Straffefanges standpunkt bærer frugt

Apostelen Paulus mindede korinterne om at nogle af dem havde været lovovertrædere, men nu havde ændret livsførelse på grundlag af Kristi blod og i kraft af Guds hellige ånd. (1 Kor. 6:9-11) At disse faktorer også i dag tjener til retfærdiggørelse og gode frugter ses af en indberetning vi modtog fra en straffefange i marts 1957.

„For nylig blev jeg løsladt fra statsfængselet i Columbia, South Carolina, . . . og vil gerne fortælle jer hvordan jeg blev et af Jehovas vidner.

På grund af ulydighed mod fængselets reglement blev jeg dømt til enecelle på lettere vilkår i tre måneder. Fangen i cellen ved siden af spurgte om jeg ville have en bog at læse i. Jeg spurgte hvad det var for en bog. Han sagde det var en religiøs bog. Hans kone, der er et af Jehovas vidner, havde sendt den til ham. Jeg sagde at jeg brød mig ikke en døjt om religion, men da jeg ikke havde andet at foretage mig tog jeg bogen. Det var Jehovas vidners årbog for 1949. Jeg blev så interesseret at jeg bad ham om at skaffe mig flere bøger. Han sagde at han ville få sin kone til at sende mig et par. Hun sendte „Gud Maa Være Sanddru“, „Dette Betyder Evigt Liv“, og New World Translation of the Christian Greek Scriptures.

Fængselspræsten, der censurerer al religiøs litteratur som sendes til fængselet, erklærede at jeg kunne få De kristne græske Skrifter, men ikke de to andre bøger, da de var imod landets lov. Jeg nægtede at tage imod den medmindre jeg også fik de to andre bøger. En uge efter var min straffetid i enecellen udløbet, men nu nægtede jeg at vende tilbage til mit arbejde hvis ikke de gav mig mine bøger. Dette standpunkt bevirkede at jeg blev sat på vand og brød og idømt enecelle på hårdeste vilkår i seksogfirs dage. Jeg gik ned i vægt fra 150 pund til halvfems. Til sidst besluttede de at give mig bøgerne. Mit standpunkt fik to af mine medfanger til at stille mig en mængde spørgsmål. Jeg begyndte et bibelstudium med dem og nu er de Jehovas vidner. I forbigående kan jeg fortælle at fængselspræsten der kæmpede så hårdt for at jeg ikke skulle få mine bøger, senere fik sin afsked fordi han stjal nogle julegodter og noget sportsudstyr. Den nye fængselspræst, som ikke er interesseret i sandheden, er mere frisindet, og han lader litteraturen komme ind i fængselet.

Nu er jeg blevet døbt og beder til at jeg må forblive trofast og tjene Jehova i hans organisation.“