Bøj jeres hjerter
1. Hvad bliver resultatet når man giver rigeligt af Guds ord, og hvilken belønning medfører det?
NÅR man lader Guds ord få førstepladsen i sit sind samler man sig et godt hjerteforråd. Og når man til stadighed arbejder med Guds ord får man stort udbytte deraf, man forøger sit forråd. Ligegyldigt hvor meget man giver bort af dette forråd, enten det nu sker ved det talte ord eller på tryk, forøges selve forrådet. Moses var vel vidende om dette. Lige før Israels børn skulle drage over Jordan og ind i det forjættede land sagde Moses under inspiration til dem: „Bøj jeres hjerter til alle de ord jeg advarende taler til jer i dag, . . . Thi det er ikke et ord som er uden værdi for jer; det betyder livet for jer, og ved dette ord kan I øge jeres dage på den jord I nu går over Jordan for at tage i besiddelse.“ — 5 Mos. 32:45-47, NW.
2. Hvor finder man livets ord i dag, og hvilken rolle spiller hjertet når man skal opbygge sig et godt forråd?
2 Jehovas ord giver os værdifuld oplysning; de er i virkeligheden livets ord. Ved at give agt på dem vinder man sig rigdom, en skat. Det menneske der bøjer sit hjerte til alle Jehovas ord vil også gøre Guds vilje. Det vil opbygge sig et godt hjerteforråd livet igennem og det vil være til velsignelse for andre. Jesus sagde: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, . . . thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ (Luk. 6:45) Hvor nødvendigt er det derfor ikke at vi bøjer vore hjerter til Guds ord, så vi kan få denne skat, et godt hjerteforråd!
3, 4. (a) Nævn et af Jesu mirakler der viser det gavnlige i at give rundhåndet. (b) Er der mulighed for at vi mister vor skat når vi giver til stadighed?
3 Der er noget eventyrligt ved at gøre godt mod andre, for godheden supplerer altid sig selv. Skønt vi lader sandheden i vore hjerter strømme ud til andre og forkynder Guds ord, bliver der aldrig mindre af den. Sandhedsforrådet udtømmes aldrig. Tværtimod øges det så man bliver i stand til gavmildt at skænke endnu større rigdomme bort. Dette får os til at tænke på Jesu mirakel da han bespiste en stor skare mennesker og forinden sagde til sine disciple: „’Giv I dem noget at spise!’ De svarer ham: ’Her har vi ikke mere end fem brød og to fisk.’ Da sagde han: ’Bring dem herhen til mig!’ Og han bød skarerne sætte sig ned i græsset og tog de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem; og han brød brødene og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne, og de spiste alle og blev mætte. Og da de samlede de stykker, der blev tilovers, var der tolv kurve fulde. De, som havde spist, var omtrent fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn.“ (Matt. 14:16-20) Jesus var meget rundhåndet når han gav. Han begyndte med fem brød og to fisk, men havde tillige Jehovas velsignelse. Derfor kunne han blive ved med at give, og da de havde fået hvad de ønskede, havde han mere tilbage end da han begyndte. Han havde tolv kurve fulde af mad!
4 Jehova har tilvejebragt De hellige Skrifter som er fulde af kundskab og visdom, og han har givet sine tjenere dette skrevne ord. Jo mere vi giver andre af det vi lærer i Jehovas ord, des mere bliver der tilbage at give af. Jo mere vi arbejder med sandheden, des rigere bliver vi. Guds ord siger: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd.“ (Matt. 12:35) Hvilken umådelig, uudtømmelig skat er sandheden ikke! Om de trofaste som forvalter det de har, siger Jesus: „Enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.“ — Luk. 19:26.
Resultater af den kristne tjeneste
5. Hvor mange var regelmæssigt optaget af at dele ud af Jehovas forråd til andre i tjenesteåret 1960, og i hvor mange lande?
5 Profeten Moses vidste at det var nødvendigt at lytte til Jehovas ord, og han sagde: „Bøj jeres hjerter til alle de ord jeg advarende taler til jer i dag, . . . det betyder livet for jer.“ (5 Mos. 32:46, 47, NW) Jehovas vidner har gjort en alvorlig bestræbelse for at gøre denne sandhed kendt i verden. Sidste år, 1960, gjorde de sandheden kendt i 179 lande, ø-områder og protektorater. Under ledelse af Selskabets femogfirs afdelingskontorer har 851.378 indviede ordets tjenere verden over forkyndt sandheden angående den gode nyhed om Guds rige. Disse kristne mennesker har ved gode gerninger gavmildt givet af deres hjertes gode forråd. På grund af deres klodeomspændende forkyndelsesvirksomhed, der foregår på mange sprog og bringer dem i kontakt med alle slags mennesker, kan Jehovas vidner nu glæde sig over at 47.896 flere end sidste år regelmæssigt samarbejder med dem. Deres rapport for tjenesteåret viser en 6 procents forøgelse i antallet af regelmæssige forkyndere der samarbejder med organisationen.
6-8. (a) Hvilken ny rekord i antal forkyndere nåedes? (b) Hvor mange blev døbt, og hvor mange forsamledes i hele verden den 10. april, og hvorfor? (c) Hvor mange har den forret at tjene i et betelhjem?
6 Det højeste antal forkyndere viser også en ny rekord for 1960. Så mange som 916.332 forskellige har taget del i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. Det giver os virkelig grund til glæde. Disse forkyndere har alle gjort godt med deres hjerteforråd, deres skat, og hvis de trofast fortsætter i tjenesten og bøjer deres hjerter til Guds ord, vil deres skat vokse. Denne store skare mennesker, i alt 916.332, er organiseret i 21.008 menigheder. I disse menigheder studerer Jehovas vidner Guds ord sammen, og de går ud i tjenesten fra hus til hus, hvorved de viser deres tro i gerninger. De ønsker alle at gøre godt med den kundskab de har fra Guds ord. Disse menigheder udgør 1561 zoner, som atter er fordelt på 194 sektioner i hele verden.
7 Det er os en glæde at kunne rapportere at 69.027 i løbet af tjenesteåret 1960 lod sig døbe som symbol på deres indvielse til at gøre Jehovas vilje. Når disse tusinder af nyindviede forkyndere er med til at tage gode ting frem af deres hjertes forråd, vil tusinder af retsindige endnu blive nået med den gode nyhed om Guds rige. Den 10. april 1960 var 1.519.821 forsamlede for at fejre mindet om Kristi død. Så mange var til stede i hele verden, og 13.911 modtog den aften symbolerne som blev budt rundt.a
8 De femogfirs afdelingskontorer som er beliggende i verdens vigtigste lande og ø-områder, tager sig af sektionernes, zonernes og menighedernes anliggender. I disse afdelingskontorer, kendt som betelhjem, arbejder 1299 indviede kristne forkyndere. I tilknytning til mange af disse kontorer har Selskabet trykkerier, hvor der fremstilles bibler, bøger, brochurer, blade, traktater, m.v. på mere end 125 sprog, så den gode nyhed kan spredes gennem det trykte ord.
9. Hvor mange bøger og brochurer indeholdende Guds ords skat eller forråd, blev der spredt?
9 Jehovas vidner ønsker at hjælpe dem der sukker og jamrer over vederstyggelighederne i verden. Hertil benytter de megen litteratur, hvorigennem folk bliver kendt med Guds ord og får en klarere forståelse af Bibelen. Med dette mål for øje blev der spredt 4.167.407 bøger og 12.372.784 brochurer på arbejdsmarken, som jo er verden.
10. Hvad udførtes der i bladarbejdet i tjenesteåret 1960?
10 Bladet Vagttårnet er det bedste hjælpemiddel Selskabet kan tilbyde mennesker som tror på Guds ord og som ønsker at øge deres forståelse af Den hellige Skrift. Hvert år gøres der særlige anstrengelser for at tegne abonnementer på dette blad og søsterbladet Vågn op! I løbet af året tegnede forkynderne der arbejdede fra hus til hus, 1.317.009 nye abonnementer. Det var 70.035 flere abonnementer end de tegnede det foregående år. De som ikke bryder sig om at abonnere på bladene modtager ofte løsnumre, og Jehovas vidner spredte 97.082.433 løsnumre af Vagttårnet og Vågn op! på mange forskellige sprog. Her ser vi en stigning på 4.771.655 i forhold til året før. Skønt uddelingen af bøger, brochurer og blade er yderst nødvendig for at den gode nyhed om Riget kan blive forkyndt, får den der er interesseret i sandheden dog allermest udbytte af at studere Bibelen sammen med et af Jehovas vidner.
11, 12. (a) Er Jehovas vidner kun interesseret i at afsætte litteratur? Begrund dit svar. (b) Hvor megen tid anvendtes til den direkte forkyndelse og undervisning i løbet af tjenesteåret 1960?
11 Det koster Jehovas vidner megen tid at vende tilbage og studere Bibelen eller en af Selskabets publikationer med folk. Imidlertid er det en sand glæde at gøre det. Det er her den kristnes gode hjerteforråd kan strømme over og blive en hjælp for den der studeres med, så denne kan fylde sit hjerte med et godt forråd. Jehovas vidner har aflagt genbesøg hos interesserede mennesker og påbegyndt bibelstudier med dem i deres hjem. I alt blev der aflagt 44.440.977 genbesøg, 200.759 flere end sidste år. Jehovas folk ledede også 646.108 ugentlige bibelstudier; de fleste varede en time, nogle måske længere. Med andre ord var der kristne lærere der hver uge aflagde besøg hos folk for at studere Bibelen med dem så de kunne blive hjulpet til en klarere forståelse af Jehovas hensigter, og for at de kunne bøje deres hjerter til alle de ord Jehova Gud har ladet nedskrive i sine hellige skrifter. Det er en helt usædvanlig service Jehovas vidner ganske gratis yder enhver der ønsker det, ligegyldigt hvor i verden vedkommende bor. De har øget deres indsats i dette yderst vigtige arbejde idet de i år leder 41.033 flere ugentlige hjemmebibelstudier end sidste år.
12 For at kunne uddele den vældige mængde litteratur, aflægge alle disse genbesøg og lede disse bibelstudier, må Jehovas vidner anvende millioner af timer i forkyndelsen. I 131.662.684 timer drøftede de sidste år Bibelens sandheder med folk i verden. Det er 5.345.560 flere timer end de anvendte i forkyndelsen forrige år.
13. (a) Hvilken form for tjeneste må Jehovas vidner udføre? (b) Hvordan kan man sige at de både bygger bogstaveligt og åndeligt?
13 Jehovas vidner bygger med tanke på fremtiden. De er blot interesseret i én ting, evigt liv. Med evigt liv i eje vil de kunne praktisere den sande tilbedelse af Jehova Gud for evigt. De ved at de skal opnå det liv som er værd at eje, i den nye retfærdsverden under det himmelske rige som trofaste mennesker har bedt om i 1900 år: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10) Men før den tid kommer har de en forpligtelse. De kan ikke forholde sig i ro og slå sig til tåls med at Gud nok sørger for at de får en plads i den nye verden. Nej, de må tjene som virksomme forkyndere. De må fuldt forstå og værdsætte at Gud har givet dem åndens sværd, Guds ord, at kæmpe med. De må gøre deres Herres vilje og vandre i Kristi Jesu fodspor. De må derfor tænke på fremtiden. Både bogstaveligt og åndeligt bygger de med tanke på fremtiden. Når vi siger at de må bygge bogstaveligt, tænker vi på at de må bygge mange nye afdelingskontorer rundt omkring i verden, mange nye rigssale, større trykkerier hvor der kan fremstilles mere litteratur, så der kan aflægges et større vidnesbyrd om Guds rige. De må arbejde på at Jehovas vidners synlige teokratiske organisation kan få fremgang. Samtidig må de opbygge sig selv åndeligt så de kan tage gode ting frem af deres gode hjerter.
14. Nævn produktionstallene for Vagttårnet og Vågn op! i det forløbne tjenesteår.
14 I bevidstheden om at Guds ord indeholder livets ord, har Jehovas folk i disse mange trykkerier forskellige steder i verden fremstillet 7.998.010 bøger og 14.728.423 brochurer i det forløbne år, og de har i alt trykt 90.898.182 eksemplarer af Vagttårnet på otteoghalvtreds sprog. Vågn op! udkommer på treogtyve sprog, og Selskabets trykpresser udspyede i alt 78.947.503 eksemplarer. Det samlede antal blade trykt på Jehovas vidners trykkerier i 1960 kom op på 169.845.685, en stigning på 9.445.452 blade i forhold til sidste år. Sandheden om Guds rige må gøres kendt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd.
Pionerer
15-17. (a) Til hvilken hjælp er Selskabets publikationer sammen med Bibelen? (b) Fortæl hvor mange der deltager i pioner- og specialpionertjenesten, og hvor megen tid de tilbringer i tjenesten. (c) Kom der flere pionerer til i tjenesteåret 1960?
15 Alle vegne glæder Jehovas vidner sig over at folk læser disse blade. De to tidsskrifter bringer mange oplysninger hvormed de henleder folks opmærksomhed på de nuværende verdensforhold. Vore dages usædvanlige verdensforhold er en opfyldelse af Bibelens profetier. Studiet af disse publikationer sammen med Bibelen sætter en i stand til at bevare „et fast greb om livets ord“. (Fil. 2:16, NW) Alle Guds tjenere i den nye verdens samfund glæder sig over at så mange har bøjet deres hjerter til Jehovas ord, og at 916.332, som tidligere nævnt, aflagde et godt vidnesbyrd i tjenesteåret 1960. Blandt disse udførte 5890 specialpionertjeneste. Disse særlige repræsentanter for Selskabet udsendtes til isolerede distrikter for at forkynde eller for at organisere små grupper af Jehovas folk så de kunne blive åndeligt opbygget. Specialpionerernes opgave var yderst krævende, men deres oplevelser i det kristne arbejde var alle anstrengelserne værd.
16 Foruden denne særlige gruppe pionerer var der 24.694 almindelige pionerer som samarbejdede med de forskellige menigheder. De almindelige pionerer anvendte gennemsnitlig 95 til 100 timer hver måned i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Mens menighedsforkynderen anvender omkring 10 timer, gennemsnitlig lidt mere, hver måned til den direkte forkyndelse fra hus til hus og til at lede bibelstudier i folks hjem, tilbringer disse pionerer 100 timer eller deromkring, og specialpionererne 150 timer i dette arbejde. Vi ser således at der er en lille gruppe på 30.584 pionerer og specialpionerer som udfører et stort arbejde i alle egne af verden. Det er Selskabets håb at mange af menighedsforkynderne kan lægge deres forhold til rette således at de kan slutte sig til pionerernes og eventuelt til specialpionerernes rækker.
17 I 1960 steg pionerernes antal med 1896. Det var godt, men mange steder i verden er der stadig brug for pionerforkyndere, og vi tilskynder alle kristne til at overveje dette spørgsmål indgående og under bøn. Marken er stor.
18, 19. (a) Hvad var nødvendigt i økonomisk henseende for at forkyndelsen kunne udføres i tjenesteåret 1960? (b) Hvem gjorde en sådan finansiel støtte mulig?
18 Selskabet hjalp de 5148 specialpionerer samt 742 missionærer til at forblive i deres isolerede distrikter. Hertil anvendtes et beløb der svarer til 14.627.542 kroner. Selskabet udsendte også zone- og sektionstjenere samt andre særlige repræsentanter som skulle betjene menigheder og isolerede kristne grupper i årets løb, og brugte 2.820.307 kroner til dette formål. Alene til udvidelsen af arbejdet med forkyndelsen af den gode nyhed anvendte Selskabet altså 17.447.849 kroner i tjenesteåret 1960.
19 Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle kristne som har sendt bidrag til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab som en hjælp til at udvide forkyndelses- og undervisningsarbejdet. Var det ikke for deres bidrag til Vagttårnets selskab, kunne dette store arbejde med at udbrede den gode nyhed om Riget ikke ske i det omfang som tilfældet er i dag.
20. Hvad bør alle der elsker sandheden ønske at gøre nu?
20 Guds ord er magtfuldt. Det er skarpere end noget tveægget sværd. Når et menneske tager sig tid til at læse Guds ord, studerer det sammen med en kristen, og tror det, samler det sig et godt hjerteforråd. Som Jesus sagde: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, . . . thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ Måtte enhver der elsker sandheden bøje sit hjerte til Guds ord, „thi det er ikke et ord som er uden værdi“, det betyder livet for dig.
[Fodnote]
a MINDEHØJTIDEN
Til stede (hele verden)
Nød symbolerne (hele verden)
1959
1.283.603
14.511
1960
1.519.821
13.911
[Oversigt på side 66-68]
Rapport over Jehovas vidners virksomhed i hele verden i 1960
(Se den trykte publikation)