„Giv mine små får næring“
1, 2. Hvordan blev Jesu opstandelse fastslået til vejledning for Peter og de andre trofaste apostle?
MESTEREN var i live. Den store forkynder af Jehovas rige stod der på strandbredden. Kristus Jesus havde allerede tændt en ild og var ved at riste nogle fisk over den. Der var også brød, så disciplene kunne få deres morgenmåltid. Peter, impulsiv som sædvanlig, havde taget sine klæder på (han var nemlig nøgen) og var sprunget ud fra båden og svømmet i land. De andre roede ind til bredden i den lille båd. Jesus talte til dem på samme måde som før sin opstandelse. Til de sultne disciple sagde han: „Kom og spis jeres morgenmad.“ Ingen af dem hverken vovede eller behøvede at spørge: „Hvem er du?“ De vidste, at det var deres Herre.
2 „Jesus kom og tog brødet og gav dem det, og ligeledes fiskene.“ Forud for denne tilsynekomst efter sin opstandelse havde Kristus Jesus allerede vist sig seks gange; heriblandt én gang for Maria Magdalena, dernæst for flere af kvinderne, så for de to på vej til Emmaus og også for Peter. Johannes beretter: „Dette var nu den tredje gang, Jesus viste sig [specielt] for disciplene [for apostlene som gruppe], efter at han var blevet oprejst fra de døde.“ Husk, at „skønt dørene, hvor disciplene var, holdtes låsede af frygt for jøderne, kom Jesus . . . og stod i deres midte“; senere „var hans disciple atter indendørs, og Tomas sammen med dem. Jesus kom, skønt dørene var låsede, og han stod i deres midte“. (Joh. 21:12-14; 20:19, 26, NW) Nu havde de rigelige beviser; menneskehedens genløser var atter i live!
3, 4. a) Hvordan og hvorfor beskrev Jesus før sin død for disciplene, at de som forudsagt skulle spredes? b) Hvor og hvordan gav Jesus efter sin opstandelse livsvigtige formaninger, og hvilke syv disciple var de rettet til?
3 Johannes, der giver en levende skildring af dette morgenmåltid, gengiver også den gribende samtale mellem Jesus og Peter, en samtale, der gjorde et uudsletteligt indtryk på Peter. Jesus siger direkte til Simon Peter: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end disse? Han sagde til ham: Ja, Herre, du ved, at jeg er dig hengiven.“ (NW) Da Jesus stillede dette spørgsmål første gang, har han måske tænkt på, hvad han ved en tidligere lejlighed havde sagt til sine disciple, og på Peters svar. Markus beretter om denne tidligere samtale: „Så siger Jesus til dem: „I skal alle forarges på mig; thi der står skrevet: „Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.“ Men efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.“ Da sagde Peter til ham: „Om så også alle forarges, så vil jeg dog ikke.““ Men enhver, der har læst beretningen om Kristi liv, ved jo, hvordan Peter fornægtede Kristus tre gange, og hvor sandt Jesus profeterede, da han sagde: „I dag, i denne nat, før hanen har galet to gange, vil du fornægte mig tre gange.“ Men så havde Peter endnu stærkere forsikret: „Selvom jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.“ Ganske det samme sagde også alle de andre disciple. — Mark. 14:27-31.
4 Jesus var en fremragende lærer. Med sine billeder gjorde han et uudsletteligt indtryk på sine tilhøreres sind og fik det, han ønskede at belære dem om, til at nedfælde sig dybt i deres hjerter. Under morgenmåltidet ved bredden af søen fortsatte Jesus så at tale direkte til Peter, og med dennes tre fornægtelser i tanke spurgte han ham for anden gang: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?“ Han sagde til ham: „Ja, Herre, du ved, jeg er dig hengiven.“ Så sagde Jesus til ham: „Vær hyrde for mine små får.“ For tredje gang spurgte Jesus (idet han nu i stedet for ordet elske brugte Peters eget udtryk hengiven): „Simon, Johannes’ søn, er du mig hengiven?“ Peter blev bedrøvet og sagde med eftertryk: „Herre, du ved alt; du ved, at jeg er dig hengiven.“ Så sagde Jesus: „Giv mine små får næring.“ Et væld af tanker må have faret gennem Peters hoved, mens Jesus talte til ham og stillede ham det samme spørgsmål om og om igen for derpå tre gange at sige til ham: Giv mine lam næring; vær hyrde for mine små får; giv mine små får næring! Jehovas ypperste lærer vidste, at når han om kort tid for stedse skulle stige op til himmelen, ville hele ansvarsbyrden falde på dem, der havde fulgt ham; han vidste, at de skulle være hans fårs tilsynsmænd. Han forstod, at de ville få det ansvar at være hyrder for alle, som var begyndt at tro på ham som Jehovas salvede leder og på hans nye lære. Ville han have pålidelige mænd, mænd, der aldrig ville gå på afveje? Med sin ivrige belæring havde han forvisset sig om, at denne mand, Peter, ville røgte sit ansvar med flid. Herren gav på denne måde også hver enkelt af de andre seks trofaste disciple, der var til stede ved dette morgenmåltid ved bredden, de samme påbud (idet han brugte Peter som eksempel eller „sangbund“). Således indprentede Jesus også de andre seks disciple betydningen af deres personlige ansvar, når de elskede ham og kærligt vogtede hans får og gav dem næring. Det var altså ved at gentage sine ord, ved tre sandfærdige „vidnesbyrd“, at Jesus fremhævede, at hans får skulle vogtes og have næring. — Joh. 21:15-17, NW.
„De ældre mænd, som præsiderer på rette måde“
5. Hvilken foranstaltning, som Jehova har truffet, er det nødvendigt at anerkende for at leve som lydige kristne i dag, og hvorfor?
5 Skønt der er gået mere end nitten århundreder siden hin ophøjede morgenstund ved Tiberiassøens bred, har trofaste kristne i dag en dyb forståelse af denne belæring som noget, der bestandig må stå levende for dem. Selv om hver eneste indviet tjener for Jehova Gud har et ansvar for at forkynde den gade nyhed om hans rige, må de dog alle, hver især, anerkende organisationen, det storslåede, forenede samfund af disse kvalificerede ordets forkyndere. De må alle klart se og ser også, at de nu er blevet ført sammen i menigheden, Jehovas nye verdens samlede hær eller samfund, der findes ud over hele jorden! De ser i sandhed, at Jehova har sørget for kvalificerede tilsynsmænd iblandt dem, udrustet til at tage sig af deres velfærd og til at føre opsyn med den forenede, velordnede, stadig voksende aktivitet, de udfolder i glad lydighed mod Jehova og Kristus Jesus.
6, 7. Hvad indbefatter det, at tilsynsmænd skal præsidere på rette måde, og i hvilket øjemed skal de det?
6 I den nye verdens samfund er den ledende tilsynsmand i den lokale menighed menighedstjeneren. Paulus, den tolvte af Lammets trofaste apostle, var også stærkt interesseret i menighedstjenere, hvorfor han formanede: „Den, som præsiderer, skal gøre det med virkelig alvor.“ (Rom. 12:8, NW) Til Timoteus og til Titus skrev Paulus udførlige instruktioner vedrørende tilsynsmænd og tjenere i menigheden. Han underrettede dem om, hvor påpasseligt de måtte vandre. Det ville være naturligt, at de mænd, der havde været i sandheden og kendt Guds ord længst, forestod menigheden; de besad kvalifikationerne og havde vist sig trofaste. Derfor formanede Paulus Timoteus: „Lad de ældre mænd, som præsiderer på rette måde, anses for værdige til dobbelt ære, navnlig dem, som arbejder hårdt med at tale og undervise.“ (1 Tim. 5:17, NW) Paulus så ganske klart, at de andre trofaste apostle, som selv havde vandret med Jesus og personligt var blevet oplært af ham, var blevet udvalgt med omhu. Paulus forstod, at det var nødvendigt at være meget omhyggelig ved udvælgelsen af mænd, der skulle beklæde ansvarsfulde stillinger. Det måtte være mænd, der var rige på gode gerninger — mænd, der arbejdede hårdt i Rigets tjeneste. Derom herskede der ingen tvivl. Når mændene desuden var ældre og erfarne, ville de være kvalificerede til at præsidere på rette måde. De skulle tale til alle andre gudfrygtige mennesker og give dem undervisning.
7 Mange skriftsteder i Bibelen viser, at sande kristne skal gå fra hus til hus; at de skal aflægge genbesøg, og at de skal hjælpe folk i deres hjem til at studere Bibelen. Følgelig må hver eneste, som påstår at være en sand Kristi efterfølger, kunne lære fra sig, ligesom Jesus, deres leder, underviste andre og dermed satte eksemplet. Men blandt alle disse lærere må der nødvendigvis være ældre eller mere erfarne mænd, som kan og vil præsidere på en måde, der er ret i Jehovas øjne, forestå ledelsen og sætte det rette eksempel for enhver af de mindre erfarne, men villige forkyndere.
8. a) Hvordan gælder Jesu formaning til Peter om at give Herrens får næring og være hyrde for dem i vor tid? b) Hvorfor er nidkærhed et hovedkrav, der stilles enhver kvalificeret tilsynsmand?
8 Jesu kloge råd til Peter under hint mindeværdige morgenmåltid efterlod et varigt indtryk hos ham. Mange år senere skrev Peter: „De ældre mænd iblandt jer giver jeg denne formaning . . . Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt . . . ikke ved at spille herrer over dem, der udgør Guds arv, men ved at blive eksempler for hjorden.“ (1 Pet. 5:1-3, NW) Ja, Peter havde været fisker. (Mark. 1:17; Matt. 4:18-20) Nu var han ikke længere bare „menneskefisker“, men under Jesu tålmodige og enestående oplæring var han blevet en sand gudlignende hyrde for mennesker, der ejer fårets sindelag — ikke blot for at „fange“ dem (man fanger fisk), men for at vogte dem, give dem næring og på rette måde lede dem ad den store Hyrdes, Jehovas, retfærdige livets veje, for hans navns skyld. (Sl. 23:3) Som hyrde, en god hyrde, havde Peter nu fået erfaring i at vogte Kristi små lam og får og give dem næring. Han havde ført mange af dem til modenhed, således som også de andre af Kristi trofaste apostle havde gjort. Og nu da Peter var til års, formanede han de ældre mænd, så at også de klart kunne se deres ansvar og handle som sande hyrder, der sørger rigtigt for hjorden og virkelig er eksempler for den. I dag er det mere end nogen sinde nødvendigt, at en tilsynsmand er nidkær. Hvorfor? Fordi Jehova nu på en fremtrædende måde lægger sin egen nidkærhed for dagen til fremme af sin nyoprettede regering, der hviler på Kristi skulder. (Es. 9:6, 7) I dag må den nidkære tilsynsmand være i stand til at lære fra sig. Han må kunne give andre i menigheden den rette vejledning, så de kan være grundfæstede i sandheden og forblive trofaste og loyale. Han må lede andre ad den rette vej, og selv må han bestandig og med glæde følge i Kristi Jesu fodspor.
„Giv agt på jer selv“
9. Hvordan er de anvisninger, Paulus giver tilsynsmænd, nyttige i dag?
9 Paulus, selv en erfaren tilsynsmand, formanede indtrængende sine medtilsynsmænd og sagde: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken den hellige ånd har udnævnt jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen [søn].“ (Ap. G. 20:28, NW) Her lægges der atter vægt på, at en tilsynsmand skal være hyrde; han indtager en meget ansvarsfuld stilling. Han må give „mine små får“ næring. I dag er der ikke alene tilsynsmænd over enkelte menigheder, men der udnævnes også tilsynsmænd til at betjene mange menigheder. Ifølge den årlige verdensrapport over Jehovas vidners aktivitet (se statistikken på siderne 62-63) ses det, at de er organiseret i 16.240 menigheder. Under Selskabets ordning tilser 1107 zonetjenere disse menigheder. Andre erfarne og uddannede mænd, sektionstjenere, fører tilsyn med zonetjenerne og menighedstjenerne, og af sådanne sektionstjenere er der udnævnt 152 til at tjene forskellige steder verden over. Disse udnævnte tilsynsmænd — afdelingstjenere, afdelingszonetjenere, sektionstjenere, zonetjenere og menighedstjenere — kan ikke tage deres ansvar let. — 2 Mos. 18:25, 26; 5 Mos. 1:9-15; Ef. 4:11-16; Mika 5:1-4.
10, 11. Hvor omfattende er nu om stunder det ansvar som hyrde, Jesus skildrede for Peter, og hvorfor?
10 Sådanne tilsynsmænd kan i virkeligheden forestille sig, at de står der ved bredden af Tiberiassøen, hvor Peter engang fiskede sammen med sin fader, og hvor han senere opmærksomt lyttede til Jesu ord
„Giv mine små lam næring.“
„Vær hyrde for mine små får.“
„Giv mine små får næring.“
Her lagde Jesus det fulde ansvar for et meget nødvendigt arbejde over på Peter, en af sine udnævnte tilsynsmænd. Men blev de andre seks udvalgte „menneskefiskere“, der ved samme lejlighed hørte Jesu vægtige formaning til Peter — blev de udelukket fra denne opgave? Ventede Jesus, at hver af disse andre trofaste apostle fra da af ville gøre, hvad de personlig og privat havde lyst til? Jesu eget svar er ganske klart: „Fortsæt du med at følge mig.“ — Joh. 21:22, NW; 17:15-21; Ap. G. 1:6-8; Åb. 14:1-5.
11 Efterhånden som de forenede apostles arbejde voksede og flere, der elskede sandhed og retfærdighed, sluttede sig til denne vidunderlige religion, som Jehovas største profet, Jesus, havde indført, steg behovet for flere modne mænd. Der måtte indsættes flere tilsynsmænd. Nu da vi har nået høsttidens højdepunkt, og vi ser, at der i Jehovas nye verdens samfund findes 591.556 ordets forkyndere, som alle er indviet til Jehova Gud, er behovet hundredfold større. Disse ordets forkyndere samles nu ind i tusinder af lokale menigheder med deres kvalificerede tilsynsmænd og tjenere, alle forenede i forkyndelsen af Jehovas rige, og hver eneste af dem må vise Jehova Gud absolut hengivenhed. På grund af tilsynsmændenes gerninger og arbejde regnes de for værdige til dobbelt ære. De tjenere i Jehovas organisation, „som arbejder hårdt med at tale og undervise“, er dem, som skal give „mine små får næring“, og det gør de også. — Joh. 4:21-24; 1 Tim. 5:17, NW.
12. Hvorfor og hvordan kan man med rette søge at blive tilsynsmand?
12 Enhver bør forstå, at „hvis en mand søger en tilsynsgerning, attrår han en gerning af rette slags“. (1 Tim. 3:1, NW) Når han søger en sådan stilling, bør han imidlertid være sikker på, at han er kvalificeret til at opfylde de krav, der stilles, og at han vil påtage sig hele det ansvar, der følger med en sådan stilling. Han må vokse til modenhed. Det kan tage år inden for den nye verdens samfunds organisation. For at være kvalificeret til at virke som tilsynsmand, hvad enten det er som sektionstjener, zonetjener eller i lignende tilsynsgerninger, må han først være kvalificeret til at udfylde stillingen som pioner eller specialpioner for derefter at forfremmes til den mere ansvarsfulde post som zone- eller sektionstjener eller måske til at varetage pligter som afdelingstjener, der har tilsyn med arbejdet for Riget i et helt land.
Forhøjet kvalitet
13. Hvordan har specialpionererne udført en nyttig hyrdegerning i det forløbne år?
13 Alle Guds tjenere fyldes af en indre glæde ved at se det vidunderlige arbejde, der er blevet udrettet i det forløbne år. Et af de fineste vidnesbyrd om Riget, der nogen sinde er blevet aflagt af Jehovas vidner, blev frembåret i tjenesteåret 1956. I årets løb har Selskabet særlig beflittet sig på at udvide såvel specialpionerernes som missionærernes rækker for at betjene de hungrende i afsidesliggende egne jorden over og dér forkynde den gode nyhed om det oprettede rige. Tallet på specialpionerer er steget med 519 i sammenligning med det forrige år. 2637 arbejder nu i afsidesliggende distrikter, hvor de organiserer nye menigheder og påtager sig ansvaret for tilsynet med nydannede grupper. Nogle af disse specialforkyndere er måske unge af år, men i sammenligning med de andre kristne, de arbejder iblandt, er de ældre eller erfarne mænd, i stand til at præsidere på rette måde. De nye ordets forkyndere, der indvier sig til Gud, ser, at disse specialpionerer har arbejdet hårdt med at tale og undervise, og de er glade for at nyde godt af deres hyrdegerning.
14. Hvad har den kvantitative og kvalitative forøgelse blandt Rigets forkyndere indbefattet i det forgangne år?
14 Vi kan nu se, at der har fundet en god vækst sted i Jehovas vidners organisation i de forløbne tolv måneder. I 162 lande i hele verden har et gennemsnit på 591.556 forkyndere af Riget prædiket måned for måned. Det er en forøgelse på 3,6 procent i sammenligning med tjenesteåret 1955. Mens den talmæssige eller kvantitative forøgelse ikke er så stor som i nogle af de foregående år, er den kvalitative vækst inden for brodersamfundet særdeles sund og enestående. Forståelsen af, at de forenede, fredelige medlemmer af den nye verdens samfund stadig går fremad over hele jorden, bliver mere omfattende og dybere hos dem alle. De ser endnu klarere, at deres skønne gerning består i at indsamle de andre får, hvilket glæder vore hjerter. I de forløbne tolv måneder er der i forhold til foregående år blevet anvendt en og en halv million flere timer i frydefuld tjeneste på arbejdsmarken. Noget af denne tid blev brugt til at tegne 136.000 nye abonnementer på Vagttaarnet og Vaagn op! Jehovas vidner nøjes ikke med at gå fra hus til hus og holde små prædikener, gøre folk interesserede i et bibelstudium i hjemmet, tale til dem eller læse op af Bibelen for dem, men de søger at efterlade trykte prædikener hos de velvillige, således at de, når forkynderen forlader dem for at betjene andre, inden for deres egne fire vægge kan studere en sådan prædiken eller flere længere prædikener. I løbet af tjenesteåret blev der uddelt 19.326.817 bøger, brochurer og bibler. Endvidere blev der af Vagttaarnet og Vaagn op! — de to vigtige tidsskrifter, Jehovas vidner bruger, når de hjælper folk med at studere Bibelen — spredt 55.735.715 eksemplarer. Alene bladuddelingen fra hus til hus og på gadehjørnerne steg med 19.000.000 eksemplarer. Dertil kommer de mange hundrede tusinde abonnementer på Vagttaarnet og Vågn op! Dette kræver en regelmæssig levering af blade fra Selskabets mange afdelingskontorer og trykkerier, en levering, der er oppe på millioner af eksemplarer. For at imødekomme Jehovas vidners behov for bibler, bøger, brochurer og blade har Selskabet trykt 130.992.362 eksemplarer heraf på over hundrede sprog, og det har været en hjælp for Jehovas vidner i forkyndelsen af den gode nyhed om Jehovas oprettede rige over hele jorden.
Fortæl den gode nyhed
15, 16. a) Hvorfor er det af livsvigtig betydning at fortælle den gode nyhed fra dag til dag? b) Hvilke andre rapporterede resultater fra Jehovas vidners verdensvide aktivitet i det forløbne år skal vi her drøfte, og hvorfor?
15 Alt dette bringer os glæde. Vi glæder os af hjertet over at være med til at udbrede dette trøstende budskab lige til jordens ender. Jehovas vidner har i deres arbejde dag efter dag Jesu ord i tanke: „Denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14, NW) Det er grunden til, at de har valgt en meget opildnende årstekst, fuld af liv og ansvar: „Fortæl fra dag til dag den gode nyhed om frelse ved ham.“ (Sl. 96:2, NW) Den nye verdens samfund ser frem til 1957 med usædvanlig iver, vigør og virkelyst, opsat på at fortælle dette trøstens budskab til ethvert velvilligt lyttende menneske i hele verden. Sidste år brugte forkynderne af Guds rige 87.353.772 timer til at gå fra hus til hus og prædike det vidunderlige håb for deres medmennesker. De er ikke alene gået fra hus til hus, hvor de har holdt deres prædikener, men har også aflagt mange, mange genbesøg. Ja, de har aflagt 27.746.348 genbesøg i årets løb. Disse førte til oprettelsen af 333.330 bibelstudier i folks hjem. Hvilken glæde er det ikke at se ordets forkyndere, der ikke er betalt for at stå på en prædikestol, men for hvem forkyndelsen er en hjertesag, gå ud til alle verdens nationer og hjælpe folk til at forstå sandheden!
16 Jehovas vidner er fuldstændig klar over, at der endnu er meget at gøre, mange steder, der endnu skal besøges, mange hjerter at trøste. De ved også, at mange flere skal hjælpes, for at de kan vokse til modenhed, tilegne sig nøjagtig kundskab og en klar forståelse af Bibelen. Sidste år var der 919.994 til stede ved Jehovas vidners mindehøjtid. Kun 16.302 af disse bekendte sig til de salvede, der stiler mod at blive medarvinger sammen med Kristus Jesus i himmelsk herlighed. Alle de andre hundredtusinder tror vi med iver ser frem til at leve her på jorden i den nye retfærdsverden, i overensstemmelse med Jehovas vilje. Men de har brug for hjælp. Ikke alle disse 919.994 er ordets forkyndere — kun 591.556 har vist, at de er ordets forkyndere, og de har et stort arbejde at udrette. Af en eller anden grund ledede de 4000 færre bibelstudier i folks hjem end forrige år. Der var heller ikke helt så mange ude i vidnearbejdet i årets løb. Der var kun 640.347. Men selv om 2582 færre forkyndere har rapporteret tjeneste på arbejdsmarken, lader Jehovas vidner sig ikke forurolige af den grund. De er besluttede på at tage sig af de andre får. Med de skriftsteder, der er blevet gennemgået ved denne drøftelse, og ganske særlig med Jesu ord: „Giv mine små får næring“, i tanke, vil hvert eneste af Jehovas vidner, ikke blot tilsynsmændene, men hver eneste forkynder i hver eneste menighed ved Jehovas ufortjente godhed gøre sig større bestræbelser end nogen sinde før for at fortælle den gode nyhed fra dag til dag. Hvorfor vil de gøre dette? Fordi de ser, at der er nogle, som ikke påtager sig det ansvar, der blev overdraget Peter. Sådanne tager ikke deres opgave alvorligt. Derfor er det nødvendigt, at alle Jehovas vidner besøger flere mennesker og anvender mere tid sammen med dem, som er i sandheden, og dem, som endnu ikke er i den, så de kan hjælpes til modenhed.
17, 18. Hvordan kan en betragtning af tallet på døbte i de sidste syv år hjælpe os til at se andre muligheder og pligter i året, der ligger foran os?
17 Her er noget andet af interesse: I de sidste syv år er 394.024 blevet døbt. Hver enkelt af disse har over for Jehova Gud erklæret, at de ønsker at gøre Jehovas vilje. I dag er det hans vilje, at hans tjenere skal forkynde den gode nyhed om hans rige. Men når vi går syv år tilbage i vore rapporter, ser vi, at der ved afslutningen på tjenesteåret 1949 kun var 279.421 regelmæssige forkyndere i aktivitet på arbejdsmarken. Læg dertil tallet på dem, som er blevet døbt i de sidste syv år, og vi har 673.445, der burde være forkyndere af Riget. Men rapporten viser, at der kun er 591.556 aktive ordets forkyndere. Det er derfor meget nærliggende at spørge: Hvor er de andre 80.000? Er de døde? Nej, ikke allesammen; i hvert tilfælde ikke rent bogstaveligt. De ligger ikke i deres grave. Men nogle af dem er åndeligt syge, og de har brug for hjælp af dem, som er nået frem til modenhed.
18 Husk på, hvad Jesus sagde: „Giv mine små får næring.“ Dette ansvar påhviler hver eneste af Jehovas vidner verden over. Bærer du dit ansvar? Vil du gøre det? Bliver året 1957 et mærkeår for dit eget vedkommende, hvad det angår at gøre Jehovas vilje? Hører du Jesu ord til dig: „Giv mine små får næring“? Vil det gøre dig glad om hjertet at tænke på og leve op til den årstekst, Jehovas vidner vil holde sig for øje i 1957: „Fortæl fra dag til dag den gode nyhed om frelse ved ham“? Erkender du dit ansvar som tilsynsmand, som tjener, som en ordets forkynder i Guds store menighed? Jesu ord: „Giv mine små får næring“, er henvendt til dig som kristen.
[Oversigt på side 62, 63]
Arbejdsrapport for 1956 for Jehovas vidner i hele verden
(Se den trykte publikation)