Træder du unødigt andre over tæerne?
AT TRÆDE over tæerne er blevet defineret som „uforsætligt at fornærme ved at gribe ind i andres rettigheder eller privilegier, at såre eller at ramme et ømt punkt, og så videre“; „at støde“.
Bemærk at vi har lagt vægt på ordet unødigt i denne forbindelse. Ethvert menneske der er tilhænger af retfærdighed og som har en stærk overbevisning vil nemlig før eller siden støde andre. Det har alle retfærdselskende mennesker måttet sande, fra Abel op til vor tid, og ikke mindst Jesus Kristus, Guds søn. De kunne alle have sparet sig selv for mange lidelser og vanskeligheder dersom de havde villet gå på kompromis. Men hvor principper spiller ind må man ikke nære overdreven frygt for at støde dem der ikke elsker retfærd. — Matt. 15:12-14.
I vor daglige færden er det imidlertid sjældent et principspørgsmål der ligger til grund når vi fornærmer eller støder nogen. Det skyldes simpelt hen tankeløshed eller uvidenhed. Måske gør vi os ikke rigtig klart hvor store vore egne fødder er, eller måske glemmer vi at træde så meget til side at den anden kan være der også.
Der er så mange måder hvorpå vi kan komme til at træde andre over tæerne. Nogle mennesker er meget sårbare når det gælder deres alder, deres vægt, helbred eller en eller anden fysisk deformitet, for eksempel et modermærke eller en usædvanlig stor næse. At henlede opmærksomheden på et sådant ømt punkt, og i særdeleshed at gøre nar af det, er sandelig at træde en anden over tæerne. Lidt omtanke derimod, vil blive lønnet med bevidst eller ubevidst taknemmelighed.
En snakkesalig person kan meget let komme til at træde andre over tæerne, især hvis hans snak er sladder. En viis konge har sagt: „Ved megen tale undgås ej brøde, klog er den, der vogter sin mund.“ „Tåben bruger mange ord.“ Jo flere ord man bruger, des mindre påpasselig er man med hvordan man bruger dem, og des større sandsynlighed er der for at man støder andre. — Ordsp. 10:19; Præd. 10:14.
Ja man kan endda støde unødigt blot ved sit ordvalg, hvis man taler højtravende og kunstigt eller plumpt og vulgært. Der er også mennesker som ved deres tonefald træder andre over tæerne, enten det nu er hovmodigt, nedladende, hårdt eller irriteret. En upassende vittighed eller en dårlig spøg vil uvægerlig vække anstød hos nogle. Er man skødesløs med sin personlige renlighed, har man dårlig ånde eller udstråler man anden ubehagelig odeur, ryger man i et lokale for „Ikke-rygere“, da træder man andre over tæerne, for man generer deres lugtesans. Taktløshed og brist ved ens manerer fører til at man kommer galt af sted.
Et menneske træder måske andre over tæerne gang på gang uden selv at være klar over det, fordi vedkommendes venner ikke tør sige det. Men Guds ord siger: „Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules.“ Mange kvier sig ved at give en ven en irettesættelse af frygt for hvordan den modtages. De der er værst til at træde andre over tæerne er paradoksalt nok gerne selv de mest sårbare; de mest taktløse venter den yderste taktfuldhed af andre. — Ordsp. 27:5.
Hvordan kan du nu vide at du træder nogen over tæerne hvis dine bedste venner ikke siger det? Du kan iagttage hvordan de behandler dig. De er måske høflige, taktfulde, tilsyneladende venlige, men tillige lidt forsigtige for ikke at træde dig over tæerne. Da de ikke føler sig frie i din nærværelse vil de antagelig ikke føre dig ind i deres vennekreds og de vil heller ikke give udtryk for at de holder særlig meget af dig. Dine gode egenskaber ser de slet ikke fordi du træder dem over tæerne.
Hvad får en til at træde andre over tæerne? I det væsentlige er det manglende empati, manglende evne til at sætte sig i andres sted; mangel på forståelse og finfølelse; kort sagt manglende næstekærlighed. At næstekærligheden er borte skyldes måske manglende kendskab til et folks skikke og sædvaner eller til de forhold hvorunder et menneske lever. Det kan også være fordi man er overdrevent udadvendt. Sådanne mennesker mangler ofte finfølelse og finder derfor andres vanskeligheder, handicap eller lidelser morsomme, især hvis offeret for morskaben selv er indadvendt. Det er derfor nogle siger at det at karakterisere folk som udadvendte eller indadvendte er blot med andre ord at sige at de er tykhudede eller tyndhudede. Det er bedst at følge den, gyldne middelvej og undgå begge yderligheder. Vær hverken for hurtig til at støde andre eller til selv at blive stødt.
Den der selvsikkert kritiserer andre kan også være sikker på at komme til at træde andre over tæerne fordi han er blottet for følelse for andre. I stedet for at værdsætte og prise andres gode sider, ser og nævner han kun deres svagheder og mangler. Unødigt træder han dem over tæerne. På grund af sit kritiske sind forpasser han mangen en lejlighed til at række en hjælpende hånd.
Det samme kan siges om dem der altid kun ser på det praktiske og nyttige i en ting. Ofte går disse mennesker så højt op i pertentlighed, orden og sparsommelighed at de bliver komplet blinde for menneskelige værdier og glemmer at de bør være noget for andre. I en familie arter det sig måske sådan: Hustruen har tilberedt et ekstra godt måltid, men manden beklager sig kun over hvad det har kostet. Eller: Manden har købt en gave med hjem til sin hustru, men hun klager blot over hans ekstravagance. Da ingen af ægtefællerne prøver at sætte sig i den andens sted kan de ikke se at kærligheden en gang imellem må give sig udslag i at man går lidt ud over hvad fornuften kræver.
Vi må heller ikke se bort fra at al fordom røber manglende medmenneskelige følelser og ofte er årsag til et nogle træder andre over tæerne. Ved sit tonefald eller ved sine ord og handlinger åbenbarer man måske en indgroet fordom og rører samtidig et ømt punkt hos andre. Uanset hvad fordommen skyldes — raceskel, nationalitet, socialt miljø eller uddannelse — er den lige det modsatte af medmenneskelige følelser, og den røber et menneskes manglende evne til at sætte sig i andres sted.
Der ses så megen lidelse i denne gamle verden, så megen misforståelse og sorg. Lad os ikke skabe mere ved unødigt at træde andre over tæerne. Lad os hellere prøve at forstå hvordan andre tænker og føler; jo mere de adskiller sig fra os, des varsommere må vi være. Dette gælder også de væsentlige forskelle der er mellem kønnene.
Guds ord indeholder en mængde gode råd om hvordan vi bør omgås andre, som for eksempel: „Så ifør jer da . . . inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed.“ „Omgås [andre] med visdom.“ „Jeres tale skal altid være vindende, krydret med salt.“ Lyt til disse råd, og du vil undgå unødigt at træde andre over tæerne. — Kol. 3:12; 4:5, 6.