„Ske din vilje på jorden“, 35. del

Daniels bogs 12. kapitel (versene 1-4) er en del af den profeti som Jehovas engel begyndte at udtale i det ellevte kapitel. I Daniel 12:1 meddeler engelen Daniel, at en himmelsk fyrste ved navn Mikael, som værner Daniels folks sønner, vil „stå frem“ og overtage regeringsmagten under de sidste stridigheder mellem „Nordens konge“ og „Sydens konge“. Men samtidig hermed vil den værste trængselstid i menneskehedens historie indtræffe. De bibelske beviser slår uigendriveligt fast, at denne himmelske fyrste ved navn Mikael er Guds søn, der kom ned fra himmelen for at blive mennesket Jesus Kristus på jorden, og som efter sin opstandelse fra de døde vendte tilbage til himmelen, hvor han satte sig ved sin himmelske faders højre hånd. Derpå modtog han i 1914 da „nationernes fastsatte tider“ udløb, magt til at herske som konge midt iblandt sine fjender.

18. Hvorledes viste Jesus at han, som følge af at han havde været Mikael i himmelen, var fortrolig med Den hellige Skrift, og hvilken kamp vidste han på forhånd måtte være i gang når han kom i sit rige?

¹⁸ Mikael i himmelen stod i forbindelse med den engel der bragte Daniel synet. Han var derfor bekendt med profetierne i Daniels bog. Da han var her på jorden som mennesket Jesus, salvet med Jehovas ånd, viste han at han var fortrolig med Daniels bog. Han vidste på forhånd at Jehovas folks store fyrste måtte træde frem i Rigets magt, mens kampen mellem de symbolske Nordens og Sydens konger var på sit højeste. Da apostlene, som tilhørte helligdomsskaren, spurgte Jesus om de synlige tegn på at han var nærværende i Riget ved afslutningen på denne tingenes ordning, svarede Jesus derfor i overensstemmelse med Daniels bog. Han sagde: „Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse. Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld. . . . Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses. Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme. Når I da ser ’ødelæggelsens vederstyggelighed’, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund (den, som læser det, han give agt!) . . .“ (Matt. 24:7-15) Som følge af disse begivenheder der begyndte i 1914 med den første verdenskrig mellem Nordens konge og Sydens konge, kunne Jehovas helligdomsskare forstå at Jesus, deres fyrste, var nærværende i det himmelske rige og at den gode nyhed herom skulle forkyndes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkene, før det var ude med dem.

19. Hvad var opstillingen af „ødelæggelsens vederstyggelighed“ og forfølgelsen af dem selv et yderligere bevis på for de kristne?

¹⁹ I 1919 oprejstes „ødelæggelsens vederstyggelighed“ i form af Folkeforbundet, der blev dyrket og tilbedt som det politiske udtryk for Guds rige på jorden. Dermed fik de kristne yderligere bevis for at Mikael var fremstået, og at vi befandt os i „endens bestemte tid“. Selve den forfølgelse de begyndte at blive udsat for på en særlig måde, fordi de nægtede at tilbede dette „dyrets billede“ og forblev loyale mod Guds oprettede rige og forkyndte det overalt, var endnu et bevis for at vi befandt os i denne tingenes ordnings sidste dage.

20. (a) Hvilken yderligere profeti af Jesus opfyldes af det verdensomfattende mørke og af de kvaler der følger efter „veernes begyndelse“? (b) Hvad er resultatet af at stjernerne falder ned fra himmelen?

²⁰ Da disse kloge eller forstandige så hvorledes mørket over folkene blev tættere og kvalerne tog til efter „veernes begyndelse“ i årene fra 1914 til 1918, forstod de at det var en opfyldelse både af Daniels profeti og af Jesu profeti: „Straks efter trængselen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne, og stjernerne skal falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og da skal alle folkestammer på jorden jamre sig, og de skal se ’Menneskesønnen komme på himmelens skyer’ med kraft og megen herlighed.“ (Matt. 24:29, 30) Hvor vil stjerner der falder ned fra himmelen lande? Her på jorden? Det ville jorden ikke kunne stå for; den kunne heller ikke rumme dem alle sammen. Det er derfor ikke det vi skal forvente. Men hvis de faldt fra himmelen, ville de ikke længer tjene menneskene som lys på himmelen; de ville forsvinde. Det ville yderligere øge det stadige mørke der er en følge af at solen er blevet formørket om dagen og månen ikke skinner om natten. Den gamle verden bliver totalt formørket.

21. Hvilke yderligere enkeltheder fra Jesu profeti anfører Lukas, og hvilke efterretninger bekræfter deres opfyldelse?

²¹ Den kristne discipel Lukas har medtaget flere enkeltheder fra Jesu profeti om tegnene på at hans rige er oprettet og, at „endens bestemte tid“ for denne verden er nået: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige. Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der, og der skal ske forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen. Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himlenes kræfter skal rystes. Og da skal de se ’Menneskesønnen komme i skyen’ med kraft og megen herlighed.“ (Luk. 21:10, 11, 25-27) Nyheder og efterretninger fra hele verden siden 1914 vidner om den uimodsigelige opfyldelse af Jesu profeti, og beviser at Mikael, Menneskesønnen, da stod frem.

22. Hvilke af videnskabens nyere opdagelser bør vi ikke lade ude af betragtning som „forfærdelige ting“ og „store tegn“ fra himmelen, og hvilke stråler påkalder sig mere og mere menneskers interesse?

²² Hvad vi ikke må undlade at betragte som „forfærdelige ting“ og „store tegn“ fra himmelen, er alt det nye som den moderne videnskab opdager og gør mennesker opmærksomme på, med stigende ængstelse og rådvildhed hos videnskaben selv og folk til følge. De såkaldte kosmiske stråler gør i stadig højere grad krav på et videnskabeligt studium. Det er ikke længere siden end i 1911 at videnskabelige forsøg med luftens absorption af gennemtrængende gammastråler fra radium vakte tvivl hos dr. V. F. Hess om at hele ioniseringen af luften skyldtes disse stråler. Senere forsøg med balloner førte til den rigtige slutning: at der eksisterede en yderst kraftig stråling som kom oppefra; der fandtes kosmiske stråler. Med lysets hastighed farer de kosmiske stråler af sted gennem jordens atmosfære for til sidst at ramme jorden, stadig med så megen energi i behold at de kan trænge ned til og måles i en dybde af cirka tres meter under jordens overflade. Kosmiske stråler kan have en energi på mange milliarder elektronvolt. Solen i vort solsystem spiller en vis rolle i forbindelse med disse kosmiske stråler.

23. Ifølge meddelelser i pressen, hvilken rolle spiller solen i vort solsystem da i forbindelse med disse kosmiske stråler, og hvilke virkninger har vist sig?

²³ Man har iagttaget at de kosmiske strålebyger er blevet kraftigere når der på solens overflade har vist sig noget der ligner pletter. Af hvad? For os at se er det mørke pletter. Solpletter kaldes de. I virkeligheden er de mægtige udbrud af energi på solens overflade. Under Det internationale geofysiske År blev det i december 1957 meddelt at solen „i de sidste måneder“ havde samarbejdet med dem der foretog de videnskabelige studier. Hvorledes? Ved at „opvise, hvad man her betragter som det største antal udbrud i den periode man har optegnelser for. . . . I de sidste måneder har solen nået klimaks inden for sin elleveårige solpletcyklus. Dette har bevirket et usædvanligt antal udbrud. Disse antages at udspy partikler der rammer jordens atmosfære en dag eller to senere og forårsager magnetiske storme og andre fænomener“.a Det meddeltes at solpletaktiviteten havde „afbrudt radio- og fjernsynsbølger“. Undersøgelser har vist at der i forbindelse med et soludbrud sker en pludselig forøgelse af den kosmiske stråling og af de radiofoniske forstyrrelser. En dags tid efter at et udbrud har vist sig, kan en magnetisk storm konstateres over hele verden. I den periode hvor de kosmiske stråler har størst intensitet, er visse områder på jorden næsten fuldstændig mørkelagt med hensyn til radioforbindelse. Blyarmerede telefon- og strømkabler er desuden blevet brændt fuldstændig igennem, og ueksponerede røntgenfilms er blevet gjort ubrugelige.

24. Hvad har man iagttaget med hensyn til disse kosmiske strålers oprindelse?

²⁴ Hvor stammer disse kosmiske stråler fra? Ikke fra stjernerne. Det er blevet fastslået videnskabeligt at den totale energi som samtlige partikler i de kosmiske stråler medfører, er langt større end al den energi stjernerne har udsendt. De kosmiske stråler synes at komme fra alle retninger og er så energirige at videnskabsmændene ikke er nået frem til en tilfredsstillende forklaring på deres oprindelse. De stråler der er i besiddelse af størst energi, kommer sandsynligvis fra steder uden for vor mælkevej.

25. Hvorledes kunne Jehova Gud lade disse kosmiske stråler påvirke Nordens konge og Sydens konge, og hvilken anden naturkraft kunne han benytte i forbindelse med sit værk?

²⁵ Man har undersøgt de kosmiske strålers virkning på levende celler i dyr, især med hensyn til sindsforstyrrelser. Hvilken indflydelse har de eller kan de få på menneskers adfærd? Det er givet at skaberen af de kosmiske stråler, Jehova Gud, kan anvende dem til at påvirke sine fjenders sind, for eksempel Nordens konges og Sydens konges, og tvinge dem til gensidigt at tilintetgøre hinanden: „Den enes sværd skal rettes mod den anden.“ (Ez. 38:21) I denne profeti siger Gud også advarende at han vil anvende andre naturkræfter der står til hans disposition, muligvis en regn af antistof, der har den egenskab at det tilintetgør alt stof det kommer i berøring med. Alle spottere bliver advaret om at han vil øve „et sælsomt værk“. — Es. 28:21.

26. Hvorledes er månen ved at blive genstand for menneskers frygt, og hvad føler menneskene mere og mere med hensyn til rummet og de synlige himmellegemer?

²⁶ Også månen har tiltrukket sig videnskabens interesse. Raketeksperter kunne tænke sig at omdanne den, så den i stedet for at være nattens blidt strålende lyskilde, blev en genstand der besad frygtelige muligheder. Erobringen af månen er blevet et forehavende der lægges vægt på. Man vil ikke indskrænke sig til blot at sende „sterile“ raketter til månen eller til at lade satellitter omkredse den og inspicere begge sider af den; man vil også etablere bemandede baser på månen, hvorfra hele jorden kan iagttages og beherskes! En svensk videnskabsmand har advarende sagt til andre videnskabsmænd, at den mulighed bør tages i betragtning at en brintbombeeksplosion på månen kan forårsage katastrofale tidevandsbølger i verdenshavene på jorden. En sådan eksplosion ville også medføre at der opstod radioaktivitet på månen, hvilket ville vanskeliggøre fremtidige videnskabelige ekspeditioners undersøgelser deroppe. Hertil kommer endvidere de mystiske „flyvende tallerkener“, og selv om det har vist sig at rapporterne om dem i vid udstrækning savner grundlag, har menneskene på jorden sandelig haft grund til at føle rædsel med hensyn til det kosmiske rum, solen, månen og stjernerne siden 1914.

27. Hvad gør Jesu efterfølgere når de ser disse ting ske, og hvorfor?

²⁷ Skal „de folk, som kender deres Gud“ dele nationernes ængstelse og menneskers rædsel, når de betragter alt det som kommer over jorden? Afgjort ikke! De véd at Jesus forudsagde den nuværende verdenssituation og til dem sagde: „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig. . . . Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.“ (Luk. 21:28, 31) I dag, hvor denne verden der er dømt til undergang skælver af frygt, retter Jesu efterfølgere, helligdomsskaren og den store skare „andre får“, sig tillidsfuldt op, ja, løfter deres hoveder med glæde. De forstår den herlige betydning af det de ser ske. De véd at Mikael, deres store fyrste, er fremstået i det nu oprettede Guds rige. Han er stået frem både for at udfri dem og for at hævde Jehovas universelle suverænitet.

Kapitel XIII

Helligdommens nuværende lykkelige tilstand

 1, 2. (a) Hvilket tidsrum med sorg og fangenskab gik, i overensstemmelse med Jesu profeti, forud for den udfrielse Mikael bragte? (b) Hvorfor tillod deres fyrste Mikael dette, og hvem var det der blev udfriet?

DER var en kort tid med sorg og fangenskab for Jehovas helligdomsskare før den himmelske Mikael udfriede den efter at han var fremstået i Rigets magt. Mikael havde som mennesket Jesus Kristus på jorden forudsagt dette i profetien om afslutningen på denne onde tingenes ordning. Han forudsagde den første verdenskrig og udtalte at hans trofaste efterfølgere ville blive forfulgt og hadet af alle folk for hans navns skyld. Nogle af hans efterfølgere ville endog snuble og falde på grund af denne forfølgelse. (Matt. 24:7-12) Dette fandt sted mens krigen i himmelen blev udkæmpet af Mikael og hans engle mod Satan Djævelen og hans dæmoner. Det folk hvis store fyrste var den regerende Mikael, kom ufrivilligt i fangenskab under Djævelens synlige organisation på jorden.

² For at prøve sine efterfølgere og for at vise at der mellem dem der hævdede at følge ham var to klasser, tillod Mikael, deres fyrste, denne forfølgelse og dette sørgelige fangenskab. Men hvilken lykke fulgte ikke bagefter, da Mikael, efter at have ført krigen i himmelen sejrrigt til ende, udfriede sit folk af Nordens konges og Sydens konges magt! Han udfriede helligdomsskaren, det vil sige den rest af den som endnu var i live på jorden, „alle, der er optegnet i bogen“. — Dan. 12:1.

 3. Som følge af hvad var deres navne blevet indskrevet, og hvorfor var de ikke blevet slettet af bogen?

³ Jesus sagde ved en lejlighed til sine disciple: „Glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i Himlene.“ (Luk. 10:20) Salvede som de er til at tjene som de symbolske „fire og tyve ældste“ foran Guds trone i himmelen, omtales de som en „menighed af førstefødte, som er indskrevne i Himlene“. (Åb. 4:4; Hebr. 12:22, 23) Da forfølgelsen og fangenskabet kom, udholdt de alt i trofasthed, hvorved de undgik at deres navne blev slettet af den bog hvori Gud havde optegnet dem. På det lykkelige tidspunkt der var fastsat i Daniels profeti, modtog de udfrielsen.

 4. På hvilken måde sov mange „I jordens støv“, og hvornår og hvorfor lød der en befaling til dem om at vågne?

⁴ Jehovas engel fortalte Daniel hvad resultatet af den udfrielse som den himmelske fyrste Mikael udvirkede, ville blive: „Og mange af dem, der sover under mulde [i jordens støv, Jewish Publication Soc.], skal vågne, nogle til evigt liv, andre til skam, til evig afsky.“ (Dan. 12:2) Som følge af den uretfærdige undertrykkelse under den første verdenskrig var helligdomsskaren og de der var forenet med den, blevet slået til jorden og lå i jordens støv, eftersom det symbolske „lille horn“, ’den frække og rænkefulde konge’, kastede dem til jorden og trampede på dem, ophævede det daglige offer, lovprisningen til Gud, og kastede hans helligdoms sted til jorden. (Dan. 8:9-11, 23, 24) De var ikke døde og begravede i egentlig forstand, men Åbenbaringen 11:1-12 skildrer disse Jehova Guds vidner som liggende døde midt på gaden i denne verdens organisation. Det var som sov de i døden. Der var imidlertid et arbejde at udføre efter krigen, således som Mikael havde forudsagt i Mattæus 24:14. Til dette vidnearbejde var det nødvendigt at anvende resten af helligdomsskaren. Til den fastsatte tid i 1919 udfriede Mikael, den regerende Jesus Kristus, sit folk, det åndelige Israel, for han var deres store fyrste. Med „en overengels røst“ lod han „lyde en befaling“ til dem om at vågne af deres søvn i den fornedrede, fangne tilstand. (1 Tess. 4:16, 17) Hvad blev følgen?

 5. Hvorledes vågnede nogle af dem til „evigt liv“, og hvilken lykke resulterede det i?

⁵ I tiden straks efter den første verdenskrig fandt der en opvågnen sted fra den uvirksomme, dødlignende tilstand. Den trofaste rest af helligdomsskaren ønskede at være levende og at bruge kræfter, tid og penge til aflæggelse af et verdensomfattende vidnesbyrd om Guds oprettede rige. Det var den form for virksomhed der ville føre til evigt liv i det himmelske rige i Guds nye verden. Ved at vågne op og anspore sig selv til at udføre vidnearbejdet for Riget blev de den del af de „mange“ der vågnede til evigt liv. Som følge af deres villighed til at tage sig af Guds oprettede riges jordiske interesser udpegede Mikael, der nu herskede som konge, dem til at være „den tro og kloge træl“ der blev sat „over alle [hans] besiddelser“. Denne trælleskare var i sandhed lykkelig over en så ærefuld udnævnelse til at tjene Riget.

 6. Hvorledes vågnede nogle „til skam, til evig afsky“, og hvad kom det til at betyde for deres navne?

⁶ Blandt de „mange“ var der imidlertid andre som vågnede og begyndte at virke i efterkrigsperioden; men det var „til skam, til evig afsky“. Blandt disse var mange af de demokratisk valgte „ældste“ i menighederne. De nægtede at påtage sig det ansvar der var forbundet med Rigets interesser, nægtede at aflægge et verdensomfattende vidnesbyrd om det oprettede rige, og de talte nedsættende om dem der tilhørte „den tro og kloge træls“ skare og som forkyndte Riget. De søgte at få andre til at modarbejde forkyndelsen, både arbejdet fra hus til hus og det offentlige vidnearbejde. (Ap. G. 20:20, 25, NW) Navnene på alle dem der gik over til modstanderne blev slettet af bogen. De blev fundet skyldige i at udgøre en grusom, frådsende, ’ond træls’ skare og blev kastet udenfor i mørket i denne dødsdømte verden, hvor de fik lod og del med de religiøse hyklere for derude at græde og skære tænder i bitterhed. De fortjente at få skam, ikke ros. De var for stedse afskyelige og frastødende i Guds øjne. — Matt. 24:45-51, NW.

 7. Hvorledes skinnede de „forstandige“, og hvorledes førte de mange „til retfærdighed“?

⁷ Om dem der vågnede til evigt liv som vidner for Riget profeterede Jehovas engel yderligere idet den sagde: „De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.“ (Dan. 12:3) Disse åndeligt forstandige begyndte at skinne med himmelsk lys fordi Jehovas herlighed havde skinnet på dem og de adlød hans befaling om at gøre sig rede og blive lys. (Es. 60:1, 2) Ved hjælp af den gode nyhed om Guds nyfødte rige skinnede de som solen, der ikke lader noget forblive skjult for sin varme på hele jordens kreds. I det mørke der som den sorteste nat skjulte denne verden, var de som lysende stjerner, for de tog fat på et undervisningsarbejde der bragte Bibelen og dens sandheder om Riget direkte ind i folks hjem og dermed ind på livet af de vildfarne „andre får“, der således blev ført til retfærdighed, hvilket vil sige til tilbedelsen af og tjenesten for den sande Gud, Jehova. De vendte disse får bort fra tilbedelsen af det afskyelige „dyrets billede“ eller fra tilbedelsen af den selvforherligende Nordens konge og af hans stat.

 8. Hvorledes finder vi ved at granske i bogen, som forudsagt i Daniel 12:4, at vi lever på en tid der er langt mere begunstiget end Daniels?

⁸ Vi der lever nu i endens tid, som begyndte da Mikael, den store fyrste, fremstod i himmelen, lever på en tid der er langt mere begunstiget end den profeten Daniel levede på. Da Daniel nåede til afslutningen på sin profetiske bog, sagde Jehovas engel til ham: „Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskaben skal blive stor.“ (Dan. 12:4) For os der lever i denne „endens tid“ er Daniels bog blevet åbnet og seglet brudt. Det var ordenes betydning der var sat lukke for, og det stod kun i Guds magt at fjerne dette lukke. Det var bogens tydning der var sat segl for, indtil Gud selv som den store fortolker af sine egne profetier ville lukke op for tydningen. De som oprigtigt søger at forstå Guds vilje, og som gransker ordene i Daniels bog for at lære Guds vilje at kende og gøre den, bliver belønnet. Deres kendskab til De hellige Skrifter vokser. Og sammen med deres forøgede kundskab opnår de en bedre forståelse af Guds vilje og hensigter. Dette sætter dem i stand til at give mange andre får del i forståelsen.

(Fortsættes)

[Fodnote]