Satans død bekendtgøres
„Hvorledes er du faldet fra himmelen, . . . dog skal du føres ned i Sheol, allernederst i hulen. Hærskarers Jehova har svoret og sagt: Visselig, . . . som jeg har sat mig for, således står det fast.“ — Es 14:12, 15, 24, AS.
1. Hvem er blevet udvalgt til at bekendtgøre Guds budskab mod Gog fra Magog, og hvorfor disse fremfor nogen andre?
SOM DEN foregående artikel har fastslået, er Jehovas vidner det folk, der fremfor alle andre har fået det hverv betroet af Gud at bekendtgøre hans særlige budskab umiddelbart før denne verdens ende. Det er et domsbudskab, der er rettet mod Gog fra Magog, det vil sige Satan Djævelen, og mod hans forbundsfæller. Og der er meget gode grunde til, at Jehova Gud i disse „sidste dage“ har forbigået alle andre og udvalgt, hvad der dengang var en lille og ukendt gruppe mennesker til at tale i sit navn og givet dem bemyndigelse som sine vidner. Hvem kan Gud ellers betro at tale for sig? Det er indlysende, at han ikke kan bruge agnostikere og ateister, der siger, at der hverken er en Jehova Gud eller en Satan Djævelen. Han kan ikke bruge de afgudsdyrkende, hedninger, som aldrig har hørt om ham, eller som foretrækker at tjene en hærskare af falske guder. Han vil afgjort ikke bruge denne verdens selviske, stolte og hovmodige herskere, der som fortidens farao hånende siger: „Hvem er Jehova?“ Jehova bruger kun dem, der er trofaste og loyale over for ham, mænd og kvinder, hvis retskaffenhed er prøvet, og af denne grund nægter han at bruge kristenhedens præsteskab, da de af frygt for mennesker eller af en anden selvisk grund er gået på kompromis og har gjort sig til venner med selve Guds fjender.a
2. a) Hvilke høje krav opfylder Jehovas vidner? b) Nævn nogle få af dem, der i fortiden lagde lignende egenskaber for dagen, og beskriv kilden til deres styrke.
2 Jehovas vidner derimod opfylder de høje krav, som den almægtige Jehova stiller dem, der får den forret at overbringe hans overordentlig vigtige budskab mod Gog fra Magog. Disse vidner er absolut lydige mod Jehova under alle forhold, især i de vanskelige situationer, der opstår, når de prøves af modstanderen. De frygter ikke Djævelen og dem, der har ladet sig narre af ham. De er standhaftige og modige, idet de har ubetinget tro og tillid til den guddommelige majestæt, der støtter dem. (5 Mos. 31:6, 7; Jos 1:6, 9, 18; Sl. 27:14; 31:24; Hag. 2:4; Zak. 8:9, 13; 1 Kor. 16:13; Ef. 6:10; 2 Tim. 1:7) De er ikke forsagte kujoner, kvindagtige krystere eller skælvende bangebukse, for sådanne feje uslinge er en vederstyggelighed i Guds øjne. (5 Mos. 20:8; Dom. 7:3; Ef. 4:14; Jak. 1:6-8; Åb. 21:8) De egenskaber, Jehovas trofaste vidner nu lægger for dagen, er de samme, som Jehovas repræsentanter besad i fortiden — retskafne og handlekraftige mænd og kvinder som Gideon og Debora, Barak og Jael, Jefta og Rahab — „som i kraft af deres tro besejrede riger, . . . fik styrke efter svaghed, blev helte i krig, slog fjendehære på flugt“. (Dom. 4:4-9; Hebr. 11:31-34) Men det var ikke i egen kraft eller ved egen mildhed og dygtighed, at de mere end sejrede. Det var ikke ved en åndelig og legemlig styrke hos dem selv, men ved Jehovas ånd, at de var i stand til at udholde de prøvelser og lidelser, de blev udsat for. — Zak. 4:6.
3. Hvordan opfyldte David kravene som talsmand og vidne for Jehova?
3 David er et andet godt eksempel på en, der har de attråværdige egenskaber, som Jehova sætter pris på hos sine vidner. Han var den yngste og tilsyneladende den mest uanselige i familien, af sine ældre søskende kun anset for egnet til at vogte får i ørkenen, mens hans ældre brødre, kloge og betydningsfulde i deres egne øjne, tog sig af det efter deres mening mere agtværdige arbejde. Men „Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men HERREN [Jehova] ser på hjertet“. Af den grund forbigik Jehova disse brødre, som havde så høje tanker om sig selv og deres personlige kvalifikationer. Skønt kun en dreng, uudviklet og lille af vækst i sammenligning med en så mægtig kriger som Saul, var David ikke des mindre udrustet med de betydningsfulde egenskaber, der vil bringe et menneske lykke som et af Jehovas vidner. (1 Sam. 16:3-13) Han elskede retfærd og nærede et inderligt had til dem, der spotter og håner Jehova Gud. Når han stod ansigt til ansigt med overvældende farer, satte han hele sin lid til den almægtige Guds ubegrænsede magt. Læg mærke til, hvordan dette elskede vidne for Jehova bekendtgjorde for Djævelens knejsende og frygtindgydende repræsentant, kæmpen Goliat, at han måtte dø. „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastevåben, men jeg kommer imod dig i hærskarers [Jehovas], Israels slagrækkers Guds, navn, ham, du har hånet. I dag giver [Jehova] dig i min hånd; jeg skal slå dig ned og hugge hovedet af dig og i dag give himmelens fugle og jordens vilde dyr din og filisterhærens døde kroppe, for at hele jorden kan kende, at der er en Gud i Israel, og for at hele denne forsamling kan kende, at [Jehova] ikke giver sejr ved sværd eller spyd; thi [Jehova] råder for kampen, og han vil give eder i vor hånd!“ Med disse udfordrende ord gik David rask til angreb, fældede uhyret med et velrettet slyngekast lige mellem øjnene, og med Goliats eget sværd huggede han hans hæslige hoved af! — 1 Sam. 17:45-47.
4. Forklar, hvorfor Jehovas vidner er de eneste, der er i stand til at bekendtgøre Satans død.
4 Den inspirerede apostel Paulus skrev: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens rænkespil; thi vi har en kamp, ikke mod blod og kød, men imod regeringerne [ikke af kød og blod], imod myndighederne, imod dette mørkes verdensherskere, imod de onde åndemagter i de himmelske egne. Tag derfor Guds fulde rustning på.“ (Ef. 6:10-13, NW) Søg i hele verden, og du vil ikke finde nogen anden gruppe mennesker end Jehovas vidner, der har iført sig denne „rustning“. Således udrustet er de den eneste gruppe mennesker, der er i stand til at stå op og kæmpe imod Djævelen og hans dæmonstyrker. Jehovas vidner er derfor fuldt ud kvalificerede, villige og i stand til at bekendtgøre Jehovas budskab mod Gog fra Magog og hans styrker, og dette viser historien i de forløbne femogtredive år, at de har gjort.
Se, hvad historien beretter!
5. Hvilken udfordrende proklamation blev slynget imod Gog og hans forbundsfæller i Cedar Point, Ohio, i 1922?
5 Så langt tilbage som den 10. september 1922 vedtog mere end 10.000 Jehovas vidner ved et konvent i Cedar Point, Ohio, en resolution, der i uddrag lød således: „I tillid til Guds ord . . . fremholder og forkynder vi som Guds vidner følgende: . . . At Satan, der så længe var „denne verdens gud“, har bedraget statsmændene, finansmændene og præsteskabet, idet han har fået dem til at tro, at de ved internationale overenskomster og ved på anden måde at gøre fælles sag kan hidføre det, som alle nationer længes efter. At hele den nuværende ordning i verden udgør den synlige del af Satans rige eller samfund, og at Satans rige nu må falde, idet herlighedens Konge rykker frem. At alle internationale konferencer og alle deraf følgende overenskomster eller traktater, indbefattende folkeforbundspagten og alle lignende pagter, må slå fejl, fordi Gud har forordnet det så. . . . Vi hævder og vidner desuden: At vi nu lever på Guds hævns dag, da Guds hævn skal fuldbyrdes over Satans rige, både over den synlige og den usynlige del af det.“ Mere end 45.000.000 eksemplarer af denne udfordrende proklamation blev slynget imod Gog fra Magog og hans synlige forbundsfæller over hele jorden. I sandhed et bedøvende slag, men det var kun begyndelsen til en lang række af sådanne svidende fordømmelser fra Jehova ved hans vidners mund.
6. Hvilken „advarsel“ blev der det følgende år givet Gogs jordiske allierede?
6 Det følgende år (1923) vedtog endnu et konvent af Jehovas vidner den 25. august i Los Angeles, California, en ny, flammende resolution med titlen „En advarsel“. Det var en af de stærkeste fordømmelser, der nogen sinde er blevet udtalt mod dem, „som påstår, at de er kristne, men som ikke tror, at Bibelen er Guds inspirerede sandhedsord, og som forkaster læren om menneskets fald og dets genløsning ved Kristi blod; denne gruppe består af frafaldne gejstlige og „hjordens ypperste“, der er verdslige mænd med stærk finansiel og politisk indflydelse, og det er denne gruppe, som udøver den styrende magt og indflydelse i kirkesamfundene“. Det er dem, der er under Gogs indflydelse og overherredømme, og — erklærede resolutionen — „med selviske formål for øje har de oversvømmet skoler, kollegier, seminarier og universiteter med deres gudsbespottelige bibelkritik og evolutionsteorier, har ført folket ud i stor vildfarelse og tilintetgjort massernes tro på Guds inspirerede ord“. Millioner af eksemplarer af denne resolution, ledsaget af en kraftig begrundelse i form af artiklen „Nationerne på march mod Harmagedon“, blev uddelt gratis over hele jorden.
7. Hvilken satanisk sammensværgelse blev særlig nævnt i den „Anklage“, der blev rejst i 1924?
7 Ved en ny international sammenkomst af Jehovas folk i juli 1924 i Columbus, Ohio, blev en resolution med titlen „Anklage“ vedtaget og senere i trykt form spredt til jordens ender. Det hed blandt andet: „Vi tror og hævder, at Guds rette tid nu er inde til at forkynde hans mishag over de onde systemer, som har forblindet folkene for sandheden . . . Vi rejser den anklage, at Satan har dannet en sammensværgelse i den hensigt at holde folkene i uvidenhed med hensyn til Guds planer om at velsigne dem med liv, frihed og lykke, og at andre, nemlig utro prædikanter, hensynsløse udbyttere og samvittighedsløse politikere, har sluttet sig til denne sammensværgelse, enten frivilligt eller ufrivilligt. . . . Denne gejstlighed har med forsæt gjort handelens og finansverdenens kæmper og de professionelle politikere til deres hjordes ypperste. Vi anklager gejstligheden for at have givet efter for Satans fristelser og for i direkte modstrid med Guds ord at have sluttet sig til ovennævnte sammensværgelse.“
8. På hvem blev ansvaret for menneskehedens beklagelsesværdige tilstand lagt i 1925?
8 Atter udsendte Jehovas vidner ved et stort konvent i Indianapolis, Indiana, den 29. august 1925 „Et håbets budskab“ stilet „Til alle velvillige mennesker“, og det lød i uddrag: „I århundreder har mennesket været et offer for undertrykkelse, krig, hungersnød, sygdom, sorg og død. . . . Årsagen til denne beklagelsesværdige tilstand er, at mennesket som følge af den første synd er faldet fra sin fuldkommenhed, og at Satan, Guds og al retfærdigheds fjende, er den usynlige hersker eller gud over denne onde verden, og at han ved sine forskellige hjælpere og redskaber har vendt mange folks sind bort fra Gud og fra hans sandhed. Alle tiders største krise er nu inde over os; thi den gamle verden er endt, og Satans magtfrist er udløbet. Da Djævelen ved dette, og ved, at hans tid er kort, forsøger han nu ved at sende en mægtig flodbølge af falske og bedragerske lærdomme ind over menneskene fuldstændig at bortvende deres tanker og sind fra Jehova.“
9. Hvilken frygtløs advarsel blev udsendt fra Royal Albert Hall i London i 1926 som „Et vidnesbyrd til denne verdens herskere“?
9 Disse årlige fordømmelser af Gog fra Magog kom så tæt efter hinanden, at Herrens vidner næppe havde tid til at bringe den ene til jordens fjerneste egne, før der blev rettet et nyt fremstød mod Gog. Således skete det, at „ET VIDNESBYRD TIL DENNE VERDENS HERSKERE“ i form af en ny resolution kun ti måneder senere blev vedtaget af Jehovas vidner, der var forsamlet i Royal Albert Hall, London, i maj 1926. Den lød i uddrag: „Disse verdensmagter betegnes i Skriften med den billedlige benævnelse „dyr“. De er fremgået af en sammenslutning af menneskenes handelsmæssige, politiske og kirkelige ledere under Satans, denne verdens guds, indflydelse og vælde, og de har altid været og er stadig militaristiske, brutale, grusomme og dominerende, hvori de lægger deres usynlige herskers, Satans, ånd for dagen. . . . De Guds profetier, som nu er blevet opfyldt eller er i færd med at opfyldes, bærer vidnesbyrd om, at Satans magtfrist er udløbet, at den gamle verden er endt, . . . På grund af Satans forblindende indflydelse er både de styrendes og de meniges sind vendt bort fra Gud. Onde magter samler nu hele verden sammen til det store slag på Gud den Almægtiges dag. Der forestår nu en sådan trængselstid, som verden aldrig før har kendt. Under denne frygtelige brydning vil Satans vældige organisation styrte omkuld for aldrig mere at rejse sig.“
Dommen over Satan udsendes over radioen til hele verden
10. Hvilken historisk begivenhed indtraf i 1927, som gav dette domsbudskab mod Gog fra Magog yderligere vægt?
10 Trykkerimaskinen var til umådelig hjælp ved bekendtgørelsen af disse guddommelige domsytringer, eftersom millioner og atter millioner af eksemplarer blev uddelt vidt og bredt på mange sprog. I 1927 fik dette budskab mod Gog fra Magog endnu større kraft, da et nyt middel til bekendtgørelsen af det blev taget i brug, nemlig radioen. Det var en historisk begivenhed, da et foredrag med titlen „Frihed for folkene“ i Toronto, Canada, i juli samme år blev udsendt over den hidtil største kæde af radiostationer. Hertil blev benyttet treoghalvtreds stationer fra Atlanterhavet til Stillehavet plus kortbølgesendere. Ved den lejlighed udsendtes endnu en betydningsfuld resolution, — der for at citere en del af den — erklærede: „Som kristne og som vidner for Gud Jehova anser vi det for . . . vor pligt og vor forret at henlede eders opmærksomhed på følgende vigtige punkter: . . . Djævelen, Satan, er den usynlige hersker over kristenhedens folkeslag, og det er ham, som har været fader til planen om at holde menneskene i trældom ved at bilde dem ind, at det bestående system er „kristenheden“. . . . De styrende på jorden, der har forenet sig i den føromtalte trefoldige sammenslutning, er på behørig vis blevet underrettet om, at Gud har indsat sin konge på tronen, og at hans rige er for døren. Men de nægter at give agt herpå og vandrer videre i mørket. Derfor erklærer Gud, at der skal komme over verden en sådan trængselstid, som der aldrig før har været magen til. I den skal hele den organiserede kristenhed og Satans øvrige organisation gå til grunde.“
11. Ved hvilken lejlighed blev den historiske „Erklæring imod Satan og for Jehova“ vedtaget i 1928?
11 Det følgende år nåedes en ny milepæl i historien. „Historiens største og kostbareste radio-sammenkobling“ — hed det i New York Times — var blevet foranstaltet til den 5. august 1928. 107 radiostationer dækkede de Forenede Stater og Canada, og kortbølgesendere bragte budskabet til fremmede lande. Denne sensationelle sammenkobling benyttede 53.600 kilometer telefonlinjer og 146.240 kilometer telegraflinjer og mere end 500 telefoneksperter til at have opsyn med hele nettet. Hvad var anledningen? Atter en udsendelse af Jehovas budskab mod Gog fra Magog! Det skete i form af en resolution, der bar titlen „En erklæring imod Satan og for Jehova“. Jehovas folk, forsamlet til internationalt konvent i Detroit, Michigan, lød resolutionen, „erklærer, at de tager standpunkt imod Satan og helt og fuldt for hærskarernes Jehova, og i tilknytning hertil ønsker de med kraft at forkynde følgende yderst vigtige sandheder: . . . Satan, Djævelen, har vakt splid iblandt folkene og er ansvarlig for alle de frygtelige krige, der har fundet sted, og alle de uhyggelige mord og andre afskyelige og forfærdelige forbrydelser, der er blevet begået. Indtil nu har Jehova ikke hindret Satan i at udøve magt og indflydelse over menneskene, . . . Satan har således i mange århundreder været verdens usynlige hersker og har uafladelig tilsmudset Jehovas navn og gjort mennesker og nationer stor skade. Jehova lovede, at han til sin tid ville gribe ind over for Satan og indsætte en retfærdig regering på jorden, for at menneskene kunne få lejlighed til at opnå evigt liv i lykke; . . . Da Satan ikke frivilligt vil give afkald på sit onde styre over jordens nationer og folk, vil hærskarernes Jehova sammen med sin salvede og ophøjede tjener Kristus Jesus tage kampen op imod Satan og alle hans onde stridskræfter, og herefter skal vort kampråb være: SVÆRD FOR JEHOVA OG FOR HANS SALVEDE. Det store slag ved Harmagedon, som snart skal til at begynde, vil ende med, at Satan fuldstændig sættes ud af spillet, og at hele hans onde organisation bliver omstyrtet.“ Ved en afstemning blev resolutionen herefter med begejstring vedtaget ikke alene af den synlige tilhørerskare, der var på henved 12.000, men også af de langt større skarer, der var forsamlede for at høre foredraget pr. radio.
12. Hvilke to store sandheder blev i 1931 understreget for „Herskerne“ og for „Folket“, og hvordan blev dette budskab yderligere spredt over hele jorden?
12 Atter Columbus, Ohio, denne gang den 26. juli 1931, og atter en advarsel, denne stilet „TIL HERSKERNE OG TIL FOLKET“. Den lød i uddrag: „VI FORKYNDER: At der kun er én sand Gud, den Almægtige, hvis navn er Jehova, den Højeste, at der kun er én Genløser, Kristus, hvem Gud har salvet og udnævnt til at være verdens Konge, at hans rige nu er blevet oprettet, og at det er det eneste håb for menneskene i verden. Satan, Djævelen, er Guds og menneskers store fjende. I århundreder har han været verdens usynlige hersker, har forhånet Jehovas navn og ført menneskene ud i fordærvelse. De frygtelige lidelser og den nød og elendighed, som nu går over verden, skyldes Satans og hans tjeneres ondskab. Men nu er tiden kommet, da Satans herredømme og magt skal knækkes for evigt. I 1914 blev Satan drevet ud af himmelen og nedstyrtet til jorden, og om kort tid skal Kristus som Jehovas repræsentant knuse Satans magt og udrydde hans organisation fra jorden. Men Jehova har befalet, at før dette sker, skal hans advarsel forkyndes som et vidnesbyrd for herskerne og folkene.“ Umiddelbart efter konventet genlød det samme tema fra Columbus-stævnet ved 165 andre konventer ud over hele verden, og lignende resolutioner blev vedtaget.
De sidste afgørende år
13. Er arbejdet med at bekendtgøre Jehovas budskab mod Gog fra Magog blevet mindsket, eller er det ophørt siden 1931?
13 De mellemliggende år fra 1931 og indtil nu har været fyldt med lignende fordømmelser og afsløringer af Gog fra Magog og hans vederstyggelige forbundsfæller, og det er ganske afgjort, at dette betydningsfulde arbejde ikke vil mindskes eller ophøre, før det er endt i Harmagedon. Da „Den nye verdens samfund af Jehovas vidner“ således var samlet på Yankee Stadium i New York city til et otte-dages stævne fra den 19. til den 26. juli 1953, hørte de 112.700, der var til stede ved aftenmødet den femte dag, et foredrag, der hed: „Den nye verdens samfund angribes fra det yderste nord“. I denne tankevækkende og ligefremme redegørelse blev Gog og hans allierede ikke alene identificeret, men den strategi, de vil følge i deres sidste forenede angreb på Herrens trofaste folk, blev også afsløret og beskrevet i detaljer. Dette var i sandhed en ny, betimelig advarsel fra Jehova til hele verden, og derfor blev den senere offentliggjort i bladet The Watchtower for den 1. oktober 1953 [Vagttaarnet, 1. januar 1954], som på det tidspunkt udkom i et oplag på 1.650.000 eksemplarer på niogtredive sprog. Og nu lyder dette budskab fortsat gennem bogen You May Survive Armageddon into God’s New World, der udkom på engelsk i 1955, og hvis første oplag var på en million eksemplarer. Det tyvende kapitel i denne bog bærer titlen „Awaiting the Attack by Gog of Magog“ [Gog fra Magogs angreb ventes].
14. Hvilken virkning har dette advarselsbudskab haft på Gog og hans allierede?
14 Men hvad har bekendtgørelsen af dette svidende budskab mod Satan Djævelen udrettet, eller hvilket formål har den tjent i de forløbne år? For det første bør man ikke tabe den overordentlig vigtige kendsgerning af syne, at dette er det budskab, som Jehova for længe siden satte sig for at ville lade bekendtgøre imod Gog fra Magog i disse sidste år af Satans onde styre. „Nej! Den Herre HERREN [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne. . . . Den Herre [Jehova] taler, hvo profeterer da ej?“ (Amos 3:7, 8) Naturligvis er Jehova ikke forpligtet til at advare de gudløse om deres vildfarelse, men på grund af sin langmodighed med disse vredeskar, som kun er tjenlige til ødelæggelse, advarer Jehova sådanne om deres nært forestående eksekution, selv om budskabet kun forhærder deres i forvejen stenhårde hjerter. Det var det, der skete i faraos tilfælde, og han var et træffende billede på Djævelen. Denne afsløring af Gogs verdensomspændende virksomhed gør denne onde skabning rasende, og han lægger planer om at bringe Jehovas vidner til tavshed, fordi de gør disse ting kendt. Det er årsagen til, at han får sine jordiske redskaber til at vælte forfølgelser og lidelser ind over dem i et forsøg på at hindre og standse deres forkyndervirksomhed. Vi kan trygt vente, at Gog fra Magog i sin vanvittige desperation i fremtiden vil gøre sig endog større anstrengelser for at udslette Jehovas trofaste vidner fuldstændigt. Dette endelige, desperate, angreb vil imidlertid markere begyndelsen til Harmagedonslaget.
15. Hvilken virkning har modstanden mod dette budskab haft på Jehovas vidner, og hvordan kan vi med sikkerhed vide, at dette budskab vil fortsætte med at blive forkyndt indtil Harmagedon?
15 Forkyndelsen af dette budskab under disse vanskelige forhold tjener således et godt formål, idet det sætter budbringerne på en prøve. Vil de adlyde Jehova Gud og fortsat forkynde det af ham dikterede budskab, eller vil de udvande det, give det kompromisets sukkerovertræk, eller vil de stikke af fra det hele og krybe i skjul? Vil de loyalt stå sammen med den organisation, som Jehova nu benytter på jorden, eller vil de prøve at vriste sig løs fra den teokratiske organisation og danne sig deres egen efter deres egne ideer? Hist og her kan en eller anden, der holder op med at vandre efter Jehovas råd, vende om og falde fra, sådan som Lots hustru gjorde, men organisationen som helhed vil ikke svigte sin hellige hensigt, for Jehovas hensigter slår aldrig fejl. Jehovas trofaste vidner vil udholde fjendens ild og således bevise deres retskaffenhed under prøvelser. Der er således ingen tvivl om, at advarselsbudskabet mod Djævelen og alle dem, der befinder sig under hans grusomme styre, vil fortsætte, indtil „byerne“ eller organisationerne i denne gamle tingenes ordning ikke mere eksisterer.
16. Hvilken virkning har bekendtgørelsen af Satans død haft, og hvilken virkning vil den endnu have på velvillige mennesker?
16 Mange retsindige mennesker er ført bag lyset af Satan og holdes fangne af ham imod deres vilje. Bekendtgørelsen af dette advarselsbudskab tjener derfor endnu et særdeles godt formål. Den kraftige og stadige forkyndelse af det vækker de mennesker, der har en ret hjerteindstilling, åbner deres blinde øjne og fører dem ud af Djævelens fangenskab til sandhedens herlige frihed, og de bliver således i stand til at undgå den eksekvering af Jehovas dom, der i nær fremtid vil ramme Djævelens organisation. Mere end en halv million af sådanne retfærdselskende mennesker er allerede flygtet i sikkerhed i disse relativt få år, der er gået, siden forkyndelsen begyndte. Her er derfor et håndgribeligt bevis for, at bekendtgørelsen af dette advarselsbudskab ikke har været forgæves, men derimod har opnået en overvældende fremgang og succes. Som ordsproget siger: „En troværdig udsending sikrer succes.“ Og atter: „Som kølende sne en dag i høst er pålideligt bud for dem, der sender ham; han kvæger sin herres sjæl.“ (Ordsp. 13:17, AT; 25:13) Herren Jehova har til gengæld tilkendegivet sin tilfredshed med sine trofaste vidner og deres arbejde og har i sandhed kvæget og opretholdt dem i årenes løb. Utvivlsomt vil en mængde andre retsindige mennesker endnu høre og flygte i sikkerhed, eftersom denne proklamation fortsætter med at lyde lidt endnu.
17. Hvorfor er det nødvendigt at understrege tidens afgørende karakter?
17 Det kan ikke understreges for stærkt, at tiden har nået et kritisk punkt. Tiden er kort, langt kortere end da denne proklamation lød første gang, og der er ingen tid at spilde. Harmagedon nærmer sig med stormskridt. Det er nu næsten fyrretyve år siden, Satan blev drevet ud af himmelen og ned til jorden. Alle tiders klimaks nærmer sig hastigt. Jehovas ord og navn står over for sin endelige hævdelse og herliggørelse. Den, der først udfordrede Jehova og drog hans universelle overherredømme i tvivl, den, der pralede af, at han ville være „den Højeste lig“, skal nu kastes ned i hulen, afgrunden. (Åb. 20:1-3) Tænk engang — den, der bærer ansvaret for denne verdens uvidenhed, overtro og frygt, ansvaret for menneskehedens faldne tilstand i synd, sygdom, sorg og død, ansvaret for al ondskaben på jorden, alle krigene, hungersnøden, lovløsheden, umoraliteten, forbrydelserne, ulykkerne og veerne, ja, menneskets største fjende, Satan Djævelen, vil om kort tid blive kastet i afgrunden for et tusinde år!
18. Betragter I det som en forret at være et af Jehovas vidner i dag? Hvorfor?
18 Hvilken forret I vidner for Jehova har! Af den lange række af vidner, der strækker sig fra Abels tid til vore dage, er det jeres forret at være blandt dem, der nu bekendtgør Satans død! Lad ikke en så sjælden og så udsøgt forret gå fra dig! Udsæt ikke og forsink ikke bekendtgørelsen af dette vægtige og presserende budskab. Husk, at Jehova stadig vil give velsignelse og fremgang til dem, der adlyder hans vilje og tjener hans hensigt, og som trofast bekendtgør dette guddommelige budskab, for visselig, som Jehova har sat sig for, således står det fast. — Es. 14:24.
(The Watchtower, 1. august 1956)
[Fodnote]
a Se side 335, § 9.