Er synd fremskridt?
GUDS ord definerer synd for os: „Synd er lovbrud“ og „al uretfærdighed er synd“. Bibelen viser os videre, at synd er ikke blot dette at gøre noget, Gud forbyder, men det er også synd at undlade at gøre det, der er ret: „Altså når man ved, hvad der er det rigtige, og ikke gør det, er man skyldig i synd.“ (Jak. 4:17; 1 Joh. 3:4; 5:17) Det var derfor, Jesus gav os summen af Guds lov i positiv og ikke i negativ form: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke“, og „Du skal elske din næste som dig selv“. — Mark. 12:30, 31.
Verdsligvise mennesker, der er under Djævelens indflydelse, og som kun handler ud fra selviske motiver, morer sig med at bringe Guds ord i miskredit ved at kaste et latterlighedens skær over begrebet synd. Et eksempel herpå findes i bladet Arkansas Democrat for 4. maj 1952 i spalten, der bærer titlen „Nyhedernes parade“. Efter at skribenten ganske overfladisk har berørt, hvad Bibelen siger om synd og om Guds kærlighed til syndere, går han over til at forestille sig en „verden uden synd“. For ham ville en sådan verden være kedelig og ensformig, med „få, hvis overhovedet nogen, dansesale, teatre, vinhandeler, aviser, sportshaller, stadioner eller politiske hovedkvarterer“.
Denne journalist fortsætter sine betragtninger med at sige, at uden synd ville der være langt færre ugeblade, bøger, radioprogrammer og fjernsynsudsendelser. Der ville ikke være brug for politifolk, amtsmænd, dommere, sagførere, domstole og fængsler. Og da syndens løn er død, mener han, at der heller ikke ville være brug for læger, tandlæger, apoteker, hospitaler, bedemænd, forsikringsagenter eller andre, hvis arbejde afhænger af alt sådant. Vi ville heller ikke have brug for hære, flåder, luftvåben eller ammunitionsfabrikker. Hvilken arbejdsløshed dette ville forårsage!
Denne spotter af Guds ord slutter med at sige: „Fremskridt er synd . . . Det er ansvarligt for, at der er blevet bygget tusinder af fabrikker, og at mange millioner mennesker er blevet beskæftiget. På en mærkelig måde er synd flidens og foretagsomhedens rygrad. Fremskridt er i sig selv en synd — thi det er ved hjælp af fremskridt, at den menneskelige race slipper af med bakkenbarter, slid og slæb, muldyr, blindtarmen — og Gud.“
Hverken en saglig eller logisk indstilling
Hvor megen fornuft er der nu i en sådan hån og spot, når man undersøger sagen ganske ædrueligt og objektivt? Visse ting bliver nu misbrugt og trukket nedad, som for eksempel alkohol, pressen, forlystelser, dans og sport, men betyder det, at menneskene ikke kan lære at anvende disse ting på rette måde, og at de derfor fuldstændig må afskaffes i en syndfri verden? Og når enhver elsker sin næste som sig selv, vil så anskaffelsen af politifolk, sagførere, dommere, læger, forsikringsagenter, bedemænd o.s.v. bevirke, at mange millioner mennesker bliver arbejdsløse, eller vil det ikke snarere betyde, at man i stedet for som nu at arbejde 40 eller 80 timer om ugen kun behøver at arbejde 20 eller færre timer om ugen, hvilket vil give mennesket god tid til at forædle sit sind og forøge sine færdigheder og glæde sig over sine hænders arbejde? — Es. 65:21, 22.
Skribentens afsluttende betragtninger er lige så latterlige, som de er gudsbespottelige. Er mennesket sluppet af med bakkenbarter? At man bare barberer dem af, kan ikke betragtes som et fremskridt, for det har man gjort i større eller mindre udstrækning i tusinder af år! Man kan få sin blindtarm fjernet, men er det bevist, at Gud ikke skabte den til at tjene en hensigt, blot fordi nogle læger påstår, at de ikke ved af, at den gør nogen gavn? Og så længe hver ny generation møder frem med et „ormformet vedhæng“, kan man da prale med, at man er sluppet af med det? Og kan man prale af, at man er sluppet af med alt hårdt arbejde, når flere hundrede millioner stakler lever en elendig tilværelse i Asien og Afrika, når der er en mængde slaver bag jerntæppet, når utallige landmænd dyrker deres jord ved legemsnedbrydende slid i Europa, Mellem- og Sydamerika, når så mange må arbejde i kulminer, stålværker og udbytterforetagender i nutidens industrialiserede nationer?
Sluppet af med Gud?
Kan det betragtes som et fremskridt, at den moderne spotter synes at være sluppet af med Gud i sit eget sind, når kong David for cirka tre tusinde år siden talte om dårerne, der siger i hjertet, at der ikke findes nogen gud? (Sl. 14:1) Til trods for, at de fornægter ham, modtager de dog stadig hans gunstbevisninger, solskinnet og regnen. — Matt. 5:45.
Har det resulteret i fremskridt, at mennesket har valgt synden i stedet for Gud? Kan man sige, at hans indstilling over for forbrydelser repræsenterer et fremskridt, når der i 1952 blev begået omkring 2 millioner større forbrydelser i de Forenede Stater, hvilket er et udtryk for, at een af hver 75 er forbryder? Aldrig før har så mange nationer stået ansigt til ansigt med finansielle kriser. Er en sådan økonomisk ustabilitet et udtryk for fremskridt? Er det afsindige rustningskapløb mellem Øst og Vest et udtryk for fremskridt? Ja, hvilke fremskridt har mennesket gjort ved at sige i sit hjerte, at der ikke er nogen Gud, og ved at foretrække synd og selviskhed fremfor retfærdighed og kærlighed?
Ikke alene denne gamle verdens gøren og laden stempler de spottere, der siger, at fremskridt er det samme som synd, som løgnere, men deres udtalelse bevises også at være falsk ved den kurs, der følges af dem, der elsker og tjener Gud. Det eneste virkelige fremskridt, der bliver gjort på jorden i dag, bliver gjort af et folk, der nægter at se igennem fingre med synd, og som nægter at have noget at gøre med tyve, politiske svindlere, ægteskabsbrydere og utugtige. Det er et folk, der er hævet over racefordomme og nationale uoverensstemmelser; på grund af kærlighed til Gud og deres medmennesker lever de sammen i fred og enhed, og de er de gladeste og mest optimistiske mennesker på jorden. Alle, som kender disse Jehovas vidner, hvad enten de er venner eller fjender, bevidner, at de er de mest energiske, fremgangsrige og foretagsomme af alle mennesker. Og under det alt sammen beviser de, at mennesket kan leve på jorden og bevare sin retskaffenhed til trods for alt, hvad Djævelen bringer over ham i retning af fristelser eller tilskyndelse til synd, de beviser, at Djævelen er en løgner, forsvarer Guds visdom og anerkender Guds hensigt med at tillade synd. — Job 1 og 2.
Spotterens mangel på logik afslører hans fordomme, der er en følge af ondskab og uvidenhed. Den slags mennesker er imidlertid uden undskyldning, for arbejdet med at gøre Jehovas navn og hensigter kendt er ikke foregået i det skjulte. — Ap. G. 26:26.