Kan du vente?

TÅLMODIGHED er ikke børns stærke side. Det melder sig med al tydelighed når de som helt små vræler i vilden sky hvis de må vente på noget de har fået lyst til. De kan ikke holde ud at vente. Har de fået lyst til noget, vil de have det med det samme, og ikke næste år, næste måned eller næste uge, nej, det skal være aldeles omgående.

Børn lever i nuet, ikke i fremtiden. Her har vi forskellen mellem det umodne og det modne livssyn. Den voksne og modne lægger planer for fremtiden og er villig til tålmodigt at vente til planerne kan realiseres. Det kan børn ikke. De tænker ikke på de mange år der ligger foran dem.

Det synes svært for det unge sind at fatte at tiden ikke står stille, men haster af sted med usvigelig præcision. Hvad der ligger langt forude på tidens strøm kommer en dag til at ske. Den modne ved det og venter, men den umodne gør ikke.

Mange voksne bærer sig ad som børn. De lærer aldrig at vente. Når der er noget de ønsker, vil de have det med det samme, og ikke senere. Hvis de får fortalt at et eller andet vil ske en del år frem i tiden, er de ikke interesseret. I lighed med børn nærer de den vrangforestilling at det fremtidige aldrig bliver noget nutidigt. De har ikke lært at vente.

Deres handlinger afslører denne umodenhed på mange måder. De hører til dem som maser sig frem foran alle andre for ikke at komme til at stå i kø. De risikerer liv og lemmer ved at overhale store, tungttrækkende lastbiler på vejen, i stedet for at vente til der er klart udsyn og fri passage. De udnytter hensynsløst jordens naturlige ressourcer for øjeblikkelig vindings skyld, i stedet for at lade den yde sine goder over en lang periode. Sådanne mennesker værdsætter ikke det de får, og erfarer ikke den glæde der er ved at opnå noget man har ventet længe på.

Børnenes adfærd tjener til et eksempel herpå. Et barn der straks får alt hvad det beder om, værdsætter ikke alt det det får. Men lad et barn vente på at få noget legetøj og måske udføre småarbejder for at få det, og det vil sætte langt større pris på det når det endelig får det. Sådan går det også med drengen der arbejder og sparer sammen til en cykel. Han vil have langt større glæde af den, påskønne den i højere grad, og passe bedre på den end den dreng der får den uden mindste anstrengelse eller ventetid.

Det princip at ventetiden forøger genstandens værdi, holder også stik med henblik på ægteskab. De par som har været forlovet længe, har større sandsynlighed for at blive lykkelige i deres ægteskab end de som kaster sig ud i et ægteskab. Ægteskabet betyder mere for dem. Hvordan kan det par der kun har kendt hinanden nogle få timer, dage eller måneder have samme respekt for ægteskabet som det par der har kendt hinanden mindst et år eller to?

Hastigt indgåede ægteskaber er blot en af de måder hvorpå nogle voksne røber deres umodenhed. De tror at de, fordi de har besluttet sig til at gifte sig, straks må gennemføre det. De kan knap vente den korte tid loven kræver skal hengå før indtrædelse i ægteskab kan finde sted. Men ligesom børn hurtigt mister interessen for det legetøj de plagede om at få, vil disse par snart miste interessen for det ægteskab de over hals og hoved indgik. Ofte varer det ikke længe før de ønsker at blive skilt.

Et guddommeligt krav

Det kunne lyde mærkeligt at det er et guddommeligt krav at kunne vente, men det er dog tilfældet. I århundreder har Gud forlangt at mennesker skulle vente. På Noas tid lovede Gud 120 år i forvejen at den daværende onde verden skulle gå til grunde. Selv om den dag syntes at ligge langt ude i fremtiden, ventede Noa på den. Tiden stod ikke stille. Den hastede videre med usvigelig præcision indtil den skæbnesvangre dag stod for døren.

Efter Vandfloden hastede tiden videre, og gang på gang krævede Gud af mennesker at de skulle vente på et eller andet. Abraham måtte vente til han var hundrede år gammel før han blev velsignet med en søn ved sin hustru Sara. Abrahams afkom måtte vente over fire hundrede år før de drog ind i det land Gud havde lovet dem. Efter at israelitternes land var blevet ødelagt måtte de vente i halvfjerdsindstyve år inden de som lovet kunne vende tilbage til Jerusalem. Efter at Jerusalems mure var blevet genopbygget måtte Israels folk vente 483 år på Messias’ komme. Det er kun nogle få eksempler på hvordan Gud krævede at mennesker måtte vente på det han havde lovet. Han vidste at det var godt for mennesker at vente.

I dag forlanges det af os at vi venter på opfyldelsen af visse guddommelige løfter. Blandt dem er den nuværende verdens eller verdensordnings kommende undergang, Guds riges retfærdige herredømme på jorden, evig fred, en paradisisk jord, de dødes opstandelse og det evige livs gave. Det er sikre løfter der vil blive indfriet til Guds fastsatte tid i hans retfærdige nye verden. Til dem som mener at Gud er langsom, siger hans ord: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, således som nogle bedømmer langsomhed, men han er tålmodig med jer fordi han ikke vil at nogle skal gå til grunde, men at alle skal nå til at angre. Dog Jehovas dag vil komme.“ (2 Pet. 3:9, 10, 13, NW) Ventetiden er en prøve på vor uangribelighed og tillid til Gud, vor længsel bliver stærkere, og vort behov kommer til at stå os så meget klarere.

Afslutningen på den nuværende tingenes ordning, der engang skimtedes langt henne på tidens strøm, er kommet nær. Vi lever nu i de sidste tider. Denne generation vil finde sin undergang i Harmagedonslaget. Guds længe lovede nye verden vil da blive indført. De velsignelser denne nye verden vil bringe med sig er vel værd at vente på.

Hvordan forholder det sig med dig? Kan du vente? Kan du „stille vente på Jehovas frelse“, således som Klagesangene 3:26 (AS) byder os? Kan du „hvile i Jehova og tålmodigt bie på ham“, som Salme 37:7 (AS) formaner os til? Eller bærer du umodenhedens stempel ved at vise at du ikke kan vente på det Gud har lovet? Apostelen Paulus opfordrer os til udholdent at bie på de ting vi har sat vort håb til. Viser du udholdenhed? Der har ikke været noget tidspunkt i menneskehedens historie hvor behovet for at kunne vente har betydet mere end netop i dag. Selve dit liv afhænger af denne evne.