Sikkerhed en nødvendighed
1, 2. (a) Hvad er det altoverskyggende stridsspørgsmål som hele menneskeheden står overfor i dag, og hvorfor kommer krigen nærmere? (b) Hvornår blev Guds rige i kong Davids slægt styrtet, og skulle Guds rige være forsvundet for stedse?
1 I dag er det ikke total international afrustning men Jehova Guds rige ved Kristus som er det altoverskyggende stridsspørgsmål menneskeheden står overfor. Vi er nået det kritiske tidspunkt da dette brændende stridsspørgsmål skal afgøres til hævdelse af Rigets mægtige ophav, Jehova Gud. Nærmere og nærmere kommer „Guds, den Almægtiges, store dag“ da krigen til afgørelse af stridsspørgsmålet i forbindelse med Riget skal udkæmpes, for nu er der sket en genoprettelse af Guds rige med henblik på jorden.
2 Vi behøver ikke at være i tvivl herom, eftersom Jehova Gud for længe siden fastsatte tidspunktet for denne epokegørende begivenhed. De historiske data, sammenholdt med Bibelens tidstabel, giver os grundlag for at fastslå at Guds rige i kong Davids slægt blev styrtet i 607 før vor tidsregning, i harmoni med Guds egen erklæring. Det var dengang kongebyen Jerusalem blev jævnet med jorden af den babyloniske verdensmagt. Guds rige i forbindelse med vor jord skulle imidlertid ikke være forsvundet for stedse. Det skulle kun afbrydes indtil han kom som havde retten til det; så ville Gud give det til ham.
3. (a) Hvordan regner man ud hvornår den tidsperiode slutter i hvilken riget skulle være afbrudt? (b) Hvad var Guds erklærede hensigt med at gøre ende på afbrydelsens tid, og hvorfor må krig nu afgøre sagen?
3 Mens kongefamilien af Davids hus befandt sig i udlændighed i Babylon, åbenbarede Gud for profeten Daniel dér i Babylon at fra afbrydelsen begyndte og indtil genoprettelsen af Guds rige ville der forløbe syv profetiske tider, syv symbolske tider på 360 år hver, hvilket vil give så meget som 2520 år i alt. Residensstaden Jerusalems tilintetgørelse og affolkningen af det tilhørende landområde Juda var en kendsgerning i oktober 607 før vor tidsregning. De syv tider hvori jorden skulle være underlagt et fuldstændig hedensk herredømme ville udløbe netop 2520 år senere, altså i oktober 1914, i vort tyvende århundrede. (Dan. 4:16, 23, 25, 32) Gud havde en hensigt med i 1914 at gøre ende på afbrydelsen af sit riges herredømme. Formålet var at verdensherskerne, som Gud udtrykte det over for Babylons konge, kunne erkende „at den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil“. (Dan. 4:25, 32) Det har verdensherskerne af i dag endnu ikke erkendt, og de nægter også at erkende det. Derfor er Gud den Højestes herredømme over menneskenes rige blevet et stridsspørgsmål, og der skal en universel krig til for at afgøre hvem der har herredømmet over al skabningen.
4. Hvordan aflægges der vidnesbyrd om Riget, og før hvilken begivenhed må dette vidnesbyrd afsluttes?
4 På jorden lever der stadig mænd og kvinder som i 1914 var vidner til de begivenheder der beviser at Gud i det år oprettede sit rige og overdrog det til Kristus. Gud forudsagde at han ville have sine vidner på jorden så de kunne aflægge vidnesbyrd om Riget for alle nationer. (Es. 43:10, 12, 21) Allerede i 1877 henledte Jehovas vidner både ved det talte og det trykte ord opmærksomheden på at hedningernes syv tider, ville udløbe i 1914, og at der på det tidspunkt ville ske en fuldstændig oprettelse af Guds rige i Kristi hånd i himmelen. I sin egen profeti om denne verdensordnings afslutning forudsagde Jesus Kristus at Jehova Gud efter Rigets oprettelse ville have sine vidner på jorden som ville aflægge vidnesbyrd om det oprettede rige for alle nationer. Jesu Kristi profeti citeres af apostelen Mattæus: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og så skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14, NW) Den gerning at aflægge vidnesbyrd om Riget må altså foregå og afsluttes inden „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Når den indtræffer vil mange have fundet det sted hvor der er virkelig sikkerhed.
5. (a) Hvordan burde kristenhedens nationer have reageret på nyheden om Rigets oprettelse i 1914? (b) Hvad har givet det uafviselige svar med hensyn til oprigtigheden af deres bønner?
5 Den gode nyhed om oprettelsen af Guds rige ved Kristus i 1914 skulle have glædet nationerne i kristenheden. De havde millioner af bibler. De havde hundredtusinder af præster og prædikanter som i fællesskab med flere hundrede millioner kirkemedlemmer jævnligt bad: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige.“ Mente de ærligt de ord de bad? Ønskede de oprigtigt Guds rige, eller var det snarere menneskers rige? Var kongerne i kristenheden, som ville have at undersåtterne skulle anerkende at de herskede med „guddommelig ret“, villige til at anerkende den ene som har retten, den guddommelige ret, til at være konge over menneskeheden, nemlig Kristus eller Guds salvede? Begivenhederne fra og med 1914 har givet det sande og uafviselige svar. Nationerne i kristenheden har handlet nøjagtig sådan som Bibelens profetier forudsagde det. Deres gerninger har afsløret at deres bønner er hykleriske bønner.
6, 7. (a) I hvilken tilstand skulle nationerne befinde sig i 1914, i henhold til Salme 2:1, 2? (b) Hvem var de første der skulle ’vredes’ i 1914, som en opfyldelse af Åbenbaringen 11:15-18, og hvilke kendsgerninger viser at de ikke har ændret holdning siden?
6 Foranlediget af deres handlinger spørger den profetiske salme: „Hvorfor har nationerne raset i tumult og er folkene vedblevet med at fremmumle tomhed? Jordens konger stiller sig op og de ypperste selv har samlet sig som en mand mod Jehova og mod hans salvede [hans Kristus].“ — Sl. 2:1, 2, NW, margen.
7 Som forudsagt her skulle alle nationer befinde sig i tumultagtigt raseri, samlet imod det himmelske rige. Hermed stemmer det syn som apostelen Johannes så af det der skulle foregå ved afslutningen af hedningernes syv tider i 1914. Johannes siger: „Da lød der i Himmelen høje røster, som sagde: ’Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.’ Og de fire og tyve ældste, som sidder for Guds åsyn på deres troner, kastede sig ned på deres ansigt og tilbad Gud og sagde: ’Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes.’“ (Åb. 11:15-18) Ikke såkaldte hedenske nationer, men nationer der udgjorde kristenheden, var sammen med deres præster og prædikanter de første til at ’vredes’ i 1914, og det i en sådan grad at de iværksatte den første verdenskrig for selv at vinde verdensherredømmet. Deres fjendtlige holdning over for Guds rige og hans Kristus har ikke ændret sig siden. Endnu en verdenskrig, som begyndte i kristenhedens nationer, brød ud i 1939. Siden dens afslutning i 1945 har mere end firs nationer, anført af nationerne i kristenheden, samlet sig i De forenede Nationers organisation, ikke for at stille sig bag det himmelske rige under Kristus, som har retten til det, men i den hensigt at bevare verdensherredømmet i jordiske menneskers hånd.
8. Hvad har nationerne afslået at lade sig lede af, hvad samles de derfor til, og af hvad?
8 Satan Djævelen og hans dæmoner er også i opposition til Riget. Det viser Åbenbaringens bog, der er skrevet af apostelen Johannes. Både nationerne inden for og uden for kristenheden har afslået at lade sig lede af den gode nyhed om Guds oprettede rige, hvilket Jehovas vidner har forkyndt siden den første verdenskrig. Nationerne har ikke fredeligt underkastet sig Guds rige; men, som det forudskildredes i Johannes’ syn, samles de af „dæmoners ånder“ eller udtalelser inspireret af dæmoner som står under Satan, dæmonernes fyrste, til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, ved Harmagedon. (Åb. 12:1-12; 16:14-16) Hvad vil det komme til at betyde for nationerne? Det fortæller Gud os.
9. Hvad vil komme over nationerne, i henhold til Esajas 13:1, 5-9?
9 Der vil indtræffe en ødelæggelse i lighed med den som fordum ramte Babylon ved Guds hærstyrker. Profeten Esajas erklærer: „De kommer fra fjerne egne, fra himlens grænse, [Jehova] og hans vredes værktøj for at hærge al jorden. Jamrer, thi [Jehovas] dag er nær, den kommer som vold fra den Vældige. . . . Se, [Jehovas] dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort.“ — Es. 13:1, 5-9.
10. Hvad vil komme over nationerne, i henhold til Zefanias 1:2, 3, 14-18?
10 Der vil indtræffe en ødelæggelse i lighed med den Babylons konge bragte over det utro Jerusalem. I Zefanias’ profeti læser vi: „Jeg bortriver, bortriver alt fra jorden, lyder det fra [Jehova]; jeg bortriver folk og fæ, jeg bortriver himlens fugle og havets fisk. Gudløse bringer jeg til fald, og syndere rydder jeg bort fra jorden, lyder det fra [Jehova]. Nær er [Jehovas] dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, [Jehovas] dag, den bitre! Da udstøder helten skrig. Den dag er en vredens dag, en trængselens og nødens dag, en ødelæggelsens og ødets dag, en mørkets og mulmets dag, en skyernes og tågens dag, . . . Over menneskene bringer jeg trængsel; . . . Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på [Jehovas] vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden.“ — Zef. 1:2, 3, 14-18.
Stedet hvor der er sikkerhed
11. Hvad har vi mere end noget andet brug for nu da krigen er på nært hold, og hvem kan og vil tilvejebringe det?
11 Med den truende krig på „Guds, den Almægtiges, store dag“ på nært hold har vi mere end noget andet brug for et ly, et tilflugtssted, et sikkert sted, forskelligt fra noget verdsligvise mennesker foreslår til bevarelse af mennesker gennem en eventuel tredje verdenskrig udkæmpet med kernevåben. Hvad mennesker har foreslået med henblik på beskyttelse under en fremtidig verdenskrig ført af mennesker, vil end ikke tilnærmelsesvis kunne yde sikkerhed under den kommende krig som Gud fører mod mennesker, Satan og hans dæmoner. Gud alene kan sige os hvilke sikkerhedsforanstaltninger der vil være effektive, ganske som da han gav den gudfrygtige Noa besked om hvilke sikkerhedsforanstaltninger han skulle træffe for at overleve Vandfloden som tilintetgjorde den onde verdensordning for 4300 år siden. Kun den almægtige Gud er mægtig nok til at tilvejebringe det sikre sted hvor mennesker kan bevare livet under krigen som fjerner alle fjender af hans rige ved Kristus. Han har tilvejebragt det sikre sted, og han lader os vide hvordan vi kan finde det.
12. Hvilken ret kurs tilråder den almægtige Gud gennem Zefanias, og hvad er der sandsynlighed for hvis man vælger den?
12 Til mænd, kvinder og børn som lever blandt nationer og folk der ikke blegner af skam over deres synder og deres modstand mod den almægtige Gud, siger denne ved den lige citerede profet, Zefanias (2:2, 3, NW): „Før loven føder noget, før dagen er svundet ligesom avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer folk, før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I jordens ydmyge, som har holdt jer hans egen retskendelse efterrettelig. Søg retfærdighed, søg ydmyghed. Sandsynligvis kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ Det var meget træffende at sandsynligheden for at blive skjult fordi man fulgte den rette handlemåde, blev fremholdt af Zefanias, for hans navn betyder „Jehova har skjult“.
13. Hvad fortæller Zefanias om umiddelbart efter at have givet dette råd?
13 Umiddelbart efter at Zefanias har fortalt hvordan det haster med at søge til det eneste sted hvor man kan skjule sig mod udslettelsen, fortæller han om den ødelæggelse der vil komme over de folk som i nutiden svarer til filisterne, moabitterne, ammonitterne, æthioperne og assyrerne, folk som i forgangen tid alle hadede Jehovas rige i Jerusalem eller Zion. — Zef. 2:4-15.
14. Hvad bør vi ophøre med at gøre, og hvad bør vi søge at opnå, med dette råd i tanke?
14 Det råd som her gives er pålideligt og viser vejen til sikkerhed; det er nemlig et råd Gud har givet. Hvorfor skulle vi da fortsat fyldes af frygt for hvordan tingene vil forme sig i fremtiden og lide de kvaler som Jesus forudsagde med ordene: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ (Luk. 21:25, 26) Giv ikke mere efter for „dæmoners ånder“, udtalelser inspireret af dæmoner, hvorved man vil blive indviklet i nationernes kamp mod Gud den Almægtige og hans rige ved Kristus. Lyt til den gode nyhed om hans rige der nu bliver forkyndt overalt af Guds vidner inden Rigets fjender forgår. (Matt. 24:14) Søg at opnå et fredeligt forhold til Jehova Gud den Almægtige, for vor sikkerhed under krigen på hans store dag afhænger ganske af hans barmhjertighed.
15. Hvem gives rådet gennem Zefanias til, og hvordan bør vi vise at vi er sådanne mennesker?
15 De sikkerhedsforskrifter Jehova giver, er henvendt til ’jordens ydmyge, som har holdt sig hans retskendelse efterrettelig’. Vis ham at I er ydmyge ved at påtage jer at holde jer hans retskendelse efterrettelig. Den står at læse i hans hellige, skrevne ord. Jehovas vidner retter sig efter hans retskendelse i dag. De ved hvad han efter sin fastlagte vilje vil have dem til at gøre nu i denne meget kritiske tid. Hvis vi med ordene i fadervor anråber den himmelske Fader: „Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen,“ må vi også gøre en ærlig bestræbelse for at finde ud af hvad hans vilje er nu, og derpå gøre den i kærlighed, tro og lydighed.
16. (a) Hvorfor indebærer det mere i dag at søge Jehova end det gjorde på Zefanias’ tid? (b) Hvad vil det sige at søge retfærdighed nu?
16 At søge Jehova i dag er ikke ensbetydende med at blive tilhænger af politisk zionisme eller at gå over til jødedommen med dens menneskelige overleveringer. Jødedommen var end ikke opstået på Zefanias’ tid. At søge Jehova nu betyder mere end det gjorde i Zefanias’ dage; for dengang virkede det forbilledlige rige stadig med kongerne af Davids slægt på „Jehovas trone“ i det jordiske Jerusalem eller Zion. (Zef. 1:1) At søge Jehova i dag vil sige at tage skridt til også at komme i harmoni med Guds søn, der regerer som konge på Jehovas trone, ved Jehovas højre hånd i himmelen, højt hævet over jorden. Da Jesus havde lært sine efterfølgere fadervor, hvori det hedder: „Komme dit rige,“ sagde han til dem: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Matt. 6:9-13, 33) Alle Jesu efterfølgere af jødisk herkomst forlod jødedommen og begyndte at søge Riget under Jehovas Kristus. (Gal. 1:13-17) De søgte den retfærdighed som kommer fra Jehova Gud gennem hans søn Jesus Kristus, der døde som et fuldkomment menneskeoffer for at befri mænd og kvinder for synden og dens straf, døden.
17. (a) Hvorfor har vi i dag endnu større grund til at gøre som Jesu personlige disciple? (b) Hvorfor kan vi kun søge Jehova gennem hans rige?
17 Vi der lever i dag har endnu større grund til at handle som de, for nu er Kristi himmelske rige oprettet. Det har fungeret siden hedningernes syv tider udløb i 1914. Jehova er nu i færd med at lægge alle Kristi fjender under hans fødder som var de en skammel. Vi ønsker ikke at blive lagt under hans fødder og blive knust sådan som hans fjender. Der står nemlig skrevet med henblik på Kristi krigshandlinger i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ at „han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’Kongernes Konge og herrernes Herre.’“ (Åb. 19:15, 16) Ved hjælp af Riget slås det en gang for alle fast at Jehova Gud er den universelle, enevældige Suveræn. Det er også gennem Riget at alle jordens slægter velsignes, for det tilhører Abrahams sæd, velsignelsens sæd. Vi ønsker at blive velsignet, for det betyder evigt liv i den nye tingenes ordning under Riget. Vi kan ikke søge Jehova i dag undtagen gennem hans søns rige, han som er mellemmanden mellem Gud og mennesker.
18. Hvor er da stedet hvor vi kan finde sikkerhed, og hvilken profeti i overensstemmelse hermed citerede Peter på Pinsedagen?
18 Her er altså det sted hvor vi finder sikkerhed, nemlig på Gud den almægtiges og Kristi side, og under deres beskyttelse. Dengang Gud ophøjede Kristus og gav ham plads ved sin højre hånd efter opstandelsen fra de døde, skænkede han Kristus et mål af den hellige ånd for at han skulle udgyde den over sine disciple på jorden. Denne udgydelse af ånden begyndte på Pinsedagen i maj år 33 e. Kr. Apostelen Peter, en af dem som den dag modtog ånden, fortalte de mange øjenvidner at dette betegnede indledningen til opfyldelsen af Joels profeti om de sidste dage. Derpå citerede Peter videre fra Joels profeti: „Og jeg lader ske tegn på himmelen og på jorden, blod, ild og røgstøtter. Solen skal vendes til mørke og månen til blod, før [Jehovas] store og frygtelige dag kommer. Men enhver, som påkalder [Jehovas] navn, skal frelses; thi på Zions bjerg og i Jerusalem skal der være frelse, som [Jehova] har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som [Jehova] kalder.“ — Joel 3:1-5; Ap. G. 2:1-36.
19. Hvad hentydede Peter til med udtrykkene Zion og Jerusalem, og hvor vil de overlevende derfor være at finde?
19 Naturligvis tænkte apostelen Peter ikke her på det bogstavelige Jerusalem eller Zion på jorden; for det Jerusalem som højrøstet havde krævet Jesu død og som derpå havde forfulgt hans trofaste disciple, blev ødelagt på det forfærdeligste af de romerske legioner, netop syvogtredive år efter at den hellige ånd på Pinsedagen var blevet udgydt over Peter og hans meddisciple. Peter, og Joel som Peter citerede, hentydede til det himmelske Jerusalem, det himmelske Zion, der står som et symbol på Guds rige ved Kristus. Vi må derfor søge Guds og Kristi nu oprettede rige. Kun ved at stille os på Rigets side og underkaste os det vil vi kunne bevare livet.
20. Hvad må man gøre, ifølge Joel, for at blive frelst, og hvad indebærer det at gøre dette i dag?
20 Profeten Joel, som Peter citerede, sagde om tiden nu lige „før [Jehovas] store og frygtelige dag kommer“ at „enhver som påkalder [Jehovas] navn, skal frelses“. Mens vi adlyder profeten Zefanias’ ord om at ’søge Jehova’, må vi også gøre som Joel siger: ’påkalde Jehovas navn’. Da skal vi komme frelst igennem den universelle krig på den store dag. Dette fordrer at vi nu påkalder Jehova gennem hans regerende konge, Jesus Kristus. Det vil også sige at vi offentligt skal bekendtgøre Jehovas navn, ganske som Guds vidner gør det i alle lande, fra by til by, fra hus til hus, ved det talte og det trykte ord. Guds rige vil bringe Guds navn ære, og hans rige er det stridsspørgsmål som stiller alle andre i skygge. De mennesker som nu søger Jehova må derfor forkynde den gode nyhed om dette rige ud over hele jorden til et sidste vidnesbyrd for alle nationer inden disse når deres endeligt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Jehovas konge, Jesus Kristus, har befalet at dette vidnesbyrd skal aflægges nu.
21. Hvad siger Zefanias at der er sandsynlighed for dersom man slår ind på den rette kurs, og hvad beskriver Salme 91:1, 2?
21 Hvis vi i „endens tid“ for denne verden følger den kurs som netop er blevet beskrevet, da kan vi, som den inspirerede profet Zefanias siger, „sandsynligvis . . . blive skjult på Jehovas vredes dag“. (Zef. 2:2, 3, NW) Ja, virkelig sikkerhed kan vi finde i det skjulested Jehova har beredt os! Hvilken fred, hvilken ro, hvilken frihed for frygt, hvilken herlig udsigt til at overleve den dag da Jehovas vrede blusser op mod verdens fjendenationer! Den inspirerede salmist beskriver smukt denne mirakuløse sikkerhed: „Den, der sidder i den Højestes skjul og dvæler i den Almægtiges skygge, siger til [Jehova]: Min tilflugt, min klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.“
22, 23. (a) Hvad har man mulighed for at se mens man skjules? (b) Hvorfor vil „et langt liv“ blive en storslået belønning, og hvorfor vil frelsen ved Jehova være evig?
22 Tænk at kunne opleve virkeliggørelsen af følgende ord, skjult under Guds vingers skygge, når Gud den Almægtige udrydder sine gudløse fjender: „Falder end tusinde ved din side, ti tusinde ved din højre hånd, til dig når det ikke hen; du ser det kun med dit øje, er kun tilskuer ved de gudløses straf.“ Måtte vi da være forstandige, udnytte den tilbageværende tid klogt, søge Jehova og påkalde hans navn! For, siger den almægtige Gud, „kalder han på mig, svarer jeg ham, i trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham ære; med et langt liv mætter jeg ham og lader ham skue min frelse“! — Sl. 91:1, 2, 7, 8, 15, 16.
23 „Et langt liv“ i den nye tingenes orden efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ hvilken belønning! Det vil være en tilfredsstillelse at leve, for Riget der står i spidsen for denne nye orden vil være til velsignelse for mennesker med god vilje. Den frelse som Gud lader dem der søger ham se, vil være evig, eftersom hans rige der bringer frelse vil bestå i al evighed. Vor sikkerhed i den nærmeste fremtid og i alle kommende tider er altså at finde i hans rige. Vi vil blive belønnet med livet såfremt vi søger det nu.
24. Hvorfor skal „Guds, den Almægtiges, store dag“ være hilset, og hvad opfordres vi alle nu til at finde?
24 „Guds, den Almægtiges, store dag“ være derfor hilset! Måtte den komme i hast, for den er ensbetydende med en glorværdig sejr for den sande Gud Jehova og en retfærdig regering ved hans Kristus, til varig velsignelse for alle mennesker med god vilje, levende og døde. Foren dig nu med Jehovas riges lykkelige vidner og find det sikre skjulested der yder „sikkerhed under ’krigen på Guds, den Almægtiges, store dag’“.