„Ske din vilje på jorden“, 13. del

I kong Nebukadnezar af Babylons andet regeringsår som hersker over den daværende verden forudsagde Jehova Gud „verdensrigernes march“, som er emnet for kapitel 5 i vor grundbog til bibelstudiebrug, „Ske din vilje på jorden“. Den profetiske drøm som Gud sendte som en forudsigelse af dette, havde kong Nebukadnezar, der oplevede drømmen, glemt. Jehovas profet Daniel blev brugt til at redde situationen fra at blive skæbnesvanger for Babylons vismænd, som hverken kunne genkalde drømmen eller tyde den. Daniel gav Jehova Gud æren for mysteriets løsning da han beskrev drømmen i enkeltheder. Kongen havde drømt om en stor metalbilledstøtte, hvis hoved var af guld, brystet og armene af sølv, bugen og lænderne af kobber eller bronce, benene af jern, og fødderne og tæerne af jern blandet med ler. Men hele billedstøtten blev tilintetgjort idet den blev ramt og fuldstændig knust af en sten der blev revet løs fra et bjerg, dog ikke ved menneskehånd. Hovedet af guld, forklarede Daniel, var kong Nebukadnezar. Men hvad så med det øvrige? Repræsenterede legemet under hovedet af guld en statisk organisation under kong Nebukadnezar, således at der kun knyttede sig profetiske træk til den nederste del, til benene, fødderne og tæerne?

17. Hvad repræsenterer metalbilledstøtten når den ikke blot skal være et nærmest statisk symbol, og hvorledes er Nebukadnezar det symbolske hoved af guld?

¹⁷ Nej! Den symbolske billedstøtte er ikke et statisk billede hvoraf kun de nedre dele rummer et profetisk element. De enkelte dele fra hoved til fod skildrer noget fremadskridende og er af profetisk natur, ligesom det der hænder støtten selv også er profetisk. Nebukadnezar personlig er ikke repræsenteret ved en af støttens nedre dele, for eksempel benene af jern. Det ville ikke være rimeligt at anbringe ham dér når han samtidig er billedstøttens hoved. Som den der af himmelens Gud blev tilstået at være konge over kongerne i det babyloniske verdensrige og også fik lov at ødelægge både Jerusalem og dets helligdom, er Nebukadnezar den symbolske billedstøttes hoved af guld.

18. Hvilken større betydning må der tillægges hovedet af guld, og hvornår begyndte dette hoved derfor sin tilværelse?

¹⁸ Han er hovedet af guld, eftersom han er hovedet for et dynasti af herskere over det babyloniske imperium. Hovedet af guld symboliserer derfor i virkeligheden det babyloniske verdensriges dynasti, begyndende med Nebukadnezar. Bibelen omtaler selv to andre af dette dynasti, nemlig Evil-Merodak og Belsazzar. (2 Kong. 25:27; Jer. 52:31; Dan. 5:1-30) Det berettes at Nebukadnezar regerede i treogfyrre år efter sin tronbestigelse i 625 f. Kr., eller i femogtyve år efter at han havde ødelagt Jerusalem og dets helligdom i 607 f. Kr. Evil-Merodak begyndte at regere i 582 f. Kr. som Nebukadnezars umiddelbare efterfølger. Belsazzara var den sidste konge af det af Nebukadnezar grundlagte dynasti. Han led en voldsom død i 539 f. Kr. (Dan. 5:30; 6:1) Den symbolske billedstøttes hoved af guld begyndte derfor i virkeligheden sin tilværelse da Nebukadnezar blev verdenshersker ved Jerusalems ødelæggelse i 607 f. Kr., efter hvilken begivenhed de „syv tider“ tog deres begyndelse.

19. Hvorledes fremgik det af metalbilledstøtten at det babyloniske verdensrige ikke skulle bestå, og hvorledes understregedes dette af Daniels tydning?

¹⁹ Men hovedet af guld var jo ikke hele billedstøtten fra drømmen. Under det var der et legeme bestående af flere lag metal. Det dynasti som hovedet af guld repræsenterede skulle altså ikke bestå. Den verdslige historie opregner yderligere nogle konger i rækken fra Nebukadnezar til Belsazzar. Det babyloniske verdensrige bestod ikke lang tid efter Jerusalems ødelæggelse, kun til 539 f. Kr., eller i mindre end halvfjerds år. Med henblik på det babyloniske verdensriges endeligt sagde Daniel i sin tydning: „Efter dig [det vil sige dit dynasti] skal der komme et andet rige, ringere end dit.“ (Dan. 2:39) Dette rige blev forbilledligt skildret ved brystet og armene af sølv. Hvilket rige symboliserer denne del af billedstøtten da?

20. På hvilken måde kom „riget“ af sølv efter guldhovedets rige, og på hvilken måde var det ringere end dette, og hvad blev forudsagt om Babylons erobrer?

²⁰ Medernes og persernes „rige“ eller verdensmagt. Udtrykket „Efter dig“ skal forstås tidsmæssigt og minder Nebukadnezar om at andre herskere vil afløse hans dynasti og regere verden. Det hørte dog fremtiden til. Udtrykket „ringere end dit“ hentyder til den nye verdensmagts stade eller beskaffenhed sammenlignet med det babyloniske verdensrige. Det lå lavere end hovedet af guld og var af et mindre værdifuldt metal, nemlig af sølv. Dette medernes og persernes verdensrige udviklede en civilisation af strålende verdslig skønhed der ikke stod tilbage for Babylons. Men det havde ikke, set fra Jehova Guds side, den fremstående udmærkelse at have styrtet Guds forbilledlige rige i Jerusalem. Før Medo-Persien blev en verdensmagt, det fjerde verdensrige i den bibelske historie, lykkedes det perserkongen Kyros at forene Medien og Persien, hvorpå han erobrede det mægtige rige Lydien i det vestlige Lilleasien. Jehovas profetiske ord forudsagde at Kyros ville angribe Babylon og styrte det ned fra dets himmelhøje stilling. Derefter ville han blive brugt som et redskab til at udføre et genrejsningsværk som Jehova havde besluttet at denne persiske erobrer skulle tage sig af. — Es. 44:28.

21, 22. Hvad erklærede Esajas længe i forvejen som bevis for at det var Jehova der gav Babylon i Kyros’ hånd?

²¹ For at bevise at det virkelig var Gud den Allerhøjeste der gav verdensmagten Babylon i Kyros den Stores hånd erklærede profeten Esajas to hundrede år forinden:

²² „Så siger HERREN [Jehova] til sin salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte folk for hans ansigt og løsne kongernes gjord, for at åbne dørene for ham, så portene ikke var stængte: Selv går jeg frem foran dig, hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger porte af kobber og sønderhugger slåer af jern. Jeg giver dig mulmets skatte, rigdomme gemt i løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved navn, er mig, er [Jehova], Israels Gud. For Jakobs, min tjeners, skyld, for min udvalgtes, Israels, skyld, kalder jeg dig ved dit navn, ved et æresnavn, skønt du ej kender mig. [Jehova] er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig, så de kender fra solens opgang til dens nedgang: der er ingen uden mig. [Jehova] er jeg, ellers ingen, . . . det var mig, som vakte ham i retfærd, jeg jævner alle hans veje; han skal bygge min by og give mine bortførte fri — ikke for løn eller gave, siger hærskarers [Jehova].“ — Es. 45:1-6, 13.

23. (a) Hvorledes kom Kyros’ hærstyrker inden for Babylons mure, og hvem havde forenet sig med perserne om byens erobring? (b) Hvorledes bevirkede et budskab at Belsazzars gæstebud endte i forfærdelse?

²³ Fordi Babylons porte af en eller anden mærkelig grund var blevet ladt åbne natten mellem den 6. og 7. oktober 539 f. Kr. kunne de fremrykkende tropper marchere lige ned ad den tørlagte Eufrats flodleje og op over flodkajerne, hvorved de var i stand til at komme inden for Babylons tårnhøje mure. Jehovas profetier ved Esajas forudsagde at soldater fra Elam og Medien ville forene sig med Kyros om at erobre Babylon. (Es. 13:17-22; 21:2, 9) I overensstemmelse hermed lod mederen Darius, Kyros’ onkel, sine hærstyrker tage del i den sejrrige aktion mod Babylon. Profeten Daniel befandt sig i byen på det tidspunkt. Han granskede Guds profetier, blandt andet dem der var udtalt gennem Jeremias, der også havde forudsagt Babylons eller Sjesjaks fald. (Dan. 9:1, 2; Jer. 25:12-26; 50:1 til 51:64) Den nat da det mægtige Babylon faldt og dets sidste konge, Belsazzar, blev dræbt, festede Belsazzar og hans mange stormænd, der følte sig fuldstændig sikre inde bag byens mure. Men festen vendte sig til forfærdelse da Jehova lod en menneskehånd komme til syne, og denne begyndte at skrive mærkværdige bogstaver på væggen i Belsazzars spisesal. Til sidst måtte man hidkalde profeten Daniel, for at han kunne læse og tyde håndskriften på væggen. Under inspiration konstaterede Daniel at det mirakuløse budskab bekræftede hvad Jehovas profeter Esajas og Jeremias for længe siden havde forudsagt. Daniel erklærede at det var hans Gud, Israels Gud, der havde skrevet budskabet. Han sagde:

24. Hvorledes læste og udlagde Daniel dette budskab?

²⁴ „Derfor er denne hånd udsendt fra ham og skriften der optegnet. Og således lyder skriften: Mené, mené, tekél ufarsin [flertalsformen af ordet perés]! Og ordene skal tydes således: Mené betyder: Gud har talt dit riges dage og gjort ende derpå. Tekél betyder: Du er vejet på vægten og fundet for let. Perés betyder: Dit rige er delt og givet til Medien og Persien.“

25. Hvorledes gik budskabet samme nat i opfyldelse, og hvilken ændring indtraf med hensyn til verdensherredømmet?

²⁵ Til ophøjelse af Jehovas ord og af hans profet Daniel gik den håndskrevne profeti på væggen i opfyldelse før natten var til ende. „Men samme nat blev Belsazzar, kaldæernes konge, dræbt, og mederen Darius overtog riget i en alder af to og tresindstyve år.“ (Dan. 5:24-28, 30; 6:1) Da denne sidste konge af Nebukadnezars babyloniske dynasti døde, ophørte hovedet af guld på billedstøtten i hans drøm at eksistere som verdensrige. Medo-Persien, symboliseret ved brystet og armene af sølv, fik magten som det fjerde verdensrige i den bibelske historie. Det skete i 539 f. Kr.

26. Hvornår og hvorledes gik profetien om jødernes genrejsning i opfyldelse, og tog Babylons ødelæggelse straks sin begyndelse?

²⁶ Åbenbart er perseren Kyros blevet enehersker over perserriget ved sin onkels, mederen Darius’ død. Det var Kyros der udførte det genrejsningsarbejde som Esajas havde profeteret om. I 537 f. Kr.b trådte Kyros’ dekret i kraft for de fangne jøder, der befandt sig i udlændighed i Babylon, og den trofaste jødiske rest fik frihed til at vende tilbage til hjemlandet og genopbygge Jehovas helligdom og den hellige by Jerusalem. Den erobrede by Babylon blev ikke straks lagt i ruiner som en opfyldelse af Jehovas profeti om dens evige øde tilstand, men kong Kyros regerede fra denne by.

27, 28. (a) Hvad symboliserede brystet og armene af sølv på billedstøtten i Nebukadnezars drøm? (b) Hvorledes udvidede Kambyses perserriget, og hvilken forbindelse havde Xerxes I og Artaxerxes I med to kendte bibelske skikkelser?

²⁷ Brystet og armene af sølv som Nebukadnezar havde drømt om, symboliserede et „rige“, en række af konger der begyndte med Kyros den Store som en tid regerede sammen med sin onkel, mederen Darius. Denne række af persiske konger herskede i over to hundrede år, og talte flere konger end de få Bibelen omtaler. Kyros var den første arier eller den første af menneskeslægtens jafetiske gren der blev verdenshersker. Kyros den Store regerede i ni år som verdenshersker og efterfulgtes i 529 f. Kr. af kong Kambyses, der udvidede perserrigets grænser ved i 525 f. Kr. at erobre Ægypten. I 522 f. Kr. efterfulgtes han af en oprører, en mager ved navn Gaumata, som udgav sig for at være Smerdis. Han regerede i mindre end otte måneder, idet han blev dræbt af den første perserkonge ved navn Darius, som således blev konge i 521 f. Kr.

²⁸ Denne perser, Darius I, begyndte en krig mod Grækenland, men led et betragteligt nederlag ved Marathon. Han efterfulgtes i 486/485 f. Kr. af Xerxes I eller Ahasverus, den i Bibelen omtalte dronning Esters ægtefælle. (Est. 1:1-3; 3:7) Også han satte sig for at erobre Grækenland, men det mislykkedes, da han led nederlag både til lands, ved Thermopylæ, og til søs, i slaget ved Salamis i 480 f. Kr. Hans efterfølger var Artaxerxes I, der har fået tilnavnet den Langhåndede, fordi hans højre hånd var længere end den venstre. Det var i denne Artaxerxes’ tyvende regeringsår, eller i 455 f. Kr., at han overdrog sin jødiske mundskænk Nehemias statholderembedet over provinsen Juda og sendte ham til Jerusalem for at genopføre byens mure. Med Nehemias’ genopbygning af Jerusalems mure begynder de „halvfjerdsindstyve uger“ eller åruger der omtales i Daniel 9:24-27 og som bestemmer tidspunkterne for Messias’ eller Kristi, Jesus af Nazarets komme og død. — Neh. 1:1; 2:1-18.

29. Med hvilken konges regering ophørte det persiske verdensrige at eksistere, og hvem grundlagde den næste verdensmagt?

²⁹ I rækkefølge kom derefter kong Xerxes II, Darius II (perseren), Artaxerxes II med tilnavnet Mnemon, Artaxerxes III med tilnavnet Ochus; Arses, som herskede to år (338-336 f. Kr.) og endelig Darius III med tilnavnet Kodomannos, hvis regering brat blev afbrudt i 331 f. Kr. Med ham ophørte det persiske verdensrige, symboliseret ved brystet og armene af sølv på den billedstøtte Nebukadnezar så i sin drøm. I det nævnte år led han sit store nederlag i slaget ved Gaugamela, nær det sted hvor Nineve, assyrerrigets hovedstad, engang havde ligget. Hvem var det der slog ham? Det var den makedoner der grundlagde det næste verdensrige, det makedoniske eller græske verdensrige, den femte verdensmagt, nemlig Alexander den Store.

Femte, sjette og syvende verdensrige

30. Med hvilke ord forudsagde Daniel i sin tydning dette makedoniske eller græske riges komme, og hvorfor kan det siges at det kom til at herske over hele jorden?

³⁰ I vor granskning af metalbilledstøtten fra Nebukadnezars drøm er vi nu kommet til dens „bug og lænder af kobber [eller bronce]“. Profeten Daniel underrettede Nebukadnezar om at denne del af billedstøtten repræsenterede et kongedømme eller en række af konger. Daniel sagde: „Efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje rige som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden.“ (Dan. 2:39) Alexander var søn af kong Filip II af Makedonien som udstrakte sin magt til hele det syd for liggende Grækenland, hvorved han gjorde en ende på den græske ordning med de små bystater. Alexander havde den samme ærgerrighed som sin fader og begyndte at erobre det østpå liggende perserrige i Asien. Som vi skal se omtales denne Alexander den Store derfor også i Daniels profeti. Han vandt den ene sejr efter den anden over perserkongen Darius III, og i 331 f. Kr. erobrede han byen Babylon fra ham og slog ham i slaget ved Gaugamela. Dermed sank det persiske verdensrige i grus, og Alexander af Makedonien blev verdenshersker ved at grundlægge den bibelske histories femte verdensrige. I 327 f. Kr. udstrakte han sine erobringer helt til den vestlige del af Indien. Hans rige var nu større end nogen af hans forgængeres, og således betragtet var kobber- eller bronceriget det rige „hvis herredømme skal strække sig over hele jorden“.

31. Hvilket sprog blev det internationale sprog som følge af Alexanders felttog, ved hvilke han opbyggede sit imperium, og hvilken god nyhed blev ved hjælp af det udbredt overalt?

³¹ Alexander den Store herskede kun i 8 år som verdenshersker, idet han døde i Babylon i 323 f. Kr. Under hans felttog udvikledes det såkaldte koiné- eller fællesgræske som Bibelens kristne græske skrifter blev skrevet på. På grund af det vældige omfang Alexanders rige antog og alle de græske kolonier han grundlagde blev koinégræsk det internationale sprog. Det var derfor også det sprog hvormed den gode nyhed om Guds rige under Kristus bedst kunne udbredes til alle dele af den da kendte verden på Kristi apostles tid.

32. Hvorfor ophørte det rige der symboliseredes ved bugen og lænderne af kobber ikke at eksistere ved Alexanders død, og af hvem opslugtes hans rige gradvis?

³² Det „rige“ der var symboliseret ved bugen og lænderne af kobber (bronce) ophørte imidlertid ikke med at eksistere og gav ikke plads for den symbolske billedstøttes jern-afsnit da Alexander døde i 323 f. Kr. Hans to sønner og hans broder der kunne være blevet hans efterfølgere, blev myrdet inden for et tidsrum af fjorten år. Alexanders rige blev adsplittet, og fire af hans generaler overtog magten, hver over sin del af riget. I løbet af mindre end et halvt århundrede efter Alexanders død var tre hver for sig adskilte hellenistiske eller græske riger grundlagt, hver med sit dynasti. Det første af disse hellenistiske riger havde Makedonien som hovedområde, det andet Syrien og det tredje Ægypten. De to sidstnævnte bestræbte sig for at hellenisere Ægypten, Det mellemste Østen og Asien så langt østpå som til Indien. Det var i dette tidsrum at Jehovas profeters hebraiske skrifter blev oversat til den tids fællesgræske sprog, og resultatet blev det man kalder den græske Septuaginta, som de første kristne benyttede. I tidens løb opslugte det voksende romerrige i Italien disse hellenistiske riger, først det makedoniske, dernæst det syriske og endelig i år 30 f. Kr. det ægyptiske.

33. Hvorledes forudsagde Daniels tydning dette næste verdensrige, og hvorfor hentyder de to ben af jern ikke til et delt eller splittet rige?

³³ I det nævnte år blev det hellenistiske rige i Ægypten underlagt Rom, og Ægypten blev en romersk provins, styret af en romersk statholder. Senest dette samme år (30 f. Kr.) blev Rom den førende verdensmagt, det sjette verdensrige. I verdensrigernes fremmarch var man nu nået ned til benene af jern på den metalbilledstøtte som Nebukadnezar havde set i sin drøm. I sin tydning af drømmen, forudsagde Daniel dette riges komme med ordene: „Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jern sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger.“ (Dan. 2:40) Den omstændighed at der var to ben af jern, betød ikke at det verdensrige som benene symboliserede var splittet i et østligt og et vestligt eller i et nordligt og et sydligt rige, så lidt som det at der var to arme af sølv betød at det persiske verdensrige politisk var splittet i to stridende dele. Det romerske verdensrige, det sjette verdensrige i den bibelske historie, undergik mange forandringer, men viste sig stærkere end de forudgående riger af guld, sølv og kobber (bronce). Hvad styrke og evne til at sønderslå angik, var det i sandhed som jern.

(Fortsættes)

[Fodnoter]

„Kileskrifternes hentydninger til Belsazzar har kastet så meget lys over den rolle han har spillet, at hans plads i historien nu er ganske klar. Der er mange tekster som tyder på at Belsazzar med hensyn til stilling og rang næsten var Nabonids lige. Det er en fastslået kendsgerning at der under det meste af den sidste ny-babyloniske regering eksisterede et to-hersker system. Nabonid udøvede den højeste myndighed fra sit hof i Têmâ i Arabien, mens Belsazzar fungerede som medregent i hjemlandet, med Babylon som center for sit indflydelsesområde. Det er indlysende at Belsazzar ikke blot var en svag vicekonge; han var virkelig betroet ’kongeværdigheden’.“ — Se side 186 i kapitel XIV med titlen „Betydningen af ikke-kileskrevne hentydninger til Belsazzar“ i bind XV i ovennævnte serie under titlen „Nabonid og Belsazzar — En undersøgelse af de afsluttende begivenheder i det nybabyloniske rige“ af Raymond Philip Dougherty, William M. Laffan, professor i assyriologi og babylonisk litteratur og kurator for den babyloniske samling, Yale universitetet, New Haven, Connecticut, U.S.A.