.

21. Hvad gør hende viis og fortjent til ros? Hvorledes underviser hun i kærlighed?

²¹ Som organisation betragtet synes verden måske ikke, at hun er smuk og yndefuld, og den ler ad hendes primitive enkelhed, der var karakteristisk for apostlenes tid. Men hun frygter Jehova, og det gør hende viis og duelig og vinder hende Jehovas godkendelse. Hendes kærlighed er vidtfavnende, hun rækker sin hånd til de fattige og sin arm til de trængende og opelsker gavmildhed og næstekærlighed hos sine børn. Hun ønsker, at de sammen med andre skal dele de åndelige velsignelser fra deres himmelske fader, at de skal give de fattige og trængende hans riges nærende sandheder og iføre dem klæder, der viser, at de tilhører Kongen. — Ordsprogene 31:30, 20.

Synlige repræsentanter

22. Hvem er vor åndelige moder, Gilead eller Vagttaarnets Selskab? Hvorfor? I hvilke børn er hun interesseret?

²² I denne verden er det almindeligt at omtale højere læreanstalter eller universiteter som „alma mater“ (fostermoder). Vagttaarnets bibelskole Gilead er imidlertid ikke Gileadelevernes store moderorganisation. Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab er heller ikke den store moderorganisation for Jehovas vidner, som har modtaget sandheden igennem det, og som samarbejder med det over hele verden, idet de bruger det som deres retslige og forretningsudøvende tjener og rådgivende og styrende enhed. Nej, som Jehovas vidner repræsenterer vi noget større end disse mindre, synlige organisationer. Den store „moder“ er Jehovas universelle organisation, som han har dannet, og hvis trofaste ægtemand han er. (Esajas 54:5; Galaterne 4:26) Ved hende frembringer han sine elskede børn til sit bestemte formål. Ved hende oplærer han os, sørger han for os, vejleder han os med vort velfærd og opnåelsen af evigt liv for øje. I hende finder vi opfyldt alle de træk hos en duelig kvinde, som kong Lemuel så smukt beskriver. Netop nu, hvor Guds rige er det, hvorom alt drejer sig, er det hans „kvindes“ hovedopgave at føre resten af hans „lille hjord“ frem til kongeværdigheden med Jesus Kristus. Alligevel er hun også interesseret i de mange „andre får“, der efterhånden vil blive hendes jordiske børn i Guds billede og lighed. Hendes hjerte er stort nok til at elske dem alle og samle dem i sin kærlige favn. — Lukas 12:32; Johannes 10:16.

23. Hvilke organisationer på jorden ejer samme træk som hun? Hvorfor?

²³ Hvad vi ser, der er karakteristisk hos Guds kvinde, hans himmelske universelle organisation, burde vi også kunne se i hans synlige organisation. Hvorfor? Fordi den højere og større universelle organisation bruger den som sit jordiske redskab. Derfor ser vi disse moderlige træk og en duelig kvindes handlemåde gå igen i Vagttaarnets bibelskole Gilead og i Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, fordi de bekender at repræsentere og tjene Guds kvinde. Vi er Gud taknemmelig for at have tilvejebragt dem og bruge dem som sine redskaber. Vi viser respekt for og velsigner hans trofaste organisation, hans „kvinde“ i himmelen, der så kærligt og omsorgsfuldt sørger for os som Guds børn. — Ordsprogene 31:28.

24. Hvad er derfor vejen til succes? Hvad bør vi holde os nær til?

²⁴ Dersom vi forstår og påskønner alle disse sandheder, hvad kan vi da sige er vejen til succes? Alle Guds ords eksempler og hele dets lære går ud på, at det er trofast lydighed imod Gud og de befalinger og bud, han giver gennem sin teokratiske organisation. Vi må derfor holde os nær til den centrale organisation, Guds teokratiske „kvinde“. Forbliv i harmoni med den ved at adlyde den teokratiske organisations bud og dens belæring, som Gud lader tilflyde os igennem den. Opgiv dem aldrig, men vær lærvillige som tillidsfulde børn. Hold fast ved bibelens ord.

25. Hvor bør vi tjene Gud? Hvor længe og hvordan?

²⁵ Tjen Gud der, hvor han sætter dig. Husk, at den store leder af organisationen kender sine redskaber. Han ved, hvilke der skal bruges, hvor og hvordan de skal bruges. Så stil dig til rådighed for ham, når han vælger dig til et arbejde. At hans valg falder på dig, er ikke tilfældigt eller uovervejet. Tag til det distrikt, eller indtag den stilling, han anviser dig. Vis dig velegnet til det, du skal udføre. Arbejd i endrægtighed med organisationen som et hele. Tag ved lære af enhver irettesættelse, der måtte blive givet dig for at hjælpe dig til at leve rigtigt. Udfør instruktionerne med respekt for den store „moder“-organisation. Opgiv ikke af egen vilje det arbejdsfelt, du har fået anvist. Udvikl dine evner og bliv dygtig til arbejdet ved at fortsætte deri og lære at magte det bedre og bedre. Læg dig apostelens organisationsinstruks til den unge tilsynsmand Timoteus på hjerte: „Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ — 1 Timoteus 4:15, 16.

26. Hvad vil du derved vise, og hvad vil du være med til?