Hvorfor den jødiske tidsregning afviger

KRISTENHEDEN regner tiden fra det år der formodes at være Jesu fødselsår, anno Domini, A.D., „i det Herrens [Jesu Kristi] år“, eller e. Kr.a Datoer før dette år betegnes „før Kristus“ (f. Kr.). Muhamedanerne regner tiden fra det år Muhamed flygtede fra Mekka, A.H., hvilket var år 622 e. Kr. Jøderne regner tiden fra skabelsen, anno mundi, A.M., „i verdens år“. For at undgå indirekte at anerkende Jesus som Herre eller Kristus undgår nogle, især blandt jøderne, forkortelserne f. Kr. og e. Kr. eller A.D., og bruger i stedet betegnelsen „før den almindelige tidsregning“ og „efter den almindelige tidsregning“, hvilket Webster’s New International Dictionary siger er det samme som den kristne tidsregning.

Gang på gang har læsere af Vagttårnet spurgt hvorfor der er så stor forskel mellem den måde jøderne beregner tiden på og den tidsregning der blev offentliggjort i Vagttårnet den 1. april 1951. Ifølge den jødiske kalender hengik der 3760 år fra Adams skabelse til år 1 f. Kr., hvorimod den kalender Vagttårnet benyttede, regnede med 4024 år (fra efteråret 4025 f. Kr. til efteråret 1 f. Kr.), en forskel på 264 år. Således benævner jøderne i dag året 1958: A.M. 5718 i stedet for A.M. 5982. Men hvorfor?

Skønt årstallet A.M. 5718 i stedet for 1958 finder udbredt anvendelse blandt jøderne er der mærkeligt nok kun få af dem der har nogen tiltro til beregningen af de 3760 år forud for Kristus som dette årstal jo er baseret på. I virkeligheden er der stor uenighed blandt de jødiske lærde selv med hensyn til den bibelske kronologis værdi. Således undgår dr. Edgar Frank i sin bog Talmudic and Rabbinical Chronology (1956) med vilje at drøfte følgende overordentlig vigtige men omstridte faktorer angående det jødiske traditionelle årstal. Disse faktorer opregner han således:

„Beviset for nøjagtigheden af Bibelens kronologi.

Forbindelsen mellem Seder Olam, grundlaget for den jødiske kronologi, og de årstal man finder i Bibelen.

Uoverensstemmelser mellem årstallene i den jødiske kronologi og i den fastslåede oldtidshistorie.“

Det er derfor ikke overraskende at se at Jewish Encyclopedia (1925) i en fodnote bemærker: „Da grundlaget for den bibelske kronologi stadig kan diskuteres anses det for bedst at forelægge de divergerende synspunkter i adskilte afsnit;“ hvilket leksikonet også gør uden forsøg på at få de modstridende synspunkter til at mødes. — Bind 4, side 64.

Mere bestemt er The Universal Jewish Encyclopedia (1941), for den fastslår: „Den bibelske kronologi følger ikke altid det samme system, men den varierer alt efter nedskriverne af de bøger Bibelen består af . . . Kritikere betragter de fleste af tallene i Toraen [Pentateuchen, de fem Mosebøger] som mytiske. Menneskers levealder før Vandfloden har tilsyneladende sit udspring i babylonisk mytologi, mens patriarkernes levetid regnes for at være overdreven.“ — Bind 3, side 393.

Der er imidlertid undtagelser. Skarpt over for ovennævnte skribenter står dr. Philip Biberfeld. I sit værk Jewish Universal History, Bind 1, stræber han efter at få den jødiske traditionelle 3760-års periode til at stemme overens såvel med den bibelske kronologi som med den verdslige historie. Det må siges at mænd som han har en logisk begrundelse for at bruge A.M. 5718 i stedet for A.D. 1958. Hvorfor andre jøder bruger det står ikke helt klart. Det kan være for at undgå at bruge den „kristne“ kalender; eller på grund af uvished; eller af respekt for traditionen; eller fordi de ikke mener at spørgsmålet om pålidelighed er af særlig betydning. Hvad grunden end kan være, vil det være af interesse at se hvordan 3760-års perioden først fremkom og hvordan dr. Biberfeld søger at få den til at stemme med Bibelens kronologi og den verdslige historie.

Fra Adam til Abraham

Hvem er ansvarlig for den jødiske traditions 3760-års periode? Hvem udarbejdede den fra begyndelsen? Og hvori afviger denne beregning fra den der blev offentliggjort i Vagttårnet, således at der bliver en forskel på 264 år? Man er almindeligvis enige om at det jødiske årstal er et produkt af Jose ben Halafta, en talmudistisk lærd der levede i det andet århundrede. Kaldet Seder Olam („Verdenshistoriens rækkefølge“) forekommer det i den babyloniske talmuds Seder Nizikim.

Da denne kalender anerkender skabelsesberetningen i 1 Mosebog stemmer den overens med Bibelen indtil Vandfloden. Fra dette punkt begik udregneren den almindelige fejl at beregne at Vandfloden kom efter at Noa var fyldt 600 år, mens den begyndte i den anden måned af Noas 600de år. (1 Mos. 7:11) Den jødiske kalender er på dette tidspunkt et år længere end den skulle være, idet den tidsfæster begyndelsen af Vandfloden til A.M. 1656 i stedet for 1655.

Den jødiske kalender beregner derefter tiden fra Vandfloden til Abrahams fødsel til 292 år, da den lader Abrahams fødsel finde sted da Tara var halvfjerds år gammel. Men ifølge 1 Mosebog 11:32 til 12:4 var Abraham femoghalvfjerds år da Tara døde i en alder af 205 år. Tara har derfor været 130 og ikke halvfjerds år gammel da Abraham blev født. Hvordan kan det være at man gjorde denne — så almindelige — fejlregning på tres år? Fordi man misforstod 1 Mosebog 11:26 som lyder: „Da Tara havde levet 70 år, avlede han Abram, Nakor og Haran.“

Bemærk at dette skriftsted ikke udtrykkelig fastslår at Abraham blev født da Tara var halvfjerds år, men snarere at Tara blev fader til tre sønner efter at han var fyldt halvfjerds år. Nøjagtig hvornår de tre sønner blev født fortæller dette skriftsted ikke, men ud fra andre skriftsteder fremgår det tydeligt at Abraham blev født da Tara var 130 år gammel. At Abraham blev nævnt først betyder ikke nødvendigvis at han var den først fødte. Han blev uden tvivl nævnt først på grund af sin betydning, der skyldtes at Jehova havde udvalgt ham. (Af samme grund blev Jakob nævnt før sin broder skønt Esau var den ældste.) På dette tidspunkt er den jødiske kalender nioghalvtreds år for kort, idet den tidsfæster Abrahams fødsel til A.M. 1948 i stedet for A.M. 2007.

Fra Abraham og indtil den almindelige tidsregning

Den jødiske kalender regner dernæst 500 år fra Abrahams fødsel til udgangen af Ægypten. Imidlertid var Abraham femoghalvfjerds år da Gud indgik sin pagt med ham som berettet i 1 Mosebog 12:1-4. Og andre vidnesbyrd fra Bibelen (2 Mos. 12:41; Gal. 3:17) viser at der hengik 430 år mellem indgåelsen af denne pagt og lovpagtens oprettelse kort tid efter udgangen. Vi kan derfor ikke slutte andet end at der fra Abrahams fødsel indtil udgangen var 505 (75 + 430) år, og ikke 500 år. Undersøger vi denne forskel nøjere finder vi at den jødiske kalender regner med at israelitterne var i Ægypten i 210 år mens de må have været der i 215 år. På dette tidspunkt mangler den jødiske kalender yderligere fem år, idet den sætter årstallet for udgangen til A.M. 2448 i stedet for 2512 (1513 f. Kr.), og er da i alt fireogtres år for kort.

Ved at regne 480 hele år fra udgangen til opførelsen af Salomons tempel vinder den jødiske kalender et år, men regner samtidig ét år galt. (1 Kong. 6:1) Hvordan det? Skriftstedet nævner her et ordenstal, det 480. år, ikke et mængdetal, 480 år. Det vil sige at der kun hengik godt 479 år mellem de to nævnte begivenheder. På grund af denne også ret almindelige fejl, bliver den jødiske kalender treogtres år kortere, idet den sætter påbegyndelsen af Salomons tempel til A.M. 2928 i stedet for A.M. 2991 (1034 f. Kr.).

Vi kommer nu til den næste tidsperiode, det åremål hvori det „første“ tempel eller Salomons tempel stod. Den jødiske kalender regner kun med 410 år, skønt det stod i 427 år ifølge Judas forskellige kongers regeringstider som de er opført i de to Kongebøger. Dette tab på sytten år gør den jødiske kalender firs år kortere på dette tidspunkt. Dog anerkender den at den periode hvori landet lå øde var på 70 år, og således stemmer dens manglende firs år også med det årstal den opgiver for jødernes tilbagevenden fra Babylon: A.M. 3408 i stedet for A.M. 3488 (537 f. Kr.).

Det sidste tal der indgår i den traditionelle jødiske kalender angår den tid hvori det andet tempel stod, og beregnes fra tidspunktet for de jødiske landflygtiges tilbagevenden fra Babylon og indtil templets ødelæggelse i år 70 e. Kr. Kalenderen regner denne periode til 420 år. Imidlertid hersker der megen forvirring blandt de jødiske lærde om hvorvidt Halafta, der udarbejdede kalenderen, opgiver det rigtige årstal for ødelæggelsen af det andet tempel. Fordi man mangler to år, mener nogle at han regnede to år forkert; andre siger at han betragtede Adams skabelsesår som A.M. 3 i stedet for A.M. 1. For at nå de traditionelle 3760 år før den almindelige tidsregning må man i begge tilfælde lægge to år til, enten til tiden før Adams skabelse eller til den periode der gik fra jøderne vendte tilbage fra Babylon og indtil år 1 e. Kr. Denne sidste periode må derfor omfatte et tidsrum på 353 år. Eftersom 537 f. Kr. er et fastslået årstal følger det at den jødiske kalender her kommer til at mangle i alt 184 år. Dette giver, sammenlagt med de føromtalte manglende firs år, i alt 264 år som tidligere nævnt.b

Et alvorligt men forgæves forsøg

Som tidligere bemærket hævder dr. P. Biberfeld at han har fået den traditionelle jødiske kronologi på 3760 år før den almindelige tidsregning til at harmonere både med Bibelen og den verdslige historie. På hvilken måde søger han at nå dette resultat? Og lykkes det for ham? Nej det gør det ikke, som det følgende skal vise.

Eftersom han er enig med den jødiske traditionelle kronologi indtil det tidspunkt da jøderne eller israelitterne gik ind i Kana’ans land er hans kronologi op til dette tidspunkt allerede femogtres år for kort, som vi tidligere har set. Dernæst rejser han indsigelse imod de 480 (godt 479) år som 1 Kongebog 6:1 fastslår at der hengik mellem udgangen, og opførelsen af det første tempel. Ifølge dr. Biberfeld havde der ikke levet generationer nok — som opregnet i Davids stamtavle — til at der kunne være gået så lang tid, og derfor slutter han at Kongebøgernes forfatter har regnet fra Josefs død omkring 140 år tidligere. I stedet for 479 år regner Biberfeld kun med 341 år, altså 138 år for lidt, og hans kalender kommer på dette tidspunkt til at mangle 202 år.

Har Biberfeld en vægtig grund herfor? Nej det har han ikke; for, som tidligere omtalt i Vagttårnets publikationer, viser det sig at kvindens sæds slægtslinje på grund af fjendskabet fra slangens sæds side, udsattes for mange vanskeligheder under kampen for at bevare linjen ubrudt, og en søn blev ofte født når faderen var meget gammel.c Læg for eksempel mærke til at Noas søn Sem blev født da Noa var over 500 år, hvorimod faderens gennemsnitsalder i de ni forudgående generationer kun var omkring 110 år indtil den næste i linjen blev født. Desuden ser det ud til at Tara fik sin første søn da han var halvfjerds år, men Abraham blev født da Tara var 130. Ligeledes var det først da Abraham var langt ude over den alder hvor han normalt kunne få en søn, at han ved Guds hellige ånd blev fader til Isak. Det er også interessant at se at sæden sprang en generation over og fortsatte fra Juda gennem hans svigerdatter Tamar og ikke gennem en af hans sønner med hans officielle hustru. (1 Mos. 38:1-30) Der kunne gives flere eksempler, men de nævnte skulle være tilstrækkelige til at vise at der ikke er basis for at betvivle de 479 år mellem udgangen og opførelsen af det første tempel på grund af de få generationer der nævnes i Davids slægtsregister.

Biberfeld regner dernæst med at det første tempel bestod i 385 år i stedet for i 427 år, hvorved han mister yderligere toogfyrre år, og han kommer dermed i alt 244 år bagefter. Han anerkender at ødelæggelsen varede 70 år, men for det andet tempels varighed — perioden fra hjemkomsten fra Babylon til det andet tempels ødelæggelse i år 70 e. Kr. — anfører han en periode på 586 år. Tæller vi 586 år tilbage fra år 70 e. Kr. når vi til 517 f. Kr. Eftersom både Bibelen og den verdslige historie i forening bekræfter at jøderne vendte tilbage i 537 f. Kr. mangler Biberfeld her endnu tyve år og får en difference på i alt 264 år mellem sin kronologi og Bibelens. Det fremgår således at det ikke er lykkedes for ham at få den traditionelle jødiske kronologi til at stemme hverken med Bibelen eller med den verdslige historie.

Vi skal her kort resumere. De to jødiske kalendere der er baseret på 3760-års perioden før den almindelige eller kristne tidsregning, afviger på følgende punkter fra den der er baseret på Bibelen og offentliggjort i Vagttårnets publikationer:

Periode

Fra Adam til Vandfloden

Vagttårnet: 1655

Halafta: 1656

Afv.: 1

Biberfeld: 1656

Afv.: 1

Til Abrahams fødsel

Vagttårnet: 352

Halafta: 292

Afv.: 60

Biberfeld: 292

Afv.: 60

Til udgangen

Vagttårnet: 505

Halafta: 500

Afv.: 5

Biberfeld: 500

Afv.: 5

Til det første tempel

Vagttårnet: 479

Halafta: 480

Afv.: 1

Biberfeld: 341

Afv.: 138

Til ødelæggelsen

Vagttårnet: 427

Halafta: 410

Afv.: 17

Biberfeld: 385

Afv.: 42

Til de landflygtiges hjemkomst

Vagttårnet: 70

Halafta: 70

Afv.: —

Biberfeld: 70

Afv.: —

Til A.D. 1 (efterår)

Vagttårnet: 537

Halafta: 353

Afv.: 184

Biberfeld: 517

Afv.: 20

Til indeværende år

Vagttårnet: 1957

Halafta: 1957

Afv.: —

Biberfeld: 1957

Afv.: —

I alt

Vagttårnet: 5982

Halafta: 5718

Afv.: 264

Biberfeld: 5718

Afv.: 264

[Fodnoter]