Moses kontra videnskabsmændene

Blandt de udtalelser, der findes i 1 Mosebogs beretning om skabelsen, har følgende vundet almindelig tilslutning hos den moderne videnskab: at universet havde en begyndelse, at livet på jorden begyndte i havet, at mennesket var den sidste skabning, der viste sig på jorden, og at menneskeracerne stammer fra samme, fælles stamfader. Disse udsagn angående videnskabelige kendsgerninger skrev Moses i Pentateuchen for ca. 3500 år siden. Det er, når man tager i betragtning, hvor flygtige videnskabelige teorier er, intet mindre end et mirakel. Bladet The Scientific Monthly siger således i en anmeldelse af bogen Scientific American Reader, der er en samling artikler fra de sidste fem årgange af tidsskriftet af samme navn: „Det er for meget forlangt, at artikler, der i nogle tilfælde er skrevet for hele fem år siden, nu skulle godkendes som det pågældende videnskabsområdes nyeste tanker.“ Det er for meget forlangt, at videnskabens tanker skal vise sig at være videnskabeligt korrekte i fem år, og dog vil mange mennesker foretrække vidensskabens nyeste tanker fremfor Bibelen, skønt sådanne tanker måske har en levetid på mindre end fem år. Man forstår, hvorfor Guds ord forsikrer os: „Alt kød til hobe er græs, al dets ynde som markens blomst; . . . græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.“ — Es. 40:6, 8.