Det bogstavelige og det åndelige oliventræ
AF ALLE de træer der nævnes i Bibelen er oliventræet måske det mest interessante. Første gang det omtales er da Noa fastslår at det blad en af hans duer bringer ham, er et olivenblad. — 1 Mos. 2:9; 8:11.
Bladene på et oliventræ sidder parvis og er grålige eller grågrønne. I blomstringstiden tynges oliventræets grene ned af millioner af blomster, og dog bliver mindre end 1 procent af disse til frugter.
Oliventræet er enestående i sin art idet det både er bladbærende og stedsegrønt. Det når ofte en „kolossal høj alder“; nogle træer står i århundreder. Et oliventræ har en „næsten uudtømmelig kraft til at forny sig; nye stammer vokser op fra roden når de gamle dør“. — McClintock & Strong’s Cyclopædia.
Af særlig interesse er oliventræets enestående karakter når det gælder podning. Når grene fra et vildt oliventræ podes på et ædelt oliventræ bærer de en fortrinlig frugt. Med andre træer er det lige modsat; vilde grene der podes på et ædelt træ frembringer kun vild frugt. — Schaaf-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge.
I Palæstina satte man stor pris på det stedsegrønne oliventræ på grund af dets skygge, og det var blandt de træer hvis grene anvendtes til løvhytter under løvhyttefesterne. Man spiste træets frugt, olivenen, eller pressede olie af den. Olien var et vigtigt næringsmiddel på Bibelens tid; enken i Zarepta levede af mel og olie. (1 Kong. 17:8-16) Olien tjente også som lægemiddel, som omtalt både af David og Jesus. (Sl. 23:5; Luk. 10:34) Lamperne i det hellige i tabernaklet og i templet brændte ved olivenolie. (2 Mos. 27:20) Den var også en af den hellige salveolies bestanddele. — 2 Mos. 30:24.
Efter at David har fortalt om de ondes udslettelse siger han jublende: „Men jeg er som et frodigt olietræ i Guds hus, Guds miskundhed stoler jeg evigt og altid på.“ En ukendt salmist siger til „enhver, som frygter HERREN [Jehova]“ at „som oliekviste er dine sønner rundt om dit bord“. Profeten Hoseas brugte et lignende billede da han skulle forudsige det åndelige Israels velstand: „Han skal . . . bugne af skud, som et olietræ stå i pragt.“ Og både i Zakarias 4:3, 11-14 og i Åbenbaringen 11:4 sammenlignes Kristi salvede efterfølgere der bærer vidnesbyrd overalt på jorden, med to olietræer. — Sl. 52:10; 128:1-3; Hos. 14:6, 7.
Den salveolie hvormed man salvede Israels konger og ypperstepræster, og som var sammensat af flere ingredienser med olivenolie som hovedbestanddel, fremstillede billedligt Guds hellige ånd eller virkekraft med hvilken Jesus Kristus og hans legemes lemmer bliver salvet. Vi læser også gentagne gange om „glædens olie“. — Es. 61:3; Hebr. 1:9; Ap. G. 2:33; 10:38.
Den bedst kendte anvendelse af oliventræet som et symbol finder vi måske i Paulus’ brev til romerne kapitel 11, versene 17-24. Symbolet får større kraft og dybere mening når vi holder os det for øje vi nu ved om oliventræet. Jehova Gud, „oliventræets rod med dens fede saft“, er i sandhed af „kolossal høj alder“ og han sidder inde med ’uudtømmelig fornyende kraft’. Som stammen på dette træ døde Jesus Kristus engang, men Roden vakte ham til live igen. Og som med det bogstavelige oliventræ — i modsætning til andre frugttræer — sker indpodning af de hedenske vilde olivengrene ikke i den hensigt at forbedre træet, men for at det kan bære en for Jehova Gud antagelig frugt, hvilket ikke kunne ske på anden måde.
Man kunne også drage sammenligningen mellem det bogstavelige og det åndelige oliventræs anvendelighed. Som det ene giver vederkvægende bogstavelig skygge, således giver det andet vederkvægende åndelig skygge. (Es. 32:2) Som det ene gjorde det muligt at få bogstaveligt lys, således er det andet åndeligt lys. (Matt. 5:14) Som det ene bærer bogstavelig frugt, bærer det andet åndelig frugt. (2 Pet. 1:8) Og som det ene muliggjorde fysisk helbredelse, således muliggør det andet åndelig helbredelse. — Jak. 5:14-16; Åb. 22:2.