Gå aldrig på kompromis om kristne principper
„Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ — Jak. 4:4.
1. Hvad er principper?
SANDE kristne ledes af principper. Et princip er en fundamental sandhed. Eftersom sandhed er det som er i overensstemmelse med tingenes virkelige tilstand, må principper i det store og hele være udtalelser om grundlæggende kendsgerninger. Bibelen indeholder tusinder af disse principper, klart udtrykt som i ovennævnte skriftsted. Andre kan udledes af eller findes i naturens bog, sådan som Paulus skrev i Romerne 1:20: Guds „usynlige væsen . . . har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger“.
2, 3. Kan du nævne nogle eksempler på principper, og hvorledes kan man ræsonnere ud fra dem?
2 Nogle eksempler på principper vil tjene til at vise den rolle principper spiller i vor forståelse og tænkning. Her er nogle få: Jehova er den Højeste over al jorden. Der er ingen Gud uden Jehova. Jehova er fra evighed til evighed. Jesus er Guds skaberværks begyndelse. Gud er hoved over Kristus. Faderen er større end Kristus. Sønnen er underlagt Gud. Gud oprejste Jesus fra de døde. Gud gav Kristus en højere stilling end den han havde før. Hellig ånd er ikke en person. Mennesker kan fyldes med hellig ånd. — Sl. 83:19; Es. 44:6; Sl. 90:2; Kol. 1:15; 1 Kor. 11:3; Joh. 14:28; 1 Kor. 15:28; Ap. G. 13:30; 2:32, 33; 2:4, 17.
3 Hvorledes kan sådanne principper bringes i anvendelse? De kan betragtes som byggemateriale der kan samles i overensstemmelse med byggeplanen til et hus. Disse specielle sandhedsprincipper danner, når de er samlet efter det guddommelige mønster, Bibelens sande læresætninger. Én ting som straks bliver indlysende er, at det er umuligt for Jehova Gud, Kristus Jesus og den hellige ånd at være én Gud der består af tre der er „lige evige og lige store“, som treenighedslærens tilhængere påstår. Jehova er mægtigere end Kristus Jesus; de kan derfor ikke være lige mægtige. Jehova er evig, men Jesus blev skabt af Gud; følgelig er de ikke lige evige og Jesus er ikke den Evige. Og den hellige ånd er Guds kraft, ikke en person. Mennesker kan ikke fyldes med en person, men de kan fyldes med en virkekraft eller hellig ånd. Præsteskabet nægter at ræsonnere ud fra disse bibelske principper men fastholder at treenighedslæren er et mysterium. I virkeligheden er præsteskabet et redskab for Satan, for Satan prøver at vise at Gud ikke er den Højeste. Når præsteskabet docerer treenighedsdogmet søger det at anbringe den almægtige Gud Jehova i en stilling hvor andre er lige med ham. Dette er en umulighed ifølge Bibelens principper og kendsgerningerne. Ved at ræsonnere ud fra disse principper bliver du således i stand til klart at forstå at kristenhedens treenighedslære er falsk. Ordet „treenighed“ findes selvsagt heller ikke i Bibelen.
4, 5. Hvilken forbindelse er der mellem Jehovas love og principper?
4 Jehovas teokratiske love er baseret på sandhedsprincipper. For eksempel forbyder den guddommelige lov, der stadig gælder i dag, mord. Den er baseret på det enkle princip eller den kendsgerning at mennesket er dødeligt. På samme måde som sande principper anvendes til opbygningen af alle de mange bibelske læresætninger, ligger der altså sande principper bag alle Guds love.
5 I virkeligheden er enhver af de hundreder af love der udgør den lovpagt som blev givet Moses, baseret på et eller flere sandhedsprincipper. Mennesket blev sig for første gang en mangfoldighed af retfærdige principper bevidst da Lovpagten som en åbenbaring blev givet til israelitterne. Dengang Gud ved Jesu død ophævede Lovpagtens retskraft, udslettede han således ikke de evige sandhedsprincipper som menneskets opmærksomhed ved Lovens hjælp var blevet henledt på. Disse sandhedsprincipper, der fandtes i Loven og som stadig er bevaret for os i Bibelen, leder fortsat de kristne på retfærdighedens vej. — Kol. 2:14.
6. Hvorfor var det lettere at leve på Moses’ tid end under Kristi vejledning?
6 At leve efter de regler Moses gav var ikke så vanskeligt som at lære at leve efter Kristi principper. Det er meget lettere at tillempe sin opførsel efter en regel end at lade et princip lede hele ens liv. Moses foreskrev regler; Kristus indprentede principper. Regler er for børn; principper for mænd og kvinder der er modne i kristen vækst.
7. Styres de kristne udelukkende af principper, eller findes der love de må adlyde?
7 Selv om Kristus indprentede principper, betyder det ikke at der ikke findes nogen love som styrer de kristnes handlinger. Love er handleregler som den overordnede foreskriver den underordnede at følge, og kristne er derfor forpligtede til at adlyde Guds love. Eksempler på love der er givet de kristne er: det er dem forbudt at spise blod, de skal afholde sig fra utugt og fra at tilbede afguder, de må ikke forsømme at komme sammen i menigheder, og de må ikke slå ihjel. Og vi må ikke glemme de to store love eller bud som Jesus gentog for os: „’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ Disse love er baseret på sandhedsprincipper. De er givet for at føre kristne til modenhed. — Ap. G. 15:20; Hebr. 10:25; Rom. 13:9; Matt. 22:37.
8, 9. (a) Hvordan ledes en kristen af principper? (b) Hvad vil det sige at være ledet af lidenskab?
8 Men de råd og formaninger der gives den kristne er ofte generelle; de fremholder det princip der skal følges og overlader til den enkelte selv frit at vælge om han vil følge de sande principper der er fremholdt, eller sine selviske ønsker. På den måde tillader Gud den enkelte at bevise hvor megen kærlighed og tillid han har til Gud, og hvor ivrig han er efter at gøre den guddommelige vilje.
9 Der er to kræfter der virker i forbindelse med alle mennesker. Den ene er lidenskaben, som optændes ved andres indflydelse på den der påvirkes, og den anden er principperne eller loven, det vil sige Guds lov eller handleregel som foreskriver den vej der er ret og rigtig. De som er indviet til Jehova styres af hans lov og følger hans bud som er baseret på sandhedsprincipper. At blive styret eller ledet af principper betyder derfor at handle ifølge kundskab om kendsgerningerne og i overensstemmelse med forstand og samvittighed. At blive ledet af lidenskab betyder at handle på grund af indflydelse udefra, at lade personlige hensyn bestemme, såsom rigdom, berømmelse, magt, sikkerhed, eller tilfredsstillelse af sanserne og drifterne.
10. Hvorledes viste Paulus modsætningen mellem dem der følger lidenskab og dem der ledes af principper?
10 Lidenskab bestemmer de fleste menneskers vurdering af værdierne i denne ordning under Satan. Det bliver mere og mere klart at det lidenskabelige køds lyster betragtes med velvilje af verden, hvorimod de der ledes af Guds ords principper bliver spottet og latterliggjort af de fleste mennesker i dag. I Galaterne 5:19-24 viser Paulus modsætningen mellem dem der følger lidenskaberne og dem der følger Guds retfærdige principper, og vi kan lægge mærke til hvorledes det der er inspireret af lidenskab hurtigt vokser i popularitet i disse sidste dage: „Og kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige. Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed. Mod sligt er loven ikke. Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet [pælfæstet, NW] kødet med dets lidenskaber og begæringer.“
11. (a) Hvilke to betydningsfulde principper fremgår af Paulus’ ord? (b) Hvorledes viste Peter at de kristnes rette handlemåde bringer Jehova pris?
11 Læg mærke til to principper der her fremholdes: de der praktiserer kødets gerninger skal ikke arve Guds rige; de der er kristne øver ikke disse gerninger. De kristne ønsker at leve under Guds regering og de må derfor holde sig til de rette principper. Det er grunden til at Peter i 1 Peter 2:11, 12 indtrængende formanede: „I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen, og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de — på grund af de gode gerninger, de får at se — på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere.“ Når kristne følger den rette handlemåde er det i retsindige menneskers øjne en pris til Jehova, men det er det ikke i verdens øjne. I denne tingenes ordning koster det noget at følge principper. Det betyder at elske sandheden selv om den er upopulær. Det betyder at frygte Gud, ikke mennesker. Det betyder at hade uretfærdig vinding, ikke at stræbe efter den. Det er sådanne egenskaber Jehova ser efter hos dem der skal tjene ham i den nye verden. — 2 Mos. 18:21; Ordsp. 29:25.
Principper — en grundvold at bygge på
12. Hvad indbefattede Paulus i kristendommens grundlæggende principper?
12 Apostelen Paulus skrev specielt til hebræerne om nogle af de fundamentale eller grundlæggende sandhedsprincipper som alle kristne må følge. Han sagde: „For i sandhed, skønt I burde være lærere, når man tager tiden i betragtning, har I atter brug for at nogle fra grunden skal undervise jer i de første principper i Guds hellige udtalelser, og I er blevet sådanne der trænger til mælk og ikke til fast føde. For enhver der får mælk er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men fast føde er for modne mennesker, sådanne som gennem brug har opøvet deres opfattelsesevne så de kan skelne mellem ret og uret. Lad os derfor, nu da vi har overstået den elementære lære om Kristus, skride frem til modenhed og ikke på ny lægge grundvold, nemlig omvendelse fra døde gerninger, tro på Gud, læren om døbelser og håndspålæggelser, de dødes opstandelse og evig dom.“ — Hebr. 5:12–6:2, NW.
13-15. (a) Hvad mente Paulus da han sagde at vi har „overstået“ den elementære lære? (b) Hvorledes kan dette sammenlignes med brugen af matematikkens grundprincipper?
13 Hvad mener Paulus nu når han siger at vi har „overstået“ disse sandhedsprincippers grundlærdomme? Ved at sige at vi har „overstået“ dem mener Paulus afgjort ikke at vi bør ophøre med at tro på eller praktisere omvendelse og tro; han mener heller ikke at vi bør ophøre med at tro på og anvende dåb. Hvad apostelen viser er, at vi ikke skulle være nødt til at lære alt dette om og om igen. Vi må ikke være tilfredse med blot at kende grundsandhederne. Paulus irettesatte hebræerne som han henvendte sig til, fordi de, mens de burde have været lærere, havde brug for at nogle atter underviste dem i de første principper. De skulle have forstået alt dette og været i stand til at undervise andre derom; og mens de fortsatte med at tro på dette burde de have forøget deres kundskab om Guds ord og hensigter; ikke alene det, de burde huske at det ikke blot er de rigtige læresætninger om disse emner der er nødvendige for vor fulde udvikling som Kristi efterfølgere, men desuden at opnå det tilsigtede resultat, nemlig at blive fuldmodne kristne der er i stand til at ræsonnere ud fra og forstå Guds ord og opføre os i overensstemmelse med dets retfærdige principper. Det er hvad han mener når han taler om at „skride frem til modenhed“.
14 Det kan sammenlignes med den måde hvorpå et barn, når det går i skole, først lærer multiplikationstabellen og hvorledes det skal addere, subtrahere og dividere. Det er matematikkens grundprincipper. Vi ville imidlertid synes at et barn er meget dumt eller meget ligegyldigt med sine lektier, dersom det er flere år om at lære disse første principper, og vi vil sige at det burde få de første principper overstået og gå videre til andre ting; hermed vil vi ikke mene at det skulle glemme disse første principper eller betragte dem som noget det skulle lade bag sig og aldrig skænke en tanke. Barnet burde huske dem og bruge dem og forøge sin viden med dele af den højere matematik. Dersom drengen med tiden vil være ingeniør må han komme så vidt at han forstår og kan gøre brug af den højere matematik. Og han bliver nødt til at lære og at lade sig lede af de dertil knyttede principper. Han vil ikke gøre karriere dersom han ignorerer de lærte principper, for hvis han for eksempel beregner fundamentet til en bygning forkert vil bygningen styrte sammen.
15 Den kristne kan siges at befinde sig i en lignende stilling. Ifølge Paulus bør han bruge Kristi grundlæggende principper som et middel til at vokse til åndelig modenhed. Han må lære og ledes af Kristi videregående principper og skulle være i stand til at lære andre dem. Hvis han ikke selv forstår dem, kan han ikke ledes af dem, og hvis han ikke forstår dem, vil han ikke være i stand til at undervise andre om dem. Kristen undervisning foregår både mundtligt og ved eksemplets magt. Den modne kristnes livsførelse betragtes af den umodne som god at efterligne, og den er god at efterligne såfremt den er baseret på rette principper. Dette er en anden grund til at den modne kristne må ledes af principper. — Fil. 3:17.
16. Hvilken fare truer dem der ikke går videre end til de første principper?
16 Dersom vi på den anden side ikke kommer videre end til Kristi første principper, men barnagtigt bliver hængende ved grundsandhederne om omvendelse, tro, dåb, åndsavling, opstandelse, dom og så videre, er der fare på færde. Fare for hvad? For et tilbagefald til synd. Vi må have en stærk struktur der er vel funderet på kristendommens faste grundprincipper, og vi må blive ved med at bygge. — Rom. 14:19; Jud. 20.
17. Hvad kan der siges om én som, efter at have lært de første principper, undlader at foretage den kristne indvielse og lade sig døbe?
17 Man bør lægge mærke til, at omvendelse, tro og dåb er grundsandheder. Bibelen byder os at gå videre end til disse og opnå modenhed. Enhver der i dag er tilsluttet den nye verdens samfund og som af en eller anden grund undlader at underkaste sig den kristne dåb, stempler derfor sig selv som meget umoden, som en der ikke engang helt og fuldt forstår Kristi første principper. Selv om han måske har været tilsluttet den nye verdens samfund og overværet menighedens møder i mange år, beherskes han stadig mere af lidenskab end af principper. De der går videre end til disse grundsandheder vil med Guds ånds hjælp nå til at kunne indtage moden åndelig føde og få en dyb forståelse af Guds ord. Guds ånd eller virkekraft har en oplysende magt, og ved dens hjælp kan Guds dybder ransages og åbenbares for vor forståelse. — 1 Kor. 2:9, 10.
18. Hvorledes hjælper Guds ord os til at blive ledet af principper?
18 Hele denne åndelige indsigt er grundlagt på Guds ord. Der findes derfor ikke noget der kan erstatte kundskaben fra Guds ord. Vi har alle behov for dagligt at grunde over Guds ord for at få den almægtige Gud Jehovas sandhedsprincipper indprentet fastere i sindet. Jo flere af de grundlæggende principper vi tilegner os, desto mere modne bliver vi, desto mere stabile og desto bedre i stand til at undgå sammenbrud eller tilbagefald til synd. De jødiske religionsledere udarbejdede en Talmud som jøderne skulle følge; i den var der fastsat regler for alt vedrørende jødernes opførsel så der kun var ringe eller slet ingen mulighed for at ræsonnere ud fra Guds ord, eller for at anvende logik eller lære Guds principper at kende. Jehova har ikke gennem Kristus opstillet en talmudlignende samling regler for kristen livsførelse. Han har fremholdt nogle grundlæggende love og regler i Bibelen, så vi har en beskrivelse af de principper kristne må følge. Det er nødvendigt for kristne at anvende disse kristne principper på deres daglige livsførelse. At have en sparsom kundskab om nogle af de kendsgerninger Bibelen indeholder, er ikke nok.
De kristne og verden
19. Hvorledes berører det at følge Guds principper en kristens forhold til verden?
19 Det er vanskeligere for mennesker at få fat i de retfærdige principper i Guds ord end i den almindelige kundskab om bibelske kendsgerninger. Jehovas vidner befinder sig i dag i en verden hvor mange mennesker påstår at være kristne og bruger store ord om Bibelens principper, men det er sjældent uden for den nye verdens samfund at finde mennesker der konsekvent stræber efter at leve op til de principper og regler som den almægtige Gud har fremholdt i sit ord. Det er fordi Jehovas vidner følger de kristne principper at de betragtes som et underligt folk af de fleste mennesker i verden. Verden er så fjernt fra Jehovas principper at Jehovas vidner derved bliver anderledes end alle andre folk i verden, og af nogle af denne verdens regeringer betragtes de som et genstridigt folk, et folk der ikke vil falde til føje. De styrende forstår ikke de i Bibelen fremholdte principper der viser at Satan er denne verdens gud og at de kristne ikke er en del af denne verden, ligesom Kristus Jesus ikke var en del af denne verden. (1 Kor. 2:14) Gennem sine dommere og herskere forlanger verden at Jehovas vidner skal give kejseren, ikke blot hvad der er kejserens, men mere end det, og verden glemmer resten af Jesu bud om at give Gud hvad Guds er. Jehovas vidner betaler deres skat, tager imod den undervisning der gives gennem skolerne, og følger alle de af landets love som er i fuld overensstemmelse med Guds sande og retfærdige principper, og hvor de end bor indordner de sig under den pågældende nations regler og forskrifter. De klæder sig som andre mennesker og følger for det meste folkets sædvaner og skikke. Men der er én ting som Jehovas vidner ikke kan og vil gøre, det er, at øve vold mod deres samvittighed som er blevet oplært i overensstemmelse med de principper der findes i Guds ord. Sande kristne, Jehovas vidner, holder fast ved den almægtige Guds principper og giver Gud hvad Guds er. — Matt. 22:21.
20. Hvilket betydningsfuldt princip ignoreres af mange?
20 Mennesker kan ikke ignorere det betydningsfulde princip, at Jehova er universets Skaber og almægtige Gud, dersom de skal få forståelse. Nogle såkaldt kloge videnskabsmænd i verden opstiller en uoverstigelig skranke for forståelsen af livets oprindelse ved med overlæg at ignorere dette princip. De kan prøve lige så meget de vil, men uden denne grundsandhed vil de aldrig nå til en tilfredsstillende forklaring på livet. — 1 Mos. 1:1.
21. (a) Hvad er Jehovas ret som Skaber? (b) Hvilken stilling med hensyn til verden indtager den som indvier sig og tilbeder Jehova?
21 Som Skaberen og den Almægtige har Jehova ret til at modtage menneskers absolutte hengivenhed. Jehova selv gjorde dette klart da han gav Israel sin lov: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det som er oppe i himlene eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at tjene dem, thi jeg, Jehova din Gud, er en Gud der fordrer absolut hengivenhed.“ (2 Mos. 20:4, 5, NW) Det er et sandhedsprincip eller en kendsgerning. Det er også en kendsgerning at hans overhøjhed er blevet draget i tvivl af Satan, denne verdens gud, og at denne verden er i opposition til den almægtige Gud Jehova. (Job 1:11; Es. 14:13; Jak. 4:4) Kristne foretager en ubetinget indvielse til Jehova og bliver således fremmede for denne djævelske gamle verden. Indvielse kan derfor sammenlignes med at ansøge om borgerskab i den nye verden, og den formelle dåbsceremoni er ligesom en ed der aflægges i vidners påsyn som en bekræftelse herpå. Kristendommens grundlægger, Kristus Jesus, satte eksemplet ved sin indvielse og dåb og sagde derpå, i Johannes 17:14, tydeligt om de kristne, at „de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden“.
22. Hvorfor opstillede Jesus ikke, da han fremsatte princippet i Johannes 17:14, en mængde nøjagtige regler og enkeltheder som kristne skulle følge?
22 Hvad mente Jesus med det princip han her fremholdt? Hvorfor gik han ikke i detaljer og opstillede en mængde regler som kristne skulle følge? Det er sandt at han fremholdt princippet lidt tidligere da han, som der står i Johannes 15:19, sagde til sine efterfølgere: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ Alligevel ønskede han ikke at de kristne skulle isolere sig fra at forkynde for verden, for i Johannes 17:15 (NW), bad han til Jehova: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men at passe på dem af hensyn til den Onde.“ Ja, der venter os fare fra denne verdens gud. (2 Kor. 4:4) Jesus fortalte de kristne de teokratiske principper, men han overlod det til dem at ræsonnere ud fra Bibelen og at afgøre hvorledes de skulle klare sig over for Satans underfundige snarer og hvorledes de skulle leve deres liv i denne tingenes ordning.
23. Hvorledes hjælper Kristi eksemplariske liv kristne med at ræsonnere sig til hvordan de i denne verden skal leve i overensstemmelse med Guds ords principper?
23 Kristne på jorden i dag har den fordel at de kan se hvorledes Kristus og de inspirerede apostle ræsonnerede ud fra Bibelens principper. Jesus selv havde foretaget en højtidelig indvielse til at tjene Jehova. Det betød at han var en forkynder eller udsending for Jehova, og det krævede at han først og fremmest havde sin opmærksomhed rettet mod Jehovas tjeneste. Han forstod de sande værdier, erkendte det rigtige i sin stilling, og holdt sig fri af den gamle verden og falske, menneskelige ræsonnementer. Han forkyndte at man skulle samle sig skatte i himmelen, og han praktiserede det han forkyndte ved at tjene i heltidstjenesten. Han forstod principperne om, at alle ting tilhører Jehova og at Jehovas velsignelse gør rig. Han modstod folkets forsøg på at gøre ham til konge. Jesus var positiv i sine udtalelser og handlinger. Han forstod til fulde sin stilling og det arbejde der skulle gøres. Mens han var neutral over for denne verdens konflikter, politik og handel, tøvede han dog ikke med at udtale sin fordømmelse af overtrædelserne af Guds retfærdige principper. Han gik ikke på kompromis om principper ved at være overdreven taktfuld. Jesus nægtede at være med i sin tids falske religioner, og ved sin strenge fastholden ved Guds retfærdige principper antændte han de religiøse lederes vrede, og de fik ham stillet for de romerske herskere. Dér fastslog Jesus et princip: „Mit rige er ikke af denne verden.“ Og derpå sagde han: „Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ — Joh. 18:36; også Matt. 6:20; 4:1-10; 23:4, 5.