Er du hensynsfuld over for andre?
AT være hensynsfuld vil sige at være betænksom over for andre og respektere deres meninger og følelser. Man viser hensyn når man taler med dæmpet stemme på en trappeopgang, skruer ned for radioen sent på aftenen eller sender et takke- eller kondolencebrev. Man viser også hensyn hver gang man siger „Med forlov“, „Tak“, „Vil du være så venlig“ eller „Undskyld“. Det er så nemt at være hensynsfuld at vi måske giver udtryk for det hundreder af gange i dagens løb uden at vi selv gør os det klart. Alligevel er hensynsfuldhed af så fundamental betydning i vor omgang med andre at tilværelsen ville være uudholdelig hvis ingen viste os hensyn.
Man kan bedst bedømme hvor hensynsfuld man er over for andre ved at spørge sig selv hvilken indstilling man har til sine medmennesker og hvordan man behandler dem, især når det er folk der på den ene eller den anden måde arbejder for en. I sin artikel „Modern Book of Good Manners“ skriver forfatteren Frances Benton noget som nok er værd at lytte til. Han siger blandt andet: „Et gammelt aksiom siger at vi altid må være mere høflige, hensynsfulde og forsigtige i vor opførsel over for dem der er sat til at betjene os end over for nogen andre. Det gælder selvfølgelig vor egen opførsel over for rengøringskonen, ekspeditricen der springer for os, servitricen, frisøren og kontorbudet. Det gælder imidlertid også disse menneskers opførsel over for andre der betjener dem. En uhøflig bemærkning til ekspedienter eller funktionærer kan under ingen omstændigheder undskyldes, for de risikerer at miste deres arbejde hvis de er lige så uhøflige som kunden. Når man hører mænd skælde tjenerne ud eller kvinder overfuse de handlende kan man kun få det indtryk at almindelig dannelse er et ukendt begreb for dem.“
Der er også andre som betjener os og som vi derfor bør tage særligt hensyn til, nemlig lærere, foredragsholdere og ordets tjenere. Når nogle mennesker har for vane at komme for sent til kursustimer eller møder, når de ustandselig skal røre på sig mens de lytter til et foredrag, eller når de sidder og halvsover eller måske falder rigtig i søvn under et møde, så er det i regelen fordi de er ligegyldige og ikke særlig hensynsfulde. Også de der under programmet ved et kristent stævne går rundt i sidegangene, i stedet for at sidde og høre efter, viser ringeagt for taleren og for det han siger.
Også vor opførsel inden for hjemmets fire vægge er et udtryk for om vi er hensynsfulde. Nogle mennesker opfører sig yderst korrekt over for fremmede men glemmer at vise hensyn over for dem der står dem allernærmest og som de holder allermest af, medlemmerne af deres egen familie. Mange mennesker af den kategori tørrer altid skoene grundigt af inden de træder ind i naboens entré men aldrig når de skal ind i deres egen stue. De holder bordskik når de er ude, men ikke når de er hjemme. Hvis de er på besøg hos en ven kunne de aldrig finde på at forlade badeværelset uden først at have ryddet op og gjort rent efter sig, men hjemme er de uordentlige og tvinger på den måde andre til at gøre rent efter dem. Hvilken forandring ville det ikke udvirke hvis de altid var hensynsfulde over for enhver! Der ville blive mere ryddeligt i deres hjem, og familieforholdet ville bedres. Så ville det enkelte familiemedlem have øje for hvad der var til gavn for de andre i familien, og det er sådan Bibelen siger det burde være. Apostelen Paulus skriver: „Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten.“ Et andet sted skriver han: „Se ikke hver på sit eget, men også på de andres.“ Om kærligheden siger han at den „søger ikke sit eget“. Hvis man er hensynsfuld over for de andre i familien viser man det også ved måltiderne, idet man ikke venter med at række dem fadet til de beder om det men hele tiden er opmærksom på hvad de mangler. Værtinden forhører sig også om gæsternes ønsker inden hun øser maden op, for folks spisevaner er jo ikke ens. Ved at tage hensyn til andre bidrager man til at gøre livet rigere og lykkeligere for dem. — 1 Kor 10:24; Fil. 2:4; 1 Kor. 13:5.
Vi kan også vise andre hensyn når vi er sammen med fremmede mennesker. Hvis man prøver at gøre sig selv til midtpunkt ignorerer man hensynet til andre. At være højrøstet i en overfyldt elevator, eller dominere en samtale er ikke blot lidet hensynsfuldt men også uhøfligt. Det samme kan siges om det at ryge i offentlige befordringsmidler eller i det hele taget når man opholder sig på steder hvor folk som ikke bryder sig om røgen ingen chance har for at slippe væk. Det er også hensynsløst at hoste folk lige ind i ansigtet, og det vidner om manglende respekt for andre. Der kunne også nævnes andre ting som man måske gør af gammel vane eller i tankeløshed, for eksempel det at rede håret eller rense negle ved middagsbordet eller tage sine forlorne tænder ud mens andre ser på det. Hvad vore vaner angår, bør vi altid tage hensyn til dem vi er sammen med ved at undgå at gøre noget som kan irritere eller støde dem eller sætte dem i forlegenhed.
Hensynsfulde mennesker spærrer ikke fortovet ved at gå tre eller fire ved siden af hinanden, og de står ikke i vejen for andre fodgængere ved at stå og tale sammen midt på fortovet. De går til side hvis de møder en ven de gerne vil tale med. De stiller sig heller ikke op eller sætter sig ned lige foran en døråbning så folk må skubbe dem til side eller skræve over dem for at komme forbi.
Det er godt for os alle at huske på at andre mennesker har behov for et privatliv. Bibelen siger herom: „Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes.“ Træk ikke for store veksler på din vens gæstfrihed ved at besøge ham for tit. — Ordsp. 25:17
Det at tage hensyn til andre er det samme som at omsætte kærligheden, næstekærligheden, i handling. Derfor må vi altid være på udkig efter måder at vise hensyn på. Vi kan være hensynsfulde over for alle ved at være taktfulde når vi taler og betænksomme når vi handler, og på den måde gøre livet lykkeligere for alle dem vi omgås.